Fire år efter at han blev lam fra brystet og ned, da en overfaldsmand skar en del nerver i hans rygsøjle over, kan en 40-årig bulgarsk mand nu gå med et gangstativ. Hans fremskridt er resultatet af en behandling, hvor læger har transplanteret celler fra patientens lugtenerve og nerver fra hans ankel til den skadede del af rygmarven.
»For mig er det mere imponerende end en mand, der går på Månen,« siger en af forskerne bag behandlingen, professor Geoff Raisman fra University College i London til BBC.
Professor Raisman opdagede for 30 år siden, at de olfaktoriske skedeceller (olfactory ensheathing glia cells (OEC), red.) i lugtenerven kan hjælpe nerveceller med reparere sig selv. Siden har man i dyreforsøg vist, at man ved at sprøjte OEC ind i rygmarven på rotter, som er blevet påført rygmarvsskader, kan få dem til at genvinde en del af førligheden.
Efter at dyreforsøgene er blevet offentliggjort, har læger flere steder i verden forsøgt sig med at transplantere OEC enten fra patienten selv eller fra nyfødte til rygmarven på patienter med lammelser, men de resultater, der er blevet fremlagt, er blevet mødt med en del skepsis fra den medicinske verden. Eksempelvis har den portugisiske læge Carlos Lima angiveligt opereret flere end 100 patienter – men han har ifølge en artikel på hjemmesiden for foreningen for rygmarvsskadede, RYK, kun offentliggjort resultater for syv af dem og ikke nærmere redegjort for deres forbedringer.
Både dyre- og menneskeforsøg har desuden vist, at det er svært at få de overskårne nerveender til at gro sammen. I det nye forsøg, der i praksis er blevet gennemført på et hospital i Worclaw i Polen, har lægeholdet under ledelse af dr. Tabakow først opereret OEC ud af patientens kranie og derefter dyrket cellerne i to uger. Derefter er cellerne og tynde nervefibre fra patientens ene ankel blevet transplanteret ind i den skadede del af rygmarven, som var fuldstændig gennemskåret bortset fra en smule arvæv i rygmarvens højre side.
I alt lavede lægerne over 100 mikroindsprøjtninger i området over og under skaden. Det er første gang, at man har behandlet et menneske med metoden, fremgår det af de britiske medier, der har kastet sig over historien, fordi BBC i aften viser en dokumentar, hvor de har fulgt patienten.
Før skaden havde patienten trods to års intensiv fysioterapibehandling ikke vist tegn på forbedringer, men tre måneder efter operationen begyndte musklerne på hans venstre læg at vokse. Seks måneder efter behandlingen kunne han tage sit første forsigtige skridt med støtte fra både en fysioterapeut, stativ og med skinner på benene. To år efter operationen kan han nu bevæge sig rundt på egen hånd med et højt gangstativ.
Patienten har fået mest førlighed og størst muskelmasse i sin venstre side, hvor behandlingen også var mest omfattende. Ifølge forskerne er det bevis på, at patientens fremgang skyldes, at nervetrådene er vokset sammen igen.
Resultaterne af forsøget bliver nu offentliggjort i tidsskriftet Cell Transplantation. Men dette ene succesfulde forsøg får ikke den danske ekspert i rygmarvsskader, professor Fin Biering-Sørensen fra Glostrup Hospitals afdeling for rygmarvsskader, til at turde tro på effekten.
»Der er blevet lavet ufatteligt mange forsøg med OEC og andre metoder til at behandle rygmarvsskader over hele verden, men man har for nylig lavet en stor undersøgelse af, om nogle af forsøgene faktisk virker, og den viste desværre, at der ikke var noget, der havde en overbevisende effekt. Men der er alligevel mange læger, der tjener utroligt mange penge på at operere rygmarvsskadede. Derfor skal man være meget forsigtig, når man hører om nye behandlingsmetoder.«
Succeshistorierne bygger ifølge Fin Biering-Sørensen ofte på patienter, der bare ikke er blevet tilbudt ordentligt genoptræning.
»Tit handler det om en inkomplet skade (der er stadig delvis nerveforbindelse i rygmarven, red), der bare ikke har været trænet ordentligt fra starten,« forklarer han.
De britiske forskere og polske læger vil nu lave et forsøg med ti patienter efter alle videnskabelige retningslinjer, og det er præcis dét, der skal til, mener Fin Biering-Sørensen.
»Det skal gøres helt uvildigt, så de, der vurderer patienterne før og efter operationen, ikke ved, hvem der er blevet opereret, og hvem der er i kontrolgruppen. Det bliver en meget stor opgave at gøre det på den måde, men det er man nødt til for at få de rigtige svar og sikre, at patienterne ikke får en forværring af deres skade ved disse operationer,« påpeger han.
Metoden med at transplantere nerver og OEC ind i rygmarven ser imidlertid så interessant ud, at Afdeling for rygmarvsskader sammen med Karolinska-sygehuset i Sverige, et svensk firma og flere andre parter har søgt om midler til at lave forsøg på danske, svenske og finske patienter.
»Vi vil hjertens gerne finde en behandlingsmetode, men det bliver nok i små step. Og lige nu er der altså ikke noget til rådighed, som virker,« siger Fin Biering Sørensen.
Leave a Reply