Dybe vibrerende lyd lige omkring den nedre grænse for det hørbare område kan gøre øret mere sårbart over for skader, som endog muligvis kan være af permanent karakter.
Det forklarer neurobiologen Markus Drexl fra Ludwig-Maximilians-Universität München til Science i anledning af et nyt forskningsresultat, som vil blive publiceret i Royal Society Open Science.
Markus Drexl lod 21 frivillige forsøgspersoner med normal hørelse udsætte for et 30 hertz-signal i 90 sekunder ad gangen.
Sådanne lyde ligger lige over nedre grænse på 20 hertz, men ofte vil folk ikke bemærke, at de udsættes for sådanne lyde, da de kun høres svagt. Sådanne lyde kan eksempelvis frembringes af vindmøller eller af et brølende fodboldpublikum.
Sammen med sine kollegaer målte Drexl den såkaldte spontane otoakustiske emission (SOAE), som et sundt øre selv udsender i form af en meget svag lyd, der bedst opfanges med en følsom mikrofon. I forbindelse med høretab eller forandringer i hørelsen er det velkendt, at SOAE ændrer sig.
Under normale forhold er SOAE stabilt over korte tidsperioder, men i forbindelse med eksperimenterne observerede de tyske forskere, at SOAE begyndte at svinge op og ned i styrke. Fluktuationerne fortsatte i tre minutter.
Markus Drexl forklarer, at forandringerne ikke er et direkte tegn på høretab, men de viser, at øret er sårbart efter at have været udsat lavfrekvente lyde.
»Selv om vi ikke har påvist det, er der en reel mulighed for, at der vil være en permanent effekt hos personer, der udsættes for lavfrekvente lyde over længere tid,« siger han til Science.
Både i Danmark og udlandet foregår en intens og til tider meget ophedet debat om vindmøllers påvirkning af hørelsen.
M. Charles Liberman, der forsker i høretab ved Harvard Medical School i Boston, mener i den anledning, at de samme eksperimenter bør gentages under betingelser, der svarer til støjen fra vindmøller.
Leave a Reply