Blog: STOP MOBNING af offentlig it!

eller: Hvordan jeg lærte at holde op med at bekymre mig og at elske offentlig it

God damn motherfucking (indsæt offentlig it-løsning her) piece of shit! Det kunne jeg selv have lavet bedre, billigere og hurtigere. Og det går mine hårdt tjente skattekroner til!!? Vi må finde årsagen til, at det gik galt så det ikke sker igen, ansvaret skal placeres, der skal rulle hoveder! Jeg er virkelig indigneret, så nu skriver jeg straks et vredt læserbrev, med store bogstaver og fed skrift, til min lokalavis. Og så stiller jeg op til næste kommunalvalg!

Sådan har vi vel alle sammen følt det på et eller andet tidspunkt, hvor vi har haft berøring med en offentlig it-løsning. Så hold dog op med det! Det er spild af energi. Energi, som kunne være brugt mere produktivt andetsteds; tillad mig at uddybe:

Ovenstående billede viser en offentlig it-medarbejder, som må stå for skud foran militante Version2-læsere.

Offentlige it-løsninger er dårlige, hører jeg. Nej – præmissen for løsningen har ikke været, at den udelukkende skulle være billig, teknisk overlegen og lette borgernes hverdag… det kan godt være, at det er det, der reelt har stået i udbudsmaterialet, men det er bare ikke det, der står mellem linjerne. Og det har jeg egentlig stor forståelse for, det handler jo om jobsikring; der er ingen i hverken det offentlige eller private, som ønsker at blive gjort arbejdsløse af ny teknologi, og vi kæmper hver især imod det, så godt vi nu kan.

Jeg hører allerede nu, at nogen råber op om, at vi må stramme lovgivningen – stramme hvordan? Eller i det mindste få en teknisk kompetent person som it-minister? Jeg kan bare ikke se en it-minister stå på Folketingets talerstol og agitere for en bestemt krypteringsalgoritme, uden at alle tilhørere falder i søvn. Eller en it-minister, som er resistent overfor politiske studehandler og personligt begær og aldrig kommer til at implementere en inferiør teknisk løsning.

Nogle personager i it-branchen har engang forslået, at vi skulle overgå til diktatur, og så ville alle it-problemer være løst. Det tror jeg heller ikke på, på et eller andet tidspunkt ville diktatorens uduelige og retarderede søn blive it-minister, og så var vi jo nået lige vidt. Den eneste umiddelbare fordel ved diktatur, som jeg kan se, er, at det bliver forbudt at sige diktatoren, hans familie og venner imod, og dermed vil det arbejdende folk ikke spilde energi på meningsløs kritik.

Så ja, du eller jeg kunne helt sikkert lave en teknisk bedre offentlig it-løsning, hvis bare offentlig-it ikke var en brik i et politisk spil, så glem det. Du kan nedsætte lige så mange tænketanke, råd og udvalg, som du har lyst til, der er bare ikke noget at gøre.

Offentlige it-løsninger er dyre, Nej! Du skal jo huske, at det ikke er rigtige penge, som man f.eks. kan købe brød og mælk for, der bliver brugt. Det er bare tal i nogle regneark, og de findes i uendelige mængder, ligesom antallet af stjerner på himlen. Og skulle riget fattes penge, så laver riget da bare en lov om, at der lige pludselig findes flere penge, eller flytter nogle tal fra dit regneark over på et fælles regneark, det er nemlig det fede ved at være en stat, for så kan man nemlig gøre sådanne nogle ting.

Derfor bliver jeg indigneret, når nogen føler, de har ret til uhæmmet at kritisere offentlig it, bare fordi de mener, de har en aktie i det via deres skattebillet. Offentlig it er statens ejendom, og du er ikke staten, derfor er det ikke dit, og du kan ikke hævde ejerskab over det.

Ansvaret for kuldsejlede, offentlige it-løsninger skal placeres, Nej – det skal ej! Der er ingen i staten eller i it-branchen, der har nogen som helst interesse i det, men det er en nødvendig skueproces for at tilfredsstille folkets behov for en legemliggjort syndebuk, man kunne jo i princippet ligeså godt give udlændinge skylden for alle it-problemer, vi møder i hverdagen.

Og hvad med alle de ansatte indenfor offentlig it? De er jo også bare mennesker, jeg synes, det er synd, at de bare skal tage imod kritik uden at kunne tage til genmæle selv, eller i det mindste have nogle ledere med Cojones, der tør stå frem og tale deres sag. Det er da ikke særligt fedt at tage på arbejde, når man er ugleset i folkets øjne, det bliver man lidt ked af. Så tænk lidt over hvilke menneskelige konsekvenser den uhæmmede kritik har, ville du selv synes, det var sjovt? Nej, vel?

Hvad skal man så gøre ved offentlig it? Min simple løsning er MAKE LOVE NOT WAR, så næste gang du er på kundebesøg hos din offentlige kunde, så skal du ha’ en buket blomster med og kys vedkommende lige på munden og sig, at du værdsætter ham/hende.

Ellers har jeg en anden ide: hvad nu hvis hele it-branchen besluttede sig for at kun levere nye it-løsninger til staten hver 5. eller 10. år? For staten kunne i princippet godt klare sig med det, de allerede har i mellemtiden. Nej, det’ sgu for langt ude, hvem kan sige nej til alle de dejlige og gratis it-milliarder, som staten kaster i grams? Så meget selvkontrol er der dog ingen, der har alligevel, så er MAKE LOVE NOT WAR nok en mere realistisk strategi.

Og måske er det ikke it-problemer i det hele taget men mere en menneskelig ting, der sker hver gang, mere end to mennesker sætter sig sammen og organiserer sig? Noget, som sker både i det offentlige og private. Her er et skoleeksempel på organisationsteori fremsat af fremtidsforsker Erik Balling i 1978: