Elsystemets hjertestarter bor på Kyndbyværket

Det er tydeligt, at der er noget galt: Snakken i kontrolrummet forstummer, røde lamper blinker, og vores vært forsvinder hen til nogle af de mange skærme, hvor to mænd hvisker koncentreret sammen.

Klokken er 13.03 i det store kontrolrum på Kyndbyværket, hvor den halvårlige test af Østdanmarks eneste nødstartanlæg netop er begyndt. Konkret ved, at man præcis kl. 13.00 simulerer en total strøm­afbrydelse.

Nødstartanlægget består af to dieselmotorer på hver 9 MW med en fælles generator, og de skal kunne starte det østdanske elsystem i situa­tioner, hvor alle andre kraftværker og dermed hele elnettet er gået i sort. Sådan som det skete kl. 12.37 den 23. september 2003, hvor Sjælland og Sydsverige var uden strøm i op til 6,5 timer.

Dengang viste det sig, at Kyndby­værkets dieselmotor slet ikke kunne starte, og man måtte i stedet vente på, at svenskerne fik sat spænding på deres elnet, som danske kraftværker så kunne starte ved hjælp af.

Siden da er Kyndbyværkets nødstartprocedure blevet afprøvet hvert halve år. Afprøvningen følges af statens selskab, Energinet.dk, der har det overordnede ansvar for elforsyningen, og som betaler Dong Energy – som ejer Kyndbyværket – for at holde nødstartanlægget startklar til hver en tid.

Nægter at starte

Men tilbage til testen – som skal klares inden for tre timer. Dieselmotoren nægter simpelthen at starte, som den skal. En mand haster ud af kontrolrummet og ned til motoren og efter lidt snak frem og tilbage over højttalersystemet kommer kæmpen i gang.

Klokken er 13.09, og alle ånder lettet op inklusive vores vært, produk­tionsansvarlig på Kyndbyværket Rudi Hansen, som dog ikke lige her og nu kan give os årsagen til, at dieselmotoren fedtede rundt i startboksen.

»Vi udarbejder en grundig rapport over hvert testforløb, som selvfølgelig vil klarlægge årsagen til startproblemerne,« forklarer han.

Nu kører begge B&W-dieselmaskiner og leverer netop den effekt, som er nødvendig for at dække værkets elforbrug til drift af pumper, blæsere, lys med videre, som igen skal bruges for at starte én af værkets store blokke op.

I praksis starter man først en hjælpedampkedel, som skal få trykket op på arbejdsniveau i hoveddampkedlen på den oliefyrede blok 21, der har en effekt på 250 MW. Derefter tændes oliebrænderne i hoveddampkedlen, der producerer damp til det store turbineanlæg.

»Når der kommer damp ud i kølevandskanalen sådan dér, er der ved at være tryk på,« siger en tilfreds Rudi Hansen, da vi er på vej over i turbinehallen i blok 21 for at se, at nu kører både turbine og generator.

God sluttid, men ikke rekord

Næste skridt i testen, som følges både fra Energinet.dk’s kontrolrum ved Fredericia og af en håndfuld Energinet-medarbejdere i Kyndby, er at koble produktionen fra blok 21 ind på lokalnettet til det, man kalder ø-drift. Det sker kl. 13.49, og efter fem minutters tilfredsstillende drift tager en medarbejder telefonen og melder klar til at koble værket ind på 132 kV-nettet til Energinet.

Kl. 13.58 kommer tilladelsen, og blokken kobles ind og kører op i effekt til de udmeldte 170 MW, hvor den nu skal køre et kvarters tid med tilfredsstillende produktion. I en virkelig situation ville man så kunne koble værk efter værk ind på nettet og skrue op for effekten på værkerne, efterhånden som elforbrugerne kunne kobles ind og strømmen aftages – som det skete i 2003.

Kl. 14.17 afsluttes testen officielt – efter 1 time og 17 minutter, og alle ånder lettet op.

»Det er en god sluttid, men ikke rekord,« siger en glad Rudi Hansen.

Foreløbig har Dong Energy kontrakt på nødstart på Kyndbyværket til og med 2015, og der findes to tilsvarende anlæg i Vestdanmark. På sigt er det dog Energinet.dk’s intention, at nødstartfunktionen gradvist skal overtages af ny teknologi, der findes i omformerstationer på VSC-kabelforbindelser.