Daily Archives: September 3, 2015

Lyd er ikke længere noget, som man bare sætter sig og lytter til.

I stedet bruger vi musikken, som var det et møbel: Lyden skal udfylde rummet, og højttalerne skal give den bedste lyd, uanset om man sidder i sofaen, ved spisebordet eller er i køkkenet.

Det er blandt andet derfor, at der i den seneste årrække har været et stort paradigmeskift fra de store gulvhøjttalere, som ofte er det første, der ryger, når din kæreste flytter ind til fordel for mere mobile højttalere.

B&O Play, Bang & Olufsens søsterselskab rettet mod det yngre publikum, kommer nu med BeoPlay A6.

Det er en trådløs højttaler til den generation, som ikke ejer et anlæg, men som i stedet blot vil forbinde sin mobil, hvorefter musikken flyder.

Derfor understøtter A6 også de fleste streamingstandarder (dog ikke Spotify Connect).

Foto: B&O Play

Den buede form. Foto: B&O Play

Knapperne på A6 er ren touch. Foto: B&O Play

Buet form spreder lyden
Mens B&O Play lover en fyldig og ambient lyd fra A6, så har B&O’s produkter i høj grad også handlet om design. A6 er designet af den danske designer Jakob Wagner, som blandt andet også har designet B&O H8 og produkter fra Stelton.

“Jeg har egentlig designet BeoPlay A6 på samme måde, som når jeg designer et møbel. Her er det dog lyden og interaktionen, der har bestemt formen. Den intuitive, men også overraskende form spiller altid hen-imod-dig, uanset hvor du er, og derfor får man et mere intimt forhold til sin BeoPlay A6 end til et konventionelt musiksystem,” forklarer Jakob Wagner.

Buen er lavet, så fire af de fem indbyggede højttalere kan spille ud i hele rummet, mens den sidste fuldtoneenhed er rettet bagud. A6 er dækket af stof fra Kvadrat, et firma inden for designtekstiler.

Har du ligeledes allerede et andet B&O Play eller Bang & Olufsen-produkt, som understøtter B&O Multiroom, så kan A6 tilsluttes dette. Det er for eksempel B&O Plays A9.

BeoPlay A6 kommer i handlen fra midt i oktober til en pris på 7.499 kroner, og Computerworld kommer med en test inden da. 

Læs også: Test: Stilsikre danske Bluetooth-højtttalere giver rigtig flot lyd

Microsoft har siden Satya Nadella overtog ledelsen støt afblæst stort set alle de traditionelle ‘krige,’ som selskabets ellers gennem mange år har udkæmpet med en lang række forskellige udfordrere.

Tidligere på ugen sluttede selskabet fred med en af de mest ihærdige udfordrere, nemlig VMware, der i mange år har været blandt Microsofts ærkefjender på det stadigt voksende virtualiserings-område, som spiller en central rolle i den cloud-centrerede verden, som vi er ved at bevæge os over i.

Det vakte således en del opsigt, da vice president i Microsoft, Jim Alkove, tirsdag pludselig entrede scenen på VMware store årlige konference, der i disse dage løber af stablen i San Francisco.

Her stillede han sig op sammen med chefer fra VMware for at fortælle om nye features i Microsofts Windows 10, og den nye såkaldte ‘Project A2′-løsning, der er et applikations-værktøj, som bygger på værktøjer i Windows 10.

Ifølge VMware-topchef Sanjay Poonen har selskaberne siden Satya Nadella overtog ledelsen i Microsoft arbejdet tættere og tættere sammen.

Fjendskabet – med Microsofts Hyper-V på den ene side og VMwares V-sphere på den anden – går ellers langt tilbage – faktisk nok helt tilbage til grundlæggelsen af VMware i slutningen af 1990′erne.

Dengang buldrede VMware ind på markedet med selskabets virtualiserings-løsning, som gør det muligt at køre mange forskellige styresystemer og applikationer på en enkelt server.

Løsningen ramte plet i markedet straks i en grad, der bekymrede Microsoft, som frygtede for salget af Windows Servers. Modsvaret blev, at Microsoft lancerede sin egen virtualiseringsløsning.

De to løsninger har været nærmest dominerende i deres indbyrdes strid på markedet for solide virtualiserings-løsninger, hvor VMware generelt er kendt for at køre meget stabilt og for at have god support. Til gengæld er Microsofts Hyper-v løsning billigere.

“Det er meget tydeligt, at Satya [Nadella, Microsofts topchef, Red] er ved at transformere Microsoft over mod større åbenhed,” lyder det fra Sanjay Poonen.

Han sammenlignede tilstedeværelsen af Jim Alkove på VMworld med dengang, hvor den amerikansk præsident Ronald Reagan indledte samarbejde med Ruslands Mikhail Gorbatjov som afslutning på den kolde krig.

“Du er nok den høje Reagan. Så er jeg den indiske version af Gorbatjov,” sagde Sanjay Poonen fra scenen til Microsoft-manden.

Markant udvikling
Udviklingen alene fra sidste år har da også været markant.

Da VMworld blev afviklet i 2014 reagerede Microsoft med en række ret markante udfald mod selskabet og alle dets fejl.

I år har piben fået en helt anden lyd. Og grunden er ganske klar: Microsoft vil ud på alle kanaler, hvor brugerne er.

Selskabet har under Satya Nadella helt skiftet strategi fra at være centreret om at fremme Windows til i stedet at handle om at få sluset brugerne over i Microsofts nye, cloudbaserede økosystem.

Det betyder, at Microsoft vil ud, hvor brugerne er.

Den strategi har i de seneste par år ført til en række opsigtsvækkende alliancer med tidligere rivaler og ærkefjender, som Microsoft har investeret mange ressourcer i at få ned med nakken.

De tæller blandt andet Salesforce, Apple, Dropbox og Google ligesom topchef Satya Nadella har erklæret sin kærlighed til hele open source-verdenen, efter store Linux-løsninger som Hadoop, Cores OS og Cloudera blev indlemmet i Microsofts cloud-tjeneste Azure – som i øvrigt også understøtter løsninger fra IBM og Oracle.

Nu er turen altså kommet til VMware, der til gengæld godt kan se fordele i et tættere samarbejde med mægtige Microsoft med de mange kanaler ud til kunderne.

VMwares CEO, Pat Gelsinger, sagde fornylig, at VMware er i fuld gang med at omlægge forretningen fra – som i dag – at være baseret på et enkelt ‘rock-stjerne’-produkt og over mod flere forskellige produkter med vægt i den mobile verden.

Læs også:
[b]
Ny kæmpeaftale: Derfor går Dropbox nu pludselig sammen med Microsoft

Microsoft i kovending: Lancerer kæmpeprogram til iPad

Her er planen med Microsoft & Salesforce – derfor går de sammen

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Gratis Office til Android på vej: Microsoft søger Android-brugere til beta-test

Er Microsoft på vej til at gøre hele Windows open source?

Microsoft: Vi er åbne for alting og er villige til at gøre alt for at vinde i markedet igen.

Microsoft: Vi elsker Linux – indlemmer Linux i stor stil[/b]

Konsulentvirksomhed er i øjeblikket et gyldent forretningsområde at satse på i Danmark.

I hvert fald hvis man tager udgangspunkt i udviklingen hos de større konsulenthuse/rådgivningsfirmaer, der er med i Computerworlds årlige Top 100-undersøgelse.

Læs også: Top 100: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

Virksomhederne Accenture, Capgemini Sogeti, Devoteam Consulting, PA Consulting, Netcompany IT and Business Consulting, Visma Consulting og Rambøll Management Consulting har samlet set masser af grund til at lade champagnepropperne springe.

Listen består af syv større virksomheder, der alle er konsultentvirksomheder, men dog med forskellige fokusområder: Fra de rene rådgivningsydelser til konsulentydelser inden for softwareudvikling og systemintegration.

Udviklingen hos de syv selskaber samlet set
Uanset forskellighederne er det interessant at se den udvikling, der har fundet sted hos virksomhederne fra forrige årsregnskab til seneste årsregnskab. Eksempelvis er selskabernes samlede resultat før skat steget med hele 48 procent.

Det er værd at bemærke, at denne vækst i resultaterne er sket, selvom antallet af ansatte i samme periode kun er steget med fire procent.

Omsætning forrige regnskab: 2.838 millioner kroner.
Omsætning seneste regnskab: 3.151 millioner kroner.
Forskel: +11 procent.

Resultat før skat forrige regnskab: 225 millioner kroner.
Resultat før skat seneste regnskab: 334 millioner kroner.
Forskel: +48 procent.

Antal ansatte forrige regnskab: 1.810.
Antal ansatte seneste regnskab: 1.887.
Forskel: +4 procent.

Og det er ikke de eneste interessante oplysninger, der træder frem, når man ser nærmere på selskabernes seneste årsregnskaber:

- Fem af syv virksomheder har øget omsætningen.
- Fire af syv har øget resultatet før skat.
- Ingen selskaber giver underskud i det seneste regnskab.

Disse virksomheder vokser mest
Samtidig er det dog vigtig at holde sig for øje, at den samlede vækst hos selskaberne naturligvis dækker over, at nogle klarer sig bedre end andre.

Kigger vi på væksten i resultat før skat kan Netcompany eksempelvis fremhæves.

Virksomheden er gået fra et overskud på 77 millioner kroner til et overskud på 148 millioner kroner før skat – altså stort set en fordobling på et enkelt år.

I den modsatte ende finder vi Rambøll Management Consulting, der er gået fra et resultat før skat på 33 millioner kroner i 2013 til et resultat på 18 millioner i 2014 – altså næsten en halvering.

Hele overblikket over de syv selskaber
Her er hele overblikket over de syv selskabers udvikling fra forrige til seneste årsregnskab:

Accenture:
Omsætning 12/13: 1.274 millioner kroner.
Omsætning 13/14: 1.358 millioner kroner.

Resultat før skat 12/13: 109 millioner kroner.
Resultat før skat 13/14: 100 millioner kroner.

Antal ansatte 12/13: 477.
Antal ansatte 13/14: 468.

Capgemini Sogeti:
Omsætning 13: 268 millioner kroner.
Omsætning 14: 309 millioner kroner.

Resultat før skat 13: -31 millioner kroner.
Resultat før skat 14: 10 millioner kroner.

Antal ansatte 13: 273.
Antal ansatte 14: 267.

Devoteam Consulting:
Omsætning 13: 141 millioner kroner.
Omsætning 14: 128 millioner kroner.

Resultat før skat 13: 6,7 millioner kroner.
Resultat før skat 14: 4 millioner kroner.

Antal ansatte 13: 106.
Antal ansatte 14: 88.

PA Consulting:
Omsætning 13: 235 millioner kroner.
Omsætning 14: 258 millioner kroner.

Resultat før skat 13: 8,9 millioner kroner.
Resultat før skat 14: 31 millioner kroner.

Antal ansatte 13: 193.
Antal ansatte 14: 174.

Netcompany IT and Business Consulting:
Omsætning 13: 460 millioner kroner.
Omsætning 14: 629 millioner kroner.

Resultat før skat 13: 77 millioner kroner.
Resultat før skat 14: 148 millioner kroner.

Antal ansatte 13: 366.
Antal ansatte 14: 468.

Visma Consulting:
Omsætning 13: 165 millioner kroner.
Omsætning 14: 191 millioner kroner.

Resultat før skat 13: 21 millioner kroner.
Resultat før skat 14: 23 millioner kroner.

Antal ansatte 13: 116.
Antal ansatte 14: 125.

Rambøll Management Consulting:
Omsætning 13: 295 millioner kroner.
Omsætning 14: 278 millioner kroner.

Resultat før skat 13: 33 millioner kroner.
Resultat før skat 14: 18 millioner kroner.

Antal ansatte 13: 279.
Antal ansatte 14: 297.

Læs også:

Top 100: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

Sådan er Top 100-virksomhederne placeret i kategorier

Det danskudviklede spil ‘Playing History 2 – Slave Trade’ målrettet børn og unge fra det danske spil-firma Serious Games Interactive er i de seneste dage blevet stærkt kritiseret for at være racistisk.

Hovedårsagen til kritikken er, at en del af spillet er udformet som det hyperpopulære spil Tetris, hvor spillerne skal stable sorte slaver oven på hinanden i et skibs lastrum.

Den passage på 15 sekunder i det to timer lange spil har udløst en sand shitstorm på medier over hele verden og på sociale medier som Twitter.

Det kan du læse mere om her: Dansk spil-firma havnet i international shit-storm over ‘slave-Tetris’

Her tweeter flere folk rasende beskeder og kræver spillet fjernet fra spil-platformen Steam, hvor det to år gamle spil i sidste uge blev uploadet til.

Også det danske spilfirmas direktør, Simon Egenfeldts, private telefonnummer er blevet delt heftigt, hvorefter han er blevet kontaktet med beskeder om, at han er en luder, racist og det, der er værre.

Vi er ikke racister
“Indtil videre har jeg ikke modtaget dødstrusler, men kritikken er for hovedparten enormt ensidig. Spillet hedder noget med slavehandel, og så tror folk automatisk, at vi hylder slavehandlen, og at man er slavehandler,” siger Simon Egenfeldt til Computerworld.

Kritikkerne mener, at et af de værste kapitler i historien ikke skal serveres som et underholdende undervisningsspil. Har I ønsket at gøre slavehandlen til underholdning?

“Nej, naturligvis ikke. De sociale medier har vist sig at være et pøbelvælde, hvor folk har en masse automat-reaktioner. Nu bliver vi så taget til indtægt for en masse holdninger, som vi slet ikke har. Blandt andet skulle vi være racister, hvilket vi på ingen måde er,” siger Simon Egenfeldt.

“Med læringsspillet har vi valgt at sætte fokus på slavehandlen, ligesom vi tidligere har sat fokus på Israel-Palæstina-konflikten og børnearbejdere i Bangladesh’ kummerlige vilkår. Spil er mere end underholdning, og den agenda har jeg arbejdet med i mere end 20 år.”

Hvordan kan du overbevise folk om, at I ikke er racister?

“Det er meget svært, fordi vi jo bliver portrætteret som dumme, hvide danskere, og så ved vi åbenbart intet om emnet. Kritikkerne hæfter sig blandt andet ved, at vi portrætterer sorte med store øjne, men alle i spillet – også de hvide slavehandlere – har jo store øjne.”

“Det ville være rart, hvis nogen med reel viden om området ville stå frem, men de er nok også bange for at blive udsat for kritik, hvis de skulle tale om emnet. Kritikken på sociale medier er ret overfladisk, og folk er trigger-happy uden at sætte sig ordentligt ind i tingene,” siger Simon Egenfeldt.

Det handler om engagement
Hvad har formålet egentlig været at udvikle et spil om slavehandlen, som er et meget ømtåleligt emne i især USA?

“Folk mener jo, at vi trivialiserer emnet, når vi laver et spil om slavehandel og gør det til underholdning. Men vi ønsker derimod, at folk forstår, at slavehandlerne rent faktisk behandlede mennesker som klodser, og det har vi vist i spillet.”

Nu har I så fjernet den 15 sekunder lange sekvens med Tetris-delen. Er det ikke et knæfald for kritikkerne?

“Jo, det er det afgjort, men vi har fjernet den del, fordi det distraherede, og fordi det ikke var vigtigt for hele formålet med at udvikle spillet, hvor man skulle forstå mekanismerne omkring slavehandel indefra. Det var også vigtigt for os at vise, at vi gerne ville indgå i en dialog, og ikke være ufleksible på noget, der betød meget for nogle mennesker.”

“Jeg har blandt andet selv prøvet at spille et voldtægtsspil på nettet, der også vil sætte fokus på et ømtåleligt emne indefra. Jeg kunne simpelthen ikke holde ud at spille det, fordi det virkede så stærkt. Meget stærkere end blot at læse om det.”

“Tidligere er der lavet andre læringsspil om slaveriet, og der er udviklerne også blevet svinet til. Jeg troede bare, at vi var kommet videre end blot at se spil som underholdning. Film som Schindler’s List er jo heller ikke underholdning, men den engagerer jo folk og fortæller en vigtig historie, som kan lære eftertiden vigtige ting.”

Hvad med holocaust og Pac-man?
Er der overhovedet grænser for, hvor langt man kan gå med undervisningsspil – kunne man eksempelvis forestille sig Holocaust vist i eksempelvis et Pac-man-lignende gameplay?

“Jeg kan ikke umiddelbart se, at et Pac-man-spil ville have nogen læringspointe. Og ingen har gjort det, fordi de nok ved, at de uanset hvad, ville havne i en lignende shitstorm, som vi lige nu befinder os i.”

“Nogen kunne lave et spil om en jøde i en KZ-lejr, der var fanget som nazisternes slave og eksempelvis skulle sortere tænder med guld i, kunne man jo godt tvinge folk til at engagere sig i emnet og give dem en forståelse af denne tragiske og vanskelige situation.”

Danmark er jo blandt andet kendt og berygtet ude i den store verden for Muhammed-tegningerne. Er der også en grad af ytringsfrihed for dig i at kunne udvikle spil, der sætter tunge emner til debat?

“Ja og nej, det handler også et eller andet sted om ytringsfrihed, men jeg synes ikke, at det kan sammenlignes med Muhammedtegningerne, som var satire.”

“Spillet handler om læring. Vi har lavet et spil om slaveri, som nogle folk burde være for oplyste til per automatik at kritisere  - især fordi de ikke har sat sig ind i emnet og selv har prøvet at spille det.”

Vil kritikken få nogle konsekvenser for spillet og jeres måde at udvikle spil på fremadrettet?

“Allerede inden spillet blev udviklet, har vi truffet et strategisk valg om ikke at lave egen-udviklede læringsspil længere om sociale emner til skolemarkedet.”

Læs også:
Dansk spil-firma havnet i international shit-storm over ‘slave-Tetris’

De danske virksomheder og offentlige institutioner har for længst taget cloud-løsninger som Microsofts Office 365 og Salesforce til sig.

Selv om Europa fortsat er noget bagud med cloud i forhold til USA, er der fuld fart på udviklingen.

Det skyldes først og fremmest, at it-giganter som Microsoft, IBM, Amazon, Apple og Google investerer massivt i at opbygge europæiske cloud-datacentre og i at udvikle nye løsninger.

Men der eksisterer også en hel underskov af større og mindre lokale cloud-leverandører, der har stadig mere at byde på.  

Velkommen til næste fase
Vi har bevæget os videre fra den spæde start på cloud-markedet, hvor det handlede om eksempelvis at køre mail-løsningen fra skyen over til, at det nu også handler om, at tungere forretningssystemer og hele infrastrukturen skal leveres som en service.

Der er dog fortsat mange virksomheder, der vælger at satse på en kombination af lokale installationer og cloud-løsninger, og markedet for hybride cloud-løsninger er da også et område, der fortsat udviklier sig. Det fremgår eksempelvis af Gartners seneste hype cycle – se den her.

I takt med at cloud-investeringerne intensiveres, og stadig mere kritiske applikationer og løsninger leveres som services, rejser der sig dog også stadig flere spørgsmål om, hvordan kontrakterne skal se ud, før man kan være tilfreds som kunde.

Mulighederne med cloud er efterhånden ubegrænsede, men man tager fejl, hvis man dermed tror, at arbejdet med at sikre it-driften og -udviklingen i virksomheden bliver mindre.

Det skifter bare karakter for dig som it-ansvarlig.

Download gratis whitepaper
Computerworld har skrevet en stribe artikler, der fokuserer på nogle af udfordringerne og hjælper dig med at håndtere dem.

Du kan læse artiklerne ved at downloade et gratis whitepaper herunder.

Download whitepaper her.

Læs blandt andet om:

- Danmark humper langt efter Europa i cloud-brug
- Slet ikke slut med boomet: Cloud-markedet vokser hastigt
- Fra traditionel software til cloud: Derfor er skiftet så svært
- Så dyrt er det at holde liv i egen software
- Her er eksperternes 10 gode råd om cloud-aftaler
- Oracles store cloud-satsning: Har selskabet en chance eller er toget kørt?

Download whitepaper her.

Jeg havde skoldkopper som fem-årig, mit BMI er 26, og jeg har fået penicillin for nylig.

Jeg tænker at mine og mange andres sundhedsdata kan doneres til forskningsformål, så også data – på samme måde som blod og organer – kan være med til at redde liv, helbrede eller bare gøre livet bedre for dem, der har brug for det.

I min optik er datadonation præcis det samme som organdonation og bloddonation.

Organdonation hjælper godt nok kun efter min død, men datadonation (og bloddonation) kan hjælpe allerede i dag og i morgen. Det er en rar tanke.

Love og regler er ikke kun til gavn
I Danmark og i EU har vi en række love og regler, som beskytter mig – borgeren – imod, at mine data bliver misbrugt. Det er jeg glad for.

Desværre bliver de samme love og regler brugt som begrundelse for, at stort set ingen data kan deles.

Jeg er fortaler for at åbne for muligheden, så jeg og andre kan dele flere data. Anonymt selvfølgelig, for mit navn og min identitet er ikke det interessante her.

Men alle data om mit liv, min sundhedstilstand, mine sygdomsforløb, medicinering, hospitalsindlæggelser og meget mere er.

Alle de data, som forskere, sundhedspersonale og andre kan bruge til at helbrede og redde andres liv. Alle de data, som jeg kan give og dermed direkte være med til at hjælpe andre. Igen – det er en rar tanke.

I en nylig undersøgelse udarbejdet af Dansk Erhverv svarer hele 75 procent af danskerne, at de gerne vil dele deres personlige sundhedsdata, hvis det for eksempel bruges til sundshedsforskning.

Sygdomsforløb kan forbedres
I disse år taler vi meget om at klassificere sygdomme og behandlinger i forløb. Jo mere viden vi har om hver enkelt sygdom og effekterne af behandling, des hurtigere, mere effektivt kan vi behandle. Og endda med bedre resultater oven i.

Alle involverede – borgere (patienter), sundhedspersonale, pårørende med flere. – vil have gavn af bedre viden og flere data til at understøtte indsatsen.

Datadonation vil give langt flere data til rådighed med det samme, så vi kontinuerligt kan opdateret og forbedre behandlingen. Allerede i morgen og ikke først om mange år efter langvarige forskningsforløb baseret på de begrænsede data, der i dag er til rådighed.

Livsnødvendige sammenligninger kræver data
En vigtig del af et sygdoms- og behandlingsforløb er muligheden for at anvende it-løsninger, muliggøre opsamling og præsentation af data, og bruge alarm- og adviseringsfunktioner.

Går forløbet godt? Er måledata som forventet? Er der komplikationer? Hvad er næste fase for patienten?

Svar på disse og mange andre spørgsmål kan vi give patienten, sundhedspersonalet og de pårørende, hvis vi har data fra andre patientforløb, som vi kan sammenligne med. En sammenligning, som skal ske nu og her, og som derfor kræver adgang til data fra forskning, tilsvarende sygdomsforløb fra andre patienter med mere.

Uden adgang til data fra mine og mange andre patienters forløb kan vi ikke foretage de livsnødvendige sammenligninger på tværs af patienter og dermed hurtigt reagere, hvis noget ikke forløber som planlagt. Vi kan reagere med det samme og ikke først ved næste kontrolbesøg hos lægen.

Hvordan kan det så gøres i praksis?
Alle mine sundhedsdata er allerede registreret i en lang række it-systemer. Mange data er samlet på www.sundhed.dk eller i andre sammenhænge.

Jeg kan givetvis supplere med flere data, hvis jeg vil. Daglige, ugentlige eller månedlige målinger af blodtryk, hjerterytme, vægt, temperatur, puls og meget mere. Og ikke bare når jeg er syg, men også i rask tilstand.

Mine data må også gerne deles med private aktører. For eksempel Kræftens Bekæmpelse og andre, der efter aftale med relevante myndigheder kan få adgang til at bruge sundhedsdata til endnu bedre forskning.

Der er ikke mangel på data, men der er mangel på lovgivning og praksis, der gør det muligt at sige ja til at dele data.

It-systemerne og dataindsamlingen kan sagtens indrettes på en måde, hvor data deles anonymt. Den del er jeg ikke bekymret for.

Jeg er mere bekymret for, om der kan skabes nok interesse for og opbakning til ideen fra politikere, interesseorganisationer og befolkningen i det hele taget. Lige nu. står knap 900.000 nulevende danskere i donorregisteret. Der er godt 200.000 bloddonorer. Vi har alle taget stilling, og vi er med til at gøre en forskel!

Jeg er for!
Datadonation vil give os alle mulighed for at dele vigtige og nyttige data lige så ofte, som de kan bruges.

Vi kan dele vores data igen og igen, uden at det går noget fra os selv.

Vi har kun én lever og ét hjerte, vi kan donere for at hjælpe andre. Og det først, når vi er døde og ikke længere skal bruge vores organer.

Vores data kan vi donere uendeligt mange gange og stadig leve videre. Mens vi hjælper andre. Det er da en rar tanke!

Sonys nye Xperia Z5 serie må siges at være til de meget seriøse instagrammere.

Den nye Xperia Z5 Premium lægger ud med en 5,5 tommers 4K skærm, der ser ud til at levere et imponerende billede.

Og Xperia Z5 serien er helt klart til de billedglade mobilentusiaster. Skal Sonys CEO Kazuo Hirai tages på ordet, har de tre modeller i Z5 serien Sonys bedste smartphone kamera med evnen til at autofokusere på 0,03 sekund og en ny og forbedret 23 megapixel imagesensor.

Sådan ser Sonys nye flagsskib Xperia Z5 Premium ud.

Flotte men uprøvede funktioner
Kazuo Hirai kan næsten ikke få armene ned, når han taler om de nye telefoner.

“Vi har spurgt kunderne, hvad de vil have,” siger han, og det er tydeligt, at Sonys kunder ikke er de samme som dem, der skal købe Acers nye Predator-spiltelefon.

Læs også: Acer: Fremtiden er Skylake, pc-phones, gamer-telefoner og computere som du selv kan stable

Sonys kunder vil nemlig hellere have taget deres fingeraftryk end sprænge ting i luften.

Z5 serien har nemlig en fingeraftrykslæser i sin powerknap, som fungerer som oplåsningsnøgle for telefonerne.

Det er en fin feature, som det af gode grunde ikke er muligt at teste på de udstillede modeller på IFA. På samme måde må man læne sig op ad sin erfaringsbaserede skepsis, når Hirai lover op til to dages batteri-levetid ved normalt brug af musik og streamingtjenester.

Hvornår og hvor meget?
De to versioner uden 4K skærm, Z5 og Z5 Compact kommer i handlen i oktober og Z5 Premium bliver frigivet i tide til julehandlen i november. Der er indtil videre ikke oplyst en pris på telefonerne.

Den lille danske producent af avanceret udstyr til radiokommunikation Procom er blevet solgt til den amerikanske gigant Amphenol, der har 55.000 medarbejdere verden over og som er noteret på fondbørsen i New York.

Procom beskæftiger omkring 170 medarbejdere, hvoraf de 130 holder til huse i selskabets hovedkvarter i Frederikssund, mens resten sidder i afdelinger i Storbritannien, USA, Sverige, Frankrig og Tyskland.

Fremover vil Procom komme til at udgøre omdrejningspunktet for en helt ny division i Amphenol under navnet Amphenol Private Network, der får Procom-topchef, Peter Thrane Borregaard, i spidsen.

Han købte sig ind som medejer i Procom i 2008, hvor selskabets stiftere, John Svendsen og Jens Volmer Jørgensen, afgav kontrollen.

Peter Borregaard har indtil salget til Amphenol via selskabet Borregaard Business Group ejet 42 procent af holdingsselskabet Mocorp, der ejer Procom.

De resterende 58 procent af selskabet er blevet delt mellem venturefonden Via Venture Partners, medstifter Jens Volmer Jørgensens holding-selskab, Katrik Holding samt en række småaktionærer med Via Venture Partners som den største aktionær.

De scorer nu alle en ganske pæn fortjeneste på handlen.

Prisen ukendt
Peter Borregaard vil ikke fortælle, hvad Amphenol betaler for Procom, men erklærer sig ‘godt tilfreds’ – også på det personlige plan, hvor han ‘absolut ikke skal klage.’

“Procom er blevet solgt til en pris, der er tilfredsstillende nok til, at ejerne ville sælge så hurtigt,” siger han til Computerworld.

- Procom leverer avanceret udstyr til radiokommunikation til blandt andet beredskab, søfart, militær og teleindustrien.

- Produkterne omfatter en række forskellige antenner, basestationer, responders, elektroniske filtre, koblere, combinere og forskellige former for avanceret måleudstyr.

- Mere end 90 procent af selskabets omsætning hentes uden for Danmark.

- Procom har omkring 170 medarbejdere, hvoraf de 130 arbejder i Danmark, mens resten er i USA, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Sverige.

Det sker med henvisning til hovedejeren, venturefonden Via Venture Partners, der vælger at sælge selskabet efter at have været ejer i en for kapitalfonde meget kort periode på blot halvandet år.

Normalt opererer fondene med en tidshorisont på typisk fem-syv år, hvor de får trimmet og justeret virksomhederne til videresalg, hvorefter de tager gevinsten hjem med en såkaldt ‘exit.’

Selv meddeler Via Venture Partners, at Procom trods den korte periode fra investering til exit har været en ‘meget succesfuld investering.”

Stigende omsætning
I løbet af de halvandet år, hvor Via Venture Partner har været hovedaktionær, er Procoms omsætning vokset fra 115 millioner kroner til 160 millioner kroner- blandt andet på grund af opkøbet af britiske Skymasts Antenna i fjor.

Peter Thrane Borregaard fortæller, at hele Procoms vækst bygger på en målrettet indsats, der blev sat i værk i 2008 med fokuseret arbejde på udvikling, produktselektering og salg.

Procom er inde i en ekspansionsfase, der meget vel på sigt ville kunne have forøget selskabets værdi yderligere i den kommende tid, så gevinsten ved et senere salg potentielt ville have været større.

Alligevel har ejerne altså valgt at sælge selskabet nu.

“Vi har aldrig været i tvivl om, at vi skulle videre på et tidspunkt, men man er jo altid i tvivl om, hvorvidt tidspunktet er det rigtige. Det synes vi, at det er nu,” siger Peter Thrane Borregaard om overvejelserne.

‘Fantastisk match’
Ifølge ham har hele Procoms ledelse fra begyndelsen af processen været ‘meget begejstret’ for udsigten til at blive overtaget af Amphenol.

“Det er et helt fantastisk match. Med de kompetencer, der er i Amphenol, får vi en helt unik mulighed for at videre-udvikle vores løsninger,” siger Peter Thrane Borregaard.

Procoms ledelse har ifølge ham været i dialog med Amphenol i et års tid, og Peter Thrane Borregaard fortæller, at især den sidste periode op til handlens indgåelse var en hård proces.

“Procom er jo en lille virksomhed, hvor vi er afhængige af, at dagligdagen kører, så derfor var vi ganske få, der gennemførte den nødvendige due diligence. Det var en hård proces,” siger han.

For direktøren er handlen både glædelig og vemodig.

“Der er jo en vemodighed over, at man ikke længere selv sidder med fingeren 100 procent på beslutningsknappen. Men samtidig er jeg også meget stolt over, at det er lykkedes at bringe virksomheden ind i et setup med så fantastisk en fremtid,” siger han.

Ifølge ham har det i den forudgående dialog med Amphenols folk været afgørende at sikre, at Procom ikke bliver udraderet – heller ikke kulturelt.

“Vi har virkeligt fantastiske medarbejdere, og når man sidder som ejer og direktør, så føler man et stort ansvar for at sikre, at værdierne bliver videreført, og at det hele bliver leveret ordentligt videre, og at det kan køre godt videre,” siger Peter Thrane Borregaard.

“Det er noget, som man udleder af strategier og planer. Men også af den kemi, der er mellem køber og sælger, og den er god,” siger han.

Store vækstplaner
Procoms resultater har i de senere år ligget ret stabilt med et driftsresultat i omegnen af 20 millioner kroner.

Forude venter nu ganske ambitiøse vækstplaner for Procom. Ambitionen er en fordobling af både omsætning og indtjening inden for de kommende fem år som en direkte følge af det nye ejerskab.

“Vi får via Amphenol dels adgang til markeder og kunder på nye markeder, dels får vi nu adgang til nye produkter, som vi kan tilbyde vores kunder i det meget store distributions- og salgsnet, som vi i Procom har bygget op siden 1980,” siger Peter Thrane Borregaard.

Ikke mindst vil Procom via Amphenol få adgang til det meget store nord-amerikanske marked, hvor det danske selskab via et datterselskab i nogle år uden det store held har forsøgt at trænge igennem.

“Men det tror vi, at der bliver basis for nu,” siger Peter Thrane Borregaard.

Han lander selv en ganske pæn milliongevinst på handlen, men har ingen planer om at trække sig ud af selskabet og dagligdagen i hovedkvarteret i Frederikssund.

“Nej, for dælen. Det har jeg slet ingen planer om. Jeg har jo arbejdet så intenst med det her i relativt mange år og holder af det og synes, at det er så spændende. Og nu venter der endda en fantastisk fremtid for selskabet. Så jeg har ingen intentioner om at trække mig,” siger Peter Thrane Borregaard.