Daily Archives: September 30, 2015

Top 100: Indrømmet. De fleste af os havde nok godt på fornemmelsen, at der nu i et stykke tid har blæst mildere vinde ind over det danske erhvervsliv.

Tal fra Danmarks Statistik viste for nylig, at Danmark nu i otte kvartaler i træk har oplevet vækst i bruttonationalproduktet (BNP).

Selvom første halvårs vækst lød på beskedne 1,7 procent i forhold til samme periode sidste år, så er to års uafbrudt vækst ikke noget at kimse ad.

Især ikke når Danmark og store dele af den vestlige verden for ganske få år siden befandt sig i et helt anderledes økonomisk uvejr i finanskrisens efterdønninger.

Selvom væksten fortsat er skrøbelig, ikke mindst i eurozonen, og der formentlig stadig er mange erhvervsledere, der nostalgisk mindes de gode gamle vækst-dage, så går det fremad – og det har det gjort længe efterhånden.

Vi tager pulsen på de danske it-firmaer
Den danske it-branche er ingen undtagelse, og faktisk kunne it-branchens vækstrater – hvis de alene var et udtryk for det danske samfunds formkurve – formentlig løse en hel del problemer med pressede sygehusøkonomier og kommunale spareøvelser.

For lad os bare smide de skeptiske miner og lade hovedkonklusionen fra Computerworlds årlige Top 100-undersøgelse stå et øjeblik: Det går rigtig godt i den danske it-branche.

Læs også: Her er vinderen af Computerworlds Top 100: Mød Danmarks dygtigste it-virksomhed

Top 100-undersøgelsen, hvor 453 danske it-virksomheder indgår, giver et godt overblik over, hvordan det går med de mange virksomheder, der indgår i undersøgelse. Det er dermed også en vigtig indikator for, hvordan den danske it-branche klarer sig.

Det er langt fra første gang, vi foretager undersøgelsen, og derfor er det også interessant at se på, hvordan de 453 virksomheder overordnet set klarer sig i det seneste årsregnskab sammenlignet med det forrige.

Så meget bedre går det
Hvis man stiger et pænt stykke til vejrs og betragter den generelle udvikling i de 453 selskabers regnskaber, er der især ét tal, der ikke bare er værd at hæfte sig ved – men også at glæde sig over: Resultatet før skat.

I forrige årsregnskab (2013) præsterede virksomhederne samlet set et resultat før skat på 7,4 milliarder kroner i afrundede tal. I 2014-regnskaberne var resultatet før skat hos de 453 virksomheder samlet set steget til 8,1 milliarder kroner.

Det er, hvis man regner efter med udgangspunkt i de specifikke tal, en vækst i resultat før skat på 8,3 procent.

Læs også: Her er vinderen af Computerworlds Top 100: Mød Danmarks dygtigste it-virksomhed

Mens vi naturligvis alle kender til it-virksomheder, der har haft en årlig vækst på betydeligt mere end dette – og virksomheder, der har haft betydeligt mindre vækst – så er 8,3 procent i årlig vækst godt gået af virksomhederne samlet set.

Ikke mindst når man husker på, at der trods alt “kun” er tale om væksten fra 2013- til 2014-regnskaberne. Det er slet ikke er utænkeligt, at 2015-regnskaberne kommer til at bidrage yderligere til festen.

Endnu mere interessant er udviklingen, når man husker på, at vi i forbindelse med sidste års Top 100 faktisk måtte konkludere, at virksomhederne fra 2012- til 2013-regnskaberne både havde mistet omsætning og leverede ringere resultater. Læs sidste år analyse af Top 100-undersøgelsens resultater her.

Bruger flere penge på løn
At det går fremad med hastige skridt for den danske it-branche understreges også ved, at lønomkostningerne fra 2013 til 2014 steg fra 39,9 milliarder kroner til 40,4 milliarder.

Der er råd til at ansætte flere folk, og der er råd til at betale mere i løn. Paradoksalt nok er netop behovet for nye it-medarbejdere og kampen om de bedste kompetencer på de nye vækstområder noget af de, mange it-erhvervsledere udtrykker bekymring for.

Læs også: Den danske it-branche sukker efter flere folk

Dels er der udfordringen med rent faktisk at skaffe de rette it-folk, når opgaverne strømmer ind, dels er der den efterhånden velkendte diskussion om, hvorvidt de danske lønninger kan opretholdes i en global konkurrence.

Indtil videre formår de 453 virksomheder i Top 100-undersøgelsen at øge resultat før skat, samtidig med at lønomkostningerne også stiger, men der er ingen tvivl om, at jagten på de rette kompetencer er en udfordring, vi kommer til at høre mere til i de kommende år.

Det er blevet vurderet, at der alene i dag mangler 3.000 it-specialister i Danmark, og at det tal vil stige i de kommende år.

Afkastningsgraden hos de bedste
En anden indikator for, at den danske it-branche er bedre kørende nu end for et par år siden er, at antallet af virksomheder med minus-resultater i Top 100-undersøgelsen falder.

I de forrige årsregnskaber havde i alt 93 selskaber ud af de 453 selskaber negative resultater – hvilket gav et samlet underskud på 1,7 milliarder kroner.

I den seneste bunke årsregnskaber er det kun 82 virksomheder, der giver underskud, og her lyder det samlede underskud på 1,6 milliarder kroner.

Afkastningsgraden er et andet centralt nøgletal for virksomhederne. Det er et udtryk for, hvor god virksomheden er til at forrente den samlede kapital i virksomheden.

Her tjener vinderne af Årets Top 100 som de gode eksempler, andre bør forsøge at gøre kunsten efter. Den samlede vinder, Commentor Aalborg, har eksempelvis en afkastningsgrad på 61,5 procent, mens Kiloo på andenpladsen har en afkastningsgrad på 65,9 procent.

Mindre kan dog naturligvis også gøre det, og ser man på de 100 virksomheder, der klarer sig bedst i Top 100-undersøgelsen, ligger den gennemsnitlige afkastningsgrad da også på omkring 33 procent.

Det kendetegner de 10 bedste selskaber
Top 100-undersøgelsen kårer virksomhederne ud fra en sovereignscore, der tildeles ved at sammenholde fire nøgletal fra virksomhedernes regnskaber.

De 10 bedst placerede virksomheder i dette års undersøgelse er: Commentor Aalborg, Kiloo, Saphira Consulting, Netip, Dustin, Sennheiser Communications, Telebilling, Uvdata, Siteimprove og Softcom Solutions.

Det er opløftende at se, at top 10-listen i virkeligheden viser, at der er mange forskellige virksomhedstyper med forskellige forretningsområder, der kan kæmpe med om guldmedaljerne.

Læs også: Top 100: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

En virksomhed som Commentor Aalborg arbejder eksempelvis med forretningssoftware, mens Kiloo baserer forretningen på udvikling af spil til mobile enheder, og Saphira Consulting, som navnet antyder, er en konsulentvirksomhed.

Top 10-listen indeholder også en virksomhed som Dustin, der er leverandør af it-udstyr, Sennheiser, der udvikler og sælger trådløse headset, og Telebilling, der har gjort en forretning ud af at udvikle løsninger til teleoperatørerne.

Med andre ord viser Top 100-undersøgelsen, at der ikke er én vej til succes, men derimod mange forskellige veje.

Derfor er fremtiden lys
Og dog. Der er i dag – på tværs af brancher og virksomhedstyper – en række vedblivende udfordringer, der skal håndteres, hvis man vil være en sund it-virksomhed – ikke bare i et enkelt årsregnskab, men over en længere periode.

I en global konkurrence er der ikke mange danske it-virksomheder, der kan slippe uden om et vist fokus på at begrænse omkostningerne og effektivisere processerne.

Der er heller ikke noget nyt i, at man have modet til at turde investere i nye forretningsområder – og evnerne til at spotte dem før konkurrenterne.

Man skal opsøge de nye forretningsområder aktivt med en innovativ udviklings-kultur i organisationen.

Det nye er derfor snarere den hastighed, hvormed innovationen skal finde sted.

Time-to-market skal speedes op, og det forudsætter en gennemgribende agilitet i virksomheden, teknologisk som organisationsmæssigt.

Læs også: Her er vinderen af Computerworlds Top 100: Mød Danmarks dygtigste it-virksomhed

Innovationen skal ske hurtigt og konstant – og det er vel at mærke uden, at det må gå ud over det fortsatte arbejde med at effektivisere den eksisterende forretning.

Det positive ved den udvikling er, at det langt fra kun er it-virksomhederne, der skal håndtere denne slags udfordringer, men virksomheder og offentlige institutioner generelt.

Det bringer os frem til et lyn-kig på de år, der venter forude for it-branchen.

For hvem er det nu lige, der kan sikre den fortsatte effektivisering i private og offentlige virksomheder og levere de løsninger, der kan sikre transformationen til en topmoderne, digitalt baseret virksomhed?

Den danske it-branche har fundet en effektiv vækstformel, og med den rette dygtighed og ihærdighed, er der ingen grund til at antage, at den ikke også vil kunne sikre yderligere vækst i de kommende år.

Ifølge Wall Steet Journal har Google netop investeret mere end 200 millioner kroner i forsikringsselskabet Oscar Health Insurance.

Firmaet er specialiseret i såkaldt “individuelt tilpassede” sundhedsforsikringer, hvor kundernes dækning og forsikringspræmie afhænger af, hvilke data man som kunde vil give selskabet adgang til.

Oscar giver også gratis adgang til devices, der kan registrere hvor tit kunderne motionerer og gratis telemedicinske tjenester.

Firmaet ser det ifølge medstifter Mario Schlosser som sin mission at styrke brugen af ny teknologi på sundhedsområdet. Man har netop ansat 45 ingeniører, som skal arbejde med at udvikle værktøjer, der hurtigt kan matche patienter med en læge, der har de nødvendige faglige kompetencer.

En stor del at Oscars forretning er organiseret som onlineservices, som skal gøre det lettere for kunderne at finde den rigtige behandling og medicin. Forretningsideen er at bruge netservices som middel til at nedsætte udgifterne til medicin og lægebehandling.

En stor del af udviklingsarbejdet sker parallelt med at selskabet forhandler med de amerikanske myndigheder om lovligheden i at indsamle kundernes sundhedsdata.

Oscar Health Insurance er kun tre år gammelt, men vurderes ifølge avisen til at være mere end 10 milliarder kroner værd.

Chefen for Googles investeringsselskab, Google Capital, David Lawee siger til Wall Street Journal, at investeringen i Oscar Health Insurance er sket, fordi firmaet har potentiale til at reducere hospitalsregninger og andre omkostninger for kunderne.

Han kommenterer ikke på, om Googles har planer om at bruge sin omfattende indsamling af brugerdata i forsikringsbranchen.

Googles seneste investering bekræfter endnu en gang, at selskabet ser life sciences og sundhedsdata som et stort fremtidigt forretningsområde.

Eksempelvis arbejder Google i øjeblikket sammen med medicinal-koncernen Novartis om at udvikle en kontaktlinse, som kan overvåge glukose-niveauet i tårer.

Læs også:

Danskerne værner om privatlivet på nettet – med mindre vi får rabat

Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide

Ny teknologi på vej: Google går også ind i sundhedsræset

I foråret 2015 sendte den dansk udtænkte GhostMail sin krypterede mail-løsning i luften for første gang.

Siden da har idemændene bag projektet gjort sig rigtig mange tanker om, hvad der skal være i en sikker løsning – ud over mail.

Du kan læse mere her: Gratis dansk mail-system vil sikre din kommunikation fra en koldkrigsbunker

Tankerne er nu begyndt at udmønte sig i konkrete løsninger og i form af en komplet krypteret kontorpakke med blandt andet sikker mail, telefoni, lagerplads og dokumenthåndtering.

“Udgangspunktet var en sikker og brugervenlig e-mail-løsning. Da vi havde brugt meget tid og mange ressourcer på krypteringsplatformen, var det naturligt at udvide med en chat og krypteret storage,” fortæller Nick Klitgaard, der er CEO og grundlægger af GhostMail.

Det gav blod på taneden i GhostMail-teamet.

“Nu er vi i gang med en krypteret telefoni-løsning, og i løbet af dette år regner vi med at være klar med den fuld krypterede platform til både private og virksomheder.”

Krypteret SharePoint
Til en krypteret platform hører også dokumenthåndtering, som i Nick Klitgaards verden kommer til at hedde GhostDocs.

“Ideen kommer fra brugerne, der har ønsket mulighed for at skrive og læse krypterede dokumenter direkte i browseren, og det er jo en super god ide, som vi nu tumler med at få på plads,” fortæller han.

“En naturlig efterfølger vil være et samarbejdsværktøj til de krypterede dokumenter, så flere brugere kan arbejde sammen i bedste SharePoint-stil, men under krypteringens vinger.”

Med andre ord er Ghost-folkene på vej med en fuld kontorpakke, der er sikker.

“Hosting kan også være en mulighed engang i fremtiden.”

Hvor langt er I med det projekt?

“Telefoni kommer inden jul, så vi er klar med en fuld platform i første kvartal næste år. Resten af funktionerne, eksempelvis krypterede dokumenter, vil så komme løbende. Vi er også på vej med en app, der giver adgang til de krypterede tjenester fra mobil og tablet.”

Det har været et ret stort arbejde at få firmaets app på plads, fortæller han.

“Alle laver jo apps, og det lyder meget enkelt, men når det hele skal være krypteret, så er spillereglerne noget anderledes. Samtidig har udfordringen været, at vi ville samle alle funktionerne i en app. Altså telefoni, mail og chat fra samme app. Det har krævet lidt tilpasning.”

Udviklingen af denne app sker i Ukraine.

Sikkerhedsteknologien leveres i samarbejde med det danske sikkerhedsfirma CSIS, der rådgiver omkring algoritmer og arkitektur i løsningen.

Data er krypteret hele tiden, og der anvendes blandt andet RSA 2048-bit og 256-bit AES-kryptering til at holde på hemmelighederne.

Det er kun afsender og modtager, der har de nødvendige nøgler til indholdet. Folkene bag tjenesten kan ikke få fingrene i mail-indhold, der udveksles mellem parterne. Mister du dit password, kan nøglen heller ikke genskabes, og indholdet således heller ikke genoplives.

Secure GhostMail er primært et danskejet selskab skabt af iværksættere og teknisk opført af CSIS, der hver har en ejerandel.

“Vores hold består af udviklere, mens CSIS har kvalifikationerne på krypteringsområdet. På den måde fungerer det rigtigt godt,” fortæller Nick Klitgaard.

Lukker mere op for posen
Udgangspunktet har været, at GhostMail er et lukket miljø, hvor alle parter skal have en GhostMail-konto. Der var altså et krav om, at man forbinder sig med hinanden for at kommunikere sikkert.

Ved at lukke systemet kan folkene bag tjeneste alene benytte den egenudviklede krypteringsteknologi uden at tage hensyn til andre.

Man har dog valgt at slække en smule på disse krav.

“Planen var et GhostMail til GhostMail-system. Men brugerne har været kede af, at det er nødvendigt med flere mail-adresser, og at vi ikke er en one-stop-mail-tjeneste.”

Derfor er det blevet muligt at sende til tredjepart programmer som eksempelvis Gmail.

“Af gode grunde kan vi først kryptere indholdet fra disse tjenester, når det lander på vores server. Ligeledes er der en udfordring med eksempelvis spam. Det gør projektet mere kompliceret end det lukkede miljø. Og hvis man vil være helt sikker, er det stadig GhostMail til GhostMail, som man skal anvende.”

Hvor mange brugere har I fået siden april?

“Vi har et fornuftigt femcifret antal fra 148 forskellige lande.”

Hvordan skal pengene tjenes

“Det bliver gratis for almindelige brugere, så det tjener vi ikke på. Vi vil gerne have telefonidelen med, og det betyder, at vi i januar næste år vil sælge erhvervsløsningerne, så de ansatte i en virksomhed kan kommunikere uden at blive set over skulderen af uvedkommende,” siger Nick Klitgaard.

Læs også:
Så meget sladrer dine apps om dig – og sådan undgår du at de gør det

Retten til dit privatliv er et spil uden regler – og du har intet at skulle have sagt

Antivirus-producent: Vi sælger din surf-historik til reklamefirmaer