Daily Archives: March 11, 2015

Her er sort af mennesker.

Som stimer af fisk glider menneskemængden naturligt og instinktivt afsted mellem hinanden, stopper op, spreder sig ud til de mange messestande, dannes på ny, og fortsætter videre ud i hallene på Mobile World Congress i Barcelona.

Mobile World Congress er en messe, som finder sted hvert år i den catalanske hovedstad, hvor de store tele- og mobilproducenter kommer og fremviser de nyeste produkter. 

Der er over 400 stande, endnu flere produkter og over 85.000 besøgende – business-interesserede såvel som journalister. 

Det er ved MWC, at Samsung de seneste par år har vist sine nyeste Galaxy S-telefoner, ligesom at det var her, at Microsoft og Nokia sidste år overraskede med en Android-styret smartphone.

De nyeste processorer, det nyeste af alt
Det er her, at vi ser de første produkter med de nyeste processorer, som vil være at finde i telefonerne resten af året, og det er her, at vi får det første blik ind i tech-året 2015.

Og på gulvene ser vi produkter, der tegner tydelige tendenser, som vi skal glæde os til i 2015: En kraftfuld telefon fra Samsung, sikre og krypterede telefoner fra Silent Circle og et smukt smartwatch fra kinesiske Huawei. 

Velkommen til kapitalismens mekka for tech, Mobile World Congress.

Samsaungs to nye telefoner. På papiret et par bæster. En nærmere test skal fortælle, om de rent faktisk er over 5.500 kroner værd. Foto: Morten Sahl Madsen

Smartphones med masser af kraft
Ved Samsungs stand står folk og blokerer for resten af gangen ned til de andre stande. 

En nydelig klædt Samsung-ansat står på scenen og fortæller om de to nye Samsung S6-telefoner, som blev lanceret søndagen før MCW.

Folk står med åben mund ser på de flotte tal, som Samsung præsenterer. 80 procent mindre energiforbrug, egenudviklet lynhurtig 14nm processor, DDR4-RAM og en ny form for flash-storage, og en kurvet skærm på S6 Edge.

Det er det nyeste nye, og på papiret et kvantespring i forhold til konkurrenterne. 

Den koreanske gigant har de sidste par regnskaber været lidt i modvind, efter en temmelig ærgerlig cocktail af dårlig software, kedelig og uinspirerende design på Galaxy S5 og en langt stærkere konkurrence fra de kinesiske producenter. 

Derfor har Samsung også ændret sit image radikalt. 

“Jeg er måske ikke den bedste taler. Mit modersmål er ikke engelsk, men “engineering”,” forklarede JK Shin, Samsungs CEO ved lanceringen efterfuldt af latter fra salen. 

Et nyt Samsung, som viser telefoner i metal, som forstår og lytter til sine kunder, og som ikke hopper over, hvor gærdet er lavest. 

Spørgsmålet er, om du har behov for den form for hardware i din telefon. Om du har brug for en Ferrari.

HTC lancerede en telefon, som var langt mere konservativ – både i indmad og ydre. En smuk skuffelse. 

Telefonen gik op til den nyeste version af Qualcomms Snapdragon-processor, men forblev på en skærmopløsning på 1.920 x 1080, Full HD, imens andre som Samsung og LG ligger på 2.560 x 1.440. 

Processorvalget er udmærket, og bliver den processor vi vil finde i langt de fleste nye telefoner i 2015.

Skærmvalget er ligeledes godt, da en højere opløsning er flottere, men samtidig en stor overdrivelse på så lille en skærm, fordi effekten er minimal, ja altså ud over at batteriet bliver tømt hurtigere. Kameraet virkede til gengæld knap så udmærket.

HTC One (M9). En utrolig flot telefon, som ikke overrasker synderligt. Flot skærm, god lyd af stereohøjtalere og et design i metal. Kameraet virkede dog lidt skuffende, men en endelig test kan vise noget andet. Foto: Morten Sahl Madsen

Lumia 640 Xl var den ene af to telefoner fra Microsoft. Telefonen sigter efter mellem-segmentet og virksomheder. Foto: Morten Sahl Madsen

Andre producenter forsøger at komme ind og fange de mange kunder, som ikke har lyst til at smide mellem 6.000 og 8.500 kroner for en Samsung S6 Edge eller en iPhone 6 Plus. 

Microsoft og Sony var blot to af mange, som hver kom med telefoner, der ligger i mellemsegmentet. Et segment hvis telefoner er på samme tekniske niveau som iPhone 4S fra 2010.

Blackphone 2. Telefonen er bygget op fra bunden og krypteret, og al kommunikation via Silent Circles egne apps er krypteret, så længe at modtageren benytter samme apps. Foto: Morten Sahl Madsen

NSA spøger stadig
Efter at have skubbet en bunke boothbabes væk fra den kinesiske producent ZTE, kommer man ned til en mørk stand.

Det aflukkede område med det mørke tema passer perfekt til standejerne, som i sorte jakkesæt fremviser en lige så sort telefon. Blackphone 2.

En telefon som ikke kan spores, hackes eller lækkes. En sikker telefon i en verden, hvor vi åbenbart bliver overvåget i bedste Orwell-stil.

Telefonen er en ombygget Android-telefon, hvor blandt andet Google er blevet fjernet fra softwaren med hård hånd.

“Ved at fjerne Google fra Android, så ender du faktisk med en telefon, som er et meget sikkert produkt. Der var en del bagdøre, som naturligt blev fjernet, da Google ikke længere er i vores Android-version, så vi har sjovt nok valgt at fjerne det,” forklarede en af Silent Circles folk grinende, da han blev spurgt, om folk kan køre Google-apps på telefonen. 

For frygten – eller paranoiaen – over NSA og andre efterretninger spøger stadig. Blackphone 2 og en tilhørende tablet er rettet mod virksomhederne, som ifølge de mange krypteringsfirmaer er alt, alt for usikre mod både statslig overvågning, men også industrispionage. 

Blackphone 2 er blot en af mange nye produkter. Sikur fra Israel var også på standen med en lignende telefon, og Lockphone – sidstnævnte med en 1.024-bit kryptering, var også til stede. Til sammenligning benytter Apple, Android og det amerikanske militær 256-bit AES kryptering.

Huawei Watch. Foto: Morten Sahl Madsen

Asus Zenwatch. Foto: Morten Sahl Madsen

LG G Watch R (Urban Edition)

Wearables 2.0 – Nu bliver det spændende
Ved den ene af kinesiske Huaweis stande finder vi et hav af produkter. smartphone på smartphone, trådløse headsets og underlige covers. De er ligegyldige.

I hvert fald står næsten samtige folk ved standen i det ene hjørne mast op ad hinanden.

Bag en afspærring, beskyttet af to store mænd med øresnegle, står Huawei Watch på en piedestal.

Folk skubber og presser for at komme frem. De kigger nervøst på sikkerhedsmanden med det store kæbeparti for at tjekke, om det er fint at læne sig ind over afspærringen. 

Grunden til den store interesse? Fordi Huawei Watch rent faktisk ligner et ur. 

De seneste år har Mobile World Congress afgivet lidt af sin smartphone-magi til smartwatches, de små håndsledscomputere, som spås til blive det næste buzz i stil med den status, som tablets opnåede i sin tid. 

Men der har været en vis skepsis fra forbrugerne til de små skærme til håndleddet. Når man køber en telefon, er det et produkt, som kan gemmes væk. Det behøver altså ikke være et kunstværk for at være et godt produkt. 

Med ure er det anderledes. De fleste forbrugere køber ikke længere et ur, blot for at se hvad klokken er. Specielt for mænd er det et smykke, som skal vise, hvilken mand vi har med at gøre. Rig, smart, hip, sporty. Et ur kan vise det hele. 

Så når LG eller Samsung sidste år lancerede et smartwatch, som mere eller mindre bare er en skærm med en sort kant omkring, så var skepsissen stor. “Skal det der erstatte mit Rolex?”.

Men producenterne er ved at vågne. Huawei kom overraskende med et smartwatch, som ligner noget folk har lyst til at gå med. Ligeledes lancerede LG også en ny “Urban Edition” at LG G Watch R, som har et metallisk udseende.

Endeligt er ur-producenter også begyndt at gå ind i kampen om håndleddet. Og der er en gennemgående tydelig forskel på smartwatches, når de er produceret af smartphone-firmaer, og når de er produceret af ur-magere. 

Imens LG, Samsung, Huawei, Acer og Apple fokuserer på det “smarte” element, hvilket går ud over batterilevetiden, så kommer ur-magerne med ure, som først og fremmest er ure, og derefter “smarte”.

Kampen om håndleddet er først lige begyndt. Det er et marked, hvor der årligt bliver solgt over 1,2 milliarder ure, og hvor Rolex alene omsætter for 4,5 milliarder dollar om året. 

Bag Huawei-standen står kinesiske ZTE med en lige så stor stand. Ofte glemmer vi vesterlændinge, hvor store de kinesiske firmaer er. Tre boothbabes iklædt cheerleadertøj danser rundt mellem en tilskuerskare, som øges jo længere tid, pigerne danser.

De gamle tricks virker åbenbart stadig for de nye selskaber, der prøver at blive populære på MWC.

Boothbabes… Foto: Morten Sahl Madsen

Læs også: Her er de hårde tal om Apple Watch – og tre stærke konkurrenter

Ondsindet software, der har været anvendt til at stjæle data fra myndigheder, militære organisationer og fra virksomheder, kædes nu sammen med den franske efterretningstjeneste.

Sikkerhedsfolk fra en hel stribe antivirus-firmaer har nemlig fundet en sammenhæng mellem flere malware-programmer.

Det er blandt andet de samme command-and-control-servere og ens implementeringer, der sladrer om en sammenhæng.

I et dokument fra 2011, der er blevet lækket af Edward Snowden, fortæller den Canadiske Communications Security Establishment Canada (CSEC) om en cyber-aktion, kaldet Snowglobe, udført af en fremmed magt.

Denne magt vurderede canadierne til at være Frankrig.

I 2011 var der tale om et enkelt ondsindet program, kaldet Barbar, hvilket også er navnet på en fransk børnebog om en elefant. 

Men nu vurderes det altså, at der er tale om yderligere fem programmer.

Det skriver Computerworld i USA.

Franske kendetegn
Der er blandt andet på baggrund af en stribe franske navne/ord/kendetegn i Barbar-koden, og fordi målet for malwaren matcher franske interesser, at konklusionen om en sammenhæng blevet draget.

Målgrupperne er iranske teknologoorganisationer, europæiske finansvirksomheder, fransktalende medier og organisationer og tidligere franske kolonier som Algeriet og Elfenbenskysten.

Nu dukker der så ifølge Computerworld i USA flere afarter op af den samme kode – med de samme kendetegn.

Der er tale om fem nye malware-programmer, angiveligt produceret af franskmændene.

Mange sikkerhedsfirmaer er enige
Det er nemlig ikke kun canadierne, der har fået øjnene op for sammenhængen mellem de i alt seks stykker malware.

Også sikkerhedsfirmaet Kaspersky beretter om malware-programmerne, der består af seks trojanere.

Det kan du læse mere om i denne blog, der også fortæller om sammenhænge mellem programmerne.

I februar fandt sikkerhedsfirmaet Cyphort også sammenhænge mellem flere typer malware og cyberspionage sponseret af en stat.

Det kan du læse mere om på denne blog.

Ligeledes fortæller sikkerhedsvirksomheden ESET om en sammenhæng.

“Vi er overbevist om, at der er sammenhæng mellem Babar, Casper og Bunny (to af de øvrige malware, red.),” skriver firmaet på sin blog.

ESET sætter ikke Frankrig på som afsender, men fortæller, at koden er skrevet af “en magtfuld organisation.”

Læs også:
Sådan foretog NSA ulovlig spionage mod Danmark

Telia, Telenor og 3 ånder lettet op efter simkort-spionage: Danske telebrugere ikke ramt

Efter flere år med store millionunderskud er softwarefirmaet Secunia nu kommet ind i mere smult vande med et lille overskud i 2014 på 2,1 millioner kroner ud af en stort set uændret omsætning på 122 millioner kroner.

Til sammenligning måtte tabte Secunia i de fire foregående år mere end 40 millioner kroner, hvoraf selskabet alene i 2013 måtte indkassere et minus på 22 millioner kroner.

Det økonomiske come back hænger først og fremmest sammen med en omlægning af Secunias salgsstrategi, som blev introduceret, da den tidligere Microsoft-mand Peter Colsted for halvandet år siden tiltrådte som selskabets administrerende direktør.

På det europæiske marked har man satset 100 procent på salg gennem partnere. Samtidig er fokus skiftet, så man nu alene satser på segmentet af store og mellemstore virksomheder.

På det amerikanske marked har man dog fastholdt sin direkte salgsmodel.

Har styrket produkterne
Samtidig er der ifølge direktør Peter Colsted investeret i udvikling af Secunias to hovedprodukter, som giver kunderne et værktøj til at styre opdateringer af software i takt med, at der findes sårbarheder, som kan kompromittere it-sikkerheden.

Han er derfor godt tilfreds med, at det på en gang er lykkedes at opruste på produktsiden og slippe af med de røde tal på bundlinien.

“Det står knivskarpt, at vi vil være verdensmester i det, vi kalder vulnerability management lifecycle. Og fremtiden ser rigtig lovende ud. Vi har et godt momentum i USA, og i resten af verden kan vi se, at vores partnere i salgskanalen er ved at få rigtig godt fat, så vi har høje forventninger til 2015,” siger Peter Colsted.

Han peger på, at den ændrede salgsstrategi betyder, at en del af omsætningen på Secunias produkter er flyttet ud i den nye salgskanal.

Det påvirker hele firmaets forretningsmodel, så det seneste tal for omsætningen derfor reelt er tegn på, at der allerede er kommet mere skub i salget.

Han ønsker dog ikke at sætte tal på den “skjulte vækst”, men et sobert bud er, at salget gennem partnere koster omkring 20 procent på regnskabets toplinie.

“Alle, der arbejder med partnerkanalen ved, at det tager 18-24 måneder, før man får det ind igen i form af øget omsætning. Partnere skal rekrutteres, trænes og bygge pipeline og så sælger de til sidst,” siger Peter Colsted.

Han løfter dog lidt af sløret for selskabets ambition og siger, at Secunia i de kommende år vil præstere, hvad han beskriver som “store tocifrede vækstrater”.

Læs også:

Derfor ændrer dansk sikkerhedsfirma sin salgsstrategi

Microsoft-veteran skal få dansk it-komet tilbage på sporet

Danske Microsoft-chefer forsvinder op i skyen

Dataanalyse var et af de hurtigst voksende områder på it-fronten i 2014, og væksten på området stiger stadig, oplyser Deloitte Analytics i rapporten Analytics Trends 2015: A Below-the-Surface Look.

“Sagt helt enkelt, så er dataanalyse ved at blive den luft, vi indånder, og det hav vi svømmer i,” står der i rapporten.

Otte tendenser vil ifølge Deloitte dominere analyseområdet i 2015.

1. Datasikkerhed
2014 var et hårdt år, hvad angår datasikkerhed. De store selskaber er ifølge Deloitte dybt bekymret for datasikkerheden i 2015, og det med god grund.

Datamængden stiger eksplosivt overalt omkring os: Data genereret af mobile enheder, konstant internetforbindelse og den generelle digitalisering har ændret spillereglerne for, hvordan man beskytter sine data, og gjort det sværere.

Det har blandt andet resulteret i, at analyseværktøjer spiller en vigtigere og vigtigere rolle inden for datasikkerhed.

Dataanalyse er allerede i gang med at forandre mulighederne for at opdage indtrængning i netværket, såkaldt differential privacy, brugen af digitale vandmærker og hvad der kan gøres af foranstaltninger mod malware.

“En effektiv beskyttelse af data bestemmer faktisk, om man kan forblive i drift eller om man er nødt til at håndtere en alvorlig krisesituation,” fremhæver John Lucker, der er ledende analytiker hos Deloitte Consulting og global chef for markedet for avanceret analyse og modellering.

“Og erhvervslivet kan ikke vente på, at lovgivningen redder dagen. Uden et skarpt fokus på datasikkerhed her og nu risikerer visse virksomheder at slet ikke have nogen bundlinje at bekymre sig om. Men der er ikke kun skræk og gru i denne historie.

Sikkerhed handler også om at opbygge tillid til sit varemærke.

En stærk sikkerhedspraksis, inklusiv anvendelsen af avanceret analyse til håndtering af udfordringer inden for beskyttelsen af privatlivets fred og datasikkerhed, kan differentiere selskaber fra konkurrenterne og skabe tryghed og tillid hos kunder og forbrugere.”

Lucker bemærker, at noget virksomheder kan gøre omgående, er at fremhæve den chef, der er ansvarlig for datasikkerheden i organisationen.

“I for eksempel detailvirksomheder – hvor forbrugerne ønsker tryghed med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og datasikkerheden – er det vigtigt, at der er en synlig (og forhåbentlig visionær) chef på topniveau med ansvar for sikkerheden og for at imødekomme både de teknologiske krav og de forretningsmæssige og forbrugersikkerhedsmæssige behov. Forbrugerne skal vide, at der er nogen, der står på mål for dem.”

2: Internet of Things
Der vil i 2015 fortsat være hastig vækst i det såkaldte internet of things.

Der findes allerede analyseværktøjer og -teknikker til håndtering af de enorme mængder strukturerede og ustrukturerede data, som tingenes internet producerer, men ifølge Deloitte halter integrationen af systemerne bagefter.

Både på forbrugerområdet og i industrien ville det gavne med nogle branchestandarder.

Det gælder ikke mindst, fordi konventionelle arkitekturer og teknikker til dataanalyse ikke går godt i spænd med sensorernes støjfyldte, analoge og hurtigt genererede data.

“Alle lige fra Alljoyn (open source) over Google og til Industrial Internet Consortium er nu involveret i standardiseringsinitiativet,” fortæller Lucker.

“Vi gør fremskridt, men visse ting kunne gøre processen hurtigere.”

For det første er det ifølge Lucker afgørende at facilitere tværgående samarbejde, der involverer deltagere fra både den akademiske forskningsverden og erhvervslivet.

“Der findes allerede for mange standardiseringsorganer inden for tingenes internet, og de fleste af dem er drevet af it-selskaber,” forklarer han.

“Det ville på længere sigt være bedre for såvel brugerne som de etablerede selskaber med bredt funderede standarder for tingenes internet.”

Herudover er det ifølge Lucker nødvendigt at tænke stort.

Det handler ikke kun om at etablere standarder for enheder med sensorer.

Vi er nødt til også at overveje standarder for dataintegration, dataanalyse og dataprocesser.

Og vi er nødt til at gøre disse overvejelser hurtigere.

Cloud-teknologier og API’er kan ifølge Lucker hurtigt oversætte mellem forskellige standarder og formater, og vi er nødt til at bruge dem.

Lucker advarer dog mod at tro, at den gyldne løsning er lige rundt om hjørnet.

Det tog trods alt 15 år blot at udvikle en standard for RFID.

3. Kapitalisering af data
Rundt omkring er man begyndt at tale om at data ikke blot bør håndteres som aktiver, men også værdiansættes som aktiver.

I fremtiden vil selskaber ifølge analytikerne rutinemæssigt forsøge at tjene penge direkte på deres egne data.

Det giver rigtig god mening i visse brancher, og nogle virksomheder – især internetfirmaer og for nyligt industrivirksomheder – er ifølge Deloitte allerede begyndt at omlægge deres strategi til at tage højde for data som aktiver.

Men Deloitte bemærker også, at mange virksomheder sandsynligvis undervurderer det ansvar, der følger med denne tilgang.

“Beskyttelsen af privatlivets fred og spørgsmålet om hvem, der bærer ansvaret i tilfælde af krænkelser, er nok det vigtigste for en virksomhed at overveje i denne forbindelse,” påpeger Lucker.

“Har virksomheden implicit eller eksplicit juridisk eller etisk ret til at dele private forbrugeres data?

Hvis ikke det er tilfældet, så skal man ikke give sig i kast med det. Risiciene er for store. Selv hvis det er tilfældet, så betyder det ikke, at man nødvendigvis bør gøre noget, bare fordi det er muligt.”

Hvis man overvejer at tjene penge på sine data, bør første skridt ifølge Lucker at søge juridisk rådgivning.

“Man er nødt til at sikre sig at have rettighederne til det, ligesom man skal have kunderne til at give deres samtykke til denne anvendelse af dataene,” forklarer han.

“En stor del af sådanne data er intellektuel ejendom, og derfor er man som virksomhed nødt til at afveje omkostningerne og fordelene ved at gøre dem tilgængelige.”

Herudover er der også andre risici, advarer Lucker, såsom at man ikke får lavet en ordentlig forretningsmodel, at man undervurderer it-mæssige og andre involverede omkostninger, eller at man ignorerer spørgsmål om dataenes nøjagtighed.

“Dermed ikke sagt, at det aldrig er en god idé at forsøge at tjene penge på sine data – det er klart, at der er noget at vinde ved at gøre det,” påpeger han.

“Men hvis det fjerner virksomhedens fokus fra dens primære strategiske mål, så ville jeg anbefale, at man holder sig til, hvad virksomheden er god til, og forsøger at gøre det endnu bedre.”

4. Maskinlæring
Med maskinlæring er vi nu ved at automatisere analytisk tænkning.

Tilgangen kan ikke erstatte konventionelle analyseværktøjer, men lader til at være i stand til at understøtte stort set ethvert videnstungt arbejde.

“Cognitive analytics er modelleret ud fra, hvordan den menneskelige hjerne behandler information, drager konklusioner og tager ved lære af tidligere handlinger, og bruger teknologi, regnekraft og menneskeligt input til at generere hypoteser, drage konklusioner og levere anbefalinger,” forklarer Lucker.

“I kraft af cognitive computing kan disse anbefalinger også rangeres efter, hvor sandsynligt det er, at svaret er korrekt. Ydermere foregår der en iterativ læringsproces på maskinniveau. Jo flere data et maskinlæringssystem fodres med, des højere kvalitet er de indsigter, man får ud af det.”

Det er netop sidstnævnte, der adskiller disse tilgange, der benytter sig af maskinlæring, fra konventionelle analyseværktøjer, fremhæver Lucker.

“Med konventionelle analyseværktøjer analyseres data, der repræsenterer komplekse problemer eller spørgsmål, mønstre identificeres og historiske eller forudsigende indsigter genereres med det mål at understøtte beslutninger angående disse problemer eller spørgsmål,” forklarer han.

“Cognitive analytics går et skridt videre, og fodre analyse-økosystemet med disse genererede indsigter, så de kan anvendes i den næste iteration eller i det næste problem. For hver iteration bliver hele systemet bedre.”

5. Open source
I mere end et årti har open source-løsninger været almindeligt udbredt i Silicon Valley, og de fleste webservere anvender i dag softwarepakken LAMP.

Nu er open source-løsninger som Hadoop også ved at finde vej til almindelige virksomheder til lagring og behandling af data.

Og det er der gode grunde til:

Open source-softwaren er ofte gratis eller billigt, og de fællesskaber af udviklere, der findes omkring den, gør det muligt hurtigt at udvikle løsninger.

De store it-selskaber er klar til at anvende open source-teknologier, men Deloitte advarer om, at risikostyring er en nødvendig del af billedet.

Deloitte påpeger, at man ikke skal føle sig alt for sikker, bare fordi man lige nu har en hær af frivillige open source-udviklere, der arbejder på det projekt, der er en central del af ens it-strategi, for de kan til ethvert tidspunkt vælge at bevæge sig videre til noget andet. Man risikerer også, at løsningens eller udviklernes kvalitet daler.

Man er derfor nødt til at have helt styr på hvor stor en del af ens infrastruktur, der er bygget på open source-løsninger, så man kan beregne sin risikoeksponering.

6. Skat
Deloitte bemærker, at det stadig er relativt få virksomheder, der gemmer deres skattemæssige oplysninger i strukturerede formater.

Der er dog en udvikling i gang, der gør det lettere at udnytte faktabaseret indsigt i virksomhedens skatteregnskab.

For eksempel findes der analyseværktøjer, der kan forklare eller forudsige skatteniveauer under bestemte vilkår.

“Flere og flere virksomheders skatteafdelinger anvender en proaktiv tilgang til skattemæssig risikostyring,” fortæller Lucker.

“Det indebærer brug af data og initiativer på tværs af virksomheden for at generere indsigter og tage faktabaserede beslutninger med strategisk relevans.”

Ved at anvende analyseværktøjer på dette område kan virksomheder ifølge Lucker få et nyt perspektiv på skattemæssige forhold.

Sådanne værktøjer giver mulighed for detaljeret analyse af datasæt fra forskellige dele af forretningen og lader forskellige afdelinger hente alle skatteoplysninger fra en samlet datakilde, hvilket øger gennemsigtighed og nøjagtighed.

“En af vores klienter var ude efter en måde at gøre en opgave med månedlig revision lettere,” fortæller Lucker.

“Opgaven krævede, at to medarbejdere brugte to uger på det hver måned. En løsning til analyse af skatteoplysninger gjorde dette meget enklere, så virksomheden nu kunne løse opgaven på få timer hver måned.”

Analyseværktøjerne er også ved at forenkle processen med at inddrive overskydende transaktionsafgifter og samtidig hjælpe til at undgå fremtidige overbetalinger.

“Teknologi og regnekraft gør det muligt at analysere terabytes af transaktionsdata for at afdække mønstre,” fortæller Lucker.

“Kundeadfærd og forbrugsmønstre kan undersøges, og man kan metodisk afsløre svindel, spild og misbrug. Det bliver lettere at identificere dobbeltbetalinger og forkerte betalinger.”

Der er også analysemæssige tilgange under udvikling, der simulerer adskillige forretningsscenarier, sandsynlige udfald, beslutningskriterier og andre forretningsmæssige problemstillinger.

7. Naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab, matematik – og design
Det vil næppe overraske nogen, at man i erhvervslivet er bekymret over en mangel på dataloger.

Universiteterne gør en indsats for at uddanne flere dataloger og kvantitative analytikere, men Deloitte mener, at det er uundgåeligt, at der i takt med stigningen i efterspørgslen vil ske sammenlægninger og ændringer i universitetsstudierne på dette område.

Deloitte bemærker, at de såkaldte STEM-fag, naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, har været i vælten i forskningsverdenen i årevis.

Men nu begynder man at tale om STEAM-fag, hvor A’et står for ‘art’, altså kunst eller design.

“Det er godt nyt for erhvervslivet, som er afhængig af, at disse studier leverer de analysetalenter, der er behov for – og som i stigende grad er ude efter folk, der ikke alene har kompetencer inden for kvantitativ analyse, men også har evner til overbevisende og visuelt at fortælle de historier, som gemmer sig i dataene,” fremhæver Deloitte.

“Designtænkning, visualisering og historiefortælling bliver mere og mere vigtig.”

8. Nøjagtighed
Den hastige stigning på få år i kapaciteten til at foretage kvantitativ analyse har skabt en forrygende vækst i markedet for data.

Den vækst forventer Deloitte vil fortsætte, men købere af data vil i fremtiden stille meget større krav til, hvad de køber.

En Deloitte-undersøgelse af forbrugerdata indsamlet af såkaldte datamæglere har ifølge Lucker påvist mange fejl i dataene, der kan påvirke både de virksomheder, der køber og anvender dataene, og de forbrugere, som dataene repræsenterer.

“Dataene er ikke så nøjagtige eller komplette, som vi håbede og forventede,” fortæller Lucker.

“13 ud af 80 deltagere (16 procent) svarede, at der slet ikke har nogen information tilgængelig. På trods af at de prøvede flere forskellige adresser, fandt næsten en sjettedel af vores stikprøve slet ingen information.”

Og selv når der er tilgængelige data, er de ikke nødvendigvis nøjagtige.

Lucker fremhæver et eksempel med en ugift person med en ph.d.-uddannelse, som i dataene blev beskrevet som gift og med en uddannelse på gymnasieniveau.

Der var mange flere af den slags tilfælde.

Når det kommer til big data, skal man vide, at dataene godt kan beskrive generelle tendenser korrekt, selvom mange individuelle datapunkter er unøjagtige.

Men jo mere nøjagtige dataene er, des mere værdifulde bliver de, især for virksomheder der arbejder med mikromarkedsføring eller mikrosegmentering på forbrugerniveau.

De data, man i dag kan købe fra datamæglere, er måske bedre end ingenting, men mange købere ønsker og forventer højere nøjagtige.

Vær opmærksom på nye vækstområder
Kigger man lidt længere ud i fremtiden, er der flere tendenser, som ifølge Deloitte vil blive store i løbet af året, heriblandt ansigtsgenkendelse og geospatial overvågning, krav fra borgerne om bedre lovgivning og håndhævelse samt data og analyse brugt i automatiserede systemer i den fysiske verden.

Teknologien er allerede i stand til at genkende personer på billeder og følge personers bevægelser via overvågningskameraer.

Deloitte regner med, at eksplosionen i mængden af data fra billige kameraer og mobiltelefoner vil blive brugt til at træne maskinlæringssystemer, hvilket vil medføre stor innovation på dette område.

Samtidig regner Deloitte med, at kombinationen af statslig overvågning, de mange tilfælde af brud på datasikkerheden og aggressive kommercielle anvendelser af data, der gør private virksomheder i stand til at vide “uhyggeligt” meget om forbrugerne, før eller siden vil føre til krav fra offentligheden om bedre kontrol med de, der indsamler, sælger og anvender personlige data.

Endelig vil teknologi, der styrer fysiske systemer, lige fra intelligente termostater til Googles selvkørende biler, ifølge Deloitte fortsat få stor opmærksomhed fra forbrugerne.

Deloitte advarer dog, at man som virksomhed må være grundig i sin planlægning med hensyn til både ønskede og uønskede konsekvenser af disse nye muligheder.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Apple er klar med en haste-opdatering til Safari-browseren og iOS-styresystemet, som selskabet vil sikre mod den frygtede Freak-sårbarhed, der fornylig blev opdaget.

Det betyder, alle brugere af iOS og Safari skal opdatere deres systemer.

Apple oplyser, at Freak-rettelsen blot er en ud af en stribe til iOS 8.2 samt OS X Yosemite, Mavericks og Mountain Lion.

Freak-sårbarheden er faktisk omkring 20 år gammel, men er indtil for nylig gået upåagtet hen.

Sårbarheden er alvorlig, fordi den ligger i det grundlæggende krypterings-lag Secure Socket Layer.

Det betyder, at den kan anvendes til at gennembryde krypteringen mellem computere og websites.

‘Freak’ står for ‘Factoring attack on RSA-EXPORT Keys.’

Du kan læse mere om Freak her: Alvorligt sikkerhedshul i basal krypterings-teknologi rammer både Google og Apple.

Også Google har i al hast fået rettet Freak-sårbarheden i Chrome-browseren, der er blevet patchet til Windows, OS X og Linux.

Den mest oplagte angrebstype til Freak er klassisk ‘man-in-the-middle’-angreb, hvor angriberne presser sig selv ind mellem brugeren og serveren via eksempelvis et ikke-sikret Wifi-netværk, der findes i eksempelvis lufthavne, i cafeer og lignende, og her får adgang til computere og netværk.

Computerworlds amerikanske søstermedie har testet opdateringen, som bekræftes at virke.

Tidligere opdaterede versioner har alligevel ikke været sikret, i det de ikke har klaret at blive testet på sitet freakattack.com, som en gruppe amerikanske universitets-folk har åbnet til at teste mod sårbarheden.

Chrome til Android er endnu ikke patchet. Det samme gælder Windows.

Her ventes det dog, at Microsoft vil udsende en rettelse, når det i morgen tirsdag er patch tuesday, hvor Microsoft udsender sine sikkerhedsopdateringer.

Er alle relevante informationer tilgængelig når vi besøger et kundeemne?

Selvfølgelig, vil de fleste virksomheder sige, når man spørger, hvordan de har segmenteret deres kunder og mulige kundeemner.

Men et servicetjek viser, at virksomhederne ikke får nok ud af deres salgsbesøg, og de taber mange penge, fordi CRM-systemet enten ikke understøtter dem med de rette informationer eller fordi afrapportering ikke sker efter de rette kriterier, så viden ikke bliver søgbar for resten af organisationen.

Lad os begynde med forberedelsen til et salgsmøde og kigge ind i CRM-systemet.

Hvor mange informationer har vi til rådighed i et eller få skærmbilleder?

• Pipeline (Har vi overblik over hvilke tilbud vi har åbne og hvor stor er chancen for at lande disse?)
• Salgshistorik (Har vi overblikket over kundens udvikling kontra budgettet?)
• Segmentering (Er kundeemnet indenfor det/de segmenter vi satser på?)
• Tasks (Har vi tasks hængende fra sidste møde med kundeemnet?)
• Type af møde (Er det et statusmøde, krisemøde eller fremvisning af nye forretningsmuligheder?)
• Dårligt nyt (Har vi reklamationer eller andre “trælse” sager hængende?”)
• Firmapræsentation (Har vi den seneste firmapræsentation liggende evt. med produktnyheder?)

Mange virksomheder bruger ikke tid nok at få dette samlet i deres CRM-system, sådan at sælgerne er ordentlig forberedt, inden de besøger kundeemnet. Derfor kan salgsmøder ende i kaffesnak og spild af dyrbare ressourcer.

Ingen har det fulde overblik
Ingen i en virksomhed har det fulde overblik, så det er en snak mellem salg, ledelse og relevante afdelinger (logistik, indkøb, produktchefer), der skal sikre, at vi som sælgende virksomhed er et skridt foran den købende virksomhed.

En dansk virksomhed vurderede for eksempel, at hver sælger i gennemsnit havde 25-30 spildte kundebesøg pr. år, fordi man ikke fik de rette informationer med hjem grundet dårlig design i CRM-systemet

Når vi så er ude hos kundeemnet, hvordan sikrer vi så følgende?:

• Er segmentet attraktivt (har vi markedsdata, der eventuelt understøtter kundens positive udvikling?) og kan kundens informationer oversættes i vores CRM til brugbar viden?
• Får vi registreret nye forretningsmuligheder og dirigeret disse tasks videre?
• Får vi vendt “dårlig nyt” til “positiv nyt” – tager fat om tingene ude hos kunden?
• Næste aktivitet – får vi registreret, hvad der er næste aktion, når vi forlader mødet, så vi som virksomhed agerer proaktivt både internt og ud mod kunden?

Alt for mange gange har jeg set et design af besøgsrapporter i CRM, hvor der typisk er et stort kommentarfelt, der overlader sælgeren til at bruge sin frie fantasi.

På den måde får man slet struktureret og udnyttet den viden og informationer, sælgeren har samlet sammen, og måske finder man slet ikke ud af, om kundeemnet er i et attraktiv segment.

Hvordan opfatter jeres sælgere besøgsrapporter?

• Har I styr på, hvilke typer møder jeres sælgere tager ud til?
• Får vi altid indsamlet de rette informationer som bagefter kan bruges af marketing, produktchefer og customer service?

Gode råd

• Sørg for, at alle relevante informationer er let tilgængelig for sælgeren inden mødet via få klik
• Undgå fritekstfelter. Strukturer i stedet besøgsrapporten i felter, som er søgbare.
• Sørg for altid at have defineret den næste aktivitet per kundebesøg, som er synlig for alle.
• Sørg for, at segmentering per kundeemne er korrekt, så salgsressourcerne bruges bedst muligt.

Smartwatches er åbenbart kommet for at blive.

Mandag aften offentliggjorde Apple en lang række informationer om Apple Watch – uret som spås til at blive et fyrtårn for produktgruppen. 

Men der findes mange andre smartwatches derude.

Microsoft lancerede sit eget ur sidste sommer med stort fokus på fitness og sportstracking – en genre som Fitbit mere eller mindre ejer med sine smartwatches. 

Derudover lancerede flere producenter nye ure til årets Mobile World Congress-messe i Barcelona i den forgangne uge.

Blandt andet overraskede kinesiske Huawei med et ur, som lignede et rigtigt herreur langt mere, end andre smartwatches tidligere har gjort det. 

Ligeledes kom LG med en ny version af LG G Watch R, et rundt smartwatch, som kører Android Wear. Denne version har fået metallisk look og ser ganske flot ud, selv om uret stadig må nøjes med en batterilevetid på cirka to dage.

Det er langt mindre end hvad vi kender fra vores klassiske ure på cirka to år. 

Her kan du se en sammenligning mellem fire af urene i øjeblikket. Microsoft Band, Apple Watch, Det nye Pebble Time Steel og LG G Watch R.

Læs også: Android Wear flopper totalt: Kan vi allerede nu erklære smartwatch-kategorien for død?

Apple Watch

Microsoft Band og Apple Watch

Microsoft Band

Pebble Time Steel

Pebble Time Steel og LG G Watch R

LG G Watch  R Urban Edition

Læs også: Så meget kommer Apple Watch til at koste – det kan blive en vanvittig dyr fornøjelse

Læs også: Her er konsekvenserne af Nets-salg til kapitalfonde.

Betalingsløsnings-selskabet Nets nedlægger 220 stillinger i organisationen, der samlet i de nordiske lander i dag beskæftiger omkring 2.500 ansatte.

Selskabet forventer, at en stor del af reduktionen vil kunne gennemføres via frivillige fratrædelser blandt selskabets ansatte.

I en pressemeddelelse oplyser Nets, at den massive reduktion af stillinger skyldes, at selskabet vil ruste sig til ‘fremtidig vækst.’

“For at fastholde successen og sikre langsigtet, bæredygtig vækst, skal vi kunne reagere hurtigere på kundernes behov og fremme innovationen,” meddeler administrerende direktør Bo Nilsson i en pressemeddelelse.

Nu kommer kapitalfondene
Med i billedet hører, at Nets for et års tid blev købt af kapitalfondene Bain Capital og Advent International (der også ejer KMD) for det, der er blevet betegnet som en markant overpris – nemlig hele 23 gange selskabets driftsindtjening.

Det kan du læse mere om her: Her er konsekvenserne af Nets-salg til kapitalfonde

Kapitalfondene sigter efter at sælge Nets videre indenfor en håndfuld år.

Skal de hente den ønskede gevinst hjem, kræver det en fokuseret trimning af selskabet, som altså nu for alvor er gået i gang med at effektivisere og strømline processer og mandskab.

Skal manøvren lykkes, så kapitalfondene får trukket gevinsten hjem, kræver det nemlig, at Nets dels får nedbragt sine omkostninger, dels får hævet omsætningen. Og tiden er knap.

Nets-topchef Bo Nilsson på, at kundernes behov bliver mere og mere sofistikerede, og at Nets skal følge med, når det gælder om at kunne levere det ønskede serviceniveau.

Derfor er det ifølge ham nødvendigt, at selskabet ‘organiserer vores ressourcer, så de bliver mere strømlinede,” siger han.

Han peger på, at der derfor er et stort behov for, at forbedre effektiviteten i selskabet og få skabt en mere strømlinet organisation.

Nets står blandt andet bag dankortet, der netop har været ramt af nedbrud.

Det kan du læse mere om her: Nets efter dankort-nedbrud: Vi beklager

Ligeledes står selskabets bag betalingsservice og NemID, ligesom det sammen med Post Danmark ejer e-Boks.

Topchef Bo Nilsson meddeler, at selskabet er ved at gøre sig klar til en vækstplan, der vil følge i kølvandet på den kommende nedskæring.

Nets er blandt andet på trapperne med sin egen mobilbetalingsløsning, der skal tage kampen op med den sværm af løsninger, der i den seneste tid har set dagens lys.

Det kan du læse mere om her: Nets præsenterer egen mobilbetalings-løsning om få dage

It-chef Ivan Rafn fra Himmerlands Elforsyning.

“Vi startede for to år siden en transformation.”

Sådan indleder it-chef Ivan Rafn i Himmerlands Elforsyning, HEF, sin beskrivelse af den rejse, it-afdelingen hos elselskabet har været – og fortsat er – på.

“Som en god, gammeldags it-afdeling var den ‘hadet’ af alle. Man gjorde det helt elementære: Sørgede for at du fik en computer, og det var det. Man koncentrerede sig om bits og bytes,” fortæller Ivan Rafn om den it-afdeling, han selv overtog for to år siden.

Derfor gik han sammen med sine medarbejdere i gang med at tegne stregerne til en moderne it-organisation:

“Vi fik skabt en fælles ramme for, hvordan vi håndterer det: Hvordan vi går til forretningen. Det var den klassiske it-afdelingen, der også lidt er en politistation, der fortæller, hvad man må og ikke må. Det fik vi gjort op med, så vi i stedet faciliterer butikken.”

“Vi startede med at skifte alt udstyr i koncernen, hele skidtet. Det eneste, vi ikke skiftede, var vores interne netværk, men ellers blev alt i datacentrene skiftet ud, og der kom nye pc’er til forretningen. Vi åbnede også op for, at man kunne få noget så smart som en smartphone – det havde man ikke haft før.”

Fuld åbenhed om situationen i it-afdelingen
Samtidig ønskede Ivan Rafn at skabe langt større åbenhed om, hvordan situationen i it-afdelingen er – både på de gode og mindre gode dage.

Ved hver femte sag, der lukkes i it-afdelingen, sendes der en mail ud til brugeren, hvor han eller hun bliver bedt om at svare på nogle spørgsmål om tilfredsheden.

“Og så begyndte vi at kommunikere omkring det: Jeg hængte nogle skærme op ude på gangen. Vi er 350 mennesker her, og så kunne alle se, hvor travlt vi havde.”

“Vi lavede også nogle KPI’er, hvor vi sagde, at i den idéelle verden, skal det se sådan her ud. Vi lavede sådan et speedometer med trafiklys, der ligger og kører op og ned. Vi fortæller til hele butikken, hvis vi er bagud på point. Der er ikke noget hemmeligt i det.”

“Der er ikke noget galt i, at vi har rødt et speedometer, for det betyder egentlig bare, at vi har alt for meget at lave – ikke at vi er dovne eller ikke kan finde ud af det. Det betyder bare, at der er krav.”

Læs også: It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Ville have mere tilfredse brugere
Samtidig satte it-afdelingen gang i flere tiltag, der skulle øge brugertilfredsheden:

“Vores fokus blev ændret, og vi fik samlet alle it-relaterede opgaver her. Det gjorde vi i et værktøj, sådan at vi var sikre på, at når folk afgav en ordre eller et ønske til os, så havde vi dokumenteret, hvad det var, folk gerne ville have.”

“Så kunne vi så småt begynde at se på, om det load, der var på it-afdelingen, var et reelt load, eller om det var mangel på ressourcer i it afdelingen. Vi fik pludselig syn for sagen og kunne lave de rigtige tiltag baseret på fakta fremfor mavefornemmelser.”

“Nu kunne folk godt forstå, når vi rendte rundt i huset og var lidt hvide i hovederne og ikke lige havde tid til at drikke kaffe.”

It-afdelingens betydning for forretningen
Der er i dag 20 medarbejdere i it-afdelingen og 350 medarbejdere i hele HEF. Over de seneste to år har it-afdelingen ændret sig ganske meget, fortæller Ivan Rafn til Computerworld:

“Da jeg kom hertil, var vi ni mennesker i it-afdelingen, og det var den klassiske med drift, udvikling og support. I dag ligger blandt andet vores projektkontor her hos mig, og alle vores afregningsværktøjer, altså ERP, ligger også her – og der er selvfølgelig fulgt noget mandskab med.”

“Som afdeling fokuserer vi nu ikke længere kun på den typiske drift – det er nok det, vi bruger 10 procent af vores tid på i de her dage.”

“90 procent af vores tid bruger vi på forretningsorienterede projekter, blandt andet den engros-model (det frie elvalg, red.), vi snakker om i elsektoren. Det er hele fundamentet under vores forretning, og den skal være klar 1. april 2016. Det er en kæmpe opgave, og den er forankret i it.”

Ivan Rafn forklarer, at det i hans optik er helt naturligt, at it-organisationen er kommet til at spille en mere central rolle i HEF.

“Næsten alt i et elselskab er it-projekter. Ny hjemmeside, nye selvbetjeningsportaler, telefonsystem til kundeservice og afregningsværktøjet.”

Af samme grund er der nu også blevet oprettet et projektkontor i it-organisationen i HEF:

“Hele forretningen er bevidst om, at alle projekter, der har en snert af it, bliver styret af it-organisationen. Det er ikke bestemt af it, men det skal ske igennem it.”

Læs også: Mød tre danske it-afdelinger: Knivskarpt fokus på drift, innovation og projektstyring

Her er resultaterne
Hvilke reaktioner har der været fra brugernes side?

“I starten var der lidt forvirring omkring det, fordi det var nogle ret store ændringer, vi lavede. I dag er der ikke nogen, der er i tvivl om, at det her var det rigtige,” lyder det fra Ivan Rafn, der henviser til, at man måler på tilfredsheden via spørgeskemaer, hvor virksomheden har fuld indsigt i resultaterne:

“Og tilfredsheden er rigtig høj. Vi ligger oppe omkring 85 til 90 procent, og vi kan aldrig blive så populære, at vi når op på 100 procent. Men vi ligger på et niveau, som er klart accepteret af forretningen.”

It-chefen fortæller, at det naturligvis ikke er gratis at opgradere så markant på it-fronten, som HEF har gjort over de seneste år, men tilføjer samtidig:

“Vi skulle skifte hele vores infrastruktur, fordi det var så gammelt og udtjent, at vi ikke kunne gøre andet. Samtidig giver det ikke nogen mening, at udskifte alt det og så stadig køre med meget gamle pc’er.”

“Så selvfølgelig var der en omkostning, men jeg mener, at den omkostninger er relativ lille sammenlignet med det løft, hele organisationen har fået.”

Han peger om, at virksomheden også er hård konkurrence om de mest attraktive medarbejdere – og at de ofte har en forventning om moderne arbejdsværktøjer som pc og smartphone. Af samme grund understøtter it-afdelingen i dag også et langt bredere spektrum af it-værktøjer end tidligere.

“Vi har hele spektret, hvad angår telefoner, og hvad angår pc’er er der tre forskellige Lenovo-pc’er. Og vi har også nogle iPads og Windows Surface. Så længe vores værktøjer kan understøtte det, er det sådan set ikke os, der skal bremse det.”

Medarbejderne er altafgørende
Noget af det mest interessante ved transformationen i it-afdelingen i HEF er dog, at den er gennemført uden de store udskiftninger på medarbejdersiden.

“Den største aha-oplevelse for mig har været, at jeg har bibeholdt alle medarbejdere minus én. For to år siden snakkede de næsten udelukkende bits og bytes – og nu taler de faktisk aldrig bits og bytes. Det er de samme mennesker, jeg har med at gøre, men det er to vidt forskellige it-afdelinger.”

“Det betyder så meget, at medarbejderne i afdelingen føler sig godt tilpas; at de ved hvornår de skal gøre tingene, og hvorfor de skal gøre tingene.”

“Så er det ikke så vigtigt, om vi skal implementere en ny pc eller et nyt CRM-værktøj. Menneskene i it-afdelingen er altafgørende for, at man lykkes med den her transformation.”