Leder: Derfor er årets fredspris vigtigere end de naturvidenskabelige

Pashtuneren Malala Yousafzai er årets vigtigste nobelpristager; den vigtigste i en lang årrække. Også for ingeniører. Vi hædrer vinderne af den medicinske nobelpris, fordi de kan forklare vores stedsans på cellulært niveau i hjernen. Vi agter fysikerne, der opfandt den blå lysdiode, som revolutioner lys og skærmteknologi. Og vi ærer kemikerne, som med nanomikroskopet gør det muligt med synligt lys at se dybt ind i celler uden at ødelægge dem. Men Malala, hende lytter vi til.

De naturvidenskabelige forskere priser vi for deres store bedrifter, mens fredsprisen til Malala mere vedrører forhåbninger til en rolle, som hun fremover vil tage på sig.

Den pakistanske teenager har allerede hilst på den britiske dronning og holdt tale i FN. Hun har været kåret som årets kvinde, vundet Moder Teresa-prisen og Europa-­Parlamentets Sakharov-pris og er nu senest delmodtager af Nobels Fredspris.

Hun insisterer på pigers og kvinders lige ret til meningsfuld uddannelse og rettigheder som mænd. På et tidspunkt, hvor yderligtgående islamister flere steder vinder terræn og indflydelse med skræmmende adfærd og brutal undertrykkelse af lokalbefolkninger, kæmper frygtløse, muslimske Malala med tørklæde og åben pande for frigørelse af millioner af kvinder til at forfølge deres egne drømme.

Hendes budskab om en ordentlig lærdom baseret på viden vedrører alle unge uanset tro og herkomst. Helt som vores hedengangne, folke­kære fysiker Jens Martin Knudsen fandt plads til såvel den hårde videnskab som sin kristendom.

Den unge kvinde, der hellere ville følge en kemitime i skolen end at lade sig interviewe af verdenspressen, bruger sin position til at sætte problemer med trafficking, børne­brude og skolegang på verdens dagsorden.

Få dage efter hun modtog fredsprisen, stod hun forrest i verdenskampagnen Hour Of Code, en slags flashmob-undervisning, der på en time skal tænde lysten i børn og unge til at programmere – til nød helt uden computer: »Alle børn fortjener at tage del i at skabe den teknologi, der forandrer vores verden og forandrer, hvem der styrer den,« siger Malala i en tilhørende video.

Software kan skabe en immateriel økonomi uden CO2-aftryk eller råstofudnyttelse og er derfor blandt de vigtigste fagdiscipliner, hvor en opvoksende generation med fantasi og idérigdom kan skabe bæredygtig vækst, velstand og dermed stabilitet på en urolig klode.

Også derfor står årets fredspris over de andre, selv om erkendelsen om stedsans, forstadierne til LED-teknologi og indkig på atomart niveau er vægtige opdagelser, hvor ophavsmændene fortjener den største anerkendelse.

Hvis verden er heldig, udvikler Malala sig til at blive sin generations Mahatma Gandhi. For to år siden overlevede hun lige akkurat et hovedskud fra et målrettet taleban-attentat, og de første nye dødstrusler efter prisoverrækkelsen er allerede løbet ind. For onde folk frygter hendes indflydelse. Men morgendagen tilhører den kun 17-årige aktivist.