Skandaleramt it-projekt er skyld i årsforsinkede og fejlbehæftede regninger fra Skat

Et fem år forsinket it-projekt er hovedskurken i sagen om de 400.000 rykker, som Skat i den seneste tid har sendt ud – med op til to års forsinkelse. Det har ikke været muligt for Skat at sende rykkere ud til personer, der ikke har betalt deres vægtafgift siden indførelsen af det nye Digitale Motorregister (DMR) i 2012.

Funktionen skulle egentlig varetages af det skandaleramte it-system Skattekonto, og det gyldne håb hos Skat var, at de to systemer kunne indføres kort tid efter hinanden.

»Men det kunne vi ikke, for Skattekontoen var for umoden på det tidspunkt. Det så fornuftig ud i starten, men tog længere tid end vi havde regnet med,« forklarer kontorchef i Skat Orla Kristensen til Version2.

Skattekonto blev efter fem års forsinkelse taget i brug sidste efterår, men Skat oplevede med det samme en række startvanskeligheder.

»Det gjorde, at vi blev lidt nervøse og besluttede, at Skattekontoen skulle i stabil drift før vi ville integrere den med DMR. Men vi var samtidig nødt til at sørge for, at de her mennesker fik en rykker. Det er vi simpelthen pisket til,« fastslår Orla Kristensen.

Skat valgte derfor at haste-improvisere en anden måde at indkræve vægtafgifter på ved at indkode funktionen i et allerede eksisterende system ved navn SAP38.

»Skattekontoen var ikke klar, og så besluttede vi at bruge SAP38 indtil Skattekontoen blev fuldstændig kørende. Det er et af vores største opkrævningssystemer, så vi skulle være helt sikre på at Skattekontoen kørte før vi turde ligge så meget nyt ind i det,« lyder det fra Orla Kristensen.

It-fejl gav rykkere uden opkrævning

Men den hurtige beslutning om at skifte opkrævningssystem i vadestedet, har givet de årsforsinkede afgiftsopkrævninger flere problemer, end blot at de er opkrævet sent. På rykkerne er naturligvis et rykker gebyr – i dette tilfælde på 65 kr. Men mange borgere har nu den oplevelse, at de får rykkerren uden først at have fået den oprindelige opkrævning.

»I andet halvår af 2012 og i første halvår af 2013, der har vi set eksempler på at opkrævningerne ikke er kommet ud til kunden. Og det er SAP38-systemets generering af opkrævninger, der ikke har været rigtige,« siger Orla Kristensen og tilføjer, at Skat tager sagen meget alvorlig.

Han opfordrer borgere til at ringe ind til Skat for at få undersøgt, om en regning er blevet sendt ud.

Læs også: Stadig bøvl med Skats EFI-system: Opgiver igen i år at inddrive restancer

»Vi skal selvfølgelig ikke rykke dem for noget, vi ikke har opkrævet for. Hvis der er tvivl om det, så kommer det borgeren til gode. Det er os, der har bevisbyrden i denne sag,« understreger kontorchefen.

Andre borgere har fået rykkere med fejl i. Hvis man har afmeldt sin bil, for eksempel fordi man har solgt den, så vil datoen på regningen dække den periode, hvor bilen var afmeldt i stedet for den periode, hvor man rent faktisk brugte den.

Det skyldes igen en programmeringsfejl i SAP38, forklarer Orla Kristensen. Han forsikrer dog, at selvom perioden er gal, så skulle beløbet på regningen være korrekt.

400.000 rykkere sendt ud

I starten af 2013 begyndte Skat at sende de forsinkede rykkere ud. I alt 400.000 rykkere har efterslæbet lydt på. Tallet lyder umiddelbart meget højt, og FDM’s direktør har til Ekstra Bladet også givet udtryk for, at han ikke tror på, at så mange bilister skulle have rod i regnskabet.

Men tallet er faktisk lavere end forventet, lyder det fra Skat.

»Historisk set bliver der rykket 50.000 biler hver måned. Og i denne periode på halvandet år har vi sendt omkring 400.000 rykkere ud. Så det er ikke usædvanlig mange,« siger Orla Kristensen.

Kontorchefen forstår dog godt, at den meget sene rykker kan være hård at sluge for mange bilejere, der tror, at de har betalt, hvad de skylder.

»Det er klart, at det kan være mange penge for den enkelt borger. Der er ikke mange af os, der ikke kontrollerer den slags længere. For man stoler jo på, at man har lagt sin regning i netbanken, når man har fået den,« siger han.

Vil ikke oplyse prisen på it-projekt

I februar 2012 stod Skattekonto til at have kostet 334 millioner kroner.

Læs også: Her er de 11 dyreste it-projekter i staten

I 2006, da Projektet blev sat i gang med IBM som leverandør, lød budgettet på 149 millioner – og det var inklusiv det ligeledes udskældte indrivelsessystem EFI. Skat valgt helt usædvanligt at ophæve kontrakten i slutningen af 2008, da IBM ikke var nået ret langt. Senere vandt CSC opgaven, men ikke med uden problemer. I 2012 blev Skattekonto så udskudt på ubestemt tid.

Version2 ville gerne vide, hvor meget Skattekonto i sidste ende har kostet. Men det vil Skat ikke fortælle, ligesom organisationen heller ikke vil opgive, hvor mange penge, det har kostet, at udvikle rykkerfunktionaliteten ind i det eksisterende økonomisystem.

»Skattekontoøkonomien er bundet i et fortroligt aktstykke, derfor kan der ikke gives uddybende kommentarer til økonomien,« oplyser Skat i en mail.

Skat forventer, at Skattekonto i løbet af næste år kan tage over for den midlertidige opkrævningsløsning. Men det er ikke enden på Skats it-problemer. I den seneste rapport fra it-projektrådet, hvor der gøres status over offentlige it-projekter fremgår det, at fire af de ti forsinkede projekter er knyttet til Skat.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>