Monthly Archives: January 2015

Alle landets 98 kommuner skal have nye it-systemer til at håndtere ydelser, sygedagpenge og borgersager.

Vinderen af det første udbud om Kommunernes Ydelsessystem (KY), blev EG A/S, et it-hus som sidste år havde en omsætning på over 1,6 milliarder kroner.

Kommunikationskonsulent i Kommunernes it-fællesskab, Kombit, begrunder valget af EG, som aftageren af kommunernes 300 millioner kroner projekt, overfor Computerworld:

“På baggrund af de tilbud der er givet, så har EG leveret det økonomisk mest fordelagtige tilbud,” siger Nils Thor Rosted.

Hos EG er begejstringen stor over den vunde budrunde:

“Lige i dag er vi bare glade og stolte over at have vundet det første af Kombits udbud. Men allerede i morgen fortsætter vi vores forberedelser med leveringen af systemet, som vi jo har arbejdet med i lang tid,” siger EGs administrerende direktør, Leif Vestergaard og tilføjer:

“Det er en god dag, ikke bare for vores virksomhed, men for hele it-branchen, for nu er det offentlige marked definitivt åbent. Det er første gang, at vi som et privat firma vinder en ellers monopoliseret KMD-kontrakt.”

Læs også: It-firmaer satser millioner på kommunalt kæmpeudbud

Systemet som skal rulles ud til alle landets 98 kommuner er ikke nogen lille opgave, men EG har allerede erfaringer med kommunale økonomisystemer og er klar til opgaven.

“Vi er ydmyge overfor den her opgave, som består af en kombination af noget teknik, nogle processer og så nogle menneske, som skal lære de her processer – og vi skal kombinere de tre faktorer. Men nu glæder vi os bare til at levere et godt system,” siger Leif Vestergaard.

Læs også: Nyt opkøb: Nu vil EG have fingre i KMD’s kernekunder

En millionordre er afsat, men stadig to tilbage
Med Kommunernes Ydelsessystem (KY) afsat til EG A/S, så er der nu kun to kæmpe kommunale udbud tilbage på henholdsvis Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) samt Sagsoverblik/Partskontakt (SAPA).

Men spændingen er ikke blevet mindre for nogen af de involverede virksomheder, da de hver har lagt i omegnen af to millioner kroner i udviklingen og præsentationen af hvert af deres tilbud.

Det betyder, at bejlerne, CSC, Netcompany, EG, CGI, NNIT, IBM foruden den forsvarende kontrakthaver KMD sammenlagt har investeret cirka 30 millioner blot i opstilling af deres tilbud.

De resterende udbud er begge kontrakter, som samlet beløber sig til mellem 350 millioner og 650 millioner kroner, og der skulle være fundet leverandører til begge projekter i løbet af januar måned.

Læs også: 

It-firmaer satser millioner på kommunalt kæmpeudbud

Kommuner indgår historisk aftale med KMD: It for milliarder i udbud

Den 21. januar rykker Windows 10-udviklingen ind i den næste fase. Men allerede nu er der stor interesse for den kommende version af styresystemet. 

Microsoft har tidligere lagt en testversion af Windows 10 ud til brugerne, og aldrig før har så mange benyttet sig af en betaversion af et styresystem fra Redmond.

Det kan du læse om her: Nu kan du prøve Microsofts Windows 10: Hent test-versionen her

Mere end 1,5 millioner brugere har skrevet sig på listen og hentet den første version af Windows 10.

Omkring en tredjedel af dem, der har hentet systemet, anvender det på daglig basis.

Ifølge et blog-indlæg skrevet af Windows 10-chefen, Gaube Aul, er 450.000 Windows 10 preview-versioner således aktive hver eneste dag.

“Den massive og konstante brug af testversionen giver os de bedste forudsætninger for af rette fejl, som man normalt først finder efter længere tids brug af systemet,” skriver han.

Windows 10 preview bliver anvendt langt mere end de tidligere preview/beta-udgaver af Windows-fabrikkens programmer.

Kilde: Microsoft.

Også antallet af bluescreen-uheld er blevet fejlrettet. Kilde: Microsoft.

“Det er fantastisk at se denne udvikling,” skriver Gaube Aul.

“Den solide brugeraktivitet hjælper os med at rette fejl og at file kanterne til i programmet.”

Tilbagemeldingerne består typisk af crash-logs og af indberettede fejl fra brugerne.

“Vi har blandt andet rettet en fejl, hvor OneDrive-ikonet ved specielle omstændigheder blev erstattet med Outlook-ikonet. Det er denne slags fejl, som den praktiske brug af programmet kan hjælpe os med at rette.”

Han fortæller, at mere end 1.300 fejl (bugs) er blevet rettet på baggrund af brugerinformationer.

I grafikken herunder har Microsoft samlet statistik over indberettede fejl og løste problemer gennem de tre testversioner af Windows 10-koden.

Læs også: Troen på Windows 10 vokser: Derfor bliver det installeret på din maskine

Kilde: Microsoft.

Den 21. januar åbner Microsoft for det næste kapitel i udviklingen af Windows 10 direkte fra firmates campus i Redmond.

Her vil Microsoft blandt andet sende Satya Nadella på scenen for at fortælle, hvad næste generation Windows 10 vil byde på.

Læs også:
Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview

Nu kan du prøve Microsofts Windows 10: Hent test-versionen her

Tale og data kan let koste dig titusindvis af kroner, hvis du ikke er opmærksom på dit forbrug ombord på en færge, som tillader roaming via satellit.

Læs også: Guide: Undgå din mobil-regning ”Boyer” ud

En undersøgelse foretaget af Computerworld viser, at en MB data hos de fire største teleselskaber i Danmark i gennemsnit koster lige under 100 kroner, mens en samtale hjem til Danmark beløber sig til cirka 12 kroner i minuttet.

Det er konsekvensen af, at telefoni ombord på færger ikke er prisreguleret, som vi er vant til det fra det øvrige EU.

“Rent juridisk er det sådan, at roaming-telefoni er reguleret ved EUs roaming-forordning; men den regulerer kun jordbaserede net, altså de net, hvor masterne står på jorden. Når der er tale om satelittelefoni, falder det uden for regulering,” siger jurist i Erhvervsstyrelsen Tore K. Christensen

Forbrugerrådet Tænk advarer også rejsende om at udvise ekstra forsigtighed, når de benytter telefonen ombord:

“Man skal være ekstra opmærksom ved brug af mobiltelefoner ombord på færger. Selvom du modtager varsling om, at du nu roamer på et satelitnetværk, så er priserne stadig så høje, at det hurtigt går galt og vi mener, at markedet skal reguleres,” siger Martin Salamon, cheføkonom og teleekspert hos Forbrugerrådet Tænk.

Monopol-lignende tilstande tillader skyhøje priser
De færger som tilbyder telefoni ombord, står ikke selv for den service, men overdrager telefoni-forretningen til en samarbejdspartner, som i sidste ende takserer forbrugeren hos teleselskabet.

DFDS, som blandt andet driver den populære Oslo-båd, har eksempelvis en aftale med det norske telefirma, Maritime Communications Partner, MCP.

Konstruktionen med kun en udbyder på skibet tillader MCP at sætte prisen, som de vil, overfor teleselskaberne, som sender udgiften videre til forbrugerne.

“Prisen hænger sammen med, at det er en service, som vi køber os til hos en anden virksomhed; det er dyrt at købe ind, men selvfølgelig tjener vi også på det. Det er dog ikke et stort forretningsområde for os,” fortæller Tom Lehn-Christiansen, kommunikationschef i Telenor.

Simple forholdsregler beskytter mod roaming-gebyrer
Rejsende med færge har ikke noget alternativ, hvis de ønsker, at kunne snakke i telefon under rejsen; men at slå data fra er et must.

Opstår der et behov for at tjekke mails eller oploade billeder til de sociale medier, så kan man med fordel tjekke, om rederiet har Wi-Fi hotspots ombord på færgen, som kan benyttes.

Der er nemlig ingen udsigter til, at EU vil gøre satelittelefoni billigere foreløbigt.

“Det er ikke et område, som vi modtager særligt mange henvendelser på, og som det ser ud lige nu, så er roaming via satelit ikke et felt, som vi forventer vil blive reguleret lige nu,” siger Tore K. Christensen.

Læs også: 

Undgå mobil-chok: Sådan slår du roaming fra på din telefon

Roaming-skandale griber om sig: Borgmester sagde i sms’er “ja” til kæmperegning

“Hvad er bedst – Salesforce.com eller Microsoft?”

Når jeg som ekspert bliver stillet dette spørgsmålet af en virksomhed, bliver jeg nervøs på virksomhedens vegne – kort sagt ‘blinker alle mine alarmer’.

Spørgsmålet afslører nemlig, at virksomheden slet ikke er parat til at vælge. Det, som virksomheden reelt spørger om, er jo i virkeligheden “Skal vi vælge pest eller kolera?”.

Virksomheden er ikke parat til at vælge, fordi den ikke har den nødvendige viden om effekt og effektivitet af valget.

Typiske symptomer er, at CRM-projektet ikke er forankret i organisationen, og at der ikke er opstillet en business-case. Kort fortalt, virksomheden mangler en strategi for dens kunder og den gensidige værdiskabelse mellem kunde og virksomhed, som netop er drivkraften bag CRM.

Det er dømt til at mislykkedes. Derfor er mit råd enkelt: Vælg den billigste løsning. Så taber man færrest penge.

Gør det nu ordentligt – det handler virksomhedens vigtigste ressource – kunderne
Hvis forarbejdet var gjort grundigt, ville virksomheden nemlig slet ikke være i tvivl om, hvad der skulle vælges.

For at kunne besvare spørgsmålet, bør man begynde med at danne sig et overblik over virksomhedens kundeindsigt, definitioner samt kvalitet af data (og manglende data).

Herfra kan man formulerer en kundestrategi, der skal forankres i hele virksomheden. Først da kan man begynde at arbejde med det absolut vigtigste element i en CRM-udrulning – People & Culture.

Udgangspunktet er at se på, hvad der gør en forskel for medarbejderne, når de møder kunden i de forskellige grænseflader, der er med virksomheden.

Hvis ikke den forankring og involvering er på plads, kommer der næppe nogen værdiskabende forandring med CRM-softwaren.

Virksomheden skal begejstre og bejle til kunderne
Næste skridt er at få styr på processerne i forhold til den gensidige værdiskabelse mellem kunde og virksomhed.

Det skaber ikke værdi at implementere gamle processer i ny software.

De vigtigste processer skal danne grundlaget for at vurdere, hvilke softwareløsninger der er relevante til at understøtte strategien.

Formlen OO (Old Organization) + New Technology (NT) = EOO (Expensive Old Organization) er bevist gentagne gange. Der er ingen grund til at gøre dette igen.

Dernæst er det tid til at se på, hvilke forretningsmæssige effekter dette kan have. Der skal opstilles en businesscase ud fra investeringen. Dette danner beslutningsgrundlaget.

• Hvilken værdi kan vi skabe for virksomheden i forbindelse med værdiskabelse for kunden? 
• Hvad er potentialet? 

På denne måde sætter vi en ramme for projektet, og samtidig identificeres målepunkter for succes.

Sidst men ikke mindst, får man et realistisk bud på effekten, og derfor er det altså ikke bare nogle tal der præsenteres af en sælger om en given software.

Hvordan vælger vi så?
Først nu er virksomheden ved at være parat til at se på, hvilken software der vil være den rigtige – baseret på behov og business case.

Der kan være op til 34 forskellige parametre, som kan påvirke valget.

Baseret på medarbejdernes input og business-case, kan de 3-5 væsentligste processer beskrives og danne grundlaget for en leverandørbriefing.

Baseret på denne briefing kan der opstilles en endelig shortlist med to-fire leverandør, der så bliver bedt om præsentere, hvordan disse processer vil kunne løses med deres software.

Disse processer kan syretestes hos brugerne, og de kan så komme med deres feedback.

Hertil kommer en valgkriterie-algoritme, så de forskellige systemers performance-score undersøges og vurderes, hvilket danner grundlag for et valg.

Er dette arbejde gennemført, vil der næppe være tvivl om valget.

Husk altid at se omkostningerne i et minimum treårigt perspektiv, ligesom eventuelle features med løsningen kan substituere andre softwareløsninger og dermed optimere driften og omkostningerne.

Fornuft eller følelser? Det er ikke softwaren der skaber resultatet – Der er forarbejdet.
Dette tager naturligvis lidt tid i begyndelsen – men det forsinker ikke det samlede projekt, fordi forankringen i organisationen er på plads ved implementeringen.

Samtidig sikrer man, at valget er baseret på et seriøst forarbejde og ikke en hurtig og følelsesmæssig beslutning fra ledelsen.

Sandsynligheden for at man når sine mål med investeringen er markant højere, når forarbejdet er grundigt og solidt.

Glem alt om softwaresælgernes “Build it in a day” og implementering på tre-fire uger.

Det sker ikke på virksomhedens, men på sælgernes præmisser, og det ender alt for ofte med at blive en investering, der ikke giver det forventede afkast.

Ofte skal der startes forfra efter få år, da man må erkende, at effekten er udeblevet.

Et stort CBS-forskningsprojekt fra 2014, hvor jeg var projektleder, viste netop, at det ikke er softwaren, der afgørende for succesen.

Glem alt om “Build it in a day”
Et CRM projekt kan ikke implementeres på kort tid med succes. People & Culture-delen, som er 50 procent af en implementering, kan ikke forankres og forandres inden for 30 dage. Ligesom man kan frygte, at der ikke er styr på data og datakvalitet.

En virksomhed i almindelig drift har ikke ressourcerne til dette, og løsningen er ikke at importere en masse konsulenter til at løse opgaven på kort tid.

Det giver forandring, men ikke forankring. “Ting tager tid”, som Piet Hein sagde.

Blev det så Salesforce.com, Microsoft CRM, måske Sugar CRM, Workbooks.com eller hel anden løsning?

Ja, det kan jeg ikke svare på uden at have gennemført analysen.

Ellers er det bare et valg mellem “pest eller kolera”. Så tag enten den billigste løsning, eller gør det rigtigt fra begyndelsen.

Der opdages til stadighed sikkerhedsfejl i den software, som vi anvender.

Nu er der dukket en stridighed op blandt to af de største it-aktører i forbindelse med den praksis, der er omkring offentliggørelse af sårbarheder.

Microsoft har rettet en skarp kritik af konkurrenten Google for at have offentliggjort en sårbarhed i Windows uden, at Microsoft var klar med en rettelse.

Microsoft argumenterer for, at offentliggørelse er udtryk for en alt for stivnakket holdning hos Google og, at det er til skade for it-sikkerheden.

Google siger omvendt, at Microsoft har kendt betingelserne til offentliggørelsen af sårbarheden i tre måneder.

Google fortæller om 0-dag
Google har valgt at frigive detaljerede oplysninger om en 0-dags sårbarhed, som optræder i Windows 8.1, bare to dage før rettelsen var klar til download.

Der er tale om en sårbarhed, som potentielt kan misbruges til rettighedseskalering, eller til at opnå uautoriseret adgang til følsomme data under Windows 8.1.

Offentliggørelsen sker 90 dage efter, at Google har varslet Microsoft om problemet, og det er netop denne tidsfrist, der er anledning til skænderiet mellem de to kæmper.

Normal Google-praksis er, at 90 dage efter en varsling om et sikkerhedsproblem, fortæller søgegiganten åbent om opdagelsen. Uanset om der er en rettelse eller ej.

Google skriver om Microsofts sikkerhedsproblemer i dette blogindlæg

Den offentliggørelse er Microsoft blevet godt og grundig sur over, og firmaet svarer igen på denne blog.

Microsoft har nemlig rettet fejlen i den tirsdagsopdatering, der er kommet den 13. januar, men allerede den 11. januar fremlagde Google altså de tekniske detaljer.

Til fare for brugerne
I blog-indlægget skriver Microsoft, at Googles opførsel sætter brugerne i en faresituation, fordi eventuelle hackere får anledning til at udnytte sikkerhedshullet, før der er en patch.

Mere specifikt mener Microsoft, at Google har overtrådt den såkaldte Coordinated Vulnerability Disclosure-praksis som mange it-selskaber har tilsluttet sig.

Aftalen angiver i korte træk at sikkerhedsforskere, der opdager sårbarheder, skal koordinere med produktleverandøren for at varetage sikkerheden til brugernes bedste.

Samtidig har Google sin egen praksis, der indebærer, at alle selskaber får 90 dage til at lappe et hul, der er opdaget af Googles folk.

Google har iværksat den praksis i forbindelse med det såkaldte Project Zero, hvor en gruppe forskere afdækker sårbarheder.

90-dagesreglen er implementeret for at lægge pres på selskaberne, så sikkerhedsfejl bliver rettet hurtigt.

Windows 8.1-hullet blev opdaget den 13. november 2014, og ifølge Googles beskrivelse fik Microsoft en frist til den 11. januar til at lukke hullet.

Så Microsoft stod altså i en situation, hvor man enten skulle udsende en opdatering uden for cyklus eller se til, mens Google ville fortæller om sårbarheden.

Til trods for at Microsoft udmærket har været bekendt med denne tidsfrist, er Redmond-selskabet langt fra tilfreds med søgegigantens opførsel i denne sag.

“Det, der er rigtigt for Google, er ikke altid rigtigt for brugerne. Vi opfordrer Google til at gøre beskyttelse af brugerne til en kollektiv opgave,” skriver Microsoft.

Ekspert: Der kommer flere drillerier fra Google
Faktisk har Microsoft tidligere fortalt til Google, at hullet først ville blive lukket til februar, men da Microsoft fik et svar fra Google om, at 90-dages fristen ligger fast for alle, ændrede Microsoft sin udgivelse af lappen til januar.

På den måde har Googles pres på producenterne, for at få hurtige løsninger, vist sig effektiv.

Men de to dage, der skiller offentliggørelsen og patchen, kan virke som en ufleksibel holdning, der har til formål at drille Microsoft og skræmme Windows-brugerne, lyder det fra en ekspert.

“Google har udmærket været klar over, at Microsoft var på vej med en patch. Det er ikke særlig god stil, at firmaet fortæller om en 0-dagssårbarhed, der er på vej til at blive lukket. Det skaber usikkerhed blandt brugerne, og giver hackerne en åbning,” siger Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert i firmate CSIS.

Er det et generelt problem i sikkerhedsbranchen?

“Nej, det er det ikke. Der er generelt en god forståelse mellem konkurrenterne, der kan give plads til at få lukket sårbarheder på en fornuftig måde. Det er faktisk kun Google, der har bestemt sig for, at de vil gøre det på denne måde.”

“De har allerede drillet Apple i en lignende episode, og der vil komme flere. Det er dårligt for it-sikkerheden som helhed,” siger den danske sikkerhedsekspert. 

Læs også:
IBM-folk afslører: Microsoft lukker kritisk Windows-fejl efter 19 år

Microsoft har frigivet sin første runde sikkerhedslapper i 2015 i forbindelse med virksomhedens månedlige opdateringscyklus til firmaets softwareprodukter.

Den første rettelsespakke adskiller sig blandt andet ved ikke at indeholde en opdatering til Microsofts Internet Explorer.

I 2014 blev der ellers produceret hele 240 rettelser til browseren, lyder det i en ny analyse fra sikkerhedsfirmaet Eset, der har kigget på alle de sårbarheder i Microsoft-software, der er blevet patchet i årets løb.

Der bliver denne gang lagt blidt fra land med opdateringspakken.

Den først samling består således af otte sikkerhedsbulletiner, hvoraf kun en enkelt er kategoriseret som kritisk.

Den kritiske rettelse lukker en svaghed i Telnet.

Selv om det er månedens vigtigste rettelse, er den berørte service ikke slået til som standard, undtagen på ældre Windows 2003-maskiner.

De øvrige rettelser har fået stemplet ‘vigtige’.

Google sladrer om Microsoft-sårbarhed
Microsoft lukkede også for den sårbarhed, som konkurrenten Google tidligere på måneden afslørede – uden Microsoft var klar med rettelsen.

Det har betydet en række spændinger mellem de to it-giganter.

I et længere blogindlæg skrive Microsofts Chris Betz, at det er vigtigt, at man arbejder sammen om sikkerhed og ikke udstiller hinanden med manglende lapper til sårbarheder.

Google siger til sit forsvar, at selskabet har informeret Microsoft helt tilbage i oktober, og derfor ligger problemet hos Microsoft, der ikke har udnyttet tiden til at lukke sårbarheden.

Adobe kommer i samme omgang med rettelser til firmaets Flash-afspiller til alle platforme.

Den næste rettelsespakke fra Microsoft kommer den 10. februar.

Læs også:
Sådan gør du medarbejderne mere bevidste om mobilsikkerhed

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Hackere kidnapper tilfældige routere – og bruger dem til angreb mod Sony og Microsoft

Det går rigtigt hurtigt inden for it: Jobkategorier opstår og forsvinder på få år – og gårsdagens konge er allerede glemt sammen med Nokia, Betamax og alle de andre, der troede, at de gode tid aldrig sluttede.  

Derfor er det ofte ekstra underholdende at se tilbage og se hvad der egentligt er sket på bare et år – og specielt hvad der er sket for Computerworld-læserne.

Og der sker en del – blandt andet flytter læserne sig fra desktop-computere til….ikke telefoner, men en anden enhed som vokser sig stor på bekostningen af desktoppen. 

Samme hurtige udvikling har vi også set blandt browsere, hvor den dominerende browser endeligt blev slået i april 2014 – og en gammel kending har stået stille i hele 2014.

Det er interessante tal, som på helt lokalt plan i vores logfiler viser lidt om, hvad der skete i 2014 inden for it.

Derfor har vi samlet seks fakta om Computerworld-læsernes brug af siden – kan du genkende dig selv?

Vi droppede de lokkende overskrifter. Læserne blev gladere. Det gjorde 2014 meget bedre.

1. Som Computerworld-læserne blev du meget gladere i 2014
I maj og juni 2014 lavede vi på Computerworld en læserundersøgelse som viste at læserne var trætte af poppede overskrifter og artikler opdelt over flere sider.

Det arbejdede vi benhårdt på over sommeren på at ændre – og kunne i september 2014 lancere en ny og mere sober linje kombineret med flere længere artikler i et nyt format.

En læserundersøgelse i november-december viste med al ønskelig tydelighed at vi var på rette spor:

Læsertilfredsheden sprang i vejret blandt alle typer af læsere – også når der blev sammenlignet med andre danske erhvervs- og it-medier.

Den kvittering er vi på redaktionen rigtigt glade for – og vi lover at blive endnu bedre i løbet af 2015.

I 2014 kom iPhone endelig i en større model – og smartphones var (og er) noget Computerworlds læsere gerne vil læse om.

2. Tre mest læste artikler?
Computerworlds artikler bliver læst af over 210.000 unikke brugere hver måned.

Men hvert år er der nogle artikler som stikker særligt ud. I 2014 var interessen fokuseret på telefoner og tablets – og så den kommende version 10 af Windows.

Dermed er de mest læste artikler på Computerworld i 2014:

a) Test af 6 mini-tablets: Sådan vælger du den rigtige

b) Stor guide: Her er de bedste smartphones på markedet

c) Galleri af Windows fra Windows 1 til 10

Den mest læste artikel nogensinde, med over 500.000 læsere, er i øvrigt fra 2013 og er en test af Netflix, HBO, YouBio og ViaPlay. Læs den her.

3. Den mobile revolution: Bruger du desktop, mobil eller tablet?
Alle taler om mobile – uanset om det er forretningssystemer eller den seneste iPhone.

Det samme gælder på Computerworld hvor blot 68 procent af de besøgende i 2014 kom fra en desktop-computer.

Til gengæld kom 19 procent procent fra en mobiltelefon og 13 procent fra en tablet.

Måske lidt overraskende var andelen af besøg fra mobiltelefoner er stabilt over året, mens tablets voksede og stjal trafik fra desktoppen.

Statistikken viser i øvrigt, at tablet-computere primært bruges om morgenen og aftenen, mens mobiltelefoner fordeler sig jævnt over hele dagen.

Blandt de mobile enheder, som besøgte Computerworld, er Apple i øvrigt kongen. 34 procent af den mobile trafik kom fra iPhone og 31 procent kom fra en iPad. Resten er stort set Android.

Dog finder vi, noget længere ned af listen, Microsofts mobile produkter med fire-fem  procent af den samlede mobile trafik.

Det er en vækst fra de foregående år. Men der er et stykke vej endnu.

4. Mest populære browsere (incl mobile enheder)
Chrome har længe været i haserne på Internet Explorer på Computerworld.

Men i april 2014 overhalede Chrome endeligt Explorer.

Fordelingen over året er derfor at Chrome bruges af 32 procent af brugerne, mens Internet Explorer bruges af 28 procent.

Ser man på udviklingen over hele året er Explorers rutchetur dog endnu ikke slut og andelen ryger nok under 25 procent inden længe.

Ikke langt derefter finder du i øvrigt Safari, som bruges af 23 procent af brugerne – helt sikkert godt hjulpet af Apples mobile enheder, som anvender Safari.

Gode gamle Firefox ligger i øvrigt stablet på Firefox 10,5 procent over næsten hele året. Og hvis du leder efter Opera, så bruger blot 0,6 procent af Computerworlds læsere den.

Computerworld er stadig Windows-land, mens Mac / OS X står lidt i stampe.

5. Operativsystem – det er stadig Windows-land
Der er ikke noget som kan hidse folk op i kommentarfeltet, som når vi sammenligner styresystemer.

Men Computerworlds læsere er primært Windows-brugere. Hele 59 procent bruger en version af Windows, mens blot 8,1 procent anvender en Mac.

Linux mangler fortsat sit folkelige gennembrud og ligger på Linux 1,6 procent af brugernes computere – men det er dog en del mere end de blot 0,06 procent af brugerne, som har set lyset i ChromeOS.

Alle producenter taler om 4K – men med blot 0,02% af brugerne på Computerworld så er der lidt vej endnu.

6. Skærmopløsning – hvor er 4K?
Der er 10.523 forskellige opløsninger som har besøgt Computerworld.

Det siger lidt om hvor svært det er som udvikler at målrette noget som helst til en bestemt skærmopløsning.

2014 varslede dog undergangen for den kendte og elskede opløsning på 1.024 x 768 pixels som mange af os nærmest er vokset op med – næsten halvdelen af brugere med den opløsning fik (omsider) nyt grej i 2014.

Den mest poplære opløsning blandt brugere over hele året er dog 1.920 x 1.080 – også kendt som FullHD.

Og 4K er helt sikkert på vej, men i 2014 udgjorde 4K-skærme med opløsninger som 3.840 og 4096 pixels i bredden til sammen i alt blot 0,02 procent af Computerworlds besøg.

Skal vi ikke bare sige, at det er et marked med et vist vækstpotentiale…

Sådan har Apple afbilledet det nye Apple action-cam i patentansøgningen.

Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Der er bekymrede miner på direktionsgangen hos GoPro, der står bag det lille og meget populære action-kamera, hvis seneste model du kan læse mere om her: Test: Fede små GoPro 4-kameraer kan komme med overalt

Apple har nemlig netop fået godkendt et patent på et nyt mini-kamera, som det store selskab kan have planer om at begynde at producere.

Det nu patenterede Apple-kamera minder meget om de mini-kameraer, som GoPro har bygget hele sin succes på.

Apple lægger da i patent-ansøgningen heller ikke skjul på, at det er GoPro, der især er i sigtekornet som den rival, der skal jordes – hvis altså Apple overhovedet nogensinde sætter kameraet i produktion.

Aktiekurs dykker med 12 procent
At bekymringen hos GoPro stikker dybt understreges af, at selskabets aktiekurs styrtdykkede med 12 procent alene på nyheden om, at Apple har fået det nye patent.

Det viser, at GoPro’s forretning kan være decideret truet, hvis Apple beslutter sig for at sætte det pågældende action-kamera i produktion.

GoPro blev børsnoteret i sommer under en del ståhej. Allerede på selve dagen for noteringen drønede aktiekursen i vejret med en stigning på 30 procent.

Det kan du læse mere om her: Kendt kamera-firma går på børsen: Kursen tordner i vejret

Patent-ansøgningen viser, at Apple arbejder på et vandtæt kamera, der snildt kan monteres på hjelme, dykkermasker, motorcykler, surfbrætter og lignende.

I patentansøgningen kritiserer Apple kameraerne fra GoPro. Det gælder blandt andet HD Hero2, hvis udformning Apple mener skaber alt for meget vindmodstand, ligesom designet øger risikoen for, at noget knækker af kameraet.

Apple vil i stedet bygge et kamera, der kan anvendes som både klassisk håndholdt kamera og som monteret på en lang række forskellige flader.

Patentet dækker billed-sensor, optisk system samt et energibesparende system til fjernkontrol.

Patent-ansøgningen viser faktisk en model, hvor kameraet kan fjernkontrolleres via et ur, hvilket indikerer, at Apple vil parre Appe Watch med det lille action-kamera.

Du kan læse mere om Apple Watch her: Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Websitet PatentlyApple har fået fingre i patentansøgningen fra Apple. Den kan du se her.

Læs også:

Derfor bliver IBM’s mainframe vraget af CPR

Efter CPR-hack: Er mainframes overhovedet sikre?

Mainframe bag stort nedbrud hos dansk netbetalings-løsning

Ups: Dansk myndigheds mainframe er på offentlig liste over usikre maskiner

Topdanmarks mainframe flytter hjemmefra efter 15 år

Selv om IBM fornylig har fejret mainframe-computerens 50 års jubilæum, er det ikke slut for selskabets udvikling på området.

I hvert fald er IBM klar med en helt ny mainframe-computer med navnet z13, som kommer på gaden tre år efter IBM’s seneste nyhed på området.

Den nye mainframe-computer bliver udstyret med helt nyt processor-design og hurtigere I/O, ligesom den vil kunne håndtere op mod 10 terabyte data. Det er tre gange så meget som forgængeren.

Z13 vil kunne køre op mod 8.000 virtuelle servere og vil kunne rumme 141 processorer i et enkelt system.

Datakrævende kunder
IBM’s mainframe-forretning bygger stort set udelukkende på data-tunge kunder med stort behov for oppetid – eksempelvis flyselskaber, medicinalfirmaer og banker.

Mainframe-området bliver i disse år alvorligt udfordret af nye teknologier og andre spillere, men IBM har bedyret, at selskabet vil tage kampen og fortsætte med at udvikle mainframe-computeren til nutidens krav, selv om salget af mainframe-computere falder støt.

Du kan læse mere om IBM’s tanker på området her: IBM: Disse ting skal sikre mainframens fremtid

Disse krav er i dag eksempelvis bedre mulighed for at opdage svindel og hackere i realtid samt bedre mulighed for at trawle gennem enorme mængder data og transaktioner og håndtere store mængder mobile data.

Læs også: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Selv peger IBM på, at z13 er udviklet til at håndtere de klassiske workloads – blandt andet såkaldt OLTP (online transaction processing).

“Men vi har også designet den til at håndtere den eksplosive vækst inden for mobil,” lyder det fra Ross Mauri, der er chef for IBM’s mainframe-afdeling.

Bygget til buldrende mobilt marked
Kravet til teknologierne har nemlig udviklet sig kraftigt inden for blandt andet mobile betalingsløsninger.

Hver gang en kunde trykker på ‘køb’ i en smartphone-app udløser det nemlig en bølge af transaktioner i it-systemerne, hvor kreditkortet skal godkendes, lageret tjekkest, regningen sendes og bogføres og så videre.

Ifølge IBM kan z13 processere 2,5 milliarder transaktioner om dagen.

Den nye mainframe er samtidig udviklet til at kunne analysere hver eneste transaktion i noget nær realtid. Det skal gøre det muligt at opdage forsøg på svindel meget hurtigt.

Når det gælder clockspeed er z13 med sine maksimalt fem gigahertz langsommere end forgængeren, z12, men IBM oplyser, at de øvrige forbedringer klart kompenserer for den manglende tophastighed.

IBM oplyser ikke pris for den nye z13-mainframe, men det vurderes, at prisen vil ligge på omkring 100.000 dollar – godt en halv million kroner.

IBM er i disse dage i gang med at implementere den nye model hos en række særligt udvalgte kunder. Den bliver formelt sat til salg senere på måneden.

Læs også:

Derfor bliver IBM’s mainframe vraget af CPR

Efter CPR-hack: Er mainframes overhovedet sikre?

Mainframe bag stort nedbrud hos dansk netbetalings-løsning

Ups: Dansk myndigheds mainframe er på offentlig liste over usikre maskiner

Topdanmarks mainframe flytter hjemmefra efter 15 år

Violinerne spillede på sidste vers, da DR Underholdningsorkesteret blev en del af sparerunden i efteråret.

Der var ellers mange, som forsøgte at holde det i live, og selvom demonstrationer, politikere og debatter forsøgte at holde liv i orkestret, så slog kulturminister Marianne Jelved fast, at sådan måtte det nu være.

Men Mozarts Rekviem har endnu ikke lydt.

Foreningen for Underholdningsorkesteret forsøger i hvert fald at trække de mange tusinde danskere, som var oprørte over, at orkestret skulle lukkes, til at hjælpe med at starte det op igen.

“Vi skal samle tre millioner kroner til at etablere orkestret som sit eget igen via Kickstarter. Det er mange penge, men de skal bruges til både at bygge orkestret op til en lidt anden hverdag, og til at få orkestret ud til koncerter landet over, så vi selv kan komme i gang og tjene vores egne penge,” siger Stine Nissen, som er kommunikationskonsulent og en del af arbejdsgruppen bag Foreningen Underholdningsorkesteret.

Langt fra Like til penge
Over 52.000 har markeret “Synes godt om” på Facebook-siden “Bevar DR Underholdningsorkesteret”, som foreningen også står bag, og det er en meget blandet skare, som vil beholde det over 75 år gamle orkester.

“Ud over de mange fans af den klassiske musik, så har orkesteret også spillet sammen med Nik & Jay, Oh Land og Outlandish, så der er også unge fans. Derfor ville vi forsøge at sætte en Kickstarter-kampagne op, så mange kunne give bare en lille smule og på den måde få finansieret orkesteret,” siger Stine Nissen.

På Kickstarter kan man betale alt fra 10 kroner, 100 kroner, 500 kroner eller helt op til 10.000 kroner, som vil give et 20 års langt medlemskab til samtlige koncerter, men selvom der var en massiv støtte under debatten i efteråret, så er det ikke lige så let at omdanne de mange “likes” til pengestøtte.

“Der er en stor opbakning på Facebook, og vi får stadig løbende nye fans, som er enige med os. Men der er langt fra likes til, at folk går ind og rent faktisk giver de 100 kroner, som det kræver for at orkesteret kan overleve. Det er nemt at få folk til at dele, like og engagere sig, men det er svært at få dem til at gå det sidste skridt, ” siger Stine Nissen

Dog er der ikke nogen grund til at give op endnu. Foreningen har indtil nu samlet over 915.000 kroner ud af de tre millioner kroner, og der er endnu 17 dage til, at pengene skal være samlet. Når foreningen kun at samle 2.999.999 kroner, så får alle backerne deres penge tilbage ifølge Kickstarters regelsæt.

Flere danske musikere har allerede udtryk deres støtte til kickstarter-kampagnen. Blandt andet har Dario Campeotto, Mads Langer og Birthe Kjær givet deres støtte.

Kampagnen slutter den 30 januar.

Læs også: Sådan kommer du i gang med Kickstarter på dansk – og får crowdfundet dit gode it-projekt