Daily Archives: September 9, 2015

I takt med den stigende professionalisering af hacker-markedet er hackerne efterhånden blevet så dygtige og udstyret med så avancerede værktøjer, at de kan bryde ind i hvad som helst. Hvis de altså vil.

Mens værktøjerne og metoderne bliver mere og mere avancerede i den øverste hacker-liga, bliver automatiseringen mere og mere udbredt i den nederste del – altså der, hvor man udsender spam-mails og halv-dumme phishing-mail.

Sikkerhedsselskabet Proofpoint har netop udsendt en halvårs-rapport, der kaster lys over de mest udbredte hacker-metoder lige nu.

Phishing
Proofpoint kan måle sig til en stigning inden for phishing-forsøg af den klassiske slags, hvor afsenderne forsøger at narre modtageren til at klikke på en attachement i en tilsendt e-mail, som så inficerer computeren.

Proofpoint-chef Kevin Epstein siger, at “mennesker har meget kort hukommelse,” og at det derfor er muligt at vende tilbage til denne metode efter en periode på otte-ni år, hvor aktiviteterne på dette område har været lave – ganske enkelt fordi de fleste brugere har været klar over, at de ikke skal klikke på mystiske filer.

Ifølge sikkerhedsselskabet er internet-brugerne i dag primært fokuserede på ikke at klikke på ukendte URL’er.

Ifølge selskabet består de fleste inficerede attachements af en falsk Microsoft Word-fil.

Læs også:

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Hackerne kommer – og du kan næsten intet gøre.

Ineffektiv og gammeldags: Har antivirus overhovedet nogen fremtid?

Stor mangel: Danske virksomheder kommer snart til at mangle denne type it-folk

KMD køber sikkerhedsfirmaet Neupart – her er planen

Målrettet mod udvalgte personer
De pågældende attachements bliver dog ikke sendt til alle, og det er en helt ny udvikling, lyder det fra it-sikkerhedsselskabet.

Højt på listen står brugernes arbejdsmail-adresser, da det her er eksempelvis er muligt at få de inficerede mails og filer til at ligne en firma-relateret henvendelse, som brugerne er mere tilbøjelige til at klikke på.

Ifølge Proofpoint er også timingen vigtigt. Således bliver der sendt klart flest phishing-mails ud tirsdag klokken 10.00, som hackerne har fundet ud af ofte er ugens travleste tidspunkt, hvor medarbejderne derfor er mere tilbøjelige til at klikke på de ting, der kommer ind.

Hackernes robotter søger ofte efter navne og mail-adresser på økonomifolk og finansdirektører på firmaers websites.

Sikkerhedsfirmaet anbefaler derfor, at virksomheder overvejer, om det nu også er nødvendigt at have mailadresser og telefonnumre på finansfolk liggende på deres websites.

Alternativt kan man vælge ikke at indeksere ‘Om XX”-sitet eller at ændre teksten om de enkelte medarbejdere fra at være tekst-baseret til at være grafik-baseret.

Proofpiont kan desuden se, at hackerne i stor stil er begyndt at kravle rundt på professionele sociale foraer som LinkedIn.

Sociale medier
En fremtrædende tendens blandt hackerne er stærkt fokus på de sociale medier, hvor både firmaer og privatpersoner gavmildt deler ud af alverdens nyttige oplysninger om deres vaner, adresser og meget andet.

For hackerne er omdrejningspunktet store begivenheder – som eksempelvis store sports-begivenheder – der kan samle tusindvis af brugere på bestemte sociale sites.

Hackere har således ifølge selskabet forsøgt at plante malware via sociale medie-sites, der er koblet direkte til store begivenheder som Super Bowl, Valetines Day og lignende.

Ifølge selskabet kan den type angreb både skade en organisations brand, ligesom det kan blive en genvej for malware direkte ind på organisationernes egne websites.

Stærkt forhøjet effektivitet
Er der en ting, som går igen, så er det, at hacker-angrebene bliver stærkt specialiserede og målrettede.

Volumen falder, og man ser ikke mange angreb, hvor der bliver skudt med spredehagl til højre og venstre.

I stedet går hackerne efter udvalgte og specialiserede mål, hvilket blot understreger, at hacker-verdenen har gennemgået en professionalisering gennem de seneste år.

Ifølge Proofpoint-chef Kevin Epstein er hackerne kort og godt blevet bedre til at ‘follow the money.’

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre.

“Jeg må dog allerede nu sige, at jeg har svært ved at se, at EFI bliver det bærende element i inddrivelsen i de kommende år,” siger skatteministeren.

Først skulle det stå klar i 2007.

Så blev det udskudt til 2009, men først i 2013 blev der tændt for strømmen.

De tre forsinkelser har ligefrem givet Skats meget udskældte it-system, der opkræver forældet skattegæld hos borgerne, kælenavnet 7-9-13.

Problemerne er dog fortsat efter 2013, og nu er de så slemme, at systemet lukkes ned.

Skat besluttede tirsdag at standse alle automatiserede inddrivelsesskridt via det digitale inddrivelsessystem EFI.

Fejl i inddrivelserne
Det sker på baggrund af, at Skatteministeriet har modtaget en endelig og verificeret delrapport fra Kammeradvokaten omkring legalitetsproblemerne i it-systemet, der skal inddrive gæld fra skyldnere.

Med andre ord er der fejl i inddrivelserne.

På denne baggrund konkluderer Kammeradvokaten, at Skat er forpligtet til straks at indstille al automatisk inddrivelse foretaget af EFI, hvilket Skat har altså gjort.

“Hverken Skat eller jeg som skatteminister kan leve med, at inddrivelsen foregår på et ulovligt grundlag, og derfor er det en nødvendig beslutning at suspendere den automatiserede inddrivelse via EFI,” skriver skatteminister Karsten Lauritzen i en pressemeddelelse.

“Jeg har netop sikret mig, at det analysearbejde, der nu har været i gang siden december sidste år, er færdigt inden udgangen af september. Vi skal inden for få uger have en holdbar fremtidig plan for inddrivelse af gæld til det offentlige.”

Svær fremtid for EFI
Der er sat en undersøgelse i gang, der skal sætte fokus på om fejlene i it-systemet kan rettes.

Herefter skal der så tages endelig stilling til EFI-systemets fremtid, der dog tegner alt andet end lys. 

“Jeg må dog allerede nu sige, at jeg har svært ved at se, at EFI bliver det bærende element i inddrivelsen i de kommende år,” siger skatteministeren.

Læs også:

Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?

Fejl i dansk it-system koster en halv milliard kroner

Vil gerne ses i hjælpen
Graver vi et spadestik dybere, fortæller adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen, der også er ekstern lektor på IT-Universitetet i København, at der er en dobbelthed på spil den konkrete sag med flygtninge.

Dobbeltheden handler om på den ene side at ville hjælpe helt oprigtigt, og på den anden side at sende et politisk signal om ens eget ståsted. 

“I lighed med tidligere tiders demonstrationer vil man gerne bakke op om en sag, men man vil også gerne blive set, mens man bakker sagen op,” fortæller psykologen.

Han peger på, at der nok er et bredt spektrum af folk, der bakker op omkring flygtningene.

Følgeligt kan der også være mange grunde til at opdatere om deres holdninger til flygtningene, hvor flere har skrevet, at de har hjulpet til på vejene.

“Udover at fortælle om sin hjælpsomhed med at give flygtninge et lift eller andet, så sender man et politisk signal, der skal få andre til at agere, simpelthen få dem opad stolen og bidrage til sagen,” siger Anders Colding-Jørgensen til Computerworld.

“Det er da muligt, at nogle, lidt mere beregnende, profilerer deres virksomhed eller deres egen godhed her, men i sidste ende er det handlingerne, der tæller. Og der er i hvert fald ikke noget grimt i at søge likes og anerkendelse – det er bare menneskeligt,” fortsætter han. 

Nettet er dårligt til debat
Og så er der også de Facebook-danskere, der gerne ser, at flygtningene kommer så langt væk fra Danmarks grænser som muligt.

Det virtuelle møde mellem flygtninge-hjælperne og flygtningemodstanderne skaber uundværligt en heftig debat på et socialt medie som Facebook, hvor tonen er hård og kontant.

Det forklarer adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen med, at holdningsprægede udsagn hurtigt kan komme til at virke meget stærke på skrift.

Her kan eksempelvis retoriske virkemidler som ironi og satire let misforstås, hvis man ikke lige husker den helt rigtige smiley til sine udsagn.

“Det tekstbaserede internet kan ikke andet end at skabe en problematisk debatkultur, det har online-diskussioner gennem de seneste 20 år vist med al tydelighed. I politiske debatter som flygtningedebatten bliver folk endda ikke nødvendigvis meget klogere, fordi man for det meste står hårdt fast på sine egne synspunkter,” vurderer Anders Colding-Jørgensen.

At vi med sociale medier lever i en virkelighed, hvor vi kun bliver bekræftede i vores egne udsagn af folk, der minder om os selv, køber psykologen dog ikke helt.

“Før nettet levede vi i meget stærkere filterbobler. Nu får vi i det mindste input fra flere kilder. Hvis en af mine venner er uenig med Inger Støjberg, får vi jo også ofte Inger Støjbergs oprindelige udsagn med. På den måde har vi aldrig nogensinde fået så mange forskellige holdninger direkte ind i hovedet som nu,” runder han af. 

Læs også: Jeg drukner i alt det vrøvl, I lukker ud