Monthly Archives: September 2015

Mere end to millioner diesel-drevner Audier er udstyret med samme software, som de VW-biler, der danner grundlag for den kæmpe-skandale, som i de seneste dage har ramt bil-industrien.

Sagen handler om den software, som VW har udstyret en lang række af selskabets diesel-biler med.

Softwaren pynter gevaldigt på bilens udledning af en række miljøskadelige gasser, hvilket altså får bilerne til at se mere miljøvenlige ud, end de egentlig er.

Målinger har således vist, at bilerne udleder op til 40 gange mere af de såkaldte NOx-gasser end oplyst under normal kørsel.

Softwaren er blevet anvendt af bilkoncernen i årevis.

Det gælder ifølge nyhedsbureauet Reuters også alle Audier, som kører med den såkaldte EU5-motor. Det vil sige A1, A3, A4, A5, A6, TT, Q3 og Q5.

Heraf er de 577.000 biler blevet solgt i Tyskland, mens omkring halvanden million biler er blevet solgt til resten af Europa.

Sagen, der er blevet døbt dieselgate har fået VW’s aktiekurs til at styrtdykke.

Angiveligt har softwaren fusket med den elektroniske unit, så den har været i stand til registrere, når emissionen skulle måles, og dernæst ændre den såkaldte fuel mapping, så udledningen blev minimeret.

Det er angiveligt blot en enkelt kode-linie i bilernes software, som har gjort svindelen mulig.

Det er nemlig ret enkelt: Bilen registrerer, at der er en emissions-test nært forestående, og har så ændret sin fuel mapping til minimal udledning.

En moderne bil registrerer eksempelvis, når motorhjelmen åbnes, når traction-kontrollen slås fra (hvilket man gør under emissions-test) og så videre.

Sensorer registrerer også rattets position, bilens fart, hvor lang tid motoren kører, vejret og mange andre ting, som tilsammen kan pege i retning af en forestående emissionstest.

Det gør det ret nemt at indbygge funktioner, der ændrer på mappingen af bilen, når der bliver iværksat emissions-test.

VW har tidligere meddelt, at også en lang række varevogne er udstyret med softwaren.

Disruption-nyhedsbrevet er skabt til at blive læst på både mobiltelefoner, tablets og computere. Hver udgave indeholder en minianalyse.

Computerworld lancerer et helt nyt nyhedsbrev, der sætter fokus på fremtidens digitale forretning.

Vi kalder nyhedsbrevet Computerworld Disruption, og det udkommer hver 14. dage med nyheder, baggrund og ideer til fremtidens digtale forretning.

Du kan læse med ved at tilmelde dig nyhedsbrevet her

Disruption kan ramme alle
Alle virksomheder kan i dag blive ramt af disruption, som vi kalder det, når ny innovativ teknologi river tæppet væk under store etablerede virksomheder og brancher.

I dag mærker blandt andet taxa-branchen, kabel-tv-branchen og hotelbranchen konsekvenserne af den nye deleøkonomi, som blandt andet Uber og Airbnb er bannerfører for. 

Flere af de bedste it-chefer i Danmark arbejder allerede målrettet med disruption i deres egne organisationer. For gør de det ikke selv, risikerer de at blive løbet over ende af andre, som er i stand til at tænke forretnings-systemer og organisation markant anderledes.

Det gælder blandt andre Danmarks bedste it-chef, Torben Ruberg fra Falck.

Du kan læse om hans indgang til disruption i Falck her: Falcks CIO har et vigtigt grundprincip – følg det hvis du vil sikre din virksomheds fremtid

Computerworld Disruption vil netop beskæftige sig med emner som disse. 

For at fejre lanceringen af nyhedsbrevet trækker vi lod om en lækker Microsoft Surface 3 pc (inklusive keyboard) blandt alle modtagerne. Vinderen trækkes 9. oktober. 

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev her – og deltag i konkurrencen om en Microsoft Surface 3 bærbar computer inklusiv tastatur 

Den første udgave af nyhedsbrevet udkommer i næste uge, hvor vi blandt andet vil sætte fokus på den nye deleøkonomi.

Professor Kim Normann Andersen har fem bud på, hvad Skats næste it-direktør skal kunne.

Skat har ‘hjemsendt’ it-direktør Jan Topp Rasmussen i kølvandet på den store EFI-skandale, og det betyder, at der måske snart indtræder en ny it-direktør på posten.

Den nye direktør kommer i givet fald ind i et kontor under hård bevågenhed fra pressen, staten, Skat og et nyt it-advisory board.

Her har du fem ting, som en it-direktør i Skat er nødt til at mestre som ingen anden.

1. Projektledelse
Jan Topp Rasmussen blev hjemsendt på baggrund af EFI’s katastrofale forløb.

Projektet gik over både tid og budget og kom aldrig til at fungere efter hensigten.

Hvis den slags sager skal undgås, vil det kræve en dygtig og erfaren projektleder i it-direktørens stol. Og sådan en må man nok finde langt udenfor det offentliges rækker, mener Kim Normann Andersen, professor på institut for it-management på CBS, Kim Normann Andersen.

“Den nye it-direktør skal have en god trackrecord med at køre projekter hjem succefuldt. Dem er der så ikke så mange af i det offentlige, men man kan jo hente en udefra,” foreslår Kim Normann Andersen.

Læs også: Interview med Skats direktør Jesper Rønnow: Jeg får jo ikke løn for at være blåøjet

2. Kommunikation
“Stillingen kræver i høj grad, at den nye direktør forstår at kommunikere med omverdenen. Der kommer til at være en ekstrem grad af bevågenhed både fra pressen, Finansudvalget og selvfølgelig fra Skat selv, så der vil være spot på rollen,” siger Kim Normann Andersen.

Lige netop behovet for åben kommunikation, kan blive en udfordring for ansøgere fra det private erhvervsliv, hvor kulturen er ganske anderledes end i det offentlige, mener Kim Normann Andersen.

“Den ekstreme grad af åbenhed i det her job kan godt være et problem for folk fra den private sektor. Der er åbenhed jo mest rettet imod bestyrelsen.”

3. Samarbejde
Skats næste it-direktør skal ikke kun arbejde sammen med sine kolleger i Skat. Meget tyder på, at evnen til at samarbejde med andre instanser vil blive ganske tiltrængt.

“Evnen til at samarbejde bliver også meget vigtig, for ud fra, hvad jeg kan se, er der lagt op til, at noget af inddrivelsen måske lægges ud til kommunerne igen.”

Skats it-direktør Jan Topp Rasmussen er fritaget for tjeneste, men direktøren for det hele bliver siddende.

4. Overlevelse
Det stiller nogle helt særlige krav til it-direktøren, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) ikke har fyret Skats direktør oven på de mange problemer, som har plaget Skat.

“Skatteministeren har vist, at selv om Jesper Rønnow også har ansvar, så er det it-direktøren, der bliver fyret, hvis tingene går galt. Så den nye it-direktør skal have evnen til at overleve kriser, for der er jo ikke nogen, der tager sådan et job for at have det i tre måneder.”

5. Omfavnelse af barnepigen
Som et resultat af EFI-skandalen, skal den nye it-direktør i Skat forvente at blive kigget over skulderen af et nyt it-advisory board.

Det skal bestå af eksperter fra ind og udland, både fra it-branchen og og it-uddannelsesverdenen. I stedet for at se det som en umyndiggørelse, bør Skats næste CIO vende det til sin fordel.

“It-direktøren skal se det nye it-advisory board som en sparringspartner. Som Sebastian sang: “Du er ikke alene.” De væsentligste aktører vil jo være i advisory boardet. Så er kritikken samlet der. De bliver ikke som sådan medansvarlige, men det smager lidt derhen ad. Hvis de rådgiver, at man gør A, og man så gør det, har de svært ved at kritisere den handling bagefter.”

Læs også:

Skats it-problem kan ikke løses ved at fyre chefer – det stikker langt dybere

Avis: Skats it-direktør fyret på grund af EFI-ballade

LA: Derfor skal staten holde sig langt væk fra at udvikle egne it-systemer

Med den nye version af Firefox-browseren, Firefox 41, kommer Mozille ikke bare med flere nye funktioner og teknologiske tiltag – Mozilla tager også livet af en 14 år gammel bug.

Det pågældende bug findes ikke i selve browseren, men i samspillet med Adblock Plus, en af de mest populære tilføjelser til browseren.

Det skriver sikkerhedssiden Threatpost.

Firefox 41 tager nemlig hånd om et problem med måden, som Adblock Plus påvirker hukommelses-forbruget på.

Tidligere har browseren med dette og lignende add-ons haft problemer med hukommelses-forbruget, hvilket kan føre til lange svartider, eller at browseren crasher. 

Ben Williams fra Adblock Plus nævner det nye tiltag i et blogindlæg, skriver ThreatPost, der også fortæller, at 21 millioner brugere har hentet Adblock Plus.

“Brugere kan nu slappe af og browse meget hurtigere, fordi en Mozilla-udvikler i sidste uge patchede en 14 år gammel bug. Nu bruger Firefox stort set den samme mængde hukommelse, uanset om du anvender en ABP eller ej,” skriver han,

Annonce-blokering skaber debat
Ben Williams noterer også, at hukommelses-problemet første gang blev rapporteret via Bugzilla den 27. april 2001, altså for mere end 14 år siden.

En ad-blocker gør det muligt at blokere for annoncer, når man browser.

Det er en fremgangsmåde, der jævnligt fører til heftig debat, fordi der er både modstandere og tilhængere af, at man på denne måde surfer gratis, selvom det indhold, man tilgår, i sagens natur har kostet penge at producere.

Senest har muligheden for at blokere annoncer i Apples iOS 9-styresystem igen gjort debatten for og imod annonce-blokering aktuel – læs mere om det her.

Læs også:

iOS-brugerne kan snart blokere for annoncer: Her er den mulige konsekvens

Mozilla angrebet: Kritiske informationer stjålet – og brugt til at ramme Firefox-brugerne

Microsoft til brugere, der søger efter Firefox eller Chrome: Tag Edge i stedet

Hvis du ikke bryder dig om de eksisterende smartwatches fra enten Apple eller Android-urene, så kan du kigge efter et Pebble.

Pebble-urene kører deres eget styresystem i stedet for Apples eller Androids og har faktisk eksisteret længere end begge konkurrenter.

Kritikken mod Pebbles ure har været, at de enten har været lidt for store og kluntede eller lidt for “lejetøjs-agtige”, da de første versioner, som blev finansieret via Kickstarter-tjenesten, var lavet i skinnende plastik.

Men nu kommer Pebble med et nyt ur. Pebble Time Round er navnet, og det tredje generation af Pebble-uret.

Round ligner nu mere et almindeligt armbåndsur, men det har stadigvæk Pebble-platformens mange funktioner.

Og så virker Pebble til både Android og iPhones.

Uret er tyndere end noget andet smartwatch på markedet, mener Pebble. Foto: Pebble.

Mindre batterilevetid – men stadig bedre en de andre
En af fordelene ved Pebbles ure fremfor konkurrenternes er, at urene ikke benytter en traditionel LCD-skærmtype.

I stedet bruger Pebble en e-ink-skærm, som du også finder på ebogslæsere som Amazon Kindle. Den type skærm er kendt for at være rar at læse på – specielt udendørs – og at være meget strømsparende.

Bagsiden er til gengæld en mat skærm i sort/hvid eller med få farver.

Resultatet er dog et smartwatch, som ikke skal oplades hver dag, som mange Android-ure og Apple Watch skal. 

Pebbles første par ure, de sort/hvide Pebble, Pebble Steel samt Pebble Time kan holde sig kørende i cirka 5 dage på en opladning, mens Pebble Time Round betaler prisen for en tyndere profil med en batterilevetid på to dage.

Og så tager det ifølge Pebble kun 15 minutter at oplade fra 0 til 100 procent.

Til gengæld må du undvære pulsmålere eller andre fancy sensorer, som der findes på andre ure, såsom Huawei Watch eller Apple Watch.

Vi har tidligere testet Pebble Steel, som vi fandt meget interessant. Læs vores test her.

• Pebble Time Round: Cirka 2.200 kroner.
• Pebble Time: Cirka 1.900 kroner.
• Samsung Gear S2: 2.500 kroner.
• Apple Watch Sport: Minimum 3.000 kroner.
• Huawei Watch 4.499 kroner.
• Apple Watch: Minimum 5.000 kroner.
• Moto 360 (sidste års model): 1.900 kroner.

Mens et (Android-baseret) Moto 360 fra sidste år er billigere end både Pebble Time og Pebble Time Round, så giver begge disse en bedre batteritid end Moto 360. Et nyt er dog netop kommet ud.

Hvad siger du? Kunne du overveje et smartwatch, eller synes du, at det er spild af penge? 

Læs også: Pebble kommer med nyt ur med farveskærm – udsolgt i løbet af nul komma fem

Der er 36 minutter til deadline og mellem computere, soveposer og kabler vakler en håndfuld børn rundt med matte øjne.

De er dog i mindretal. For resten af de 113 tilmeldte børn til Coding Pirates Game Jam hos Microsoft i Hellerup lidt nord for København sidder bøjede over deres computere for lige at få det sidste med inden deadline.

Et af de hold er LOVA som deltage i spiludviklingskonkurrencen med spillet “Dino Jump”.

LOVA, som står for Lucas, Oscar, Victor og Alexander, har arbejdet på deres spil siden lørdag middag og er tydeligt stolte – og trætte.

Spillet er lavet i programmet Scratch og er en klassisk sidescroller: Som spiller skal du hoppe over sten, dukke dig for fugle og hoppe efter den mad som giver superkræfter. Efter 250 point skifter spillet til en grotte med edderkopper.  Ide, grafik og pointsystem er alt sammen lavet af drengene selv.

“Vi brugte cirka 2 timer på at forberede spillet inden vi gik i gang. Vi fik lidt en dårlig start, men så kom vi også i gang” forklarer Lucas Bergholt Hansen som bor på Fyn, men som normalt tager toget til Coding Pirates Sorø for at dyrke sin interesse.

Denne gang er turen dog gået til København for at deltage i et 24-timers spiludviklingsmarathon for børn arrangeret af Coding Pirates.

Oscar, Lucas, Victor og Alexander udgør Team LOVA. Deres biddrag til er spillet “Dino Jump”.

Weremaid fra Tea Squat
Ved siden af Team LOVA sidder William Niels, Emile og Sven og putter de sidste linjers kode ind i Weremaid. Niels sidder foroverbøjet ved tastaturet og arbejder koncentreret i programmeringssproget C# mens William ved siden af begejstret forklarer hvorfor holdet arbejder så tæt på deadline:

“Vi har sovet 40 minutter i alt. Og her to timer før deadline fandt vi ud af at vi skulle have en highscore, som man kan uploade til en server.”

Weremaid, som er kodet i C# og Unity, ligner til forveksling et af de klassiske Commodore 64-spil som denne journalist fordrev sin ungdom med. Bare måske lidt mere kreativt og skabt af en lille gruppe unge drenge på under 24 timer.

I Weremaid scroller banen fra højre mod venstre. Den øverste halvdel foregår på land hvor spilleren skal hoppe mellem kasser – og i den nederste halvdel skal spillerens havfrue svømme mellem klipper og undgå de piggede kuglefiske.

Spilleren kan så med en tast skifte mellem øverste og nederste bane for hele tiden at være på den nemmeste banehalvdel.

Med cirka 30 minutter tilbage sætter Niels en ny highscore og hele holder smiler da scoren dukker op på holdets anden computer. Der er lige plads til en runde high-fives og fist-bumps inden hovederne igen stikkes sammen for at planlægge præsentationen for dommeren.

Highscore-listen er på plads knapt en halv time før de 24 timer løber ud og 3 ud af de 4 drenge på holdet bag Weremaid fejrer det kort inden der arbejdes videre med præsentationen til dommerne.

Koder hele natten
Det er anden gang Game Jam kører i København, og første gang at et tilsvarende Game Jam er blevet afholdt i Grenå, og bag konceptet står foreningen Coding Pirates.

Foreningen blev stiftet for et par år siden af den læreruddannede formand Martin Exner og har nu 24 afdelinger fordelt rundt i Danmark, herunder i Herlev hvor Computerworld lægger lokaler til både Codings Pirates sekretariat og en lokalafdeling med 30 tilmeldte børn.

Vil du også støtte Coding Pirates kan du kontakte foreningen her 

På trods af en stor erfaring med børn og it er Martin Exner alligevel imponeret over udholdenheden hos deltagerne, som alle er mellem 7 og 17 år:

Martin Exner er formand og medstifter af foreningen Coding Pirates.

“Da klokken passerede midnat så sagde vi, at hvis man sad og spillede så røg man i seng, men hvis man arbejdede på projektet, så kunne man blive oppe så længe man ville. Flere af dem faldt i søvn med headsettet foran skærm”, forklarer Martin Exner med et smil.

“Det som har overrasket mig er at næsten 50 af børnene kom fra vores venteliste og normalt ikke går til Coding Pirates. Så på 24 timer er de gået fra at have næsten ingen erfaringer med at lave spil til at aflevere et færdigt projekt”, uddyber Martin Exner.

Et bevis på dedikationen er samtlige 25 ud af 25 hold afleverer projekter inden deadline. Projekter som de selv har ideudviklet, programmeret, lavet grafik og musik til. Undervejs har holdene kunne støtte sig til en mentor for som vejleder om programme børnene ikke kender. Men selve programmeringen skal børnene selv løse i værktøjer som Javascipt, Scratch, C# og Unity.

Tiden er løbet ud og de sidste instrukser gives inden Game Jam 2015-vinderne afsløres.

Sejr til Weremaid
Tilbage hos børnene har dommerne fået præsenteret alle 25 spil. Og efter nogen tids votering uddeles der præmier til årets bedste ide (spillet Surrender), det bedste juniorspil (spillet Goat Runner), bedste grafik/kodning (spillet Red Case Runner) og årets bedste spil.Den pris tilfalder William Niels, Emile og Sven som fik de sidste linjers kode parat til Weremaid-spillet inden deadline og hvis kreative dobbelte design og høje finish imponerede dommerformand Thomas Bense og resten af dommerpanelet.

Og de andre hold? De er 24 intersive timers erfaring rigere og efter håndsoprækningen til alle sidst at dømme, så er de alle tilbage næste år.

Drengene William, Emile, Niels og Sven stod bag Weremaid og vandt Game Jam 2015 med deres dobbelte spil lavet i Unity.

Coding Pirates 24 afdelinger og aktiviteter som Game Jam i København og Grenaa bygger på frivillige både med og uden udviklerbaggrund.

Løb børnene tør for inspiration undervejs kunne der tankes op med retro-spil på bla. Commodore 64 i et hjørne af eventet.

Det sendte chokbølger igennem hele spilverdenen, da Nintendos direktør Satoru Iwata døde i juli. Ikke mange udenfor spilbranchen og spilentusiasternes verden kendte Iwata, men blandt computerspillere verden over var han en legende længe før sin død.

I flere måneder har både investorer og spilnørder vredet hænderne i uvished over, hvad der nu skal ske med Nintendos univers, der i høj grad har båret præg af den afdøde direktørs særlige personlighed.

Satoru Iwata lavede mange videoer til Nintendos fans. Videoen til spilmessen E3 i 2012 indledte han med at stirre intenst på en klase bananer. Sådan bare for spas og løjer.

Skuffelse, angst og jubel
Iwatas personlighed har ført Nintendo ind på en helt anden kurs end konkurrenternes.

Den kurs har ført til både enorme succeser, pinlige fiaskoer og et enormt marked af folk, som aldrig ville spille hverken computer eller konsolspil, før Nintendo vandt deres hjerter.

Derfor var der en bølgegang af skuffelse, angst og lettet jubel, da en ny direktør endelig trådte til i forrige uge.

Skuffelsen kom over valget af direktør. Den nye direktør Tatsumi Kimishima er nemlig en bankmand uden spilerfaring.

Angsten kom ved tanken om, hvordan en bankmand ville fokusere benhårdt på bundlinjen og ingorere Nintendos tradition for at lade spiludviklerne arbejde ud fra deres egen mavefornemmelse.

Den lettede jubel kom, da den nye direktør som en af sine første udmeldinger besluttede at dele magten med to af Nintendos helt store legender.

Computerworld har set nærmere på de tre mænd, der skal lægge kursen for Nintendo fremover, og på den mand, de efterfølger.

En legende legende
Satoru Iwatas sko har været svære at fylde, da Iwata blandt mange blev regnet som et ikon i spilverdenen.

Spil- og teknologisider som The Verge og aviser som The Guardian hyldede ham i lange nekrologer efter hans død. Han var mere spiludvikler end forretningsmand og mere spiller end spiludvikler, kan man forstå på de dybfølte nekrologer.

Satoru Iwata havde en vision for Nintendo. En vision om spil som skal give spillerne den samme glæde, som udviklerne havde, da de fandt på dem.

Spil, der ignorerer det grafiske våbenkapløb og leverer på handling og indlevelse, men også en vision om en række produkter som skal forbedre brugernes livskvalitet. En satsning, som fandt sin spæde start med Wii Fit, og som blandt andre Forbes har tvivlet på siden Iwatas død.

Alt dette har fans været bange for at miste til en ny forretningsmodel.

Nintendo Wii vækkede et helt nyt publikum til  konsolspillenes glæder.

Kollektiv ledelse
Med beslutningen om at dele ledelsen kan spilentusiaster verden over dog sove trygt i vished om, at Nintendo ikke er ved at blive overtaget af sjæleløse regnedrenge, ligesom den elskede Satoru Iwatas vision for Nintendo vil overleve hans død.

Tatsumi Kimishima vil i fremtiden lede Nintendo i tæt samarbejde med to af firmaets grand old men, Shigero Miyamoto og udviklingschef Genyo Takeda.

Netop de to mænd er om nogen skåret af samme stof som afdøde Satoru Iwata.

Ligesom den afdøde direktør er de spilentusiaster og har bidraget til Nintendos største succeser genem årene, ligesom de deler hans vision om at basere Nintendo på spil, som vinder på et engagerende indhold frem for imponerende grafik.

Den strategi førte til Nintendos største succes, Nintendo Wii.

Bankmanden
Tatsumi Kimishima er ikke det åbenlyse valg til at efterfølge den populære Iwata. Han er en mand, som ifølge Nikkei aldrig har været en del af Nintendos kultur af spiludviklere og arbejdede 27 år i bankverdenen, før han kom til Nintendo.

En 65-årig mand, som blev valgt, efter to måneders intensiv jagt ikke havde skaffet et bedre (og yngre) alternativ.

Med mere erfaring fra bankverdenen end spilverdenen er Tatsumi Kimishima en mand af en mere forretningsorienteret støbning end sin forgænger. Han kom til Nintendo i år 2000 via The Pokémon Company og har aldrig været involveret hands on i spiludviklingen.

Hvor Iwata var kendt som spilentusiast, har Kimishima altid været en forretningsmand, men dog ikke en forretningsmand uden sans for, hvad spillere gerne vil.

Således profeterede han allerede før lanceringen af Wii U, at Nintendos stort opsatte efterfølger til den succesfulde Wii ikke ville blive en succes, fordi den lå for tæt op ad sin forgænger, til at potentielle kunder ville se en forskel.

Siden lanceringen i 2012 har Wii U solgt lidt over ti millioner eksemplarer imod forgængerens samlede salg på mere end 100 millioner.

Tak til Takeda
Alle, der kender til det lige at skulle foretage et sidste desperat forsøg på at gennemføre et spil før sengetid, skylder en tak til Genyo Takeda.

I de tidlige 1980′ere gav han nemlig den legendariske NES 8-bit konsol muligheden for at gemme spillernes fremskridt.

Genyo Takeda stod den gang i spidsen for R&D3, den udviklingsafdeling som fandt på at indbygge et lille batteri i Nintendos spilkassetter, så deres RAM-chip kunne huske, hvor langt spilleren var nået, selv hvis man tog kassetten ud og spillede et andet spil i mellemtiden.

Når ens teenage mutant ninja turtle ramte det elektriske tang for fjortende gang, var man lidt glad for ikke at starte spillet helt forfra.

Indhold over udseende
Genyuo Takeda var også en af drivkrafterne bag udviklingen af Nintendo Wii, der blev Nintendos mest solgte konsol til dato.

Takeda og den nu afdøde Satoru Iwata blev enige om at Nintendo med Wii skulle fokusere mere på selve spiloplevelsen end på hele tiden at skulle præstere nyere og mere imponerende grafik.

Grundtanken er, at folk aldrig bliver tilfredse med grafikken alligevel, så der ikke nogen grund til at kæmpe den kamp, ligesom der er et marked for familiebiler, der ikke kører om kap med racerbiler, bør Nintendo dække markedet for folk, som går mere op i indhold end udseende.

Marios far

Shigeru Miyamoto har været en del af Nintendo siden 1977 og står bag en af computerspilshistoriens mest ikoniske figurer, blikkenslageren Mario, der siden 1981 har reddet sin kæreste fra både gorillaen Donkey Kong, kæmpeskilpadden Bowser og en lang række andre mere eller mindre bizarre skurke.

Shigeru Miyamoto har siden produceret og udviklet både spil og hardwaredesign for Nintendo og står bag succeser som Super mario Bros og The Legend of Zelda.

Mario har aldrig haft det let. Men hans kærester har altid haft det værre. Her er hans første kærlighed fanget af Donkey Kong.

En ener
Shigeru Miaymoto er som producent vant til at arbejde med grupper, men som spiludvikler har han altid arbejdet meget alene og stolet på sin egen fornemmelse for, hvad der gjorde et spil godt.

“Så længe jeg selv kan lide det, vil andre også kunne lide det,” som han sagde i et interview med The New Yorker i 2010.

Tiden vil vise, om han tager den samme attitude med ind i den nye ledelses-trio.

Virtual reality-teknologien er stadig i færd med at modnes, men det ser ud til, at du nu for alvor kan begynde at glæde dig.

Ved årets Oculus-konference blev der fremvist et hav af nyheder omkring firmaets VR-planer. Blandt andet kom nyheden om, at et af verdens mest populære spil kommer til Oculus-platformen, nemlig Minecraft.

Bare forestil dig at vade rundt i den isometriske verden, grave dig ned i hulerne og så… BANG! Creeper.

Og hvis du ikke forstår, hvad der lige stod, så kan vi love dig, at dine børn nok står med julelys i øjnene ved bare tanken om muligheden.

Billigere VR-headset i november
Imens Oculus endnu ikke har lanceret sine egne Oculus Rift-briller, så udkom der sidste år et par VR-briller i et samarbejde mellem Samsung og Oculus.

Gear VR Innovator Edition var rettet mod udviklere og entusiaster, som også kostede mere, end brillerne var værd, men nu kommer der et nyt headset, som kun vil koste 99 dollars – altså cirka 700 kroner.

Samsung Gear VR (2015)

De nye Gear VR kan desuden fungere med samtlige Samsung Galaxy-telefoner udgivet i 2015, og imens en tidligere kritik af brillerne var, at der ikke var særlig meget indhold at bruge brillerne til, så er det også slut.

Netflix, amerikanske Hulu og Twitch er på vej til brillerne, og flere andre er også på trapperne.  

Prisen er klart en anden end sidste års model, som kostede 1.600 kroner, men vær stadig bevidst om, at det kan være, at brillerne ikke længere fungerer til næste års Samsung-model.

Facebook går all in
Oculus-firmaet blev opkøbt i 2014 af Facebook, som så et stort potentiale i VR-verdenen. Gamere verden over var rasende, for Oculus Rift var anset som det ultimative gamer-produkt, og “ikke et par briller til Farmwille”.

Facebook lovede dog, at Oculus fik lov til at fortsætte sin udvikling af Oculus Rift-brillerne uden indblanding.

Og ved årets Oculus Connect-konference var Facebook også ude og fortælle om fremtidsplanerne. Blandt andet har Facebook allerede lanceret de første 360 graders videoer i samarbejde med Disney. Det drejer sig om en 360 graders køretur over Tatooines ørkener i Star Wars-universet.

Der er store forventninger til VR – og ligeledes en stor konkurrence på markedet om hvem, som bliver først og bedst.

Oculus Rift er en af favoritterne, imens HTC og Valve også udvikler et headset sammen, HTC Vive.

Også Sony er på vej med et headset, som blandt andet skal fungere sammen med Sonys spilkonsol.

Læs også: Nyheder om Oculus Rift: Lanceringsdato og spændende samarbejde med Microsoft

Ingen strøm i hele Danmark, der er hensat i mørke og uden fungerende elektricitet.

Sådan lyder det helt store skrækscenarie, hvis dele af den kritiske danske infrastruktur falder i hænderne på ondsindede hackere.

Det skrækscenario er dog langtfra sandsynligt ifølge it-direktør Morten Gade Christensen fra Energinet, der har ansvaret for at drive de overordnede systemer til el- og gas-systemer i Danmark.

Heller ikke selvom Energinet har flere røde og gule advarselslamper blinkende end grønne klarmeldinger i en sikkerhedsrapport fra Rigsrevisionen, der ser dagens lys i starten af næste måned.

I Rigsrevisionens rapport bliver flere myndigheder gennemset på sikkerhedsfronten, og i revisionen kommer Energinet ikke ligefrem til at fremstå som et uindtageligt fort.

“Vi er blevet undersøgt på 30 punkter med blandt andet styring af kontrollen med betroede medarbejdere, deres adgang til systemerne og brugeradfærd, og det bliver ikke et skønmaleri,” erkender Morten Gade Christensen over for Computerworld.

Et ret sort scenario
Han fortæller, at på den såkaldte CMMI-skala (Capability Maturity Model Integration) fra 1 til 5, scorede Energinet sidste år 2.

Det er trods alt forbedret i år, hvor Energinet når i mål med den ønskede score på 3. Dermed forventer Energinet også, at det vil lykkes at indfri ambitionen om at opnå en score på 4, som er målet i 2017.

Læs også: It-sikkerhed i energibranchen: Her fejler virksomhedernes ledelser

Morten Gade Christensen fra Energinet forklarer samtidig, at flere af Rigsrevisionens ankepunkter er blevet udbedret siden revisionen i starten af året.

“Vi mangler dog stadig at forbedre en del omkring vores processer og procedurer, der gør, at vi kan udføre vores interne kontroller med en vis sandsynlighed. Det arbejde tager bare lang tid, og det skal forankres igennem blandt andet uddannelse af medarbejdere og leverandører,” siger han.

“Desuden skal vi have implementeret vores tiltag i et år, før det tilfredsstiller Rigsrevisionen. Det arbejde har stået på i et stykke tid før revisionen, så vi står reelt en del bedre end Rigsrevisionens situationsbillede fra starten af året viser,” fortsætter Morten Gade Christensen.

Betyder disse mangler, at der kan slukkes for lyset i hele Danmark?

“Nej, i allerværste fald vil det dreje sig om et kortvarigt blink med lyset. Vores system er designet, så det kan styres manuelt fra flere hundrede stationer rundt om i landet. At Danmark skulle gå i sort er et ekstremt teoretisk eksempel, fordi vi har multiredundans på alle systemer,” lyder det fra Morten Gade Christensen.

Hemmelige produktnavne
Computerworld har søgt aktindsigt i revisionerne af jeres sikkerhed. Hvorfor får vi kun udleveret rapporter, der er mere eller mindre sorte af overstregninger?

“Det skyldes, at vi gemmer oplysninger, der kan kompromittere vores sikkerhed. Meget banalt kan eksempelvis softwareproduktnavne afsløre en del af vores forsvarsmekanismer, og det er vi ikke villige til at udlevere til offentligheden.”

Nu er det ikke første gang, at I kommer dårligt ud af en ekstern sikkerhedsrevision. Sidste år havde I selv bestilt en rapport hos revisionshuset PwC, hvor I også mødte kritik. Hvad kan du som CIO bruge al den kritik til?

“Vi kan i allerhøjeste grad bruge revisionerne til at komme højere op på CMMI-skalaen. Der er ikke noget i sikkerhedsrevisionerne, der kommer bag på os, men revisionerne er med til at gøre os skarpe på, hvor skoen trykker.”

Sover roligt om natten
Hvor meget bruger I på it-sikkerhed sådan helt generelt?

“I år har vi opgraderet vores industrielle SCADA-systemer for godt 100 millioner kroner. Udover SCADA-opgraderingen bruger vi i år et trecifret millionbeløb på it-sikkerhed.”

I har også bestilt et hackerangreb foretaget af sikkerhedsfirmaet CSIS Group, der ikke kunne komme til systemerne ved at benytte det, som selskabet kalder for ‘typiske angrebsmetoder’. Betyder det så, at ingen kan komme ind og styre de kritiske systemer til styring af elektriciteten?

“Nej, jeg kan ikke udstede garantier på den måde.”

Så det er altså muligt at hacke Energinet?

“Som sagt kan jeg ikke udstede garantier. Jeg kan dog sige, at jeg sover ganske fint om natten.”

Læs også: 

Sådan arbejder Statens It med at stramme sikkerhedsskruen

Voldsomt fokus på it-sikkerhed kan være en guldgrube – men langt fra alle hiver gevinsten hjem