I fremtiden skal det være slut med store og klodsede rumdragter fyldt med gas, som astronauterne knap nok kan gå i. Amerikanske forskere fra MIT arbejder på en tætsiddende dragt, der selv trækker sig sammen og løsner sig efter behov for at levere det rette tryk – med langt større bevægelighed.
Hemmeligheden er fjederlignende spoler udarbejdet i en legering af nikkel og titanium, der gør, at de ‘husker’ deres egen form. Når elektrisk spænding opvarmer spolerne i dragten trækker den sig sammen til en forprogrammeret form og skaber dermed det påkrævede tryk.
»I en konventionel rumdragt befinder du dig dybest set i en ballon fyldt med gas, der sørger for det nødvendige tryk på 1/3 atmosfære for at holde dig i live i rummet. Vi vil opnå det samme overtryk, men med mekanisk modtryk. Man lægger trykket direkte på kroppen og undgår derved gastrykket,« siger professor Dava Newman, der leder udviklingen, i en pressemeddelelse fra MIT.
Tætsiddende rumdragter har været på tegnebrættet længe, men det tilbagevendende problem har stået i vejen: Hvordan kommer man ind og ud af en rumdragt, der er programmeret til at trække sig sammen om huden?
For at ‘lære’ materialet den rette udgangsposition tog forskerne rå fibre af den smarte legering og vred dem sammen til millimeter-små fjedre. Materialet blev varmet op til 450 grader celsius, og derefter trækker det sig automatisk sammen ved opvarmning – endda ved langt lavere temperatur end de 450 grader.
På den måde imødegår spolerne problemet med at få dragten af og på, da de trækker sig sammen ved opvarmning til 60 grader celsius og kan strækkes ud, når de bliver afkølet til stuetemperatur.
»Basalt set er der tale om selvlukkende spænder. Når du har dragten på, kan man sende en spænding igennem alle disse små detaljer, og så vil dragten krympe og lukke sig sammen om dig,« siger postdoc Bradley Holschuh, der arbejder på projektet sammen med Dava Newman.
Der arbejdes på flere muligheder for placering af spolerne, men et af de prominente designs placerer en række spoler i midten af dragten, som så er forbundet til dragtens ekstremiteter.
Den næste udfordring, der skal løses, er, at dragten i brug skal blive ved med at slutte tæt om astronauten. Det betyder ifølge forskerne, at man enten skal have konstant spænding i spolerne eller inkorporere en lås, der holder dem stramme efter opvarmning.
Teknologiens anvendelsesmuligheder er dog ikke begrænset til rumfart, og ifølge forskerne er en mulighed at implementere det i krig, hvor dragten vil kunne lægge årepres, hvis en soldat bliver skudt.
Dava Newman har arbejdet på fremtidens rumdragt i de sidste 10 år.
Leave a Reply