Monthly Archives: January 2015

“Det handler om nationens sikkerhed.”

Sådan indledes et nyt, opsigtsvækkende jobopslag fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, der søger en “chef for Cyber Center.”

“Har du erfaring med forandringsledelse, strategiudvikling og ikke mindst – eksekvering på cyberområdet, har du nu en helt enestående mulighed for at stå i spidsen for et afgørende udviklingsområde i PET,” står der i jobopslaget. 

“Vores kapacitet og kapabilitet på cyberområdet bliver stadig mere afgørende for vores grundlæggende mission: At identificere, forebygge og imødegå trusler mod landets sikkerhed,” forklarer PET.

Det går jobbet ud på
Det fremgår af jobopslaget, at den nye chef for Cyber Center får som sin første store opgave at opgradere strategien på området og udvikle handlingsplaner.

Den nye cyber-sherif skal andre ord være klar til at tage fat allerede fra dag ét:

“Du får i løbet af 2015 og 2016 muligheder for at hente nye medarbejdere ind i funktionen og tillige styrke hele teknologisiden.”

“Du bliver en central aktør i opbygningen af en ny afdeling, der får en central rolle i et PET under forandring.”

Samtidig forklarer PET, at den nye chef ikke bare skal vide en masse om cyber-trusler og om at lægge strtegier – men også skal kunne samarbejde på tværs af PET’s afdelinger.

“Cybercenteret er ikke en stand-alone funktion i PET, og et væsentligt område bliver at udvikle tættere relationer til nationale og internationale aktører samt sikre effektiv integration i PET’s øvrige arbejdsområder.”

PET opsummerer arbejdsopgaverne, så håbefulde kandidater hurtigt kan krydse af, om det er noget, de har mod på. Opgaverne er:

- Review og konsolidering af PETs cyberstrategi
- Udvikling af handlingsplaner og milepæle i overensstemmelse med strategi
- Udvikling og implementering af teknologi-investeringsplan
- Rekruttering af specialister på cyber/IT/sikkerhedsområdet
- Udvikling af internationale og nationale samarbejdsrelationer på cyberområdet
- Integration af PET’s cyberfunktion i husets øvrige funktioner

“Dine væsentligste arbejdsredskaber er en solid teknologiforståelse kombineret med strategisk indsigt og udsyn, og din ledelsesstil er karakteriseret ved dialog og involvering”.

Oprustning i gang på flere fronter
Det er i øvrigt ikke kun PET, der er i gang med at opruste på cyber-området. 

Så sent som i sidste uge bragte Computerworld i øvrigt et interview med chefen for Nationalt Cyber Crime Center (NC3), der også får en overhaling af de helt store.

“Vi skal gøre Danmark til førende i Europa – eller i verden for den sags skyld – i forhold til at hindre og opklare it-kriminalitet,” lød budskabet fra Kim Aarenstrup, der blev udnævnt som centerchef NC3 ved etableringen.

Læs også:

Politichef lover: Danmark får cyberpoliti i verdensklasse

Danmark udsat for hundredvis af alvorlige hackerangreb

Samarbejde er vigtigt i alle projekter, og de fleste af os har nok oplevet, at projekter og produkter bliver både bedre og billigere, når kunde og leverandør samarbejder om opgaven.

Netop det eksplicitte fokus på samarbejde mellem interessenter er en af de ting, jeg synes er interessant ved agil softwareudvikling.

En god regel er, at samarbejde kræver to ligeværdige parter med et fælles (del)mål.

Hvis vi ser på et forsimplet it-projekt med en kunde og en leverandør, vil kunden have domæne-kendskabet og leverandøren den nødvendige teknologiske viden.

Dermed er de afhængige af hinanden for at kunne realisere projektet og derved i høj grad ligeværdige.

Ligeledes har de som udgangspunkt et fælles mål om at gennemføre det bedst mulige projekt.

Kunden fordi det giver en forretningsfordel, og leverandøren fordi et godt projekt med en glad kunde forhåbentlig giver øget omsætning.

Men trods fælles interesse og gode intentioner ser jeg dog ofte, at projekter kommer skidt fra start, fordi det er svært at få et samarbejde op at køre.

Og hvis det lykkes, at det svært at bevare de gode relationer over tid.

Her er nogle typiske faktorer, som kan sætte et samarbejde på prøve:

“Kontraktfokus”
I disse tilfælde har kunden og/eller leverandøren mere fokus på kontraktuelle aftaler – som for eksempel økonomien – end på at levere det rigtige produkt.

Kontrakten skal selvfølgelig være i orden og skal være med til at sætte rammerne for samarbejdet, men hvis det bliver det primære, har man fokus på de områder, hvor man sjældent har samme mål.

Når en kunde eksempelvis hele tiden sætter spørgsmålstegn ved timeforbruget i forhold til estimatet, kan det godt være, at vedkommende kan spare et par tusinde kroner her og nu. 

Men resultatet er, at leverandøren ikke længere har fokus på at levere det bedste produkt, men på at sikre sig at estimater og løsninger er så konservative, at man er sikker på at kunne levere varen til det aftalte.

Kunden får derved et dårligere og dyrere produkt.

Ligeværdighed forudsætter, at man har tillid til hinanden, hvilket kan være svært, hvis kunde og leverandør aldrig har arbejdet sammen før.

I sådanne situationer er det nødvendigt hurtigt at opbygge tilliden. Det sker for eksempel ved tidligt i forløbet at aflevere et delprodukt, som giver værdi for kunden.

“Den alvidende leverandør”
Man ser også mange eksempler, hvor en kunde skal have skabt en forandring gennem it, og som derfor henvender sig hos en leverandør med stor teknisk og domænemæssig kendskab.

Oftest er det også fint at finde en leverandør med brancheerfaring og domænekendskab, for det gør starten af samarbejdet nemmere, og man kan “lære” af konkurrenterne.

Men hvis

det er for ensidigt, ender kunden med at blive tilpasset løsningen i stedet for at løsningen bliver tilpasset kunden. Og hvis man er blevet tilpasset samme løsning som konkurrenterne, hvor er så den konkurrencemæssige fordel?

I sådanne situationer er det vigtigt, at kunden inden projektstart – eller i samarbejde med leverandøren – forøger sin forståelse for egne arbejdsgange og mulighederne ved it.

Skal man sætte tingene på spidsen, kan der faktisk være fordele i ikke at vælge en leverandør med stort domænekendskab, da kunden så selv er nødt til at opbygge en eksplicit forståelse af branchetendenser og egne arbejdsprocesser, som også kan anvendes i andre sammenhænge.

“Den travle kunde” 
Som sidste eksempel bliver jeg nød til at nævne kunden, der har så travlt med at løse sine primære arbejdsopgaver, at der ikke er tid til at deltage i udviklingen af fremtidens it-løsninger.

I denne situation er der ikke noget samarbejde, kun periodiske møder hvor løsningen bliver kritiseret. Selv om de fleste er klar over, at dette ikke er optimalt, er det alligevel ofte, at man som konsulent oplever denne situation.

Så husk at afsætte tid til at “Slibe saven” [Stephen R. Covey: "7 gode vaner", Vane 7].

Dette var bare et par af de situationer, som jeg alt for ofte oplever (skriv gerne flere gode eksempler i kommentarfeltet), og som forhåbentlig eksemplificerer, hvor svært det er at opretholde en relation, hvor man samarbejder om at skabe den bedste løsning.

Det er vigtigt hele tiden at overveje, om ens handlinger ændrer relationen, så man ikke længere er ligeværdige og har fælles (del)mål.

I nogle situationer kan det også være nødvendigt at etablere aktiviteter, der kun har til formål at gøre kunde og leverandør mere ligeværdige – men mere om det i et senere indlæg.

Denne klumme er en del af en serie om agil softwareudvikling. Du kan læse den første her:

Derfor er agil softwareudvikling meget mere end løbende afleveringer

Nye apps, webtjenester og sociale medier skyder frem i et omfang, hvor det nærmest kan være umuligt at overskue dem.

For mange af os er det rigeligt at skulle overskue vores kalender og holde indbakken i bund.

Derfor er det ikke nogen overraskelse, at der opstår et behov for en app, der kan få alle tjenesterne til at bøje for sig for brugernes behov.

Og ikke omvendt.

Sådan en app vil Workflow gerne være. Én app til at herske over dem alle.

For med sin simple form for programmering kan Workflow potentielt set udstyre almindelige brugere med en rutineret programmørs evner, og dermed give dem en ny form for kontrol med tjenesterne og i sidste ende gøre dem i stand til selv at finde frem til helt nye “use-cases” for mange af tjenesterne.  

Guf for IFTTT-fans
Du kender muligvis tjenesten If This Then That (IFTTT), og hvis du elsker IFTTT, så vil du formodentligt også elske Workflow.

Ligesom IFTTT gør Workflow brug af en simpel form for programmering, som du kan bruge til at få din iPhone og iPad til at udføre handlinger, der tidligere var relativt komplekse at udføre i iOS. 

Eksempelvis kan du med et tryk på en knap få din iPhone til  
at gemme en webside som en pdf-fil eller lave en gif-animation og automatisk poste den på et socialt medier.

Bruger drag ‘n drop
Workflow gør brug af en drag ‘n drop-brugerflade, hvor du programmere dit eget workflow ved at sammenkæde en række brikker med forskellige instrukser. 

Instrukserne skal blot placeres i den rækkefølge, som du ønsker dem afviklet. 

Lad mig give et eksempel.

Jeg vil have min iPhone til at gemme et billede fra Google Street View af netop det sted, hvor jeg befinder mig nu.

For at gøre det skal jeg oprette et nyt “workflow”.

Jeg starter med at finde den instruks, der hedder “Get Current Location”.

Herefter finder jeg en ny instruks, der hedder “Get Street View Image”. Denne instruks og placerer jeg umiddelbart efter min første instruks.

Til sidst slutter jeg af med instruksen “save to camera roll”.

Det vil sige, at når jeg afvikler dette workflow, så vil min iPhone først bruge gps’en til at finde min nuværende placering, og herefter vil den automatisk gå på Google Street View og finde et billede af stedet. Til sidst vil den gemme billedet i min telefons såkaldte “kamerarulle”

Workflowet ser sådan her ud:

Det er et eksempel på et relativt simpelt workflow, men måske ikke et særligt anvendeligt workflow. 

Jeg kan dog naturligvis udbygge det, så det bliver mere anvendeligt.

Det ville måske være mere praktisk, hvis jeg i stedet for et billede fra min aktuelle placering kunne få et Street View-foto af adressen på min næste kalenderaftale.

På den måde kan jeg undgå at gå ind ad den forkerte dør, når jeg ankommer til aftalen. 

I så fald vil mit workflow se sådan her ud:

Har masser af færdige opskrifter
Orker du ikke selv at konstruere dine Workflows?

Fortvivl ikke. Workflow-appen har indbygget et såkaldt “Gallery,” hvor der er samlet en lang række for-programmerede workflows. 

Eksempelvis findes der færdige workflows, der kan vise vej til den nærmeste kaffebar eller som automatisk gemme dit seneste foto i en mappe på Dropbox.

Du kan naturligvis selv “tweake” de forskellige workflows, så de passer til dit behov. 

Konklusion: 
Efter at have brugt Workflow gennem de seneste uger, må jeg dog erkende, at Workflow ikke er en app for alle. Appen har en vis indlæringskurve, og der er næppe en app, som eksempelvis min mor kommer til at bruge.

Derudover virker de fleste workflows som gimmicks, som sjældent har den store praktiske anvendelse. Det eneste workflow, som jeg bruger regelmæssigt er det, der gør det muligt at gemme en webside eller et andet dokument som en pdf-fil.

Til gengæld er det ganske underholdende og lærerigt at skabe nye workflows, og det kan måske være med til at give folk det sidste skub, der får dem til at kaste sig ud i rigtig programmering.

Workflow koster 25 kroner i Apples App Store, og den virker både til iPhone og iPad. Der findes endnu ikke en version til Android eller Windows Phone. 

Læs også: 
“Jeg har 145 apps på min telefon… men det er kun de her 12 som jeg gider bruge” 

IFTTT er ren doping til dine nettjenester

Lars Tofft stopper som adm. dir. i Ericsson Danmark.

Jørgen Alsing er ny administrerende direktør i Ericsson Danmark.

Jørgen Alsing er navnet på den nye administrerende direktør i Ericsson Danmark. Han afløser Lars Tofft på posten.

Jørgen Alsing, der har været i Ericsson i 23 år, bliver ikke bare ny administrerende direktør – han fortsætter også som direktør for Managed Services Practice i regionen Nordeuropa og Centralasien.

“Hverdagen for industrier, samfund og mennesker gennemgår lige nu en hastig forandring, drevet af mobilitet, bredbånd og cloud-teknologier. IKT-redskaber er blevet uhyre vigtige for både private forbrugere og virksomheder i Danmark,” udtaler Jørgen Alsing i en pressemeddelelse.

“Vi har stadig 5G til gode, og vi har derfor kun set begyndelsen af denne IKT-revolution. Ericsson arbejder for at skabe det moderne netværkssamfund og jeg kunne ikke forestille mig et mere spændende tidspunkt at stå i spidsen for Ericsson Danmark på den rejse som ligger foran os.”

Ericsson oplyser, at Lars Tofft bliver i Ericsson, hvor han har stået i spidsen for den danske afdeling i de seneste otte år. Selskabet oplyser dog ikke, hvilken ny stilling, Lars Tofft nu har fået.

Computerworld forsøger at få kommentarer fra begge hovedpersoner senere.

Ny direktør har været vidt omkring i Ericsson
Ericssson oplyser, at Jørgen Alsing startede sin karriere hos Ericsson Danmark som softwareudvikler. Han har tidligere været direktør for salg og marketing hos Ericsson UK, direktør for salg hos Ericsson Danmark og senest altså direktør for Managed Services Practice hos Ericsson Danmark.

Han er uddannet ingeniør fra Danmarks Ingeniør Akademi og har executive degrees fra Harvard Business School, Columbia University og London Business School.

“Jørgen har været dybt involveret i udviklingen af telekommunikationsindustrien i Danmark. Han kommer til at bruge sin store erfaring til fortsat at forbedre Ericssons position på markedet og styrke Ericssons forretningsudvikling og transformationsproces,” udtaler Charlotta Sund, direktør for Ericsson Region Nordeuropa og Centralasien.

Sådan klarer Ericsson
Ericsson er som en global netværksspiller i en intens konkurrence med blandt andre flere kinesiske selskaber, heriblandt Huawei, der har vundet flere store ordrer hos danske teleoperatører i de seneste år.

I november blev det meldt ud, at Ericsson skulle afskedige et endnu ukendt antal medarbejdere i en ny spareplan i milliard-klassen.

“… den nuværende transformation i virksomheden viser nye muligheder for yderligere at udnytte globale kompetencer og stordriftsfordele til at øge effektiviteten og reducere omkostninger på tværs af forretningen,” lød forklaringen.

“Som et resultat af det, er vi i gang med at identificere yderligere aktiviteter og måder at accelerere omkostningsreduktionerne på for at opnå besparelser på cirka ni milliarder svenske kroner med fuld effekt i løbet af 2017.”

Det svarer til, at Ericsson skal spare omkring 7,2 milliarder danske kroner over de næste par år.
Ericsson havde sidste år omsætningen på lidt mere end 183 milliarder danske kroner på globalt plan.

Selskabet tjente omkring 9,7 milliarder danske kroner efter skat.
Ericsson havde i 2013-regnskabet for den danske afdeling 283 ansatte her i landet. Det antal var i 2010 oppe på 492 ansatte.

Den danske afdeling tjente sidste år 13 millioner kroner efter skat og havde en omsætning på næsten 882 millioner.

Jørgen Alsing tiltrådte som ny administrerende direktør i Ericsson Danmark den 1. januar 2015.

Læs også:

Fyringer på vej hos Ericsson: Sådan skal der spares milliarder

Der er godt nyt for alle, der har planer om at investere i ny pc i det kommende år: Priserne står nemlig til at at få et dyk nedad.

Sådan lyder det fra Intel, der er verdens største leverandør af chip til netop pc’erne, og derfor følger markedet meget nøje.

Ifølge Intels topchef, Brian Krzanich, er der allerede nu tydelige tegn på, at priserne er på vej ned.

Det gælder ikke mindst for de i forvejen prisbillige letvægts-pc’er, ligesom man allerede nu kan få fuldt udstyrede pc’er med både Chrome OS og Windows til under et par hundrede dollar.

Priskrig i gang
En del af prisfaldet skyldes netop de billige Chromebooks, der er enkle, men velbyggede, cloud-baserede pc’er, der kan købes for et par tusind kroner eller mindre.

De simple maskiner har gjort det muligt for producenterne at tæve priserne helt i bund.

Du kan læse mere om Chromebooks her: Office og Photoshop: Fem kraftfulde ting du ikke vidste en Chromebook kan

Til gengæld har de ikke meget lagerplads, da hele ideen er, at de skal fungere i samspil med forskellige cloud-baserede tjenester.

Chromebooks’enes markedsandel er endnu ret lille, men det ventes, at den vil vokse i takt med, at cloud computing for alvor begynde at vinde indpas i forbrugernes computer-forbrug.

Det er noget, som Microsoft – verdens største leverandør af styresystemer til pc – er opmærksom på.

Netop cloud computing spiller en vital rolle i Microsofts fremtidsplaner, hvilket du kan læse mere om her.

Billige computere
Selskabet står derfor bag en række meget billige computere, der kører med Windows 8 med Bing og som leveres kvit og frit til pc-producenterne.

Det betyder, at man nu kan købe skrabede Windows-computere som eksempelvis HP Stream til et par hundrede dollar.

Hertil kommer, at priserne for DRAM-hukommelse ligeledes falder for første gang i lang tid, hvilket også får indflydelse på pc-priserne.

Du kan læse mere om dette prisfald her.

Forude venter det nye Windows 10, som Microsoft meget vel vil begynde at forære væk til i hvert fald visse brugergrupper.

Det kan du læse mere om her: Den svære beslutning for Microsoft: Hvem skal betale for Windows 10? Og hvem skal ikke?

Pc-salget har været under kraftig opbremsning i de senere år efter konstant at have steget meget kraftigt siden man overhovedet begyndte at opgøre tallene.

I den seneste tid er faldet dog begyndt at flade ud, hvilket du kan læse mere om her: Pc-salget falder og falder – men måske er det knapt så slemt som man skulle tro

Også chip-giganten Intel forventer, at pc-salget vil stabilisere sig i år – muligvis på et lidt lavere niveau end det, vi har nu.

Det store selskab har lagt sig i selerne for at følge med det faldende marked.

Det ser ud til at være lykkedes. I hvert fald er omsætningen for selskabets pc-division, der leverer chip til pc’er og tablet-computere, steget med tre procent, mens antallet af solgte laptop-chip er steget med 11 procent.

Sådan lyder det fra chipproducenten Intel, der netop har løftet sløret for selskabets resultat for dets fjerde regnskabskvartal.

Intel omsatte i kvartalet for 93,4 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på seks procent i forhold til den samme periode et år tidligere.

Efter skat landede Intel et overskud på 23,5 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på hele 39 procent i forhold til fjerde kvartal et år tidligere.

De lave priser sætter dog ikke en stopper for udviklingen på pc-området, påpeger Intel.

Det er HP’s nye Sprout-computer et godt eksempel på, lyder det fra Intel. Det er en ny-udviklet 3D-computer med en særlig måtte, Touch Mat, der via et kamera kan tage 3D-billeder, som dernæst omgående kan bearbejdes.

Du kan HP Sprout her.

Kinesiske Lenovo blev i fjerde kvartal verdens største pc-prpducent med et salg på 16,05 millioner computere, mens HP er lige efter med 15,88 millioner solgte enheder.

Det svarer for HP til en stigning på hele 15,1 procent i forhold til samme kvartal et år tidligere.

På tredjepladsen finder vi Dell (10,88 millioner solgte computere), på fjerdepladsen Acer (6,22 millioner solgte computere) og på femtepladsen Apple med 5,75 millioner solgte computere i kvartalet.

Du kan se billedet og zoome ind på detaljerne her.

Verdens største og mest detaljemættede fotografi har set dagens lys.

Bag det enorme fotografi står den amerikanske rumfartsorganisation NASA, der har sammenstykket billedet af 411 fotografier, som det store Hubble-teleskop har taget.

Der er tale om det største og mest detaljerede fotografi nogensinde af Andromeda-galaksen, der også kaldes M31 eller Messier 31.

100 millioner stjerner
På billedet kan man se og zoome ind på mere end 100 millioner stjerner og omkring tusind såkaldte star clusters, der tilsammen strækker sig over mere end 40.000 lysår.

Fotografiet består af halvanden milliarder pixels (69.536×22.230) og fylder 4,3GB. Skal man se billedet samlet, vil det kræve mere end 600 HD-fjernsyn lagt oven på og ved siden af hinanden.

Billederne er taget Hubbles særlige kameraer, som du kan læse mere om her.

Billedet er sammenstykket som del af rumfartsorganisationens såkaldte Panchromatic Hubble Andromeda Treasury-program, hvor NASA arbejder på at kortlægge en del af Andromoda-galaksen, der ligger relativt tæt på jorden med en afstand på ‘blot’ 2,5 millioner lysår.

Du kan se mere om dette program her.

Programmet og billederne indgår som et centralt element i astronomernes arbejde med at analysere lignende lys-strukturer fra andre, mere fjerntliggende galakser.

Du kan se billedet og zoome ind på detaljerne her.

Måske verdens bedste kamera? Kodak Brownie Flash III. Foto: NotFromUtrecht, Wikipedia.

Den tidligere fotokæmpe, der var på vej i glemmebogen, har nu kastet sig over mobiltelefoner.

Det amerikanske firma Eastman Kodak Company, der nok er bedre kendt som bare Kodak, har virkelig haft problemer med overgangen fra analog foto til den digitale nutid.

Før det digitale kamera blev allemandseje og 35 millimeter film var hot, havde Kodak en dominerende position som en af verdens største producenter af fotografisk film.

Firmaet stod også bag det legendariske kamera Kodak Brownie, og fik med det æren for at gøre fotografering til en folkesport.

Fotosiden photographymonthly.com har ligefrem kåret kameraet, der blev lanceret i 1900 til en pris på en dollar, til det bedste kamera i historien.

Modellen blev solgt helt frem til 1967.

Med det, der tidligere var et ‘Kodak-moment’ er blevet til en ‘Insta-moment’, og det hæderkronede firma har slet ikke formået at hænge med i det digitale sving.

Efter en lang deroute med synkende aktiekurser, var Kodak på randen af konkurs i 2012.

Samme år blev 4.000 ansatte fyret – efter at have afskediget næsten 50.000 siden 2003. Der blev solgt patenter for knap tre milliarder kroner og samtidig optaget et milliard-lån, for at holde konkursen fra døren.

Læs også: Kodak sælger alle patenter: It-giganter står på spring

Kodak har med andre ord været et skoleeksempel på, hvad man ikke skal gøre i forbindelse med at omlægge fra analog til digital.

Hvad det ville ende med har været lidt usikker, men nu kommer firmaet altså med deres næste skud på produktstammen.

Kodak vil producere mobiltelefoner.

Kodak IM5. Foto: PR Newswire

“Pensionistkamera”
Fotointeresserede, der har forventninger om en telefon, som i praksis vil være mere i retning af et kompakt kamera, behøver dog ikke slikke sig om munden. For det er ikke blevet resultatet.

Kodak har samarbejdet med Bullit Group, der blandt andet producerer de robuste Caterpillar-telefoner, og resultatet er blevet Kodak IM5.

En helt standard-telefon med et tydeligt fokus på, at den skal være nem at anvende.

“Fjernbetjeningssoftware giver mulighed for, at venner og familie kan hjælpe, hvis det er nødvendigt,” skriver PR Newswire i en pressemeddelelse om telefonen.

Dermed havner telefonen hurtigt i den kategori af telefoner, som børn og børnebørn køber til familiens ældre medlemmer for at hægte dem på den teknologiske udvikling.

Men er IM5 en “pensionisttelefon”, der ser langt bedre ud, end hvad dette segment normalt kan byde på.

Den kan uden problemer lægges ved siden af en iPhone eller en Samsung Galaxy uden at give mindreværdsproblemer.

Hardware-delen placerer sig cirka midt i feltet.

Den bliver udrustet med en ottekerners 1,7 GHz-processor (angivelig MT6592 fra MediaTek), Android 4.4 men med mulighed for opgradering til 5.0, en gigabyte ram og otte gigabyte lagerplads.

Skærmen er på fem tommer, 720p HD.

Kameraet, som jo er Kodaks udgangspunkt, bliver et standard 13 megapixel-kamera på forsiden og med fem megapixel rettet mod brugeren.

Pressemeddelelsen fortæller ikke noget om chip eller optik, så det er nok tale om standard-udstyr igen.

De første kig på kameraet fra CES-messen, der netop er løbet af stablen i Las Vegas, giver indtryk af et meget brugervenligt kamera.

Software-delen til behandling af billeder skulle dog være i topklasse og telefonen er forsynet med LED-flash.

Samlet set ligner det dog en standard-mobil med en enkel brugergrænseflade.

Men de, der havde håbet på et kamera med indbygget telefon fremfor en telefon med indbygget kamera, bliver altså skuffede.

Telefonen kommer til Europa i marts. Prisen er offentliggjort til 249 dollar, og den kommer i sort og hvid.

Læs også:
Samsung kan være ved at købe BlackBerry

Forskere slår fast: Du får abstinenser uden din smartphone

Har du hørt om denne smartphone-producent? Værdi er firedoblet på to år – er nu 272 milliarder kroner værd

Du skal efterhånden være lidt af en ninja for at afværge en lang række online-trusler fra kreative it-kriminelle, som står på lur med alverdens tricks for at fat i dine surt sammensparede penge. 

Et af hackernes seneste skud i trusselsbøssen er ransomware, som er software designet til at fryse din skærm eller kapre dine filer ved eksempelvis at kryptere dem.

Derefter kan du muligvis kun få adgang til dine billeder, videoer og dokumenter igen, hvis du betaler en løsesum.

I andre tilfælde kan din computerskærm blive låst, indtil du har indbetalt et beløb, der typisk ligger på mellem 500 og 1.000 kroner i løsepenge.

Ifølge en rapport fra DKCert og Digitaliseringsstyrelsen er det otte procent af danskerne, svarende til hver 12. borger i kongeriget, der har været udsat for disse kidnapningsforsøg.

Forelagt den opgørelse rynker sikkerhedsekspert Peter Kruse fra it-sikkerhedsselskabet CSIS Security Group dog en anelse på næsen.

“Tallet skurrer i mine øjne, fordi det lyder ret højt. Ikke desto mindre ser vi i vores selskab rigtig mange tilfælde af, at helt almindelige borgere og virksomheder bliver ramt af ransomware. Så der er i hvert fald tale om et område i kraftig vækst, desværre,” siger Peter Kruse.

I rapporten er det angivet, at tallene er indsamlet af Danmarks Statistik, der har spurgt knap godt 1.100 repræsentativt udvalgte danskere om deres erfaringer med it-sikkerhed.

Gem eller græd
Ifølge Digitaliseringsstyrelsens rapport ‘Borgernes informationssikkerhed 2014′ slipper 56 procent af de kompromitterede ud af kidnappernes kløer igen ved at benytte et sikkerhedsprogram

Andre 22 procent får deres data tilbage på ‘anden vis’.

18 procent fik sidste år derimod ikke deres data igen, mens to procent af de ransomware-ramte danskere måtte punge ud, før de igen kunne tilgå deres filer.

Betalingen foregår typisk med Ukash, der er et elektronisk betalingssystem, hvor du kan betale i en fysisk butik for en sikkerhedskode, der kan veksles til online-kontanter, når du skal betale for varer og services.

“Hvis uheldet er ude, skal du være glad for, at du har taget backup af alle dine filer, inden du formaterer harddisken i bestræbelserne på at slippe af med de it-kriminelle. Ellers er der ikke så meget andet at gøre end at græde,” lyder det galgenhumoristisk fra Peter Kruse.

Sikkerhedseksperten har sammen med dansk politi været med til at optrevle ransomwarebander, hvoraf op mod 95 procent kommer fra Rusland.

Han forklarer, at ransomware kan komme i mange former og farver.

“I din browser kan du opleve, at der toner et billede af kongehuset eller logoer fra politiet frem, hvor du eksempelvis bliver advaret om, at du har surfet børneporno og derfor må betale. I andre tilfælde bliver dine filer krypteret med 256-bit nøgler eller assymetrisk kryptering, der vil tage dig flere år at låse op.”

Fastfryser din skærm
Software-kidnappernes brohoved ind på din computer bliver sædvanligvis lagt, hvis du åbner trojanere forklædt som vedhæftede filer i mails fra ukendte phishere.

Det kan også ske, hvis du besøger en inficeret hjemmeside uden at have eksempelvis opdateret dine programmer fra eksempelvis Adobe.

Hvis du bliver ramt, kan din computer i mange tilfælde fryse, mens bagmændene installerer forskellige former for kodestumper på din computer.

“Det kan ske, at en kode først vil holde øje med, hvornår du besøger netbanken og hvor meget, du har stående på kontoen. Har du mange penge, vil en anden kode blive forsøgt installeret, så de it-kriminelle kan sende penge videre. Har du få penge, så er du reel fare for at få hijacket dine filer,” siger Peter Kruse.

Herefter er den første fremgangsmåde noget mere mudret, da der findes mange forskellige former for ransomware-metoder. Fællestrækket er dog, at du ikke kan bruge din pc og filer, med mindre du betaler ved kasse 1.

“De it-kriminelle kan eksempelvis gennemsøge hele din harddisk og kryptere så mange filer som muligt, hvorefter de sletter alle filer, der ikke er krypterede,” forklarer Peter Kruse.

Disse kidnapninger er efterhånden så professionelt udført, at de falske hjemmesider fra politi og andre myndigheder bliver oversat til det lokale lands sprog.

“I Danmark ser vi mange eksempler på, at politiet og dronningen bliver misbrugt, fordi de it-kriminelle gerne vil have deres beskeder til at se officielle ud,” lyder det fra Peter Kruse.

Tjener månedligt 7,5 millioner kroner
Han har sammen med dansk politi fulgt datasporene fra en kidnappet computer tilbage til de it-kriminelles command-and-control-server, der leder hele slagets gang på din inficerede pc.

Her kunne de danske opdagere konstatere, at blot én bande på én måned havde tjent 1,2 million dollar svarende til godt 7,5 millioner danske kroner.

Hvis du selv er blevet ramt og har betalt løsepenge, er der ifølge Peter Kruse ingen garanti for, at sådan en bande vil løslade din maskine og filer.

“Hvis de er ‘søde’, så slipper de din maskine, når pengene er indbetalt. Andre gange sker der ikke noget. Vi har også set tilfælde, hvor du skal indbetale inden 48 timer, hvorefter beløbet stiger med 10 procent om dagen i dummebøder. Der er meget forskellige metoder fra bande til bande,” fortæller Peter Kruse.

For at sætte en prop i de it-kriminelles pengetank kan du følge de altid gode sikkerhedsråd om at bruge din sunde fornuft, være varsom med at åbne filer og links fra mystiske afsendere.

“I nogle tilfælde kan anti-virusprogrammer også fange ransomware, men det er langt fra altid tilfældet,” advarer Peter Kruse om, hvis du skulle sætte al din lid til automatisk beskyttelse mod uforsigtig online-adfærd.

Andre gange kan det være muligt at genstarte sin computer i fejlsikret tilstand og herefter lede efter værktøjer på nettet, som kan fjerne den skadelige ransomware fra din pc.

Læs også: 
Sikkerhedseksperter advarer: Du må aldrig betale for ransomware

Indbetal to bitcoins, hvis du igen vil have adgang til dit tv

Bølge af datakidnapning plager Danmark