Derfor har varmt vand fra undergrunden det så svært i Danmark

Siden Dong Energy i 2010 tilbageleverede sin eneret på udnyttelse af geotermisk varme i Danmark, har 13 fjernvarmeselskaber fået tilladelse af Energistyrelsen til at lede efter varmt vand i undergrunden.

Men trods den store interesse er intet fjernvarmeselskab endnu nået så langt som til at starte med at bore brønde og bygge et anlæg, og fire tilladelser er blevet leveret tilbage. Hovedårsagen er angiveligt, at risikoen ved de kostbare boringer er for stor at bære for et enkelt fjernvarme­selskab, og forsikringer ikke lige er til at finde.

Dermed er kun tre geotermi­anlæg i drift i Danmark på trods af, at vores ressourcer på området er i top. En Geus-kortlægning fra 2009 konkluderer nemlig, at Danmarks undergrund rummer meget store geotermiske ressourcer, der vil kunne bidrage til varmeforsyningen i adskillige hundrede år.

Dansk Fjernvarmes Geotermi­selskab har estimeret, at geotermisk produktion på længere sigt vil kunne bidrage med 25-40 PJ varme pr. år, svarende til 20-30 pct. af fjernvarmen i Danmark. Hovedstadens Geotermiske Samarbejde (HGS) har ligeledes anslået, at geotermi kan dække 30-50 pct. af fjernvarme­forbruget i hovedstadsområdet i mindst tusind år.

»Geotermisk varme er typisk selskabsøkonomisk konkurrencedygtig med naturgasbaseret decentral kraftvarme, så for rigtig mange selskaber vil det give billigere og grønnere fjernvarme på den lange bane at etablere geotermiske anlæg,« siger direktør og projektleder i Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab Søren Berg Lorenzen og tilføjer, at geotermisk varme i modsætning til flere andre vedvarende energikilder ikke får tilskud af staten.

I en rapport fra Energistyrelsen fra 2010 om økonomiske forhold, barrierer og udfordringer for geotermi har Dong Energy – på baggrund af egne erfaringer fra København og Sønderborg – regnet på to størrelser geotermianlæg med boringer ned til henholdsvis 50 og 70 grader varmt vand. Det giver en varmepris på henholdsvis 70 og 80 kroner pr. GJ.

Til sammenligning lå prisloftet for central kraftvarme på 67 kroner pr. GJ, 69 kroner pr. GJ for biomasse­kraftvarme og 107 kroner pr. GJ for naturgasfyret kraftvarme, hvilket får Energistyrelsen til at konkludere, at der er tale om en konkurrrencedygtig teknologi.

Varme driver pumpen

Regnestykket gælder et anlæg med en absorptionsvarmepumpe, som drives af spildvarme fra for eksempel et affalds- eller biomassefyret anlæg, og som løfter fremløbstemperaturen på geotermivandet til 80-85 grader. Det er for eksempel tilfældet med det nyeste af de tre eksisterende geotermianlæg i Sønderborg.

Hvis man derimod anvender elvarmepumper, så bliver geotermien selskabsøkonomisk dyrere, fordi der er høje afgifter på strøm til varmepumpen.

Ifølge Søren Berg Lorenzen overvejer fjernvarmeselskaberne typisk anlæg med to boringer, der kan hente 10-20 MW varme fra undergrunden. Denne varme boostes til det dobbelte via den energi, som driver varmepumperne. Sådan et anlæg koster typisk 150-250 mio. kroner i anlægsudgifter.

»Geotermi kræver en vis størrelse fjernvarmesystem for at være økonomisk, og det enkelte anlæg skal ikke være større, end at det kan køre hele tiden for at forrente de relativt store investeringer,« siger han.

Biomassevarme bremser

At geotermien skal køre som grundlast, er på kort sigt også med til at bremse udbredelsen af geotermi i for eksempel store byer med varme fra affaldsforbrænding og især biomasse-kraftvarme.

Her er der nemlig masser af billig fjernvarme fra affalds- og biomasse­værkerne og derfor ingen reel interesse i eller behov for at få konkurrence fra andre teknologier. Det ses for eksempel i hovedstadsområdet, hvor en ny varmeplan kun levner meget lidt plads til geotermien.

I stedet tænker man store varmepumper med andre varmekilder, som kun kører og producerer fjernvarme, når elprisen er lav.