Daily Archives: October 6, 2014

Læs også: Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

32 adjunkter, lektorer og professorer fra Datalogisk Institut (DIKU) har valgt at skrive et åbent brev til Science-dekan og ledelsen på Københavns Universitet.

Det har de gjort i kølvandet på et forslag fra ledelsen om, at de to institutter, Matematik og Datalogi, skal lægges sammen.

Dekan John Renner Hansen har tidligere fortalt til Computerworld, at der er en række fordele i en fusion blandt andet i forbindelse med fælles administration og tiltrækning af flere forskningsmidler.

Det kan du læse mere om her: Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

Der er fordele
Nu har DIKU-folkene altså sendt dekanen et brev underskrevet af alle VIP’er på instituttet.

Her er opfordringen klar:

“Skrot fusionsplanen,” skriver de.

I brevet peger DIKU på, at en sammenlægning af de to institutter er et udtryk for et forældet syn på både matematik og datalogi som fag.

“Datalogi er oprindeligt udsprunget af matematik, men har i løbet af de sidste 40 år udviklet sig til et selvstændigt fag med en klar videnskabelig identitet baseret på tætte relationer til mange forskellige discipliner, både inden for og uden for naturvidenskab,” kan man læse i brevet.

At de to fag er forskellige, har mange andre universiteter i verden taget konsekvensen af.

Det siger Erik Kjær Pedersen, der er institutleder på Institut for Matematiske Fag, der også er modstander af forslaget om en sammenlægning.

“Hvis du kigger på Top 50 over universiteter i USA, er der ingen af dem, der har institutter, hvor matematik og datalogi er slået sammen,” siger han til universitetsavisen.dk, og fortsætter:

“Københavns Universitet skal jo sammenlignes sig selv med fem universiteter i IARU-alliancen (International Alliance of Research Universities). Der er heller ingen af de fem, der har et institut, hvor matematik og datalogi er slået sammen,” siger Erik Kjær Pedersen til avisen.

Fagligheden er presset
Et andet ankepunkt, som DIKU-folkene peger på i det åbne brev, er, at fagligheden kan blive presset i en sammenlægning.

“Vi frygter derfor, at en fusion af DIKU og MATH (Matematik, red.) vil hæmme den faglige dynamik og afspore den positive udvikling, begge institutter har oplevet de senere år. En udvikling, der har placeret de to institutter helt i front på en række centrale videnskabelige felter,” skriver de 32 DIKU-personer.

For tre år siden kom ledelsen med et lignede forslag, der havde til hensigt at samle de to institutter.

Her valgte man ideen fra fordi blandt andet fordi udnyttelse af faglige synergipotentialer bedre kunne findes sted på separate institutter.

Du kan læse hele brevet her (PDF).

Læs også:
Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

Reportage: 138 studerende kæmper om danmarksmesterskabet i programmering

Med lanceringen af Windows 10 ændrer Microsoft på den måde, som opdaterings-tjenesten Windows Update fungerer på.

Ændringerne træder i kraft, når Windows 10 formelt lanceres engang til næste år.

Du kan allerede nu downloade en testversion af Windows 10.

Det kan du læse mere om her: Nu kan du prøve Microsofts Windows 10: Hent test-versionen her

Microsoft nævner kort ændringerne i den blog-post, hvor Windows 10 præsenteres, men analysehuset Gartner peger på, at der er tale om ganske markante ændringer i den måde, som Microsoft hidtil har udsendt sine opdateringer på.

Tre-delt plan
I blog-posten beskriver selskabet en ny tre-delt opdaterings-plan, der vil gøre det muligt for brugerne at vælge mellem tre forskellige opdaterings-cyklusser, der hver især sigter mod forskellige behov og karakteristika.

Den hurtigste sigter mod det, som Microsoft kalder for ‘fast-moving consumerpace,’ men selskabet kalder den langsomste for “lock-down tempo.’

Mellem disse to ‘tracks’ kommer der et mellem-niveau, som Microsoft endnu ikke har navngivet.

Dermed udvider Microsoft valgmulighederne for opdateringerne ganske betragteligt, da Windows Update hidtil har bestået af samme opdaterings-tilbud til alle – primært sikkerhedsopdateringer.

“Windows 10 blive leveret på en måde, der giver flere valgmuligheder og større fleksibilitet til virksomhederne. Det betyder, at virksomhederne vil kunne vælge den innovations-hastighed, der passer til hver enkelt gruppe af brugere frem for ‘one size fits all,’ skriver Jim Alkove fra Windows-teamet i blog-indlægget.

Revl og krat så hurtigt som muligt
Det hurtigste tempo i Windows 10-opdateringerne kommer til at indeholde alle opdateringer, så snart Microsoft er klar med dem – inklusive sikkerheds-patches, nye features og ændringer i bruger-interface, opgradering til eksempelvis Windows 10.1 og lignende.

Microsoft har da også tidligere bedyret, at kommende opdateringer til Windows vil blive leveret i hurtigere tempo og i mindre bidder end i dag via en kombination af den månedlige Patch Tuesday og Windows Update.

Microsoft forventer, at forbrugerne i stor stil vil benytte sig af dette hurtigste opdateringstempo.

Samme begejstring over et hurtigt opdaterings-tempo vil selskabet næppe se blandt virksomhederne, der tidligere på året i hvert fald brokkede sig højlydt, da Microsoft bad dem udrulle Windows 8.1 inden 30 dage, hvis de ville undgå at blive afskåret fra kommende sikkerheds-opdateringer.

Det kunne virksomhederne generelt ikke nå, og efter en del klager valgte Microsoft at forlænge tidsrummet til 120 dage.

Langsomt tempo med få opdateringer
I stedet er det sandsynligt, at virksomhederne vil kigge nærmere på det langsomme ‘long term’-tempo, som Microsoft kalder for ‘lock down for mission critical environments.’

Her vil virksomhederne alene modtage sikkerheds-opdateringer og kritiske opdateringer og altså ikke nye features, ændringer i bruger-interface og lignende.

Virksomhederne vil kunne håndtere disse opdateringer som sædvanlig via Windows Server Update Services og lignende tjenester.

Midt imellem kommer altså så en slags mellem-tempo, hvor Microsoft vil frigive revl og krat af opdateringer, men hvor brugeren har op til fire måneder til at installere dem.

2013 bød på knap så voldsom trængsel og alarm i landets absolut største elektronik- og hvidevarekæde, Elgiganten, som for første gang i ti år måtte se sin omsætning falde.

Tilsammen røg der godt fem milliarder kroner (5.017 millioner kr.) gennem dankort-terminalerne i Elgigantens 32 varehuse. Det er 124 millioner kroner – eller tre procent – mindre end rekordåret 2012.

Tilbagegangen skyldes ifølge Elgigantens danske direktør Peder Stedal først og fremmest en regulær nedsmeltning i salget af de fladskærms-tv, som i årevis har været en af de helt store sællerter i branchen for underholdningselektronik.

“Radio & tv-markedet gået fra et højdepunkt på 780.000 solgte enheder ned til cirka 450.000. Det er et marked, der har været i frit fald, og det kan vi selvfølgelig se på vores omsætning. Men på trods af den store nedgang kan vi glæde os over, at vi stadig tager markedsandele,” siger Peder Stedal.

Får stadig overskud
Der er dog langt fra tale om krise for den danske udgave af succesfulde butikskæde, der ejes af den britiske koncern Dixons.

For trods nedgangen i salget holdt Elgiganten fast i et solidt overskud før skat på 143 millioner kroner.

“Hvis vi kigger på vores generelle performance, er vi sindsygt glade,” siger Peder Stedal, som dog ikke vil afsløre detaljer om, hverken hvordan omsætningen er fordelt på varegrupper eller hvor stor en del af salget, der går gennem Elgigantens webshop.

At der fortsat er gang i forretningen understreges også af, at Elgiganten i løbet af 2015 åbner sin fjerde såkaldte megabutik i Hillerød.

Når det gælder udsigten til, at der igen kommer gang i Elgigantens vækst er Peder Stedal ikke særlig konkret, men nøjes med at tale om, at han forventer “en fortsat styrket position på det danske marked”, som han udtrykker det.

Han fortæller dog, at Elgiganten fortsætter sin satsning på at sælge it til erhvervskunder, som er et forretningsområde, der har været i gang det seneste år.

Det kan du læse mere om her.

“Vi har en god platform for salg til virksomheder i vores varehuse,” lyder det fra Peder Stedal.

Læs også:

It-butikkernes vilde rutsjetur

Fem grunde til at din lokale pc-forhandler er forsvundet

ComputerViews: Mindre omsætning, ringere resultater og færre ansatte.

Det er de overordnede tendenser, når man nærstuderer tallene i dette års Computerworld Top 100.

181 danske it- og televirksomheder indgår i undersøgelsen, hvor de centrale nøgletal fra årsregnskaberne holdes op imod hinanden.

Sammenholder man regnskaberne fra 2012 med 2013-regnskaberne, er der en række indikationer på, at selskaberne som helhed har et alvorligt problem.

Den samlede omsætning for de 181 selskaber er faldet med mere end en milliard kroner til 113 milliarder i 2013-regnskaberne.

De samlede resultater før skat faldt fra 8,1 milliarder kroner i 2012-regnskaberne til 7,4 milliarder kroner i 2013. Selv antallet af ansatte i de 181 selskaber faldt med mere end 800 til i alt 44.266 personer i de seneste årsregnskaber.

Derfor er det bekymrende
Tager man en meget positiv hat på, kan man hævde, at udviklingen bare står lidt i stampe, og at vi trods alt stadig mærker efterdønningerne af krisen.

Tager man den pessimistiske hat på, må man sige, at det går i den helt forkerte retning, når man tager pulsen på de 181 selskaber i Top 100 samlet set.

Med inflationen in mente og det udgangspunkt, at der alt andet lige burde have været mindre krise at spore i 2013-regnskaberne end i 2012, så er udviklingen ikke noget, der bør få virksomhederne til at lægge champagnen på køl.

Faktisk kan man mene, at tallene bør give anledning til nervøse trækninger i en lang række bestyrelseslokaler rundt omkring i landet.

Vækst handler som bekendt om at vokse, og kan man ikke vokse, så må man som minimum blive mere effektiv og mindre omkostningstung. Heller ikke her går det dog i den rigtige retning, når man lægger regnskaberne fra de 181 selskaber i Top 100 sammen.

I 2012 kunne de 44.962 ansatte skabe et resultat før skat på 8,1 milliard kroner, hvilket svarer til omkring 180.000 kroner pr. person. I 2013 kunne hver af de 44.266 ansatte kun klare et resultat før skat på omkring 160.000 kroner pr. person.

Vækst er ikke bare vækst
Som det altid er med denne slags undersøgelser og beregninger, så gemmer der sig en masse undtagelser bag de overordnede tendenser. Det gælder også i dette års Top 100, hvor der bestemt er selskaber, der har masser at glæde sig over.

Sitecore, der vinder dette års Top 100, er således det eksempel, som andre virksomheder kan stræbe efter at efterligne. For hvem vil ikke gerne have en vækst i omsætningen på 52,8 procent på bare et enkelt år?

Selvom man formår at nå op i det niveau, er det dog ingen garanti for at lande et godt overskud.

Et eksempel på det er Economic International, der har den største omsætningsvækst blandt de 181 selskaber. Selvom væksten er på hele 172 procent, kommer selskabet samtidig ud med et underskud på 7,2 millioner.

Omvendt kan en af de virksomheder, der har det største fald i omsætningen, Soft Design, trods et fald på 37 procent faktisk levere et overskud på næsten fem millioner – hvilket er bedre end året før.

Skulle man som administrerende direktør en dag rende ind i en lampeånd og få mulighed for at ønske sig tre ting, er der dog næppe tvivl om, at de ville komme til at gå på vækst, vækst og atter vækst.

Teleselskabet 3 er en af de virksomheder, der i de senere år er vokset på stort set alle nøgletal. Både omsætningen og resultaterne bevæger sig i den helt rigtige retning – samtidig med, at selskabet vel at mærke har mindsket antallet af ansatte en smule over de seneste år.

Det betyder, at de 621 ansatte i 2013-regnskabet formåede at generere en omsætning på 2,7 milliarder kroner og et resultat før skat på 337 millioner. Det svarer til et resultat på mere end 542.000 kroner per ansat.

Hold omkostningerne nede
“Vi har altid vidst, at det var et tætpakket marked med hensyn til udbydere, så vi har stort set ikke øget vores variable omkostninger siden 2008. Vi har brugt utrolig meget tid på at opbygge en meget effektiv organisation. Vi kæmper hele tiden med, hvordan vi kan gøre det smartere og enklere,” siger Morten Christiansen, der er direktør i 3.

3 havde for år tilbage en stribe blodrøde regnskaber, mens selskabet var ved at etablere sig på det danske marked, bygge et netværk og skaffe kunderne. Siden 2009 har selskabet dog kun leveret positive resultater. Og opskriften er i virkeligheden ikke så kompliceret:

“Hvis du skal ansætte 10 medarbejdere, hver gang du får 10.000 nye kunder, bliver du aldrig profitabel,” forklarer tele-direktøren, der selv har været i spidsen for 3 i ni år på nuværende tidspunkt.

“Vi vokser jo hele tiden, og sidste efterår passerede vi en million kunder. Men hvis du skal fortsætte, bliver du nødt til at have endnu mere fokus på dine omkostninger, for du kan se på markedet, at priserne bliver ved med at falde,” siger Morten Christiansen.

Samtidig afslører direktøren, at også det næste årsregnskab, 3 kommer med, vil byde på et fornuftigt overskud.

“Der er vækst i alle nøgletal,” siger Morten Christiansen og tilføjer, at fokus i de kommende år er på at få endnu flere kunder ind i 3-butikken.

Artiklen fortsætter på næste side…

Hvordan har du det, spørger din læge dig.

I dag vil du måske besvare spørgsmålet ved at beskrive dine symptomer. Du har måske hjertebanken, søvnproblemer eller det kan være, at dit knæ gør ondt, når du løber. 

Men om nogle få år kan dit svar på lægens spørgsmål blive meget mere enkelt. Her hiver du muligvis blot din mobiltelefon op ad lommen og smider den på bordet foran din læge med ordene: “Jeg har det sådan her.”

Et scenarie der bliver mere og mere sandsynligt i takt med at flere danskere begynder at måle flere og flere aspekter af deres eget liv. “Quantified self” eller “self tracking” kaldes tendensen på engelsk, mens vi på dansk ofte blot omtaler det som selvmåling.

Eksempelvis kan de såkaldte fitnessarmbånd måle dit daglige aktivitetsniveau og din søvnkvalitet, og med særlige apps kan du registrere alt fra dit kalorieindtag til dit humør og daglige kaffe-forbrug.

Gennem den seneste måned har tendensen fået ekstra medvind efter, at Apple præsenterede sit smartwatch, Apple Watch, der bliver sat til salg næste år, samt den seneste udgave af virksomhedens mobilestyresystem, iOS 8.

Apple Watch vil blive udstyret med en række sundhedsfunktioner, der eksempelvis kan måle brugerens aktivitetsniveau og puls, og iOS 8 indeholder en app ved navn Sundhed (på engelsk: Health), der bliver et samlingspunkt for helbredsdata, som bliver indsamlet via Apples egne telefoner og det kommende smartwatch, men også fra andre selvmålings-apps.

Bruges i behandling
Selvmålings-bølgen har allerede fået opmærksomhed fra det danske sundhedsvæsen.

Eksempelvis udføres der på Herlev Hospital forsøg med patienter, der via deres smartphones selv kan holde styr på udviklingen i deres tarmsygdomme, og som Computerworld tidligere har beskrevet, så indgår app’en Minvej i behandlingen af psykisk sårbare i København.  

Det er en trend, der rummer et stort potentiale, når den bliver mere moden, lyder det fra Jakob Eg Larsen, der er lektor ved DTU Compute og blandt andet forsker i selvmåling

“Der er eksempler på, at folk via selftracking har været i stand til at identificere sygdomme, som sundhedsvæsenet ikke har kunne identificere,” siger Jakob Eg Larsen.

Computer-professor diagnosticerede sig selv
Eksempelvis har Larry Smarr, der er en anerkendt professor i computervidenskab ved University of California i San Diego diagnosticeret sig selv med den kroniske tarmsygdom Chrons.

Larry Smarr der er kendt for sin forskning i internettet og supercomputere bliver også ofte anset som en af pionererne inden for selvmåling, og han kunne ved systematisk at tage blodprøver af sig selv konstatere, at han på en række område havde unormale værdier.

Lægerne fejede hans bekymringer ad banen, men til det videnskabelige magasin MIT Technology Review fortæller han, hvordan han gennem et vedholdende detektivarbejde fandt frem til, at han led af Chrons-sygdommen.

Det er dog de færreste, der har adgang til denne type teknologi, som Larry Smarr har. I stedet må vi nøjes med måling af søvn, motion, puls, som kan indhentes via fitness-trackere som Jawbone Up, Fitbit og smartwatches som Samsung Galaxy og til næste år også Apple Watch.

Derfor er anvendelsesmulighederne endnu relativt beskedne for de fleste mennesker, mener Jakob Eg Larsen.

“De her enheder er stadigvæk i stenalderen i forhold til det potentiale, der er. Det er stadigvæk version 1.0, som vi arbejder med, og derfor er der et stykke vej igen, før vi for alvor kan anvende det bredt i sundhedsvæsenet,” siger han.

Ny sensor-teknologi på vej
I øjeblikket arbejdes der dog på at tilføje flere sensorer og måleenheder i de forskellige gadgets, hvilket på sigt vil øge anvendeligheden. 

Et eksempel på det er fitnessarmbåndene Airo og GoBe, der endnu ikke er færdigudviklet. 

Folkene bag de to armbånd hævder, at armbåndene udover at måle aktivitetsniveau og søvn også er i stand til at måle og registrere brugerens kalorieindtag via en optisk sensor. En påstand, der dog er blevet mødt med en del skepsis i amerikanske tech-medier.  

Der spekuleres dog i, at fremtidige udgaver af Apple Watch vil indeholde endnu flere sensorer. Ifølge flere forskellige medier har Apple gennem de seneste år ansat folk med erfaring i avanceret sensor-teknologi, som blandt andet kan gøre det muligt at måle brugerens blodsukkerniveau via en optisk sensor samt at forudsige blodpropper ved at måle lydsignaler fra brugerens blodårer. 

Men ifølge Jakob Eg Larsen er der ikke blot brug for flere sensorer, hvis selvmåling skal kunne anvendes mere systematisk af sundhedsvæsenet. Der vil formodentligt også være brug for at de mange forskellige data kan samkøres således, at der kan skabes mønstre og sammenhæng i de mange data. 

Han forklarer, at de mange data i dag er fanget i forskellige “siloer”. Det vil sige, at dataerne ligger lagret i forskellige apps, og ofte er de også indsamlet via forskellige apparater. 

Eksempelvis er din blodtryksmåling måske gemt i en app, din vægt er gemt i en anden anden, mens søvn og aktivitet er gemt i en hel tredje. 

Men med introduktionen af Sundheds-app’en forsøger Apple at samle så mange data som muligt i én app.

Skepsis fra lægestanden
Ved introduktionen af Apples Health-app blev det offentliggjort, at Apple har indgået et samarbejde med en kæde af amerikanske privathospitaler ved navn Mayo Clinic.

I den forbindelse sagde den administrerende direktør for Mayo Clinic ifølge Forbes, at Apples sundheds-app vil være være i stand til revolutionere, hvordan sundheds-industrien interagerer med patienterne.

Men som almindelig bruger og patient herhjemme, skal du formodentligt forberede dig på at blive mødt en en del skepsis, hvis du møder op til din praksiserende læge med en bunke data, som du selv har indsamlet, lyder det fra Jakob Eg Larsen, der mener, at skepsissen ofte kan være ganske velbegrundet. 

“Nogle af apparaterne er behæftet med en del måleusikkerhed, og det kan være svært for en almindelig praktiserende læge at finde hoved og hale i de mange data, hvis du ikke har noget meget konkret, som du kan præsentere lægen for,” siger han. 

Han forklarer dog, at data fra fitnessarmbånd om eksempelvis dine motionsvaner eller kvaliteten af din søvn kan være et godt udgangspunkt for en samtale om din sundhed. 

“Du kan i høj grad bruge det som et ‘awareness-tool’. Det vil sige et værktøj, der kan gøre dig mere bevidst om din sundhed og din fysiske aktivitet uden, at det nødvendigvis skal ses som et præcist måleinstrument og, og jeg forestiller mig også, at det kan være en nøgle til at starte en mere generel samtale med lægen uden, at det skal handle om de helt eksakte tal,” siger han. 

Hos Københavns Kommune har man gjort sig lignende erfaringer med en app til psykisk sårbare ved navn Minvej.

Her indtaster app’ens bruger selv oplysninger om deres dagligdag. Eksempelvis oplysninger om udviklingen af deres humør, og det kan være et godt udgangspunkt for en samtale med borgere, der normalt har svært ved tale om deres følelser. 

“Der er især mange mænd, der er glade for at kunne holde øje med deres symptomer på denne måde. De behøver ikke at sige noget om, hvordan de har det. De kan bare vise det på telefonen. Det giver en god måde at visualisere nogle ting, der ellers kan være enormt komplekse,” sagde Marie Høgh Thøgersen, psykolog og projektleder på MinVej, til Computerworld ved en tidligere lejlighed.

Læs også:

Dansk-udviklet selvmåler-app skal hjælpe psykisk syge 

Et nyt Apple-produkt kan blive din læges nye bedste ven 

Med dette nye ur vil Apple erobre vores håndled

Den statslige undervisningsvirksomhed UNI-C findes ikke længere, da myndigheden nu er omdøbt til Styrelsen for It og Læring – forkortet STIL.

Forklaringen på navneskiftet ligger i, at UNI-C’s navn og rolle som leverandør af blandt andet netværk til universiteter er et levn fra fortiden.

For myndigheden har i de seneste år koncentreret sig om at levere løsninger til folkeskolen og ungdomsuddannelserne.  

Computerworld har spurgt tidligere UNI-C-direktør og nuværende STIL-direktør Thomas Fredenslund, om STIL ikke bare er gammel vin på ny flaske.

“Der er tale om rebranding, men det er ikke kun rebranding,” indleder Thomas Fredenslund.

Årsagen til STIL-skiftet
Han forklarer, at fokus i starten på UNI-C’s liv ved stiftelsen i 1965 lå på driften af regnecentre på DTU i Lyngby og på universiteterne i København og i Aarhus.

Siden 1960′erne har organisationen også udviklet sig til at være kommerciel leverandør af løsninger som SkoleIntra. Samtidig har der også været nationale offentlige opgaver som eksempelvis at få søsat – og ikke mindst reddet – skolernes nationale test.

Først netværksdelen og siden den kommercielle del er i de seneste år blevet skåret fra, så UNI-C i tidens løb er blevet slanket til at have fokus på at levere ydelser til folkeskolen uden et kommercielt sigte. Og så var det altså også på tide med et nyt navn. 

“Ved min tiltrædelse i januar 2012 fik jeg som hovedopgave at afslutte den kommercielle del af butikken, hvor vi senest har sagt farvel til SkoleIntra,” forklarer Thomas Fredenslund og fortsætter:

“I dag er vi så en mere ægte styrelse, der leverer nationale løsninger og arbejder således ikke længere med produktsalg i kamp mod kommercielle spillere. Så det nye navn kommunikerer bedre, hvad vi reelt laver i dag. Navnet UNI-C er jo forældet, fordi vi ikke længere arbejder med de universiteter, hvor vi blev født.”

It er strategisk kerneopgave
Thomas Fredenslund, hvorfor er det overhovedet nødvendigt at have en styrelse for it og læring?

“It spiller en utrolig vigtig opgave for udviklingen i den danske folkeskole og i ungdomsuddannelserne, hvor det bliver betragtet som en strategisk kerneopgave.”

Hvilket konkret mål er det vigtigste for styrelsen?

“Uden tvivl er det vigtigste mål, at it bliver understøttet i undervisningen. Indkøb og implementering er en kommunal opgave, mens vi leverer løsninger til hele landet som nationale tests og optagelse.dk til universiteterne.”

Mener du, at folkeskolelærere overhovedet kan lære nutidens elever noget om it, som de ikke kender i forvejen?

“Helt sikkert. Elever er gode til at bruge en masse computer-enheder, mens lærerne er dygtige til at sætte dem ind i en undervisningssammenhæng. Lærerne er faktisk ikke så ringe til it som det rygte, de har fået.”

Et stort skifte på vej i skolen
Jeres forkortelse er STIL – betyder det, at eleverne nu skal bruge it på en mere elegant måde i folkeskolen?

“Ja, det vil naturligvis meget gerne. Navnet kommer nu fra, at vi i den statslige verden lever med meget lange myndighedsnavne, som ofte bliver forkortet. Derfor mener vi, at STIL er et betegnende og derfor også velvalgt navn.”

Hvornår vil den nye styrelses arbejde kunne mærkes ude i folkeskolerne?

“Det kan forhåbentligt allerede mærkes i dag, hvor vi er i gang med at bidrage til et større kursskifte fra at have pensum-mål (hvad eleverne skal have læst, red) til at indføre læringsmål (hvad eleverne skal have lært, red.). Det skifte skal vi understøtte digitalt med blandt andet differentieret læring.”

Læs også:

Sådan skal nyt it-system gøre danske skolebørn klogere

Hewlett-Packard ventes at offentliggøre mandag, at selskabet skal splittes op i to dele, skriver Wall Street Journal.

Det betyder, at HP’s pc- og printerforretningen skal rives fri fra resten af selskabet, så den fremover kommer til at bestå som et selvstændigt selskab.

Kovending
Opsplitningen er noget af en ko-vending for topchef Meg Whitman, der da hun tiltrådte i 2011 besluttede at omgå sin forgænger, Leo Apothekers, beslutning om netop at opdele HP.

Dengang argumenterede hun med, at HP’s pc-forretning var nøglen til et langvarigt forhold til kunderne, og at den derfor skulle være en integreret del af selskabet.

Det har dog hele tiden ligget i luften, at HP skulle kunne opdeles i en stor pc-forretning og en service-orienteret del med skarpt fokus på enterprise.

I sporet på IBM
Med opsplitningen kommer HP – uden pc-forretningen – til at minde en del om ærkerivalen IBM, der i de senere år har fokuseret på netop enterprise og services, efter selskabet først solgte sin pc-forretning og siden sin server-forretning til kinesiske Lenovo.

Det kan du læse mere om her: Danske IBM-ansatte tvinges over til ny arbejdsgiver

Ifølge Wall Street Journal vil den formelle opsplitning finde sted til næste år.

Ifølge avisen vil Meg Whitman blive CEO for service-forretningen samt bestyrelsesformand for pc- og printer-selskabet, mens nuværende vice president for HP’s pc- og printerforretning, Dion Weisler, vil blive CEO for printer- og pc-selskabet.

I sommers fandt de to sikkerhedsfolk Karsten Nohl og Jakob Lell et gigantisk problem i den firmware, som USB-enhederne benytter.

De døbte sikkerhedsbristen BadUSB, og den er udråbt som et af vores tids værste sikkerhedshuller, da enhver enhed med USB-stik tilsluttet en computer potentielt er sårbar over for sikkerhedsbristen.

Det kan du læse mere om her og her.

Der har ikke været nogle sikkerhedslapper til BadUSB, og Karsten Nohl og Jakob Lell har derfor også undladt at publicere den kode, som de brugte til at udføre et angreb via USB på en sikkerhedskonference i Las Vegas for to måneder siden.

Nu har to sikkerhedskolleger, Adam Caudill og Brandon Wilson, publiceret koden i forbindelse med en sikkerhedskonference i den amerikanske stat Kentucky, hvor de demonstrerede nogle af de samme USB-angrebsmanøvrer, som blev vist i Las Vegas.

Det skriver The Wired.

Intet skal holdes tilbage
Årsagen til publiceringen ligger tilsyneladende i, at Adam Caudill and Brandon Wilson ønsker total åbenhed omkring sikkerhedsbristen.

“Intet skal holdes tilbage, så vi publicerer alt, hvad vi har. Det skyldes hovedsageligt, at folkene på Las Vegas-konferencen ikke offentliggjorde deres materiale. Men hvis du skal bevise, der er et hul, så må du offentliggøre alt, så folk kan beskytte sig imod det,” sagde Adam Caudill på Kentucky-konferencen ifølge The Wired.

Med offentliggørelsen kan it-kriminelle nu også kigge med i koden og få ideer til, hvordan firmwaren til USB-enhederne kan udnyttes.

For der findes ikke nogen total-løsning på problemet endnu.

Et kapløb med tiden
Med koden ude af boksen får producenter af USB-enheder mere end almindelig travlt med at få lukket hullet, hvilket også har været et delmål for Adam Caudill and Brandon Wilson.

“Hvis dette sikkerhedshul skal lukkes, så kræver det mere end blot snak på en sikkerhedskonference som den i Las Vegas,” forklarer Adam Caudill til The Wired.

Og løsningen skal komme fra producenternes side, mens meningmand må hulte sig igennem USB-krisen, indtil der kommer en totalløsning på problemet. 

Som tidligere beskrevet på Computerworld kan en løsning være, at firmware signeres digitalt fra producenten. På den måde kan uvedkommende eller ondsindet firmware holdes ude.

En anden mulighed er, at computerproducenterne begynder at producere porte, der er låst til specifikke enheder, så eksempelvis mus og tastatur tilsluttes en type USB-port og den eksterne harddisk en anden.

For at være på den sikre side kan du naturligvis også blot undlade at benytte USB-enheder og -porte, men det er ret uholdbar løsning, når man ser på, hvor udbredt USB er i dagens it-verden.

Du kan dog være forsigtig med at tilknytte USB-enheder, som du ikke kender til din computer og derved begrænse risikoen.

Læs også:

Kæmpe sikkerhedsproblem kan ramme alle dine USB-enheder

Sikkerhedsmand: Ingen grund til firmware-panik – endnu