Monthly Archives: December 2015

Rigspolitiet har i 19 år set stort på reglerne for udbud og forholdt danske it-virksomheder muligheden for at byde på en række million-kontrakter.

I stedet har Rigspolitiet gang på gang fornyet kontrakterne med CSC, der senest i 2014 kunne indkassere en kontrakt på 24 millioner kroner.

Det kan du læse mere om her

Sagen kan ende med at være ganske uden konsekvenser for Rigspolitiet. For ingen vil melde en potentiel storkunde til Klagenævnet for Udbud.

Computerworld har talt med flere kilder i it-branchen, som udenfor citat giver udtryk for, at man hellere vil sidde på hænderne og håbe, at en anden træder frem, end selv at anmelde Rigspolitiet – eksempelvis brancheorganisationen IT-Branchen.

Blandt de kilder, som gerne står frem, er der da heller ikke nogen særlig entusiasme at spore.

Skal gå til IT-Branchen
Hos CGI har administrerende direktør Martin Petersen ikke planer om at anmelde Rigspolitiets regelbrud.

Han mener, at brancheforeningen IT-Branchen er et naturligt forum for sager som denne.

“Det er en dialog, som jeg må tage med IT-Branchen. Det vil jo være naturligt, hvis medlemmerne diskuterer håndteringen af det her.”

Og netop IT-Branchen er et godt bud på en anmelder. Som brancheforening er IT-Branchen ganske fri for bekymringer om forholdet til Rigspolitiet ved fremtidige udbudsrunder.

It-Branchen skal ikke have noget klinket
Men hvis danske it-virksomheder håber, at deres brancheforening skal komme til deres redning, skal de nok væbne sig med tålmodighed.

Administrerende direktør i IT-branchen, Birgitte Hass, kan nemlig ikke se, at det skulle være IT-Branchens opgave at blande sig i den slags.

“Det gør vores medlemmer absolut selv i den udstrækning, de finder det opportunt,” lyder svaret fra Birgitte Hass.

Vi har talt med medlemmer af IT-Branchen, som gerne så, at I tog det på jeres kappe at anmelde Rigspolitiet til Klagenævnet for udbud. Hvad siger du til det?

“Vi tager dialogen internt”

Men kommer IT-Branchen til at tage det på sig for sine medlemmer at anmelde rigspolitiet til Klagenævnet for Udbud?

“Jeg er nødt til at sige, at vi tager dialogen internt, og vi har ikke nået at tage den endnu. “

Men hvornår tager I så den dialog?

“Det kan jeg ikke svare på. Vi tager dialogen internt.”

Men er det rimeligt, at Rigspolitiet i 19 år forholder jeres medlemmer muligheden for at byde på kontrakter, som ifølge loven skal i udbud?

“Vi tager dialogen internt.”

Computerworld har gentagne forsøgt at få en udtalelse fra CSC og Rigspolitiet, men parterne stiller ikke op til interviews.

Du kan se de spørgsmål, som computerworld gerne vil stille CSC og Rigspolitiet her: Total tavshed fra Rigspolitiet og CSC om manglende udbud: Her er computerworlds spørgsmål.

Før Rigspolitiets radiotavshed lød forklaringen blandt andet, at CSC ikke havde leveret nok systemdokumentation til at Rigspolitiet kunne skrive udbudsmateriale.

Men den undskyldning er ikke brugbar.

Det kan du læse mere om her: Ekspert: rigspolitiet er selv skyld i 23 års udbudsmangel

Microsoft vil hjælpe dig med at bygge en HoloLens-app. Det er i hvert fald målet i en ny konkurrence fra Microsoft, som netop er skudt i gang.

Find på den bedste ide til en hologram-app til HoloLens, og så bygger Microsoft den for dig.

Normalt kæmper Microsoft med at få udviklere til at udvikle apps til HoloLens og Microsofts andre platforme – de såkaldte Universal Apps – men denne gang har Microsoft ganske enkelt tænkt sig selv at sætte sig og kode, såfremt din ide er den bedste.

Sender du din ide ind inden 11. januar, og vinder du, så vil du være med i første række af udviklingen af appen med ugentlige build-test, Q&A’s og meget mere, alt imens Microsofts designere, grafikere og udviklere bygger din app.

Du kan skrive din ide til Microsoft her.

Vil undgå “høne og ægget”-problem
Microsoft har generelt været meget ramt af mangel på apps til sine platforme, og det er på trods af, at Microsoft har gjort det relativt let at omdanne apps fra iOS og Android til “Universal Apps”.

Kommer Microsoft med HoloLens, men uden en større app-support ud over Microsofts egne programmer, kan det blive svært at overbevise forbrugere og virksomheder om at købe brillerne.

I begyndelsen af 2016 kommer den første version af HoloLens ud til udviklerne.

21.000 kroner vil det koste for udviklere at gå i gang med HoloLens, og det er tydeligt at se, at Microsoft nu sigter efter softwaredelen af brillerne.

Du kan læse mere om Computerworlds møde med HoloLens her, da vi prøvede dem ved årets Build-konference tilbage i foråret:

Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

HoloLens er et par holografiske briller, som mest af alt ligner noget fra et Star Trek-afsnit.

De kan vise svævende hologrammer for øjnene af dig, som du derefter kan interagere med i en blanding af håndbevægelser og stirren.

Læs også: Stor overraskelse fra Microsoft: kommer med avancerede hologram-briller

I takt med at vi nærmer os årets udgang, er det også blevet tid til at gøre status over salget af forskellige typer hardware.

Og det er ikke en rar opgørelse, tablet-producenterne nu får serveret.

Der bliver ifølge analysefirmaet IDC sendt 8,1 procent færre tablet-computere afsted fra fabrikkerne i 2015 i forhold til 2014.

Det fald skal ses i lyset af, at tablet-salget allerede i en længere periode har haft det svært, efter at denne produktkategori i de første par år var præget af en markant købeeufori hos forbrugerne.

Til trods for det markante fald i antallet af tablets, der sendes ud til butikkerne, lander det samlede antal trods alt på 211 millioner enheder i 2015, skriver IDC.

Her er tendenserne
Det mest interessante ved opgørelsen er imidlertid, at særligt 2-i-1-produkterne (maskiner, der både kan være tablet og bærbar) klarer sig godt, og at Microsofts Windows er det styresystem, der står til at klare sig bedst i de kommende år på tablet-markedet.

Det skyldes blandt andet, at fokus hos kunderne i stigende grad skifter til, at hardwaren skal være egnet til produktivitet og ikke kun til underholdning.

Læs også: Skal det være en Surface Pro 4 eller en iPad Pro: Her er de to nye topprodukter

IDC skriver, at denne type maskiner (kaldes også detachables) vil øge salget med 75 procent næste år i forhold til 2016.

“Skiftet mod detachable tablets varsler også to andre trends: Windows-væksten og en turnaround for Apples iPad-produktlinje,” udtaler IDC.

“Selvom de første anmeldelser af iPad Pro har været blandede, mener vi, at Pro’en er den eneste grund til, at Apple skulle hente markedsandele i de kommende år, da man retter sig mod udvalgte virksomheder og prosumer-publikummet.”

Læs også: En iPad Pro kommer til at koste dig 10.000 kroner: Er den pengene værd?

Microsoft ser ud til allerede at have fundet den gyldne formel med Surface-computerne og det nye Windows 10, der vil blive anvendt af mange hardware-producenter i de kommende år.

IDC skriver, at Windows i år er installeret på 8,5 procent af de tablets, der sendes på markedet, mens det vil være steget til 17,8 procent i 2019, hvis man skal tro analysefirmaet.

iOS ligger på 24,5 procent i 2015, og den markedsandel står til at stige en smule til 25,7 procent frem mod 2019.

Android ligger nu på 67 procent i markedsandel, og her ventes der at blive tale om et fald til 56,5 procent frem mod 2019.

Det er altså primært fra Android-lejren, at Windows kommer til at hente markedsandele i de kommende, mens iOS-platformen ser ud til at gå en relativ stabil fremtid i møde, hvad angår markedsandelen.

Se video
Herunder kan de se vores gennemgang af iPad Pro og Surface Pro 4:

Læs også:

Skal det være en Surface Pro 4 eller en iPad Pro: Her er de to nye topprodukter

Snart er det slut med at kunne finde HP-mærket på tablet-computere i den lave ende af markedet.

Selskabet har nemlig besluttet at droppe markedet helt og i stedet satse på de lidt dyrere modeller.

Det sker, fordi priserne ifølge HP fortsætter med at falde i den lave ende af markedet i takt med, at efterspørgslen falder, og leverandørerne dermed kæmper om færre kunders gunst.

“Vi vil nu fokusere på områder, der er profitable, og hvor der er vækst, og vi vil ikke længere forfølge den lave ende af tablet-markedet,” lyder det fra HP.

Det betyder dog ikke, at HP melder sig helt ud af tablet-markedet.

Fremtidigt fokus kommer bare til at ligge på de såkaldte ‘detachables,’ hybrider og tablet-computere til erhvervsmæssig brug.

Fælles for disse områder er, at de ikke på samme måde er underlagt ekstremt prispres, som det er tilfældet for de helt billige tablet-computere, hvor nogle få kroner kan gøre forskellen.

HP meddeler, at selskabet vil fokusere på det, som selskabet kalder for ‘erhvervsmæssig mobilitet,’ og at selskabet her vil levere særligt udviklede enheder til forskellige områder som uddannelses-sektoren, detail-handelen, sundhedssektoren og lignende.

Et element i beslutningen er også, at hele tablet-markedet ikke længere er den store vækst-motor, som det har været i de senere år.

Det kan du læse mere om her: Tablet-salget styrtdykker: Forbrugerne vender ryggen til tablet-computerne.

Beslutningen kommer lige i kølvandet på HP’s store opsplitning i to selvstændige virksomher – nemlig HP Inc (pc – og printerforretning) samt HP Enterprise (hardware, software, services til erhvervslivet)

Opsplitningen er kommet efter flere år præget af en lang nedtur.

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to.

Beslutningen om at droppe den lave ende af markedet er en af de første, som HP har truffet efter opsplitningen med henblik på at forbedre selskabets nøgletal.

Hverken Apple eller Microsoft – begge selskaber kendt for at være gode til at tjene penge – har enheder i den lave ende af markedet, men satser begge på tablet-computere i den høje ende, mens Dell er i gang med at nedtone tilstedeværelsen i markedet for de helt billige enheder.

Fremtrædende på markedet for de billige tablet-computere er producenter som Amazon, Lenovo, Acer, Asus samt en hel stribe af såkaldte bambus-mærker, der kan levere Android-baserede tablet-computer til meget lave priser

Microsoft har planer om at bygge en hel stribe datacentre med det formål at beskytte kundernes data i Microsofts cloud-løsninger mod overvågning fra amerikanske efterretningstjenester som NSA.

Det afslørede Microsofts globale marketingschef (CMO), Chris Caposella, i en tale ved Microsofts Convergence-konference i Barcelona mandag i denne uge.

I sidste måned annoncerede Microsoft, at selskabet sammen med lokale partnere som eksempelvis Deutsche Telekom vil bygge nye datacentre i Tyskland og Storbritannien. Men planerne stopper ifølge Microsoft-chefen ikke her.

“Vi vil udbrede vores planer i Storbritannien og Tyskland til resten af verden,” sagde Chris Caposella til en forsamling af flere tusinde kunder og partnere.

Caposella kom i sin tale ikke ind på antallet eller den geografisk placering af de kommende datacentre.

Han nævnte heller ikke direkte bekymringen for amerikanske efterretningstjenesters overvågning eller den nu nedlagte Safe Harbor-dataoverførselsmetode mellem USA og Europa.

Læs også: EU og USA knokler på højtryk om ny dataaftale efter kvælningen af Safe Harbor

I stedet nøjedes han med at henvise til “problemer med data-politikker i forskellige dele af verden”.

Vil ud af juridisk klemme
USA’s myndigheder mener, at den amerikanske lovgivning giver dem ret til at kræve data fra amerikanske selskaber udleveret, uanset hvor i verden data er lagret.

Microsoft har ved flere lejligheder rejst sager ved amerikanske domstole for at få den praksis underkendt.

Men ved at overlade det juridiske ansvar for håndteringen af data til nationale selskaber i Europa eller andre dele af verden, håber Microsoft at slippe definitivt ud af den juridiske klemme.

Men selskabet har tidligere oplyst, at man vil kræve højere priser af kunderne for at benytte de kommende britiske og tyske datacentre.

Microsoft driver i forvejen selv datacenter i Dublin i Irland og i Holland, hvor data fra europæiske kunder lagres, og hvorfra der leveres forskellige cloudydelser.

Usikkerheden om beskyttelsen af kundedata er ikke blevet mindre, efter at EU-Domstolen i oktober i år afsagde en dom, som underkendte den såkaldte “Safe Harbor”-aftale mellem EU og USA.

Ifølge domstolen er aftalen ugyldig, fordi den ikke kan sikre EU-borgere mod, at deres data bliver overvåget af de amerikanske spion-tjenester.

Læs også:
Microsoft vil bygge NSA-sikre datacentre i Europa: Kunderne betaler

NSA-whistleblower: Stort angreb på World Trade Center kunne være afværget

Mens verdenslederne i disse uger mødes i Paris for at løse klodens klimaproblemer på COP 21-mødet, sender danske datacentre massevis af overskudsvarme ud i den danske vinterkulde.

Det skyldes, at datacentrene er pålagt afgifter for overskudsvarme på cirka 50 kroner per gigajoule energi.

Også selvom datacentrenes overskudsvarme ellers kvit og frit kunne genbruges af fjernvarmeværker til opvarmning af skoler og andre offentlige bygninger, så vi slipper for at fyre op med kul og andre fossile og forurenende brændstoffer.

Den problemstilling har Computerworld for nyligt beskrevet her:
Dansk datacenter kan opvarme 600 huse med overskudsvarme – men er tvunget til at fyre for gråspurvene

Afgiften på 50 kroner er indført, så datacentre og andre produktionsvirksomheder ikke spekulerer i at købe billig energi og sælge den med profit – og dermed blive et lille fjernvarmeværk i sig selv.

Skatteministeriet: Vi kigger på det
Men en af de danske datacentre-direktører bedyrer over for Computerworld, at intentionen med at give overskudsvarmen væk mere handler om grøn branding end om udgifter og indtægter.

Vi har gerne villet interviewe skatteminister Karsten Lauritzen (V) om afgifterne, der virker som det rene hul i ozonlaget.

Skatteministeriet oplyser til Computerworld, at skatteministerens kalender er fuldt ud booket, så vi har fået dette skriftlige svar:

“Afgifterne på overskudsvarme er balanceret imellem hensyn til at give incitament til at udnytte overskudsvarme og undgå ineffektiv produktion af overskudsvarme i konkurrence med den egentlige varmeproduktion,” skriver ministeriets pressemedarbejder Christian Moselund Aaby.

“Et tværministeriel udvalg ser i den såkaldte Afgifts- og tilskudsanalyse på, om der er behov for justeringer, der kan medføre, at vores energisystem kan indrettes mere hensigtsmæssigt. Afgifter på overskudsvarme indgår som en del af denne analyse,” forklarer han.

Derudover oplyser Skat, at der skal tilkobles en varmepumpe til datacentret, for at der kan ske en udnyttelse af den opståede varme. 

Ukendt plan
Skatteministeriet kan ikke oplyse, hvornår Afgifts- og tilskudsanalysen er på plads, efter den har haft rødder tilbage i den tidligere SR-regering.

Et bud fra flere kilder er dog, at afklaringen er klar til foråret.

Det betyder, at datacentre i Danmark som GlobalConnects, NNIT’s og Interxions har vished for, om de også til næste vinter skal lukke varmen ud i kulden, eller om de kan give den væk.

Denne vished gælder for øvrigt også for Apples kommende datacenter i Viborg, efter Apple har meldt ud, at selskabet valgte Danmark på grund af vores grønne profil.

Læs også:
Derfor mister Danmark kæmpe-mulighed for datacenter-eventyr

Indgangen til kopimarkedet i Shanghai. Foto: Morten Sahl Madsen

Shanghai, Kina. Udefra ligner den 34 etager høje bygning midt i Shanghai ikke et sted, hvor der sælges ulovlige kopivarer.

Fra 6. etage og op er det en kontorbygning, og glasfacaden signalerer eksklusivitet og ikke “Made in China”-plastik.

Havde vores guide ikke ført os mod komplekset, havde det blot været en af de mange andre bygninger i glas- og betonskoven kaldet Shanghai.

Kina har et kopiproblem.

Det ved vi alle, da det jo er en stående joke, at mange af de produkter, der kommer fra Kina, er kopieret fra et andet sted.

Det er et imageproblem, som det meste af Asien er ramt af, og det er et markedsproblem, som hele Europa mærker. Det estimeres, at EU alene går glip af 200 milliarder kroner i fortabt indtjening på grund af kopivarer.

Alt sammen på grund af kopivarer solgt på nettet – og på grund af markeder som det, jeg er på vej ind på i Shanghai.

Inden for er der er en letgenkendelig duft af ny plastik. Den duft finder du også i en Fona eller i Elgigantens computerafdeling. Markedet består af et utal af små tre-kvadratmeterbutikker, som er et fint miks mellem tøj, tasker, slips, briller, og elektronik.

Vores tolk og guide Lilly hjalp os rundt i centret. Hun havde navngivet sig selv Lilly, for der var ingen vesterlændinge, som kunne udtale hendes rigtige, kinesiske navn.

“Hvis I vil købe noget herinde, så tag mig med i handlen. De vil altid forsøge at snyde jer for penge, ” siger hun, da vi står og kigger ind i en butik, som umiddelbart sælger Beats Audio-høretelefoner.

“150?”
Imens Lilly forklarer om stedet, der har over 70 små butikker, kommer den første sælger hen og maser sig på.

“Hello Sir. You looking for smartwatch? Very cheap. Very cheap. Look here.”

Han viser os et Apple Watch. Eller… det ligner et Apple Watch, men afsløres af et lille frontvendt kamera, som det originale ur ikke har.

“No sorry, we’re not interested.”

“Oh sir, look here. Only 700 RMD (cirka 750 kroner).”

“No thank you. Just looking.”

“350 RMD – very special price.”

“No thank you”

“200! Last price.”

“No!”

“150?”

Uret er en Apple Watch-kopi. Læg mærke til kameraet. Foto: Morten Sahl Madsen

Det erførst, da vi går væk fra hans butik, at han stopper med at råbe til os. Herefter er der blot en anden, som tager over. Denne gang er det kopijakker. Her går prisen fra 400 RMD til 50 RMD, inden vi når væk.

“De sætter prisen højt, fordi det næsten kun er turister, som køber herinde, og de er nogle gange dumme nok til at betale fuld pris,” forklarer Lilly.

I butikken ved siden af os sælges der smartphones. På en lang række står der en iPhone 6, Samsung S6, et par Huawei-telefoner, og et par produkter, som formodentligt er kinesiske mærker.

Se flere billeder i dette galleri.

Ved første øjekast kan det lige så godt være en ægte iPhone, der stod med ryggen til os på hylden. Men så snart den tages op, bliver det tydeligt, at Apples designere absolut ikke har været over den. Skærmen buer ikke ned over kanten som på en iPhone, og den er tykkere end den originale.

En kopi-iPhone 6 (Eller 6S – sælgeren kunne ikke beslutte sig). Foto: Morten Sahl Madsen

Foto: Morten Sahl Madsen

Det handler om detaljer
Da vi spørger butikkens ejer, om vi kan se den i tændt tilstand, ryster hun på hovedet.

Den slags gør man ikke. Så må vi købe. 2.000 RMD – 2.500 kroner. Og det var før, at vi er begyndt at prutte om prisen.

Ofte har kopi-iPhones en meget mingleret Android-version, som ofte ikke kan få adgang til Googles Play Store, og som er forældet helt tilbage til Android 4.2.

Også på de andre smartphones er det tydeligt, at de ikke er ægte, men man må alligevel give lidt ros til kopisterne. Man skal kende det originale produkt, for at kunne se fejlene.

Blandt andet står der en Huawei P8 Plus, en 7 tommer stor Android-telefon fra det kinesiske firma Huawei. Den store, umiddelbare fejl ligger i, at Huaweis mastodont af en 7-tommer telefon ikke hedder P8 Plus, men P8 Max.

Vi tager vores egne telefoner op for at tage et billede, men bliver skubbet ud af ejeren af butikken. “No photos.”

En af de mange gange med de mange sælgere. Hver eneste af dem forsøgte at trække os ind i deres butikker som en moræneål. Foto: Morten Sahl Madsen

En haj blandt ål
Tilbage på markedet i Shanghai hører vi pludselig postyr bag os. 

Den lange gang, som før bestod af kinesiske sælgere og varer langt ude på gangen, er nu ryddet, og butiksejerne holder hovederne bøjet.

Seks mænd på række med blå bånd om halsen kommer gående med hastige skridt igennem gangen. En ældre herre i jakkesæt går mellem dem. Alle forsøger at undgå øjenkontakt.

Guiden Lilly forklarer, at det er centerbestyreren. “Centerkongen”.

Hvis de mange butikker sælger kopivarer ude på gangen, kan de miste retten til at sælge derinde eller endda få en bøde.

“Er det da ulovligt at sælge kopivarer her?”

“Kun hvis politiet kommer og ser det. Og det gør det aldrig, ” svarer Lilly.

Foto: Morten Sahl Madsen

En seddel hænger skjult og iturevet i et hjørne af centret. Her har Shanghais politi erklæret i samarbejde med centerbestyrelsen, at cirka 40 forskellige mærker ikke må føres på markedet. Det indebærer Gucci, Louis Vuitton, Chanel og Prada.

Det stopper dog ikke butikkerne fra at føre hundredvis af andre kopimærker.

Da vi kommer ned i bunden af centret, finder vi en lille butik med væggene fyldt med tasker.

Der er en lang række tasker, som i høj grad ligner Fjällräven-taster eller Eastpak, men ejeren, en lille, lidt sky kinesisk kvinde kommer hen til os, og spørger, om vi vil have noget andet end kopivarer.

Nysgerrig og interesseret siger vi ja, og frem finder hun en taske syet i groft kanvas, fin med knapper og små ekstra rum. Den har hun selv designet.

“No copy here,” siger hun stolt, men stadig genert.

Ingen af os vælger at købe den, og det er uvist, om det blot er et specielt salgstrick eller et øjeblik af virkelig kinesisk kreativitet.

Læs også: Med Huawei i Kina: Studerende kom helt ind i 5G-maskinrummet