Computer laver kunstværker på egne præmisser

Konger, statsministre og formænd for Ingeniørforeningen i Danmark er alle blevet gengivet i portrætter af anerkendte kunstnere. I sidste uge blev det min tur. En ung og lovende kunstner fra England var på besøg hos redaktionen, og jeg mødte op for at få lavet et vellignende portræt.

Desværre afviste kunstneren i første omgang at lave et portræt. Han var i dårligt humør.

Kunstneren meddelte, at han netop tilfældigvis havde læst en gammel artikel i The Guardian, hvor det blev beskrevet, at Anders Lindegaard, målmand i truppen hos Manchester United, var blevet skadet. Det var for meget for kunstneren, som åbenbart var Manchester United-fan.

Efter et par minutter forespurgte jeg igen kunstneren. Nu havde han heldigvis læst en anden artikel, som havde forbedret humøret så meget, at han ville lave et muntert portræt.

Jeg satte mig foran kunstneren, og få minutter efter var portrættet, som kan ses på denne side, færdigt.

Kunstneren erklærede sig dog ikke helt tilfreds, for den valgte stil havde ikke fået munterheden tilstrækkeligt frem.

»Alt taget i betragtning er det en fiasko, jeg er ikke tilfreds med maleriet,« berettede kunstneren, som kalder sig The Painting Fool – et computerprogram udviklet af den engelske forsker Simon Colton med det mål at få programmet til at besidde en selvstændig form for kreativitet.


Simon Colton er programmør og forsker i kunstig kreativitet, også kaldet computational creativity. Han har skabt programmet The Painting Fool, som har malet portrættet af artiklens forfatter. Hans mål har været at få programmet til at besidde en selvstændig form for kreativitet, og han mener selv, at det er lykkedes. (Foto: Henrik Frydkjær)

Simon Colton er computerprogrammør og professor ved Goldsmith, som er en del af University of London. Han er en af verdens førende forskere inden for det område, som kaldes computational creativity eller kunstig kreativitet.

Han var i Danmark for at deltage i åbningskonferencen for Ingeniørforeningens seneste tiltag, netværket IDA Fremtidsteknologi, for at fortælle om kreativitet i krydsfeltet mellem kunst, filosofi og teknologi.

Sammen med en anden førende forsker på området, Geraint Wiggins fra Queen Mary, University of London, har Simon Colton defineret computational creativity som et system, der ved at tage et selvstændigt ansvar udviser adfærd, som en uvildig iagttager vil bedømme som værende kreativ.

Lærer af egne fejl

Nøglebegreberne er ‘selvstændigt ansvar’ – der adskiller eksempelvis The Painting Fool fra et værktøj som Adobe-programmet Photo­shop – og ‘uvildig iagttager’ – for der en tendens til, at mennesker i højere grad vil tillægge programmører og brugere kreativitet, end de vil tillægge software eller hardware disse egenskaber.

Simon Colton mener selv, at The Painting Fool opfylder disse kriterier, for den afgør selv, om den vil lave et portræt ud fra det humør, den befinder sig i efter at have læst avisartikler.

Den bestemmer selv, om den vil lave en akvarel eller et oliemaleri; den vælger selv, hvor konkret eller abstrakt billedet skal være. Vel at mærke uden at disse beslutninger er baseret på generering af tilfældige tal. Og når portrættet er færdigt, kan The Painting Fool helt præcist redegøre for, hvilke valg den har truffet og hvorfor. Dens indbyggede neurale netværk kan lære af sine fejl som i tilfældet med mit portræt, hvor valget af farver, former for penselstrøg, stil osv. åbenbart ikke gav det ønskede resultat. Næste gang vil computeren derfor forsøge med andre valg.

Målet er, at the Painting Fool skal anerkendes som en kunstner:

»Længe efter at jeg er død og borte, vil The Painting Fool leve videre og producere kunst. Folk vil kende The Painting Fool, men have glemt alt om mig,« siger Simon Colton om sine forventninger.

Hvad er succeskriteriet for The Painting Fool – måske en udstilling på Tate Modern i London?

»Det vil være fint, men mindre kan gøre det. Sidste år malede The Painting Fool over 100 portrætter på et fransk galleri, og det eneste, jeg foretog mig, var at lægge papir i printeren. Jeg vil kalde The Painting Fool for en kunstner. Der er stadig et langt stykke vej, før den bliver en rigtig god kunstner. Men der er ikke nogen fundamentale begrænsninger, der forhindrer dette – det er kun et spørgsmål om tid og penge«.

The Painting Fool kan ikke klare en Turing-test, som er den test, hvorved en person ved fjernkommunikation skal afgøre, om modparten er en person eller en maskine.

»Men er det ikke noget, som indikerer, at The Painting Fool ikke besidder kreativitet og selvbestemmelse i sin egen ret. Som programmør ved jeg ikke, hvad The Painting Fool vil gøre. Det afgør den selv ud fra de avisartikler, den læser, og den inspiration, den finder fra billeder på Flickr eller Instagram. Alt sammen noget, som jeg ikke er herre over.«

En anden slags kreativitet

At computere kan være kreative, betyder imidlertid ikke, at de har samme form for kreativitet som mennesker.

»Jeg hører ikke til dem, der tror, at vi nogensinde bliver computere, eller computere bliver menneskelige. Der er en forskel, og det er godt,« siger Simon Colton, som mener, at man som kunstkøber må gøre op, om man vil købe computerkunst til en rimelig pris eller noget dyrere menneskeskabt kunst.

»Computerkunst kan ikke give den menneskelige forbindelse, som nogen vil ønske at betale for – på samme måde som der findes et marked for industrielt fremstillede møbler og håndlavede møbler.«

Så der er tale om masseproduktion af kunst til lave priser?

»Ja, massekreativitet – hvorfor ikke? Man kan ikke masse-et-eller-andet uden automation. Massekreativitet må være computational creativity.«

Vil det om 20 år i det hele taget være muligt at skelne mellem computerskabt kunst og menneskeskabt kunst?

»Der vil ikke være nogen direkte synlig forskel, men man køber ikke kunst udelukkende for udseendets skyld. Kunstnerens baggrund og historie spiller også ind. Software kan efterligne dette og give en velbegrundet forklaring på sit kunstværk, så det vil være muligt at forveksle menneskeskabt og computerskabt kunst, men der vil altid mangle den menneskelige forbindelse,« siger Simon Colton, som tilføjer, at det interessante bliver, om folk vil købe kunst skabt af en computer vel vidende, at det forholder sig sådan.

Softwareskabt kunst adskiller sig markant fra de billeder, som babyer eller aber kan lave, og som Simon Colton ikke vil kalde for kunst, for der ligger ingen form for intention i denne proces, og det er umuligt at have en dialog med ‘kunstneren’ om processen.

Det er muligt med The Painting Fool, som er uforudsigelig, men altid kan argumentere for, hvad den har gjort.

»Man kan indgå i en dialog med The Painting Fool, som jeg mener er vigtig ved alle former for kunst,« siger Simon Colton og tilføjer, at det ikke kun er malerkunsten, som vil forandres af computational creativity.

Simon Colton mener, at fremtidens iTunes ikke blot vil kunne levere en nykomponeret Bob Dylan- sang, den vil også kunne komponere en ikke-Bob-Dylan-sang, som vil interessere mennesker med interesse for Bob Dylans musik.

Og når folk skal lave en powerpoint-præsentation, kan computeren levere en passende joke, som kan indsættes i præsentationen.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>