Daily Archives: September 3, 2015

Læs også interview med Simon Engelsfeldt, direktør i Serious Games Interactive: Dansk it-direktør efter vild shitstorm over spil: “Det er ren pøbelvælde på sociale medier.”

Det danske spil-firma Serious Games Interactive er havnet i en sand negativ mediestorm på både sociale og traditionelle medier.

Denne såkaldte shitstorm er udløst, efter selskabet har uploadet et af sine spil til online-spilplatformen Steam.

Kritikken drejer sig om spillet ‘Playing History 2 – Slave Trade’, der er et undervisningsspil, som handler om slavehandlen mellem Afrika, Europa og USA i 1600-tallet.

Især en passage i spillet rettet mod børn og unge, hvor spillerne skal stable sorte slaver i et skibs lastrum i en form for gameplay, der kendes fra det hyperpopulære spil Tetris, er faldet kritikkerne for brystet.

“Ufølsomme røvhuller”
Spillet fra september 2013 blev i sidste uge uploadet til spilplatformen Steam.

Og så brød helvede ellers løs i online-nyhedsmedier lige fra USA over Europa til Asien, mens flere Twitter-brugere også har raset løs i de seneste par dage.

“At få børn til at spille Slave Tetris er IKKE okay. Skrækkelig umenneskelighed er ikke et spil,” skriver Twitter-brugeren Lisa Hendrix

“Skaberne af dette spil er tydeligvis ufølsomme røvhuller uden respekt eller medfølelse for brune menneskers historie,” lyder det fra en anden Twitter-bruger.

Prisvindende spil
I kølvandet på kritikken har spilskaberne fra Serious Games Interactive været ude på Twitter og forsøgt at gyde olie på vandene ved blandt andet at nævne, at spillet på ingen måder er skabt ud fra en racistisk ståsted.

Det danske spilfirmas direktør Simon Egenfeldt har samtidig tweetet om, at slaverne om bord på slaveskibene netop blev stablet som klodserne i Tetris.

Han fremhæver, at spillet derved skal vække afsky og forståelse for de forfærdelige forhold, som de afrikanske slaver måtte gennemgå på skibene.

Samtidig med forsvaret har spil-direktøren nævnt, at Serious Games Interactive har været nomineret til computerspillenes Bett-pris for bedste undervisningsspil i Europa og vundet andre priser med sit slavespil.

Læs også interview med Simon Engelsfeldt, direktør i Serious Games Interactive: Dansk it-direktør efter vild shitstorm over spil: “Det er ren pøbelvælde på sociale medier.”

Den kendsgerning har tændt yderlige ild under bålet og skabt en online-debat om en kulturkløft mellem USA og Europa på tværs af Atlanterhavet, hvor de omdiskuterede slaveskibe sejlede for flere hundrede år siden.

Fjerner Tetris-delen
Debatten kører også på bloggen Thinkprogress, hvor Simon Egenfeldt har udtalt, at Tetris-delen i spillet vil blive fjernet.

Han nævner her, at han ikke har kendskab til, at spillet bliver brugt i USA, og at Serious Games Interactive udover slavespillet også har udviklet spil om pesten, vikingerne, moderne slaveri og et spil om usle løn- og arbejdsforhold i de såkaldte sweatshops.

Serious Games Interactive har tidligere udviklet spil for en masse humantitære organisationer som Danida UNICEF og Amnesty International.

Computerworld har indtil videre forgæves forsøgt at få en kommentar om spillet og kritikken fra Serious Games Interactive.

[b]Læs også interview med Simon Engelsfeldt, direktør i Serious Games Interactive: Dansk it-direktør efter vild shitstorm over spil: “Det er ren pøbelvælde på sociale medier.”
[/b]
Anmeldelse: Når jordens undergang bliver til spil-poesi

I slutningen af sidste uge blev energiselskabet NRGi udsat for angreb rettet mod energiselskabets it-systemer.

Konsekvensen var, at de udefrakommende personer sendte telefonsystemet, hjemmesiden og firmaets app til tælling, og der er stadig driftsproblemer hos NRGi.

På hjemmesiden kan man blandt andet læse: “På grund af driftsmæssige problemer er det desværre ikke muligt at logge på Mit NRGi-selvbetjening.”

Og:

“Da en række interne systemer også er berørt, er det i øjeblikket ikke muligt at få svar på mail sendt til NRGi, mens det heller ikke er alle telefoniske henvendelser, vi kan hjælpe med.”

Angrebet har dog ikke haft de store konsekvenser for firmaets kunder, siger direktøren.

“Vi har endnu ikke det fulde overblik, men jeg hæfter mig dog ved, at vores elkunder heldigvis ikke har mærket meget til angrebet,” lyder det Søren Sørensen, administrerende direktør.

Angrebet blev opdaget af it-afdelingens overvågningssystemer, og der trådte en redningsplan i kraft, der betød, at it-systemerne blev lukket ned, og adgangen til internettet lukket.

Sådan kom hackerne ind
Søren Sørensen, hvordan kom hackerne ind i jeres systemer?

“Vi er i gang med at analysere angrebet, så det kan vi ikke sige endnu. Der er dog ingen tvivl om, at uvedkommende har formået at trænge igennem vores sikkerhedsnet og få adgang til vores systemer. Omvendt har vores systemer også formået at opfange signaler fra hackerne og afværge angrebet,” forklarer direktøren i NRGi.

Så du kan ikke fortælle, om det er via phishing, en sårbarhed i software eller lignende, at der er skabt hul i Jeres it?

“Udefrakommende har forsøgt at gøre noget, man ikke skal gøre. Hvordan det er sket, det ved vi ikke endnu.”

Hvis dette kan ske, så er jeres sikkerhed vel ikke god nok?

“Jeg mener, at sikkerheden har været god nok. Da vi opdagede angrebet, havde vi øjeblikkeligt fuld fokus på at begrænse skaden og lukke systemerne ned for at gå over til nødprocedurerne. Det er gået fornuftigt, og vores beredskabsplan har fungeret efter hensigten. Nu skal vi så se på, om der er noget, vi skal have justeret.”

Har NRGi overholdt alle sikkerhedskrav og -regler for et forsyningsselskab?

“Ja, det har vi. Vi har en hel række systemer, der skal fange eller undgå disse angreb. Men nu skal vi, se om der er steder, der kan strammes op – både med hensyn til det tekniske og i vores handlingsplan,” siger Søren Sørensen.

Hvor vil jeres sikkerhedsfokus ligge i fremtiden?

“Der er to elementer i den strategi. Vi skal gøre alt for at undgå, at der kan skabes adgang til vores systemer. Hvis skaden sker, skal vi have en solid beredskabsplan.”

Læs også: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Gælder hele sektoren
Energiforsyningen er et følsomt område.

“Hændelsen hos NRGi er et eksempel på den forandring, der også berører energisektoren. Vi går fra it-systemer, der har været bag fysisk lås og slå til systemer, der er cyberbaserede. Derfor arbejder vi som branche benhårdt på at øge viden og kompetencer til håndtering af it-sikkerhed,” lyder det fra Jørgen Christensen, der er forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi

Han peger blandt andet på, at sikkerheden skal øges i de interne systemer, der kan opdage og inddæmme angreb, hvilket også skete i NRGi.

NRGi er et af Danmarks største energiselskaber med 1.200 medarbejdere og omkring 210.000 andelshavere.

Læs også:
Hackere angriber hundredetusindevis af jailbreakede iPhones: 225.000 Apple-konti hacket

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Bankernes EDB-central er godt i gang med at storhyre nye folk til forretningen i Roskilde på Sjælland.

13 ud af de 20 nye folk, der starter i virksomheden i denne uge, er nyuddannede kandidater typisk med en cand.it- eller diplomingeniør-uddannelse bag sig.

Ikke nok med, at de skal ud og møde omkring 600 nye kolleger.

De bliver også kastet på skolebænken i mainframe-udvikling i det første halve års tid i deres nye jobs, hvor de skal stifte bekendtskab med klassiske mainframe-værktøjer som COBOL og DB2.

Projektleder John Schaiffel hos BEC fortæller, at skolebænken skyldes, at hovedparten af de nyansatte kandidater også fremadrettet kommer til at arbejde med mainframeudvikling, da det er den finansielle sektors it-mæssige omdrejningspunkt.

Og så kan de jo lige så godt prøve kræfter med det store jern fra starten af.

“Vi har ingen planer om at trække stikket til vores mainframes. Vi bruger decentrale løsninger, hvor det giver mening, men så langt øjet rækker, vil kernen fortsat ligge omkring mainframen,” forklarer John Schaiffel indledningvis.

De unge vil udfordres
BEC har gennem tiden flyttet flere applikationer fra sine mainframes over til andre, decentrale systemer.

Det er dog ikke altid, at disse flytninger har mundet ud i de største succesoplevelser. 

“Når vi taler om beregningsintensivitet på store datamængder og gennemførsel af tidskritiske transaktioner, så performer mainframen rigtig godt, og det betyder blandt andet højere stabilitet,” siger John Schaiffel.

På den baggrund har bank-centralen med finansielle systemer på serverne fundet ud af, at det er nemmere at flytte sine folk til mainframen, end at flytte mainframen til andre systemer.

“Vi viser de unge, at COBOL-udvikling er et værktøj som en hammer, der bare skal virke. Vi viser dem samspillet og udviklingen med andre systemer. Det matcher åbenbart deres store appetit for at lære nyt,” fortæller John Schaiffel og fortsætter:

“Basisværktøjer som COBOL-sproget og DB2 har grundlæggende ikke forandret sig synderligt, men der kommer jo hele tiden nye software-opgraderinger til. Når man har kunder som for eksempel Nationalbanken, så skal det jo bare virke,” siger han.

John Schaiffel vurderer, at mainframen trods sine mange dødsdomme gennem årene i dag fortsat bruges af langt de fleste store, finansielle virksomheder og tunge produktionsvirksomheder.

Særskilt hos BEC vurderer han, at cirka 80 til 85 procent af al programkode ligger på mainframe. 

“Hos os lærer de nye kandidater mainframen at kende, mens de også får vores kultur og arbejdsgange ind samtidig, når de arbejder forskellige steder i virksomheden,” lyder det det fra BEC-projektlederen.

De vil have mere
I år er det anden gang, at BEC arbejder med et såkaldt graduate-program, efter virksomheden sidste år havde 12 nyuddannede og nyansatte medarbejdere på sit mainframe-skoleskema.

Før kaldte BEC det for sit “lærlingehold”, når de unge it-folk i virksomheden med ansvaret for flere forskellige bankers it-systemer skulle kastes ud i eksempelvis mainframe-udvikling.

“I jobsamtalerne forbereder vi de nyansatte på, at de kommer til at arbejde med mainframes, og det tager de som ofte rigtig godt imod. Efter 14 dage kommer der typisk nogen, som gerne vil have mere intens undervisning. De er meget interesserede i at lære nyt,” siger John Schaiffel.

Han nævner, at omkring 10 ud af 12 personer fra det foregående graduate-hold i dag arbejder med mainframes, og den andel ser han også gælde for de 13 nye folk på graduate-programmet.

I alt har BEC haft 90 folk til samtaler til graduate-holdet, hvoraf 13 er udvalgt til at skulle prøver kræfter med det store jern hos BEC.

Hvis du selv sulter efter at lære at programmere til en mainframe, er der andre muligheder end at blive ansat hos BEC eller en af de andre finans-/produkt-virksomheder.

Blandt andet DTU i Kongens Lyngby nord for København tilbyder også kurser i mainframe-udvikling som eksempelvis High Performance Application Development for Enterprise Mainframes.

Her har et par håndfulde studerende i det seneste år gennemført og bestået armlægningen med det store jern.

Læs også: 
IBM klar med ny mainframe-computer – z13 bliver et monster

Ups: Dansk myndigheds mainframe er på offentlig liste over usikre maskiner

Bankernes EDB-central er godt i gang med at storhyre nye folk til forretningen i Roskilde på Sjælland.

13 ud af de 20 nye folk, der starter i virksomheden i denne uge, er nyuddannede kandidater typisk med en cand.it- eller diplomingeniør-uddannelse bag sig.

Ikke nok med, at de skal ud og møde omkring 600 nye kolleger.

De bliver også kastet på skolebænken i mainframe-udvikling i det første halve års tid i deres nye jobs, hvor de skal stifte bekendtskab med klassiske mainframe-værktøjer som COBOL og DB2.

Projektleder John Schaiffel hos BEC fortæller, at skolebænken skyldes, at hovedparten af de nyansatte kandidater også fremadrettet kommer til at arbejde med mainframeudvikling, da det er den finansielle sektors it-mæssige omdrejningspunkt.

Og så kan de jo lige så godt prøve kræfter med det store jern fra starten af.

“Vi har ingen planer om at trække stikket til vores mainframes. Vi bruger decentrale løsninger, hvor det giver mening, men så langt øjet rækker, vil kernen fortsat ligge omkring mainframen,” forklarer John Schaiffel indledningvis.

De unge vil udfordres
BEC har gennem tiden flyttet flere applikationer fra sine mainframes over til andre, decentrale systemer.

Det er dog ikke altid, at disse flytninger har mundet ud i de største succesoplevelser. 

“Når vi taler om beregningsintensivitet på store datamængder og gennemførsel af tidskritiske transaktioner, så performer mainframen rigtig godt, og det betyder blandt andet højere stabilitet,” siger John Schaiffel.

På den baggrund har bank-centralen med finansielle systemer på serverne fundet ud af, at det er nemmere at flytte sine folk til mainframen, end at flytte mainframen til andre systemer.

“Vi viser de unge, at COBOL-udvikling er et værktøj som en hammer, der bare skal virke. Vi viser dem samspillet og udviklingen med andre systemer. Det matcher åbenbart deres store appetit for at lære nyt,” fortæller John Schaiffel og fortsætter:

“Basisværktøjer som COBOL-sproget og DB2 har grundlæggende ikke forandret sig synderligt, men der kommer jo hele tiden nye software-opgraderinger til. Når man har kunder som for eksempel Nationalbanken, så skal det jo bare virke,” siger han.

John Schaiffel vurderer, at mainframen trods sine mange dødsdomme gennem årene i dag fortsat bruges af langt de fleste store, finansielle virksomheder og tunge produktionsvirksomheder.

Særskilt hos BEC vurderer han, at cirka 80 til 85 procent af al programkode ligger på mainframe. 

“Hos os lærer de nye kandidater mainframen at kende, mens de også får vores kultur og arbejdsgange ind samtidig, når de arbejder forskellige steder i virksomheden,” lyder det det fra BEC-projektlederen.

De vil have mere
I år er det anden gang, at BEC arbejder med et såkaldt graduate-program, efter virksomheden sidste år havde 12 nyuddannede og nyansatte medarbejdere på sit mainframe-skoleskema.

Før kaldte BEC det for sit “lærlingehold”, når de unge it-folk i virksomheden med ansvaret for flere forskellige bankers it-systemer skulle kastes ud i eksempelvis mainframe-udvikling.

“I jobsamtalerne forbereder vi de nyansatte på, at de kommer til at arbejde med mainframes, og det tager de som ofte rigtig godt imod. Efter 14 dage kommer der typisk nogen, som gerne vil have mere intens undervisning. De er meget interesserede i at lære nyt,” siger John Schaiffel.

Han nævner, at omkring 10 ud af 12 personer fra det foregående graduate-hold i dag arbejder med mainframes, og den andel ser han også gælde for de 13 nye folk på graduate-programmet.

I alt har BEC haft 90 folk til samtaler til graduate-holdet, hvoraf 13 er udvalgt til at skulle prøver kræfter med det store jern hos BEC.

Hvis du selv sulter efter at lære at programmere til en mainframe, er der andre muligheder end at blive ansat hos BEC eller en af de andre finans-/produkt-virksomheder.

Blandt andet DTU i Kongens Lyngby nord for København tilbyder også kurser i mainframe-udvikling som eksempelvis High Performance Application Development for Enterprise Mainframes.

Her har et par håndfulde studerende i det seneste år gennemført og bestået armlægningen med det store jern.

Læs også: 
IBM klar med ny mainframe-computer – z13 bliver et monster

Ups: Dansk myndigheds mainframe er på offentlig liste over usikre maskiner

Læs også:

Rejsekort-leverandør betalt mere end en milliard kroner i bod

Efter software-opdatering: 2.400 opkald om dagen til Rejsekortet

Rejsekortet: Vi er ikke stolte af den nuværende løsning

Menneskelig fejl bag Rejsekortets kæmpe-nedbrud

754 brugere af Rejsekortet har fornylig oplevet, at private oplysninger som deres rejsekortnummer, navn og adresse samt cifre fra deres kreditkort er blevet sendt til andre brugere af rejsekortet, skriver Politiken.

Ifølge direktør Bjørn Wahlsten blev selskabet først opmærksom på, at der var noget galt, da der begyndte at komme henvendelser fra brugere, som kunne oplyse, at de havde modtaget brev med fremmede navne og adresser på.

Ifølge direktøren skyldes fejlen, at Rejsekortets it-leverandør, IBM, uden Rejsekortets vidende har gennemført en opdatering af et server-system, som har ført til fejlene.

“Nu skal vi have en redegørelse fra vores leverandører, så vi kan undersøge, hvordan pokker det her overhovedet kunne lade sig gøre,” siger direktøren til Politiken.

Tidligere bøvl efter opdateringer
Der har tidligere været knas med Rejsekortet efter opdateringer af systemet.

Det skete blandt andet i oktober i fjor, hvor en række kunder pludselig blev opkrævet for store beløb efter en stor system-opdatering, hvor it-platformen blev flyttet fra Version 4 til Version 5.

Det kan du læse mere om her: Brugere ramt af kuk hos Rejsekortet efter stor it-opdatering.

Dengang lovede Bjørn Wahlsten ligeledes at ‘diskutere’ problemet med it-leverandøren Thales, som han ville have en forklaring fra.

Tidligere har Rejsekortet været ramt af et kæmpenedbrud efter en software-opdatering. Det skete i februar i fjor, hvor hele systemet gik ned, da en medarbejder kom til at installere en forkert opdatering, så ingen brugere i en periode kunne anvende systemet.

Det kan du læse mere om her: Menneskelig fejl bag Rejsekortets kæmpenedbrud.

Franske Thales har i øvrigt betalt mere end en milliard kroner i bod for at have været mere end seks år forsinket med løsningen.

Det kan du læse mere om her: Rejsekort-leverandør betalt mere end en milliard kroner i bod

Rejsekortet gemmer alle oplysninger om ind- og udtjekning i fem år.

Alle oplysninger gemmes i en stor database, der indeholder data om mere end 100 millioner rejser.

Efter fem år fjernes de personlige dele af oplysningerne, mens andre dele gemmes med henblik på forskelligt analysearbejde.

Knap 900 personer har normalt adgang til de personlige oplysninger om den enkelte rejsendes ind- og udtjekninger med Rejsekort. Også Skat og politiet har normalt mulighed for at få adgang.

Læs også:

Rejsekort-leverandør betalt mere end en milliard kroner i bod

Efter software-opdatering: 2.400 opkald om dagen til Rejsekortet

Rejsekortet: Vi er ikke stolte af den nuværende løsning

Menneskelig fejl bag Rejsekortets kæmpe-nedbrud

Hvis du har ejet en iPhone, har du kun haft få valg, hvis du ville købe et smartwatch.

Reelt set stod valget mellem enten Apples eget Apple Watch eller et Pebble-ur.

Men det ændres nu.

Google har ændret sit Android Wear-system, så det fungerer sammen med iOS og ikke kun Android-telefoner.

Det betyder, at Android-ure, som ofte ligner ure i større grad en et Apple Watch, nu kan modtage dine notifikationer fra det ellers konkurrerende iOS-system.

I første omgang gælder det officielt kun nyere Android Wear-produkter som Huawei Watch, Asus ZenWatch 2 og LG Watch Urbane, men flere medier fortæller, at det også virker på blandt andet Moto 360. Kommende Android Wear-produkter vil alle kunne virke til iOS.

Android Wear flopper totalt: Kan vi allerede nu erklære smartwatch-kategorien for død?

Jamen hvad kan det så?
Apple er meget striks med, hvad du kan og ikke kan via et smartwatch, når det ikke er Apples eget.

Efter at du har installeret appen fra App Store og har forbundet din telefon med ur, så er der en række funktioner, som du får adgang til.

Du vil ikke kunne det samme, som du kan med et Android Wear-ur og en Android-telefon, ligesom du heller ikke vil kunne det samme, som du kan med en iPhone og et Apple Watch.

Dine notifikationer fra din iPhone bliver vist på uret.

Du får Google Now kort på uret.

Der er en række forskellige urskiver.

Der er enkelte, native apps.

Fitness-tracking via Google Fit.

Du kan få mange notifikationer igennem specifikke Google-apps såsom Google Calender og Gmail.

Du kan ikke besvare beskeder fra uret, ej heller kan du installere yderligere apps på uret, da iOS ikke tillader alternative app-butikker.

Men nu kan du have et rundt smartwatch til din iPhone.

Læs også: Test af Android Wear smartwatch: Statussymbol med stort potentiale

Den populære auktionsside QXL blev i august ramt af et brugeroprør, da sammenlægningen af sidens danske og norske websites gik i koks.  

Som Computerworld tidligere har beskrevet modtog QXL en strøm af klager og endte sågar med at blive anmeldt til Forbrugerombudsmanden.

Kunderne var blandt andet utilfredse med, at de ikke længere kunne få adgang til en stribe vigtige funktioner.

Eksempelvis ratings af sælgere, en oversigt over forudindbetalinger samt en funktion der hedder “superlisteren”, der gør det muligt for sælgere at sætte mange produkter på auktionen på én gang. 

Rullede det hele tilbage
Derfor tog QXL i denne uge konsekvensen af og rullede den storstilede sammenlægning tilbage og genintroducerede den gamle platform.

Nu fortæller Henrik Engmark, driftsdirektør hos QXL’s ejer, Lauritz.com, til Computerworld, at fejlen skyldes, at der har været ‘kommunikationsproblemer’ med selskabets it-leverandør.

“Ved lanceringen af den nye platform var vi bevidste om, at der var udvalgte funktioner, som endnu ikke var færdige.  Men vi valgte alligevel at gå i luften, fordi vi havde en klar forventning om, at vi ville være i stand til at genintroducere funktionerne relativt hurtigt,” siger han.

“Det har dog vist sig, at vi tilsyneladende har haft nogle kommunikationsproblemer med vores it-leverandør. Derfor har løsningen på problemet ikke har været færdig så hurtigt, som vi forventede,” siger Henrik Engmark.

Han ønsker ikke afsløre, hvem it-leverandøren er, men oplyser, at der er tale om et udenlandsk firma.

Tilbage til laboratoriet
Ifølge Henrik Engmark er det fortsat planen, at QXL vil introducere en ny platform. Men der er endnu uvist, hvornår den vil være lanceringsmoden. 

“Jeg kan ikke given nogen dato på, hvornår platformen er klar igen. Lige nu tager vi en ting af gangen og går tilbage på laboratoriet, hvor vi vil arbejde på en langstidsholdbar løsning,” siger han. 

Hvilke konsekvenser får det for jeres samarbejde med den it-leverandør, som I har brugt på projektet ?

“Det kan jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt.”

Bliver det den samme leverandør, der skal færdiggøre arbejdet med sammenlægningen af jeres platforme?

“Det er heller ikke et spørgsmål, som jeg kan besvare på nuværende tidspunkt.”

Når man ser på det her udefra, lyder det her som en dyr affære. Hvad har det kostet jer?

“Det ønsker vi ikke at oplyse. Men der er ikke nogen tvivl om, at  køberne og sælgerne på vores side ikke var glade for, at vi skiftede til en platform, hvor der manglede vigtige funktioner.”

Reaktionen fra brugerne viste sig ret hurtigt at være stærke. Burde I ikke kune forudse det, når I introducerer en platform, hvor væsentlige funktioner mangler?

“Vi vidste godt at der var elementer, som brugerne ville savne, men som sagt lod vi alligevel siden gå i luften, fordi vi vurderede, at funktionerne hurtigt ville være klar igen.” 

Har reaktionerne overrasket jer?

“Vi var klar over, at det var vigtige funktioner, og derfor kan det dårligt overraske os, at der kommer en reaktion, når vores brugere skal undvære dem i længere tid.” 

“Men alle brugernes reaktioner har naturligvis gjort indtryk på os, og det er en medvirkende årsag til, at vi har taget beslutningen om at gå tilbage til den gamle platform,” siger Henrik Engmark.

Læs også:
Qxl.dk nulstiller alle auktioner efter brugerkaos og problemer på websites 

Brugere raser: QXL er blevet til et stort kaos