Den danske stat køber årligt it-konsulenter og -ydelser for mere end to milliarder kroner ud af et samlet it-budget på knap fire milliarder kroner om året.
Det vil sige, at ud af alle statens it-udgifter i form af computere, servere, telefoner og kontormaskiner tegner it-konsulenterne og tjenesteydelserne sig for langt over halvdelen af omkostningerne.
I perioden fra 2009 til 2013 har staten samlet brugt 11,2 milliarder kroner på it-konsulenter og -tjenesteydelser.
Det viser tal, som Computerworld har indhentet hos Moderniseringsstyrelsen, der har indsamlet samtlige it-udgifter i staten på tværs af ministerier og styrelser, hvor de helt store udviklingsprojekter i den offentlige sektor finder sted.
Hvad med Statens IT-Udvikling?
Statens forbrug af it-konsulentydelser har flere gange været kritiseret af Rigsrevisionen, når de statslige enheder køber konsulentydelser fra decentralt hold.
I den sammehæng forklarer kontorchef Morten Ellegaard fra Digitaliseringsstyrelsen, at efter kritikken er konsulent-forbruget blevet undersøgt igen.
“Her er det vel på sin plads at nævne, at Statsrevisorerne i forlængelse af Rigsrevisionens undersøgelse fra 2014 fandt det positivt, at en gennemgang af 105 konsulentkøb i 10 statslige virksomheder viste, at der kun var enkelte køb, hvor virksomhederne anvendte konsulenter til opgaver, de selv burde kunne løse,” fortæller han til Computerworld.
Som et tankeeksperiment har vi præsenteret Morten Ellegaard for den alternative mulighed, at staten kunne bruge sine mange it-konsulentmilliarder på at opbygge en kæmpe it-udviklingsafdeling a la Statens IT-Udvikling med godt 3.500 it-folk, der i gennemsnit kunne hive en månedsløn hjem på 50.000 kroner.
Vi skal nok skynde os at skrive, at tankeeksperimentet er urealistisk i sin nævnte form.
For disse 3.500 it-folk kan ikke bare plukkes fra træerne, da de jo blandt andet sidder ude i de selvsamme selskaber, som staten betaler for at løse en masse udviklingsopgaver for ministerierne og styrelserne.
Morten Ellegaard forholder sig således til tankeeksperimentet:
“Vi har en ambitiøs dagsorden med at digitalisere alle relevante serviceydelser, hvor vores opgave er at kigge på effektiviseringsgevinster og bedre services for borgerne,” indleder han med og fortsætter:
“En slags koncern-it på tværs af alle ministerierne er et spændende tankeeksperiment. Men i dag ligger udviklingsansvaret for nye it-løsninger i de enkelte ministerier, som har fagkendskabet, hvor de forskellige ministre har ansvaret.”
Bare en smule insourcing?
Ministrene kunne vel sagtens gøres ansvarlige for de enkelte løsninger, selvom de bliver udviklet centralt. Er outsourcing af alle udviklingsopgaver virkelig den mest optimale løsning i alle sammenhænge?
“Det er et vanskeligt spørgsmål at besvare. Vores indkøbspolitik går blandt andet ud på, at vi ved at gå i udbud kan finde den samlet set bedste leverandør og få de mest innovative løsninger.”
“Og så har vi med Statens It-projektråd sat fokus på at realisere gevinster, minimere omkostninger og undgå forsinkelser i de store projekter til mere end 10 millioner kroner.”
Staten er som andre offentlige myndigheder berygtet for at praktisere en nul-fejlskultur, hvor man dækker sig selv og sine udviklingsopgaver ind i sindrige kravspecifikationer. Kunne man ikke udvikle løsninger mere effektivt, hvis opgavestilleren og opgaveløserne var kollegaer med skriveborde ved siden af hinanden?
“Jeg vil gerne medgive, at man selv i alenlange kravspecifikationer ikke bare kan dække sig ind på alle tænkelige måder. Men ved at bruge eksterne leverandører har vi den fordel, at vi kan udnytte deres indsigt i den nyeste teknologi og dermed få de mest innovative løsninger.”
“Endelig har de eksterne leverandører erfaring med store udviklingsopgaver fra både den offentlige og private sektor.”
Synes du, at statens nuværende løsning med at outsource alle opgaver til selskaber, der udover at betale sine medarbejdere løn også lige selv tager et betydeligt cut af kagen, er den mest optimale måde at få udviklet løsninger på?
“Der er for mig at se ikke noget odiøst i, at de eksterne leverandører skal tjene penge. Men det er vores erfaring, at vi langtfra altid har haft optimale leverandørforhold, desværre. Blandt andet derfor rådgiver vi myndighederne om, hvordan man sikrer et succesfuldt samarbejde.”
“Der findes ikke en rigtig eller forkert fordeling mellem at bruge interne og eksterne ressourcer. Det afgørende er, at beslutningen bliver truffet på det rigtige grundlag og er økonomisk fordelagtig”
Kunne man så forestille sig, at enkelte eller flere udviklingsopgaver med tiden vil blive insourceret af staten?
“Det har vi ingen aktuelle planer om at tvinge ned over ministerierne. Vi finder det meget nyttigt at bruge eksterne virksomheder, der sidder med den nyeste ekspertviden.”
“Det er jo i sidste ende også et spørgsmål om, hvorvidt man selv har kompetencerne til at gennemføre et stort udviklingsprojekt. Det, der er afgørende, er, om det er fagligt og økonomisk forsvarligt at anvende eksterne konsulenter.”
Annonce:
It-skabeloner er afprøvet
Man kunne ellers godt forestille sig, at staten som én stor enhed ville få mere strømlinede løsninger, der kunne kommunikere bedre med hinanden?
“I Danmark er der tradition for, at de enkelte forretningsområder kan have forskellig fremtoning, men det er da en interessant tanke, at vi eksempelvis går sammen om at udvikle en fælles selvbetjeningsmotor som statens myndigheder kan dele.”
“Man har faktisk prøvet det med at skabe skabelon-løsninger på tværs i den offentlige sektor. Det er blandt andet sket i Canada, men jeg ved ikke, om man fortsat gør det.”
Så outsourcingen af it-løsninger vil altså fortsætte med de store milliardudgifter til it-konsulenterne ude hos de eksterne leverandører?
“For os er det afgørende, at beslutningen om eventuel anvendelse af konsulenter træffes på det rigtige grundlag. Der er ikke et objektivt rigtigt niveau for forbruget af eksterne konsulenter – selvom vi selvfølgelig altid skal passe på pengene. Det vigtige er at se på, hvad ministerier og styrelser får for deres penge.”
Hvis staten skulle spare penge på it-konsulenter, kunne man så ikke kræve, at I bør være en bedre kunde, der stiller mere præcise krav og samarbejder bedre med de eksterne leverandører?
“Vi har i hvert fald fundet ud af, at vi godt kunne blive bedre til at scope de store projekter, men det gælder vel ikke kun i offentlig it-udvikling. Efter indførelsen af It-projektrådet i 2011 kan vi dog spore en svag fremgang.”
“Når det så er sagt, så har vi også mange projekter, der udspringer af EU-direktiver, som skal implementeres i dansk lovgivning. I disse projekter kan der kun sjældent påvises en direkte effektiviseringsgevinst og dermed en positiv business case. Disse projekter handler om at følge loven, og det kan betyde, at kravene til leverandørerne bliver mere komplicerede.”
Hvad med danske it-leverandører?
Jeg kan se på statens it-udgifter i gennem de seneste fem år, at de samme leverandører går igen og igen. Der er måske ikke grund til at tænke ud af posen og eksempelvis benytte danske iværksætter-virksomheder som leverandører til staten?
“Når vi har opgaver i udbud, vælger vi den leverandør, der giver det bedste tilbud. Sådan er det at arbejde inden for rammerne af EU’s udbudsdirektiv. Det sikrer blandt andet ligebehandling, og at det er saglige hensyn og ikke præference for en bestemt leverandør, der afgør, hvem der får ordren.”
Man kunne måske også spekulere på, om de samme udenlandske selskaber altid vinder udbuddene, fordi de har de bedste jurister til at udfylde deres tilbud til staten?
“Man kan spekulere i mange ting, men det er ikke vores formodning.”
Hvad med statens udgifter til software-licenser, som i de seneste fem år har ligget stabilt omkring en halv milliard kroner om året. Er der udsigt til, at den udgift falder som følge af cloud-indkøb?
“Endnu ved vi ikke, hvordan de forskellige udgiftsposter kommer til at se ud i fremtiden, da markederne hele tiden ændrer sig, hvilket også gælder for statens indkøb. Det står dog klart, at vi på it-driften kan se et fald i markedspriserne, og her er det vigtigt, at staten får en andel i det.”
Læs også:
Se indkøbslisten: Sådan bruger staten 3,7 milliarder it-kroner om året