Daily Archives: September 12, 2015

Det har vakt opsigt, at mægtige Telia og mægtige Telenor pludseligt har trukket alle planer om en kommende fusion af de pressede danske forretninger tilbage.

Selskaberne meddelte i begyndelsen af december i fjor, at de ville fusionere. Siden har sagen ligget hos EU’s konkurrencemyndigheder med kommissær Margrethe Vestager (R) i spidsen, hvor en afgørelse efter to udskydelser endelig var ventet 30. september.

Det er givet, at TeliaSonera og Telenor er klar over, at Margrethe Vestager her ville jorde dem og afvise ansøgningen blankt.

Margrethe Vestager meddeler, at stridens kerne har været antallet af spillere på mobilmarkedet i Danmark. Her vil hun have fire. En fusion ville føre til, at der kun var tre.

Derfor har Vestager forlangt, at Telenor og TeliaSonera for at få lov til at fusionere, skulle medvirke til at oprette et nyt selskab på markedet, hvilket i givet fald blandt andet kunne ske ved at frasælge forskellige dele af det fusionerede selskabs portefølje.

Skulle TeliaSonera og Telenor leve op til EU’s skærpede betingelser for at godkende fusionen, ville fortjenesten blive alt for svær at hente hjem, er konklusionen altså hos de to selskaber.

Få overblikket over hele den kuldsejlede fusion mellem Telia og Telenor.

Klik på hver enkelt artikel herunder for at få mere at vide:

Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark
Telia og Telenor skrotter alle planer om at blive lagt sammen i Danmark.

Margrethe Vestagers byttehandel: Krævede oprettelsen af nyt teleskab for Telia-Telenor-fusion
EU vil have fire mobiloperatører i Danmark og ikke kun tre. Derfor var det springende krav fra EU til Telia og Telenor, at der blev etableret en fjerde spiller, hvis de to selskaber skulle fusionere. Det kunne de to selskaber ikke levere.

Droppet Telia/Telenor-fusion vil ramme TDC hårdt – men er en kæmpefordel for 3
Interview: Det kan få alvorlige konsekvenser for TDC, at Telia og Telenor efter forhandlinger med EU har besluttet at droppe en sammenlægning af de to selskaber. Til gengæld har 3 grund til at juble, mener analytiker. Se hvorfor her.

TDC om kikset Telia-Telenor-fusion: EU har stillet skrappe krav
TDC spiller cool ovenpå den kiksede Telia-Telenor-fusion, selv om sammenlægningen formentligt ville have gavnet telegiganten. Læs her TDC’s reaktion på den forpurrede fusion.

Margrethe Vestager: Telia-Telenor-fusion ville gå ud over kunderne
EU-kommissær Margrethe Vestager (R) mener, at en fusion af Telia og Telenor ville føre til betydelige konkurrence-problemer.

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”
TeliaSonera og Telenor dropper højst overraskende den stort anlagte fusion. Her fortæller Telia-topchef hvorfor.

“Vi arbejdede benhårdt på fusionen lige til i går – indtil meddelelsen kom”
Interview: Telias administrerende direktør, Søren Abildgaard, arbejdede hårdt på fusionen med Telenor, lige indtil der torsdag kom en meddelelse om, at det hele skulle droppes

TDC vs. Telia & Telenor vs. 3: Her er dit teleselskabs styrker og svagheder i den nye telekrig
ComputerViews: En ny telekrig har meldt sin ankomst, og den handler om alt andet end telefoni. Her er de tre store danske teleselskabers styrker og svagheder.

Nu starter arbejdet: Her er tre helt centrale opgaver for det nye Telia & Telenor
ComputerViews: Tre helt centrale opgaver banker nu på døren hos den nyudnævnte topledelse i den telegigant, der skabes med fusionen af Telia og Telenor i Danmark

Mobilselskabet 3 vil have danske konkurrenters kunder efter fusion: “Ellers kan vi ikke konkurrere”
Mobilselskabet 3 forlanger, at myndighederne kompenserer med konkurrenternes kunder, hvis Telia og Telenor fusionerer. Ellers mister selskabet totalt konkurrencekraften i Danmark, mener topchef.

Derfor kan en tele-fusion føre til højere mobilpriser for kunderne
Fusioner af teleselskaber er langt fra altid en god idé, hvis man skal fremtidssikre priskonkurrencen og innovationen på markedet.

TDC-boss om Telia/Telenor-fusion: Vi tager det meget alvorligt
Den kommende fusion af Telia og Telenor skaber en ny kæmpe-konkurrent til TDC. Det kan både blive en udfordring og en mulighed for TDC, der kæmper med at stoppe en alvorlig kundeflugt.

3-direktør efter Telia-Telenor-fusion: Vi er skræmt af situationen
Interview: Hos teleselskabet 3 er man skræmt over, at det danske mobilmarked med fusionen mellem Telia og Telenor er præget af to kæmpe selskaber. Alligevel finder 3-direktøren også lyspunkter i fusionen.

Konsekvens af Telia-Telenor-fusion: Slut med vildt pris-ræs på dansk telemarked
Fusionen mellem Telia og Telenor kan få konsekvenser for dig, også selv om du har abonnement hos et helt andet selskab.

Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC
ComputerViews: En ny dansk telegigant bliver født med sammensmeltningen af Telia og Telenor. Det er TDC, der først og fremmest skal forholde sig til en ny virkelighed.

Selv om deadline for indberetning af 255.000 danske virksomheders selvangivelser i sidste uge blev udskudt som følge af it-driftsforstyrrelser, er Skats fagdirektør for forretningsudvikling, Richard Hanlov, en stolt mand.

For trods kritik fra blandt andre revisorbrancheforeningen FSR – danske revisorer om lange ventetider, systemnedbrud og mistede data i indtastninger af kladder mener Richard Hanlov, at Skats spritnye DIAS-system (digitalisering af selskabsskatten) klarede sidste uges stormløb med bravour.

Også selv om systemet i sidste uge samlet har været nede i nogle timer, hvor det ikke kunne bruges.

“Vi har ingen fejl i systemet, men det er klart, at det kan opleves langsomt, når det skal håndtere 20.000 selvangivelser om dagen. Det er også derfor, vi har udskudt deadlinen med seks dage, hvilket er langt længere end de timer, hvor systemet har været nede,” siger Richard Hanlov til Computerworld.

“I betragtning af, at vi har sat strøm til selskabsskatten, hvilket er noget af den mest komplekse lovgivning, er det gået ret godt med kun tre procent support-opringninger. Derfor er jeg mega-stolt,” tilføjer han.

Et spil i gang
Richard Hanlov stiller sig en kende uforstående over for den vedvarende kritik fra blandt andet flere revisorer, som han mener, går til pressen med en sag, hvor de måske burde have gået til Richard Hanlov med deres problemer.

“Der er et spil i gang, hvor revisorerne ønsker at få udskudt deadlines, så de har mere tid til indberetningerne. At der har været 455 klager fra revisorerne vedrørende system-fejl, lever jeg fint med, når man tager i betragtning, at vi har håndteret 255.000 selskabers selvangivelser,” siger han.

Samtidig erkender Skats fagdirektør for forretningsudviklingen, at hvis/når systemet opleves som værende langsomt, er det en reel problemstilling, som Skat skal tage hånd om.

“Vi har haft åbent for indberetninger siden 1. maj, så det er selvfølgelig uheldigt, at alle kommer og skal indberette i sidste øjeblik. Samtidig er vi som et statsligt monopol forpligtet til at yde en rigtig god service, og derfor er jeg ked af, at virksomhederne har oplevet problemer,” lyder det fra Richard Hanlov.

Arbejder på DIAS 2
Han fortæller, at Skat forsøger at imødekomme kritikken med flere tiltag.

Konkret skal DIAS videreudvikles, så der blandt andet kommer eksportmulighed fra selskabernes regnskabssystemer til Skats systemer, så selskaberne ikke skal indtaste de samme oplysninger flere gange i forskellige systemer.

“Vi arbejder desuden på en business-to-business-løsning, hvor virksomhederne kan indhente oplysninger fra tredjepart, som vi kender det hos borgernes selvangivelser, hvor de fleste felter er udfyldte på forhånd,” fortæller Richard Hanlov.

Disse opdateringer til det såkaldte DIAS 2 kan forventes at være på plads til næste års indberetninger.

Læs også: 
It-bøvl får Skat til at udskyde vigtig deadline for tusindvis af danske virksomheder

Voldsomt tryk på Skat: Spritnye it-systemer skal klare to benhårde deadlines

I 2002 blev Erik Damgaard en af Danmarks rigeste mænd, og hans arbejde som it-mand og programmør opnåede i samme moment den ultimative anderkendelse:
Hans kode blev opkøbt af verdens mægtigste it-firma, Microsoft.

Der var gået 18 succesfyldte år efter, at de unge Damgaard-brødre fik en god idé i faderens kælder, til at de kunne indkassere mere end en milliard kroner hver, da Microsoft hev muldvarpen frem og købte deres livsværk.

Salget af Navision, og de mange penge, der fulgte med, blev dog samtidig en billet ud af it-branchen og i snart et årti, har Erik Damgaard kun set på fra sidelinjen.

Men nu er han vendt helt tilbage som programmør og udvikler af et nyt regnskabsprogram, der er døbt Uniconta.

Jeg møder ham på en solrig tirsdag formiddag på en kaffebar i det indre København, hvor han dukker op i en afslappet blå T-shirt, der afslører en diskret tatovering på indersiden af armen og med et stort smil på læben.

Så snart kaffekopperne er sat på bordet, kan jeg selvfølgelig ikke dy mig for at spørge ham om, hvordan det er at vende tilbage til rødderne efter så mange år udenfor de it-baserede økonomisystemers verden.

“Jeg har virkelig savnet den enorme glæde, der er ved at udvikle og se resultaterne i det tekniske arbejde. Men jeg elsker også at vise resultaterne frem for andre: Der er som en kunstner, der først maler et billede i sit atelier og siden viser det frem på et galleri,” fortæller han.

“Det er også lidt et flashback til fortiden. Jeg har allerede besøgt en masse gamle forhandlere og kunder. Og det er også dét, jeg godt kan lide ved at bygge økonomisystemer. Jeg møder virksomhedsledere, direktører og it-folk, der skal have løst konkrete udfordringer i samarbejde. Det er fedt.”

Nyt syn fra sidelinjen
Har du også lært noget af at se til fra sidelinjen?

“Pausen har gjort, at jeg ikke har været bundet af noget program, gammel kode eller en speciel tankegang. På den måde har det givet klarhed og et nyt overblik over forretningsmulighederne.”

Men det er vel også en helt anden verden du vender tilbage til? Teknologien har rykket sig meget på ti år.

“Det er en helt andet it-verden med mobile som førstevalg og med fokus på services. Det er også blevet meget mere effektivt at være programmør i dag. I Damgaard-tiden handlede det om at gøre koden længere og længere, hvilket gjorde systemet endnu mere proprietær, sådan er det slet ikke mere.”

Hvor har du brugt den viden, som du opbyggede i 80erne og 90erne?

“Haha. Mange steder. Vi opfandt eksempelvis tillægstabeller, der gav mulighed for, at en kunde kunne hente sine egne tilretninger i programmet. Standardprogrammet startede og hentede efterfølgende mandens tilretninger. Den model blev skrinlagt i 1991 da vi kom med Concorde XAL, men den model passer perfekt til skyen. Det er bare et eksempel.”

Dit midlertidige farvel til it-branchen startede et par år efter, at du og din bror solgte til Microsoft. I fik begge topjobs i virksomheden, men kun for en stund. Var I ikke uhyre omsværmede af andre virksomheder efter det salg?

“Nej, egentlig ikke. Der var mange, der gerne vil have os med i små-projekter, men jeg havde faktisk mest lyst til at lave økonomisystemer igen,” fortæller han.

Ville købe C5 tilbage
Erik Damgaard er hjernen bag ideerne i økonomistyrings-systemet Concorde, som Damgaard-brødrene lancerede i 1986, og som blev videreudviklet til Danmarks mest udbredte økonomistyringssystem til mindre virksomheder, C5.

Kærligheden til den kode rustede aldrig i hans hjerte.

“Da jeg kom hjem fra Seattle, forsøgte jeg at købe C5-programmet tilbage. Jeg savnede udviklingsarbejdet, og så savnede jeg at have et firma. Det var sådan set lidt komisk, at jeg ville købe noget af den software tilbage, som vi solgte to år tidligere,” fortæller grinende.

Følelsen efter salget var nok en tyk tegnebog i baglommen, men det var også et antiklimaks.

“Det var en tom fornemmelse. Vi var jo en virksomhed, hvor tingene gik godt. Vi var allerede før salget børsnoterede, og havde en solid omsætning på halvanden milliard kroner og 400 millioner i overskud, så var sådan set rige.”

“Vi blev nok smigret over tilbuddet fra Microsoft, og så var der selvfølgelig en forpligtigelse over for vores aktionærer. Når der kommer et pænt overbud i forhold til kursen, så er det naturligt at sælge, men der var ikke et ønske fra vores side.”

Bagefter stod de to brødre så tilbage med endnu flere penge – men uden et firma.

“Derfor forsøgte jeg at købe C5 tilbage. Det var et lille dansk program, og det havde været perfekt projekt for mig. Men Microsoft sagde desværre nej.”

Efter Erik Damgaards farvel til Microsoft tog hans liv en anden drejning.

“Jeg stod tilbage med et tom fornemmelse og vidste ikke, hvad jeg skulle lave. Jeg vidste ikke, hvor min plads i it-verdenen skulle genfindes, og så røg jeg ud af branchen.”

Tilbage til udgangspunktet
I det forgangne år har Erik Damgaard og en række af hans gamle kollegaer fra Damgaard Data igen fundet sammen om et it-projekt.

Hvad er det helt præcist, I har gang i?

“Det er faktisk det samme som i gamle dage, men i et nyt firma, New Online Systems. Vi har udviklet et nyt økonomisystem. Koden får vi skrevet i Ukraine og Indien, det virker ret godt. I dag kan man dele viden og holde videomøder via nettet, så de fire indiske medarbejdere kunne lige så godt sidde på kontoret ved siden af.”

I Damgaard Data var du teknikeren og udvikleren. Er du stadig det?

“Ja, jeg har et helt livs erfaring med at bygge store systemer og skalerbare systemer. I dag er den verden dog noget anderledes. Virksomhederne vil ikke have store og tunge proprietære it-løsninger. De moderne it-systemer er små, lette og skalerbare,” fortæller han.

“Udfordringen er at bygge en løsning, der ser enkel ud for brugeren, men stadig kan udvikles, tilrettes og fyldes med funktioner.”

Axapta-tankegangen vender tilbage
Hvordan vil du beskrive programmet?

“Det er bygget ud fra Axapta-tankegangen. Selve arkitekturen minder om Axapta, men det er defineret som et mindre system, og så er det lagt ud i skyen.”

Efter Microsoft har udfaset den originale udgave af C5 – som Erik Damgaard ikke fik lov til at købe – øjner han nu en åbning i markedet til sit eget system.

“Løsningen passer ned i det segment, der tidligere blev udfyldt af den oprindelige C5 til de små danske virksomheder. Men mit mål er desuden skalerbarhed, så virksomheden og programmet kan vokse sammen, uden man behøver at skifte til en Microsoft-løsning, bare fordi man vokser lidt.”

Hvordan er forretningsmodellen, hvad skal i tjene penge på?

“I gamle dage var der et forhandlerled, der tilpassede en løsning til den enkelte kunde. Fed model, men ulempen er, at alle får en specialløsning. Samtidig gav modellen et sandt opgraderingshelvede. I stedet vil vi levere en standardløsning, som kunden kan bruge direkte eller få bygget en tillægsløsning gennem en forhandler. Vi stiller de nødvendige udviklingsværktøjer gratis til rådighed for forhandlerne, som til gengæld betaler for min service i skyen,” fortæller han.

Har du bygget et forhandlernet?

“Det tager lidt tid. Men der arbejdes på sagen.”

Hvornår er løsningen kørerklar?

Den er i luften nu, og de første kunder er på, men vi er ikke startet med de store annoncer eller markedsføring. Nu skal vi lige have de første 100 til at afprøve systemet og give feedback. Det er også gratis resten af året, men efter nytår vil det koste penge.”

Hvordan finansierer du projektet?

“Det gør jeg selv.”

Bliver det et nyt Damgaard-eventyr igen?

“Haha, næppe. Det tog 25 år at bygge Damgaard, så med lidt held kan jeg lige nå det, inden jeg bliver 80 år. Vi starter i det små og udvikler os stille og roligt. Men vi har da ambitioner. Programmet er oversat til 18 forskellige sprog, og det er skalerbart. Så nu går vi i gang i Danmark, Norge og Spanien. Senere ser vi mod Tyskland.”

Erik Damgaard udvikler igen økonomisystemer.

Cirklen er sluttet, hvor den begyndte.