Hackersagen dag 12 – Anklager: Warg har kagekrummer om munden, ned af tøjet og op ad armene

Bevisførelsen er afsluttet i danmarkshistorien største hackersag, hvor 21-årige JT sammen med den svenske it-ekspert Gottfrid Svartholm Warg er tiltalt for at have hacket CSC’s manframe og kopieret tusinder af dataset ud. Anklagemyndigheden har på sagens tolvte retsmøde fremlagt sit syn på sagens beviser. Og budskabet er klart: De tiltalte er skyldige.

»Sagen bygger på en række beviser, der kun peger en vej, netop imod de tiltaltes skyld,« sagde sagens ene anklager, Maria Cingari.

På Wargs computer har man fundet filer fra CSC, et script, som udnytter en sårbarhed på mainframen, der blev hacket, og en række chatlogs, som anklageren mener, har Warg som den ene part.

Gottfrid Svartholm Warg har forklaret, at hackercomputeren var fjernstyret. Men den forklaring er så usandsynlig, mener anklagerne, at den ikke kan falde ind under rettens princip om rimelig tvivl.

»Hvis bevisførelsen efterlader rimelig tvivl, så skal tvivlen komme den tiltalte til gode. Men det er ikke enhver tvivl. Kun den rimelige og begrundede,« forklarede Anders Riisager og brugte en analogi, hvor en forældre finder en tom kagedåse og sit eneste barn med krummer rundt om munden.

»Barnet fortæller, at det var fire venner, der tog kager og stoppede dem ind i sin mund. I denne sag kommer Warg ligesom barnet med en usandsynlig forklaring. Warg har ikke bare krummer rundt om munden, men også ned af tøjet og op ad armene,« sagde Riisager.

Anklagermyndigheden medgav, at man aldrig kan udelukke muligheden for fjernstyring, men at det blot måtte anses som meget usandsynligt.

Anklager: Warg burde være dømt for Nordea-hacking

Maria Cingari tog i sin del af anklagemyndighedens procedure skridtet længere end sagen om hacking af CSC. Her forklarede hun, at Warg burde have været dømt for hacking af Nordea. Den sag blev Warg ellers frikendt for i Sverige – netop på baggrund af argumentet om, at computeren muligvis havde været fjernstyret eller brugt af andre.

Men den fjernstyring, som blev fremlagt i den svenske retssal, kan ikke lade sig gøre, mente Cingari på baggrund af politiets undersøgelser.

»Det er anklagemyndighedens opfattelse, at Warg også stod bag Nordea-forholdet. Der skal ikke ledes efter en ukendt gerningsmand, fordi den ukendte gerningsmand findes ikke – det er Warg,« sagde Maria Cingari til retten.

Chafanklageren medgav, at fjernstyring aldrig kan undersøges i bund, fordi mulighederne er ubegrænsede.

»Men forklaringen om fjernstyring er i sig selv utroværdig, når gerningsperioden strækker sig over flere måneder. Warg er med sikkerhed skyldig. Han skal domfældes,« lød meldingen.

JT er skyldig selvom hacking mislykkes

Selvom Warg betragtes som hovedskurken, så er den 21-årige dansker ligeledes skyldig, sagde anklagerne. Det bygges hovedsageligt på en chat mellem danskeren og en person, der fremstår som My Evil Twin, der ifølge anklageren er Warg. I chatten deler JT brugeroplysninger til CSC’s FTP-server. I sine afhøringer har JT’s forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, lagt vægt på, at brugeroplysninger ikke spiler nogen rolle i det egentlige hackerangreb. Men det er underordnet, mente anklageren.

»Hvis jeg vil begå indbrud i et villakvarter og beder min kollega om at købe et brækjern til formålet, så er hun også medvirkende. Også selv om brækjernet var ubrugeligt, og jeg ender med at bryde ind på en anden måde,« forklarede Riisager.


21-årige JT medvirkede til CSC-hacking med fuldt fortsæt, mener anklagemyndigheden. Tegning: Magnus Boye

På samme måde er det heller ikke vigtigt, at JT forsøgte at hacke CSC’s FTP-server, mens det egentlige hackerangreb gik igennem webserveren, mener anklageren.

»Hans mål var maksimal ødelæggelse. Det gjorde da ingen forskel, om det skete gennem den ene eller den anden server,« sagde Riisager.

JT har desuden forklaret, at han blot var nysgerrig på, om det kunne lade sig gøre at hacke en mainframe. Men heller ikke det skal gøre nogen forskel i domsfældelsen, sagde Anders Riisager.

»Motivet er ligegyldigt. Om man hacker for at tjene penge, om man gør det af politiske grunde, eller om man gør det af akademiske grunde, har ingen betydning,« lød det fra vicestatsadvokaten.

På fredag fortsætter hackersagen med præsentationer fra forsvaret.

Version2 er til stede i retten.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>