Solkraft, saltvand og drivhuse skal gøre ørken til landbrug

300.000 agurker, bunker af korn, rigeligt med ferskvand og en ordentlig bunke salt.

Sådan ser udbyttet ud efter ti måneder på et norsk landbrug i Qatars ørken, hvor sol, saltvand og gødning giver tro på, at en verdensbefolkning på ni milliarder mennesker i 2050 kan brødfødes, hvis ingeniørerne får lov at indtage ørkenen.

En times bilkørsel uden for hovedstaden Doha ligger forsøgsstationen for det norske projekt Sahara Forest Project (SFP). Det én hektar store anlæg blev præsenteret i december 2012, og SFP er nu på vej til at bygge et langt større anlæg på 20 hektar i Jordan.

Den norske regering underskrev for tre måneder siden en samarbejdsaftale, ifølge hvilken de betaler op mod 11 millioner kroner til projektet, der skal ligge ved havnebyen Akabar i den nordligste del af Akababugten i Det Røde Hav

I stor skala har SFP potentiale til at løse problemerne med udpining af landbrugsjorden langs Sahara, der – trods mere vegetation – giver ubrugelige planter til en befolkning, der fordobles hvert 20. år.

Rent drikkevand og kulde

Projektet i Jordan bygger videre på de gode erfaringer fra Qatar, hvor en kombination af simple teknikker har fået et 600 kvadratmeter stort kompleks af drivhuse i ørkenen til at konkurrere med traditionelle drivhuse på udbytte.

Drivhusene i Jordan er lagt tæt på kysten i stort set samme niveau, fordi de har brug for saltvand. Anlægget huser nemlig et afsaltningsanlæg, der skaber ferskvand. Afsaltningsanlægget er drevet af en dampturbine, der får sin energi fra opvarmet olie, der løber i lange rør langs store spejle, som koncentrerer Solens stråler mod rørene.

Ferskvandet bruges til at vande drivhusets agurker, og overskudsvarmen kan sendes gennem drivhuset for at holde planterne varme i kolde perioder eller skabe kondens og fugtig luft. Luften kan enten sendes gennem, rør som er lagt ud mellem rækkerne af planter, eller sendes op langs drivhusenes tagkonstruktion, der består af et dobbeltlag, luften kan bevæge sig inde i.

Den største udfordring er oftest varmen, og for at sænke temperaturen bliver drivhusene blæst igennem med luft, der presses gennem vægge af pap med bikubeformede huller, som konstant overrisles med saltvand. Fordampningen sænker luftens temperatur, og erfaringerne viser, at temperaturen kan sænkes med 15 grader i forhold til temperaturen udenfor.

For at få det hele til at spire skal der dog også bruges gødning, som bliver leveret af samarbejdspartneren Yara, der er en norsk gødnings- og kemivirksomhed, samt Qafco, der også producerer gødning.

Det saltvand, som ikke fordamper, ender med en saltprocent på 15 til 20 og kan genbruges udenfor. Erfaringer viste nemlig, at planter begyndte at gro i den kolde luft ved udluftningskanalerne fra driv­huset, og det har folkene bag SFP nu udnyttet.

Omkring drivhusene dyrker de nu op til 19 forskellige planter – især byg – fordi de indkredser ‘marken’ med porøse vægge af pap, som bliver overrislet med saltvand. Alene ørkenvindens bevægelse gennem papvæggene skaber en fordampning, der sænker udetemperaturen ved markerne med helt op til 10 grader.

På vej mod biobrændstof

På anlægget i Qatar bliver ventila­tionen gennem drivhusene drevet af strøm fra solceller, men på anlægget i Jordan vil ingeniørerne forsøge at udnytte mere elektricitet fra solkraftens dampmaskine.

Et yderligere udviklingsområde er bassiner med alger, som SFP eksperimenterer med i Qatar i et 50 kvadratmeter bassin i samarbejde med amerikanske Duke University i North Carolina samt det amerikanske energiministerium. Håbet er at finde og dyrke algearter, der er modstandsdygtige over for varme og salt og dermed kan indgå i produktionen af biobrændstof.

Den store vision er, at et tæppe af drivhuse skal sprede sig i ørkenområder langs kysterne og få træer og grøntsager til at vokse frem.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>