Daily Archives: September 14, 2015

Solid State Drives er blevet mainstream inden for storage.

Der er vel efterhånden ingen, der køber 15.000 RPM-diske længere, og specielt ikke efter den nyeste generation af SSD teknologi – 3D TLC (Triple Level Cell) – er kommet i handlen.

Samsung er først med denne type memory-baseret storage.

Mere præcist er der tale om Samsungs 32-layer 3D TLC V-NAND, som blandt andet differentierer sig ved at have en langt bedre densitet end tidligere generationer af SSD-diske som for eksempel 2D Planar SLC eller MLC.

Det betyder meget mere kapacitet – for nuværende godt 3.8 TB pr. drive – og forbedret holdbarhed.

Masser af fordele
Det er svært at se, hvorfor man ikke skulle investere i TLC.

Diskene bruger næsten ingen strøm sammenlignet med 15k RPM SAS teknologi, og inden vi ser os om, er der 16TB-diske i handlen. Dertil er performance overordnet set bedre end tidligere generationers SSD.

Ja, du læser rigtigt – 16 TB SSD-diske er givetvis i handlen i løbet af kort tid, og det er da lidt af en omvæltning.

Her gik man og troede, at Near Line SAS diske på 8TB var store, men så kom 3D TLC ind fra højre, og pludselig er det ikke svært at se for sig, at markedet i løbet af kort tid helt domineres af SSD.

Samme stabilitet som roterende diske
Men udviklingen betyder også noget for storage performance og holdbarhed (wear).

Slitage har altid været en af de største svagheder i memory-lagring, men flere års brug og tuning af komponenter og software har fået den udvikling til at stagnere.

Efter flere år i markedet som enterprise storage, er SSD-diske faktisk langt mere holdbare i for eksempel storage arrays, end man oprindelig havde troet.

Stabiliteten er også rigtig god og på niveau med roterende diske, så det vil sige, at leverandørerne bør kunne garantere diskene i serviceperioden, præcis som det altid har været for de andre traditionelle roterende diske i markedet. Hvis en disk går i stykker, skiftes den ganske enkelt under garantien.

Godt for virksomhedernes it
For virksomhederne, som oplever stadigt voksende datamængder, er det rigtig gode nyheder.

Det er nemlig ikke kun behovet for datalagring, der vokser, der er også væsentlige tendenser, som betyder, at data skal kunne bruges i forretningen til at skabe værdi og udvikling – og gerne hurtigst muligt.

Dette stiller krav til infrastrukturen og i særdeleshed til storage, hvor SSD-teknologien giver virksomhederne mulighed for at eksekvere for eksempåel Business Intelligence-applikationer (BI) meget hurtigere end tidligere.

Med TLC-teknologien ude i markedet er det nu til en markant lavere pris end tidligere – helt på niveau med 15k RPM SAS diske faktisk.

Pres på nicheteknologierne
Så det er svært at se, hvorfor man skulle vælge proprietær lagringsteknologi til sine servere eller storage.

Det er en spændende udvikling, og jeg tror, markedet for Disk Storage kommer til at ændre sig væsentligt i den kommende tid på grund af generationsskiftet med TLC.

Presset er nu ganske stort på de leverandører, som har satset på niche-memoryteknologi til en højere pris, fordi seriøs mainstream SSD-storage nu er nede i et fornuftigt leje.

Med den udvikling bør man nøje overveje situationen, inden man investerer i nicheteknologi – for hvis man kan få standard-hardware med høj performance og stabilitet til den rigtige pris, er det vel værd at overveje.

“Jeg har gemte mig i junglen i Mellemamerika i ugevis for en hær, der repræsenterede en regering, som jeg tidligere havde nægtet at lade mig udlevere til. Så fortæl mig venligst, hvad der ikke er seriøst i dette,” runder han sin indledende introduktion af.

I denne uge har han givet et hav af interviews, hvor han blandt andet har sagt, at han har en stor fanskare, da omkring seks millioner har set en halvanden år gammel video, hvor han gør grin med sig selv.

“Jeg forstår det ikke helt, og det er mest folk mellem 18 og 35 år, der har set videoen. Måske er det fordi, de er rebelske, og jeg altid selv har været rebelsk,” siger John McAfee i sit tv-interview med CNBC. 

Et sygt og paranoidt samfund
Her slår han også fast, at en af hans mærkesager bliver at oplyse amerikanerne om, at de har mistet deres privatliv på grund af heftig overvågning via digitale kanaler.  

Tidligere har han selv blogget om, hvordan han i vrede selv har igangsat overvågning ved hjælp af blandt andet social engineering og prostituerede.

I det nye tv-interview takker han NSA-whistlebloweren Edvard Snowden, som for alvor satte overvågning på dagsordenen.

“Regeringen leder efter fjender i den amerikanske befolkning. Det er et tegn på paranoia og et sygdomstegn,” siger John McAfee fast til CNBC.

Han understreger også, at han stiller op for at vinde valget og blive USA’s næste præsident i 2016. Ellers ville han slet ikke stille op. 

Ikke sigtet for mord
Også de kontroversielle sager omkring eksempelvis hans mulige indblanding i mordet på sin nabo, bliver vendt i tv-interviewet. 

Antivirus-millionær overvågede regering med keyloggere og ludere

John McAfee: “De vil slå mig ihjel”

Kendt antivirus afgår nu ved døden

For nyligt røg det danske spilfirma Serious Games Interactive ud i en vaskeægte international shitstorm på grund af en 15 sekunders sekvens i sit to timer lange læringsspil ‘Playing History 2 – Slave Trade’.

Serious Games Interactive er langt fra det eneste selskab, der er havnet i orkanens øje.

Flere virksomheder og personer har forgæves kæmpet med at forklare sig selv i både traditionelle og på sociale medier, mens lynchstemningen langsomt har bygget sig op omkring et produkt eller en prekær situation.

En folkedomstol på nettet
Jensens Bøfhus’ navnestrid, Covers tynde forside-fotomodel og Danske Banks rebranding-strategi hører til blandt de helt store virksomheds-shitstorme, som vi har set på danske breddegrader i de senere år.

Eksempler på personsager, der fremkaldte shitstorme, kunne man fremhæve statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) undertøjsforbrug og tidligere leder hos De Radikale, Margrethe Vestagers “Sådan er det jo”-udtalelse om det faktum, at ledige ryger ud af dagpengesystemet.

Der er ikke meget, man som virksomhed eller person kan gøre, når først shitstormen har rusket folk frem til tastaturerne, hvor de kan få luft for deres aggressioner på sociale medier.

Det fortæller Niels Christian Jensen, som er administrerende direktør hos kommunikationsbureauet Discus Communications, der har været involveret i krisekommunikationen hos flere danske virksomheder.

“Under en shitstorm bliver sociale medier en folkedomstol på godt og ondt. Det gode er jo, at virksomheder ikke kan slippe afsted med for eksempel umoralsk adfærd eller manglende kundeservice, men bliver hevet frem i lyset og kritiseret. Det dårlige er, at opdateringerne fungerer som en gabestok uden rettergang,” forklarer Niels Christian Jensen til Computerworld.

Kunden har altid ret
Han forklarer, at en væsentlig mekanisme i shitstormen er den virale effekt på sociale medier, som en stærkt kritisk statusopdatering kan opnå.

I den konkrete storm mod Serious Games Interactive vurderer Niels Christian Jensen, at firmaet gjorde det helt rigtige.

Især fjernelsen af den stærkt omdiskuterede 15 sekunders sekvens fra spillet, hvor spilleren skulle stable sorte slaver i lastrummet på et slaveskib i et gameplay, der minder om det legendariske Tetris-spil, høster ros hos kommunikationseksperten.

“Hvis de ikke gjorde noget aktivt, kunne de jo argumentere herfra til evigheden, og ingen ville høre dem eller tage dem seriøst. Samtidig er der stor risiko for at miste omsætning og brandværdi,” siger Niels Christian Jensen og fortsætter:

Først og fremmest skal du som virksomhed have lavet en beredskabsplan, for du skal kunne reagere hurtigt og effektivt – og helst mens shitstormen stadig kun er en lille skidtbrise.

Dernæst skal du ifølge Niels Christian Jensen have sat gang i overvågning af de sociale medier og på nettet generelt, så du kan følge med i, om nogen omtaler din virksomhed dårligt.

For det tredje skal du have udarbejdet kommunikationsmateriale, som det blandt andet kendes fra flyindustrien, hvis katastrofen rammer. Det gælder på sociale medier og til de traditionelle medier, hvor du eventuelt kan hente inspiration fra flyindustrien.

“Flyselskaberne har allerede skrevet pressemeddelelser med citater, indhold til sociale medier og så videre til den dag, hvor et fly måtte styrte ned. De skal grundlæggende bare ændre dato, destination og flynummer, inden den kan sendes ud,” forklarer Niels Christian Jensen.

Han nævner, at en fjerde tilgang til virksomheder i en shitstorm handler om at være åben og klar til dialog, knæfald og undskyldninger – især hvis man har brudt et løfte til kunderne.

“I sagen omkring giraffen Marius i Københavns Zoo tog man dialogen med både nationale og internationale medier. Her nægtede man at undskylde, fordi man fastholdte sin videnskabelige forklaring til aflivningen,” siger Niels Christian Jensen som et eksempel på, at man ikke altid behøver at undskylde.

For det femte skal hele organisationen involveres og kriseteamet skal muligvis uddannes i sociale medier, så alle begynder at tænke strategisk i Twitter-beskeder og Facebook-opdateringer. 

“Du må også meget gerne gøre noget positivt overraskende for kunderne som en slags plaster på såret,” siger Niels Christian Jensen om at vende en negativ historie til noget positivt ved at gøre en god gerning for kunderne. 

Selvom internettet sjældent glemmer, så kan du også glæde dig over, at shitstorme har det med at gå over igen af selv efter et stykke tid. 

Og så er det nogle andre, det går ud over. 

Læs også: 
Spotify-chef forklarer efter shitstorm: Det betyder vores nye privatlivs-betingelser

Dansk it-direktør efter vild shit-storm over spil: “Det er rent pøbelvælde på sociale medier”

Nu gik det ellers lige så godt for finske Frozenbyte, skaberne af den populære eventyrspilserie Trine, hvor tre helte må hjælpes ad i jagten på magiske skatte.

De første to Trine-spil var fremragende. Små, hyggelige eventyr for op til tre spillere, der i tilgift til mageløs grafik var både sjove og intelligente. Noget anderledes er det endt med Trine 3: Artifacts of Power, der er et miskmask af kluntet mekanik og historiefortælling.

Præmissen er ellers den samme som hidtil. I rollen som henholdsvis ridderen Pontius, tyven Zoya og troldmanden Amadeus skal du samarbejde dig vej gennem de vanskelige labyrinter til baner, der står mellem dig og de magiske Trine-artefakter.

Samarbejde er, og har altid været, et nøgleord i Trine-sammenhæng. De tre hovedroller har hver deres styrker og svagheder. Pontius er en dygtig kriger og god i kamp, men ikke særlig adræt. Det er Zoya, til gengæld, som hun ubesværet klatrer rundt på bygninger eller skyder fjender fra distancen med sin langbue. Amadeus er ikke megen hjælp i kamp, til gengæld kan han fremmane kasser af variabel størrelse, der kan bruges i alle mulige praktiske sammenhæng. Hvis nogen husker Blizzards 90′er-klassiker The Lost Vikings, har I en idé om, hvordan det fungerer.

I de tidligere Trine-spil blev trioen af egenskaber brugt til at overkomme banernes mange udfordringer. Det var nødvendigt at kombinere dem på tværs for at nå helskindet igennem, og især med en ven eller to resulterede det i en god spiloplevelse.

Det tredje Trine-spil går galt i byen ved overgangen fra bevægelig 2D til 3D. Det virker som om, banedesignet ikke rigtig er fulgt med.

Trine 3 når aldrig i mål med sit samarbejdskoncept, simpelthen fordi udviklerne ikke har formået at tilpasse de indlagte forhindringer og gåder den nye 3D-grafik. Som et første for serien kan man bevæge sig i alle tre dimensioner, hvor man tidligere kun kunne gå fra side til side, hvilket giver mere frirum, men også frihed til at forcere banerne på ikke-intentionelle måder.

Ofte er det slet ikke nødvendigt at samarbejde for at komme forbi en forhindring, da hver figurs evnesæt i sig selv er tilstrækkeligt. Ej heller hjælper det, at man med overgangen fra 2D til 3D introducerer en masse fejl i fysiksystemet, der praktisk talt gør det muligt at snyde sig forbi mange af forhindringerne. I

stedet for en følelse af sammenhold ender en typisk Trine 3-session med, at man blot løber i hælene på hinanden og passer sit eget. Det er synd, især når vi taler om en spilserie, der traditionelt set har slået sig stort op på netop samarbejde.

Selv hvis man spiller alene, er overgangen til 3D smertefuld. Frozenbyte har valgt at fastholde kameravinklen lige på, forestil dig du kigger på et diorama fra konstant samme vinkel, mens man altså kan bevæge sig både ud og ind af denne. Det gør det svært at afstandsbedømme kløfter og andre forhindringer, der kræver, at man nøje timer sit hop.

Et tredje problem med Trine 3 er dets besynderlige tempo. Spillet åbner uden en reel introduktion eller genfortælling af de tidligere episoder, hvilket gør det svært at følge med, især som ny spiller. Kun få timer senere, midt i det historieforløb, spillet selv har skitseret, slutter eventyret brat, som om Frozenbyte havde skåret det midt over. Én ting er, at et spil er kort, det er til at leve med, men her sidder man vitterligt tilbage med følelsen af, at der mangler noget.

Der er øjeblikke af klasse i Trine 3, som denne bane, hvor de tre helte er fanget ii en bog og må kæmpe sig fra side til side, bogstaveligt talt.

Når det er sagt, er der øjeblikke, hvor Trine 3 stråler. En bane eller to, der minder om, hvorfor serien er solgt i millioner af eksemplarer, såsom når vores tre helte pludselig befinder sig inden i en bog og skal kæmpe sig fra side til side for at avancere.

Øjeblikke af kreativitet, hvor gåderne går op i en højere enhed, og man sidder tilbage med følelsen af at være et ægte geni. Læg dertil, at Trine 3 er mageløst flot, som hvis Pixar skulle fortolke en Brødrende Grimm-fortælling, og spillet har sine styrker at slå på.

Det ændrer dog ikke overordnet ved, at Trine 3: Artifacts of Power er svært for alvor at anbefale. Et spil, der ligner en million, men er indholdsfattigt og kedeligt som få. Tilbage til tegnebrættet, Frozenbyte.

Karakter: 2/6

Læs også: Anmeldelse: Når jordens undergang bliver til spil-poesi