Elektriske tænkehatte er et globalt gør det selv-hit

Prøv engang at hoppe ind på YouTube eller at google ‘tDCS’. Du vil straks blive mødt af lister med videoer og opskrifter på hjemmebyggede elektriske tænkehatte, der angiveligt kan øge din evne til at lære matematik, forbedre dine sprogkundskaber, booste din kreativitet … ja, sågar kurere depressioner.

Transcranial direct current stimulation (tDCS) har aldrig været hottere, og forskere på et nyligt afholdt symposium for hjernestimulation på UC Davis Center for Mind and Brain venter forgæves på, at interessen peaker, for som de siger: Den typiske udviklingskurve for hype omkring ny teknologi er, at den peaker, når forventningerne punkterer, og først derefter kan man anskue teknologien mere objektivt.

Men foreløbig stiger interessen bare måned for måned.

Bag det kryptiske navn tDCS gemmer sig grundlæggende en meget simpel idé, der kan spores helt tilbage til romerske psykiateres forsøg på at kurere hovedpine ved at slå folk på panden med en elektrisk rokke.

TDCS handler om at sætte en svag strøm til hjernen, og standard­udstyret er et 9-volts batteri, en regulator, nogle ledninger i et pandebånd og to køkkensvampe dyppet i saltvand. Alt sammen bundet fast til hovedet.

Over hele kloden bruger folk tDCS, og for mange er det en del af hverdagens ritualer ligesom at børste tænder.

Der skal bare strøm til de syge

Hjerneforskere er – måske ikke overraskende – yderst skeptiske over for de hjemmebyggede tænkehatte og advarer mod eksperimenter derhjemme. Men forskerne er selv mindst lige så grebet af hypen.

Over hundrede forskningsresultater er udgivet på området, og flere kliniske forsøg er i gang verden over. Harvard-forskere har fundet lovende tegn på, at tDCS kan modvirke depression og kroniske smerter. Australske forskere siger, at strøm kan øge ens kreative indsigt, Oxford-forskere har vist, at tDCS kan øge ens matematikevner, og læger bruger det til at mindske tidsforbruget ved genoptræning af tale og bevægelser hos folk ramt af hjerteanfald.

Listen fortsætter, men måske mest opsigtsvækkende er en af flere undersøgte anvendelsesmuligheder i det amerikanske militær: træning af snigskytter.

Redaktør Sally Adee fra New Scientist er en af de få civilister, der har prøvet snigskytternes tænkehat i et træningscenter i Carlsbad i Californien, og hendes oplevelse er interessant og fortalt i detaljer i det amerikanske program Radiolab.

I Carlsbad blev hun udstyret med et gevær og placeret bag sandsække i et stort rum med en storskærm på den ene væg. I starten blev hun trænet i at skyde efter virtuelle mål, men efterhånden blev målene til billeder af personer, og i den sværeste level eksploderede en bombe ved et irakisk tjekpoint, og terrorister med selvmordsbomber løb rundt mellem civile og skød løs.

Sally Adees opgave var at skelne mellem terrorister og civile, men efter bomben blev hun hurtigt overmandet af terrorister. Så gav de hende tænkehatten på: et simpelt pandebånd med den positive del af et 9-voltsbatteri – anoden – koblet til et sted på panden og katoden til hendes venstre arm.

Sally Adee beskriver, hvordan hun fik en metallisk smag i munden, som havde hun slikket indersiden af en dåse. Med tænkehatten på blev hun sat i situationen lige efter, at bomben eksploderede, og da træningen var overstået, klagede hun over, at sværhedsgraden ikke blev sat op. Sally Adee havde udført en perfekt snigskydning og skelnet optimalt mellem civile og terrorister i den sværeste level, og da hun fik at vide, at hun havde trænet i 20 minutter, troede hun ikke på det, før hun selv så på et ur. Hendes gæt var tre minutter.

Hjerneforsker Michael Weisend, der til daglig arbejder på Mind Research Network i Albuquerque i New Mexico, har også prøvet tænkehatten på soldater til at træne deres evne til at skelne mellem fjendtlige og alierede køretøjer, og resultatet er en forbløffende fordobling af evnerne. Ifølge ham bringer tænkehatten folk ind i en slags flowtilstand, som frigør snigskytterne fra at tænke for bevidst over deres muligheder.

På stoffer

Hvad forskere fra blandt andet City College of New York har opdaget gennem rotteforsøg, er, at strømmen gennem hjernen på en til to milliampere ikke er nok til at få neuroner til at afgive signaler. Men den ændrer alligevel neuronernes evne til at kommunikere med hinanden.

Gør det selv-folkenes idé om, at man kan påvirke centret for matematiske evner ved at anbringe en anode på stedet, er ifølge forskerne for simpel. Hjernens kognitive funktioner er ikke forbeholdt et enkelt område, men på City College of New York prøver forskerne med fire eller flere elektroder at ramme de kognitive funktioner mere præcist.

Lignende teknologier med strøm har også vist, at stofomsætningen i de påvirkede områder af hjernen øges – men forskere på Univer­sity of Oxford har også vist en mulig bagside af tænkehatten:

Indstiller man den til at øge evnen til at huske tal, gør den folk dårligere til at udføre automatiserede opgaver i timerne efter, at de har haft hatten på, og omvendt. Ifølge forskerne gør tænkehatten det sværere at hente læring ud af hjernen, og de sammenligner bivirkningerne med konsekvenserne af at tage stoffer.

Og sammenligningen med stoffer er måske ikke helt i skoven, hvis man hører Sally Adees beskrivelse af tiden umiddelbart efter snigskytte­træningen. Efter en usædvanlig stressfri køretur hjemad var alle bekymringer om skriveblokeringer, negative tanker om sig selv og præsentationsangst væk i flere dage efter:

»Jeg var en slags kerneperson uden alle bekymringer, der tyngede mig. Det var, som om nogen havde havde tørret duggen af et vindue, og jeg pludselig kunne se verden, som den virkelig var,« siger hun i et interview i Radiolab.

Kilder: New Scientist, Radiolab, Wired, YouTube