Stik imod anbefalinger: Mælkedrikkere har højere dødelig og flere knoglebrud

Et svensk studie offentliggjort i BMJ (British Medical Journal) viser, at mælkedrikkere har højere dødelighed og større risiko for knoglebrud. Det skriver en lang række medier, herunder det svenske nyhedsbureau TT.

En gruppe svenske forskere har i 20 år fulgt 61.000 kvinder og 45.000 mænd fra Uppsala, Västmanland og Örebro. Testgruppen bestod af midaldrende og ældre mennesker, der skulle svare på spørgsmål om kost og livsstil. De skulle blandt andet svare på, hvor ofte de drak mælk.

Efter 20 år var en fjerdedel af kvinderne døde, og 17.252 af dem havde haft et knoglebrud. Hos mændene var en femtedel døde og 5.066 havde haft et knoglebrud i perioden, skriver jp.dk.

Kvinder, der drak mere end tre glas mælk om dagen, havde 16 pct. større risiko for knoglebrud og 60 pct. større risiko for at brække hoften end kvinder, der ikke drikker mælk. Hos mænd var der derimod ingen sammenhæng mellem risikoen for knoglebrud og mælkeindtag.

Værre var det, at dødeligheden for kvinder, der drak tre glas mælk eller mere, var hele 93 højere end for kvinder, der drak mindre end et glas mælk om dagen.

Alligevel skal vi ikke vende kostrådene på hovedet og dømme mælk ude, siger den ernæringsekspert svenske Helena Lindmark Månsson, på LRF Mjölk. Hun mener ikke, at man kan udpege mælken som synderen.

»Præcis som forskerne bag undersøgelsen siger, kan man ikke drage den konklusion, at det er mælk, der er årsagen til den tidlige død. Det er et observationsstudie, hvor man har set en sammenhæng, ikke årsag og konsekvens,« siger hun.

Og en af forskerne bag, Professor Karl Michaëlsson ved Uppsalas kliniske forskningscentrum, giver hende ret, selv om undersøgelsen har fået ham selv til at stoppe med at drikke mælk.

»Det her studie er kun et af flere puslespilsbrikker og man må ikke drage forhastede konklusioner. Nu må andre lave lignende studier med forskellige lande og med forskellige metoder, så vi kan lægge puslespillet som komplet som muligt.«

Først derefter kan man lave nye kostvejledninger, mener han og tilføjer, at det nuværende grundlag heller ikke er nok til at udelukke, at der er negative effekter for børn, mener Michaëlsson.

Anna Karin Lindroos, der er diætist på i den svenske fødevarestyrelse, Livsmedelsverket, vil ikke ændre kostanbefalingerne på grund af et enkelt observationsstudie.

»Man må tage skridtet videre og forsøge at bekræfte fundet i eksperimentielle studier for at kunne sige noget om årsagssammenhæng,« siger hun og peger på, at det kan være en markør for noget andet, som man ikke har taget højde for i undersøgelsen.

»De, der drikker vældig meget mælk, har måske en anden livsstil end dem, som drikker og spiser mere syrnede mælkeprodukter,« siger hun.

Studiet har kun vist, at jævnligt indtag at alle slags mælk kan give negative helbredseffekter. Man har også studeret ost og yoghurt, som ikke er ramt af de samme helbredseffekter.