Det er ikke nok med farvestrålende brochurer og veltilrettelagte besøgsdage, hvis ingeniøruddannelserne skal have flere studerende. Tværtimod er det på tide at erstatte gamle vaner med nytænkning og blandt andet begynde at vise de unge, hvordan hverdagen reelt ser ud for en ingeniørstuderende.
Sådan lyder opfordringen fra Henriette T. Holmegaard, adjunkt ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, der i samarbejde med kolleger netop har lagt sidste hånd på forskningsprojektet IRIS, der omhandler unges valg af uddannelse og overgang fra ungdoms- til videregående uddannelse.
»Det nytter ikke med flotte eksplosioner og andre opsigtsvækkende øvelser på besøgsdage, når det er en helt anden virkelighed, de unge møder på studiet. Der er meget gammel vanetænkning på de danske ingeniøruddannelser, der fortjener at blive taget op til revision,« pointerer hun.
Tjek de nyeste job på Jobfinder
Problemet med den førte rekrutteringsstrategi er, at den sjældent giver de unge et realistisk billede af, hvad det vil sige at læse til ingeniør. Og det forøger overvejelserne om at forlade uddannelserne inden afsluttet eksamen, forklarer Henriette T. Holmegaard og henviser til, at mellem 20-30 procent af de studerende på ingeniøruddannelserne forlader deres uddannelse inden for de første tre studieår.
Hun foreslår, at uddannelserne tænker i helt nye baner og blandt andet lader sig inspirere af udenlandske modeller, hvor universiteterne påtager sig et større ansvar for overgangen fra gymnasium til videregående uddannelse. Holland arbejder blandt andet med såkaldte hybridundervisere, der deler deres undervisningstid mellem gymnasie- og ingeniøruddannelse.
»Det personlige møde betyder meget, når de unge skal vælge uddannelse. Hybridansatte kan bygge bro mellem de to verdener og give gymnasieeleverne et realistisk indblik i undervisningen og hverdagen på universitetet,« fastslår Henriette T. Holmegaard.
Forventningsafstemning halter
Hendes kvantitative analyser viser, at netop manglende forventningsafstemning er en af de helt centrale årsager til frafaldet på tek-natuddannelserne. Således fremgår det af undersøgelsen, at ’langt de fleste studerende oplever en kløft mellem deres forventninger til uddannelsen og deres erfaringer, når de begynder på den’. Henriette T. Holmegaard forklarer:
»Mange af de studerende bliver chokerede over at skulle igennem en række kurser i begyndelsen af deres studie, som de ikke kan se relevansen af. De savner en kobling mellem den teoretiske matematik og det fag, de har søgt ind på.«
Og når de studerende ikke kan se meningen med kurserne, stiger risikoen for frafald, påpeger Henriette T. Holmegaard og slår fast, at der er brug for et opgør med en række dogmer blandt andet i forhold til kursussammensætningen.
»For nogle kursers vedkommende virker det, som om der ikke er en faglig begrundelse for, at de skal ligge på de første år. Det er måske bare gammel vane. Kurserne kunne med fordel sammensættes, så de støtter mere op om de studerendes interesse samtidig med, at relevansen af kurserne blev gjort mere tydelig for de studerende,« fastslår Henriette T. Holmegaard.
Hun peger blandt andet på, at det er problematisk at pulje de studerende fra forskellige retninger i en fælles matematikundervisning i de første år, da det gør det svært for underviseren at relatere undervisningen til de enkelte fag og dermed skabe relevans.
»Der er ingen didaktiske, kun økonomiske begrundelser for den type undervisning,« vurderer Henriette T.Holmegaard.
Leder af ingeniørpædagogisk center på Aarhus Universitet Jens B. Bennedsen kan ikke nikke genkendende til undersøgelsens resultater.
»Vores egne undersøgelser og evalueringer tyder på, at vores studerende oplever en tydelig sammenhæng mellem teori og praksis. Det gælder også matematikundervisningen, som vi skræddersyer til den enkelte ingeniøruddannelse,« fortæller Jens B. Bennedsen.
Studerende for en dag
Aarhus Universitet tilbyder gymnasieelever at blive studerende for en dag, før de søger ind, og universitetet har studiestartssamtaler med alle nye studerende samt samtaler med langt de fleste studerende, der vælger at forlade studiet før tid, fortæller Birgitte Carstenskjold Viborg, leder af studievejledningen på Ingeniørhøjskolen.
Jeg har aldrig oplevet, at frafaldet er blevet begrundet med dårlig forventningsafstemning. Vi har absolut ingen interesse i at optage studerende på falske forudsætninger,« fastslår Birgitte Carstenskjold Viborg.
IRIS-undersøgelsen baserer sig på 86 interview med 38 unge, der er fulgt fra gymnasiet og ind på en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Institut for Naturfagenes Didaktik præsenterer undersøgelsen på en konference 25. november.
Leave a Reply