Vi møder dem hver dag. Boks efter boks på hjemmeside efter hjemmeside beder brugerne om at klikke OK til, at disse hjemmesider lagrer små filer på vores computer. Så kan hjemmesiderne hjælpe os til at finde det indhold, vi har mest brug for.
Samtidig kan de kommercielle af dem vise os reklamer, ikke bare på deres egne hjemmesider, men også på andre og internationale sites via eventuelle reklamenetværk. Konsekvensen er, at mange har oplevet at blive bombarderet med reklamer for skjorter, mobiltelefoner eller plejeartikler, som de har set på eller købt i en dansk netbutik, på hjemmesider fra et helt andet sted i verden.
Så godt som ingen af os læser cookieadvarslerne på de hjemmesider, vi besøger – vi vil bare af med de irriterende bokse. En undtagelse skulle lige være Erhvervsstyrelsen, som vogter nidkært over, at lovgivningen bliver fulgt. Cookiereglerne bygger på en EU-paragraf fra 2009. Men ifølge erhvervsorganisationerne er den danske fortolkning væsentligt striksere end i andre lande, så danske butikker skal bruge flere ressourcer på at efterleve reglerne end deres konkurrenter i udlandet.
Det er helt ude i skoven. Cookiereglerne er et misfoster, både for forbrugerne, som er blevet tonedøve over for advarslerne og ikke har reel mulighed for at gennemskue konsekvenserne af deres OK, og for butikkerne, som bruger unødige ressourcer på en meningsløs implementering af lovgivningen. Flere politikere har indrømmet, at cookiereglerne aldrig er kommet til at virke, som de havde troet og håbet. Derfor har myndighederne grund til at fare med lempe, til de bliver ændret.
Der er flere grunde til, at den opgave haster. For cookies er langtfra den eneste sporingsteknologi, som følger brugernes færden på internettet. Device fingerprinting, hvor oplysninger om computerens hardware og software giver et unikt fingeraftryk, kan lige så vel som en fil på harddisken benyttes til at tracke os. I over et halvt år har europæiske myndigheder forsøgt at afklare, om den slags teknologier overhovedet er omfattet af de nuværende regler, men svaret blæser fortsat i vinden.
Samtidig giver vi rask væk tjenesteudbydere som Google og Facebook lov til at lagre data om vores færden og udveksle dem med alle deres samarbejdsparter og annoncører. En ladeport står derfor åben for internettets giganter, mens myndighederne jagter danske småbutikker. Og så mangler vi helt at åbne posen for, hvad de apps, vi installerer på vores smartphones, har adgang til af funktioner.
Som brugere kan vi naturligvis sige nej til betingelserne. Men i praksis vil det indebære at koble sig af udviklingen på store dele af nettet. Derfor må det være en af de højest prioriterede opgaver for den nye EU-Kommission at skabe klare regler om sporing. De skal ikke forholde sig til konkrete teknologier, men give os frihed og brugbar information, så vi reelt har mulighed for at undgå at blive sporet på kryds og tværs af udbydere og tjenester. Det skal vi turde stille krav om, også til Google og Facebook.
Leave a Reply