Monthly Archives: December 2015

Indgangen til kopimarkedet i Shanghai. Foto: Morten Sahl Madsen

Shanghai, Kina. Udefra ligner den 34 etager høje bygning midt i Shanghai ikke et sted, hvor der sælges ulovlige kopivarer.

Fra 6. etage og op er det en kontorbygning, og glasfacaden signalerer eksklusivitet og ikke “Made in China”-plastik.

Havde vores guide ikke ført os mod komplekset, havde det blot været en af de mange andre bygninger i glas- og betonskoven kaldet Shanghai.

Kina har et kopiproblem.

Det ved vi alle, da det jo er en stående joke, at mange af de produkter, der kommer fra Kina, er kopieret fra et andet sted.

Det er et imageproblem, som det meste af Asien er ramt af, og det er et markedsproblem, som hele Europa mærker. Det estimeres, at EU alene går glip af 200 milliarder kroner i fortabt indtjening på grund af kopivarer.

Alt sammen på grund af kopivarer solgt på nettet – og på grund af markeder som det, jeg er på vej ind på i Shanghai.

Inden for er der er en letgenkendelig duft af ny plastik. Den duft finder du også i en Fona eller i Elgigantens computerafdeling. Markedet består af et utal af små tre-kvadratmeterbutikker, som er et fint miks mellem tøj, tasker, slips, briller, og elektronik.

Vores tolk og guide Lilly hjalp os rundt i centret. Hun havde navngivet sig selv Lilly, for der var ingen vesterlændinge, som kunne udtale hendes rigtige, kinesiske navn.

“Hvis I vil købe noget herinde, så tag mig med i handlen. De vil altid forsøge at snyde jer for penge, ” siger hun, da vi står og kigger ind i en butik, som umiddelbart sælger Beats Audio-høretelefoner.

“150?”
Imens Lilly forklarer om stedet, der har over 70 små butikker, kommer den første sælger hen og maser sig på.

“Hello Sir. You looking for smartwatch? Very cheap. Very cheap. Look here.”

Han viser os et Apple Watch. Eller… det ligner et Apple Watch, men afsløres af et lille frontvendt kamera, som det originale ur ikke har.

“No sorry, we’re not interested.”

“Oh sir, look here. Only 700 RMD (cirka 750 kroner).”

“No thank you. Just looking.”

“350 RMD – very special price.”

“No thank you”

“200! Last price.”

“No!”

“150?”

Uret er en Apple Watch-kopi. Læg mærke til kameraet. Foto: Morten Sahl Madsen

Det erførst, da vi går væk fra hans butik, at han stopper med at råbe til os. Herefter er der blot en anden, som tager over. Denne gang er det kopijakker. Her går prisen fra 400 RMD til 50 RMD, inden vi når væk.

“De sætter prisen højt, fordi det næsten kun er turister, som køber herinde, og de er nogle gange dumme nok til at betale fuld pris,” forklarer Lilly.

I butikken ved siden af os sælges der smartphones. På en lang række står der en iPhone 6, Samsung S6, et par Huawei-telefoner, og et par produkter, som formodentligt er kinesiske mærker.

Se flere billeder i dette galleri.

Ved første øjekast kan det lige så godt være en ægte iPhone, der stod med ryggen til os på hylden. Men så snart den tages op, bliver det tydeligt, at Apples designere absolut ikke har været over den. Skærmen buer ikke ned over kanten som på en iPhone, og den er tykkere end den originale.

En kopi-iPhone 6 (Eller 6S – sælgeren kunne ikke beslutte sig). Foto: Morten Sahl Madsen

Foto: Morten Sahl Madsen

Det handler om detaljer
Da vi spørger butikkens ejer, om vi kan se den i tændt tilstand, ryster hun på hovedet.

Den slags gør man ikke. Så må vi købe. 2.000 RMD – 2.500 kroner. Og det var før, at vi er begyndt at prutte om prisen.

Ofte har kopi-iPhones en meget mingleret Android-version, som ofte ikke kan få adgang til Googles Play Store, og som er forældet helt tilbage til Android 4.2.

Også på de andre smartphones er det tydeligt, at de ikke er ægte, men man må alligevel give lidt ros til kopisterne. Man skal kende det originale produkt, for at kunne se fejlene.

Blandt andet står der en Huawei P8 Plus, en 7 tommer stor Android-telefon fra det kinesiske firma Huawei. Den store, umiddelbare fejl ligger i, at Huaweis mastodont af en 7-tommer telefon ikke hedder P8 Plus, men P8 Max.

Vi tager vores egne telefoner op for at tage et billede, men bliver skubbet ud af ejeren af butikken. “No photos.”

En af de mange gange med de mange sælgere. Hver eneste af dem forsøgte at trække os ind i deres butikker som en moræneål. Foto: Morten Sahl Madsen

En haj blandt ål
Tilbage på markedet i Shanghai hører vi pludselig postyr bag os. 

Den lange gang, som før bestod af kinesiske sælgere og varer langt ude på gangen, er nu ryddet, og butiksejerne holder hovederne bøjet.

Seks mænd på række med blå bånd om halsen kommer gående med hastige skridt igennem gangen. En ældre herre i jakkesæt går mellem dem. Alle forsøger at undgå øjenkontakt.

Guiden Lilly forklarer, at det er centerbestyreren. “Centerkongen”.

Hvis de mange butikker sælger kopivarer ude på gangen, kan de miste retten til at sælge derinde eller endda få en bøde.

“Er det da ulovligt at sælge kopivarer her?”

“Kun hvis politiet kommer og ser det. Og det gør det aldrig, ” svarer Lilly.

Foto: Morten Sahl Madsen

En seddel hænger skjult og iturevet i et hjørne af centret. Her har Shanghais politi erklæret i samarbejde med centerbestyrelsen, at cirka 40 forskellige mærker ikke må føres på markedet. Det indebærer Gucci, Louis Vuitton, Chanel og Prada.

Det stopper dog ikke butikkerne fra at føre hundredvis af andre kopimærker.

Da vi kommer ned i bunden af centret, finder vi en lille butik med væggene fyldt med tasker.

Der er en lang række tasker, som i høj grad ligner Fjällräven-taster eller Eastpak, men ejeren, en lille, lidt sky kinesisk kvinde kommer hen til os, og spørger, om vi vil have noget andet end kopivarer.

Nysgerrig og interesseret siger vi ja, og frem finder hun en taske syet i groft kanvas, fin med knapper og små ekstra rum. Den har hun selv designet.

“No copy here,” siger hun stolt, men stadig genert.

Ingen af os vælger at købe den, og det er uvist, om det blot er et specielt salgstrick eller et øjeblik af virkelig kinesisk kreativitet.

Læs også: Med Huawei i Kina: Studerende kom helt ind i 5G-maskinrummet

Nokia-telefoner er noget, man i dag forbinder med Microsoft, efter Redmond-fabrikken købte den finske mobilenhed i 2013.

Det, der blev tilbage af Nokia efter opkøbet, har imidlertid signaleret, at finnerne igen vil begynde en ny produktion af Nokia-mobiler baseret på Googles Android-platform, og under kælenavnet C1.

Nu fortæller net-siden GSMArena, at der er dukket et nyt foto op fra de hemmelige finske laboratorier, der angivelig skal forestille Nokias C1.

Der er ingen specifikationer eller bekræftelser med i købet. GSMArena har dog et bud på, hvad telefonen kommer til at indeholde.

Læs også: Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Den forreste udgave er forsynet med Android, mens den bagerste har Windows-software.

Både Android og Redmond-software
Billedet er det nyeste i en serie af billeder, der angiveligt viser telefonen. Men heller ikke denne gang er der solide beviser for, at det rent faktisk er telefonen.

Heller ikke selv om den anonyme budbringer af billedet altså hævder, at det er tilfældet.

Det er dog et ganske interessant foto, for lækagen viser to forskellige udgaver af telefonen, hvor den ene kører Android, mens den anden kører mobilversionen af Windows 10.

Hidtil er der intet, som har antydet, at Nokia ønsker at satse på Windows Phone-platformen.

Alle andre rygter frem til nu har kun talt om, at selskabet vil udstyre sine kommende modeller med Android, præcis som det er tilfældet med den nye tablet, Nokia N1.

Læs også: Nokia-telefonerne kan vende tilbage – men ikke fra Microsoft

Nokia-chef: Der komme en mobil i 2016
Nokia har imidlertid gjort det klart, at firmaet vil begynde at producere mobiler igen.

I sommer meddelte selveste Nokia-chefen, Rajeev Suri, at selskabet vil lancere en mobiltelefon i løbet af 2016.

Han fortalte i samme moment, at firmaet kun vil designe mobiler, og overlade produktionen til andre.

Fra fjerde kvartal af 2016 har Nokia ifølge aftalen med Microsoft fra 2013 ret til at sælge en licens til Nokia-brandet til tredjepart, ligesom det finske selskab har ret til her og nu at sælge licenser til Nokia-brandet til ‘other devices’ – hvilket nok vil sige til produkter, der ikke umiddelbart konkurrerer med Microsofts forretning.

Læs også:
Pludselig lancering: Nokia præsenterer pludselig første selvstændige produkt efter Microsoft

Nokia-telefonerne kan vende tilbage – men ikke fra Microsoft

Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Nokia-telefoner er noget, man i dag forbinder med Microsoft, efter Redmond-fabrikken købte den finske mobilenhed i 2013.

Det, der blev tilbage af Nokia efter opkøbet, har imidlertid signaleret, at finnerne igen vil begynde en ny produktion af Nokia-mobiler baseret på Googles Android-platform, og under kælenavnet C1.

Nu fortæller net-siden GSMArena, at der er dukket et nyt foto op fra de hemmelige finske laboratorier, der angivelig skal forestille Nokias C1.

Der er ingen specifikationer eller bekræftelser med i købet. GSMArena har dog et bud på, hvad telefonen kommer til at indeholde.

Læs også: Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Den forreste udgave er forsynet med Android, mens den bagerste har Windows-software.

Både Android og Redmond-software
Billedet er det nyeste i en serie af billeder, der angiveligt viser telefonen. Men heller ikke denne gang er der solide beviser for, at det rent faktisk er telefonen.

Heller ikke selv om den anonyme budbringer af billedet altså hævder, at det er tilfældet.

Det er dog et ganske interessant foto, for lækagen viser to forskellige udgaver af telefonen, hvor den ene kører Android, mens den anden kører mobilversionen af Windows 10.

Hidtil er der intet, som har antydet, at Nokia ønsker at satse på Windows Phone-platformen.

Alle andre rygter frem til nu har kun talt om, at selskabet vil udstyre sine kommende modeller med Android, præcis som det er tilfældet med den nye tablet, Nokia N1.

Læs også: Nokia-telefonerne kan vende tilbage – men ikke fra Microsoft

Nokia-chef: Der komme en mobil i 2016
Nokia har imidlertid gjort det klart, at firmaet vil begynde at producere mobiler igen.

I sommer meddelte selveste Nokia-chefen, Rajeev Suri, at selskabet vil lancere en mobiltelefon i løbet af 2016.

Han fortalte i samme moment, at firmaet kun vil designe mobiler, og overlade produktionen til andre.

Fra fjerde kvartal af 2016 har Nokia ifølge aftalen med Microsoft fra 2013 ret til at sælge en licens til Nokia-brandet til tredjepart, ligesom det finske selskab har ret til her og nu at sælge licenser til Nokia-brandet til ‘other devices’ – hvilket nok vil sige til produkter, der ikke umiddelbart konkurrerer med Microsofts forretning.

Læs også:
Pludselig lancering: Nokia præsenterer pludselig første selvstændige produkt efter Microsoft

Nokia-telefonerne kan vende tilbage – men ikke fra Microsoft

Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Det er efterhånden ikke mange, der bakker om Flash-teknologiens berettigelse i fremtidens webmiljø.

Dels er Flash en kilde til vedblivende sikkerhedsudfordringer, dels har HTML 5 overhalet Flash på en række områder og er en langt mere moderne og tidssvarende platform at bygge web-løsninger og -indhold på.

Nu tager producenten Adobe så konsekvensen og afliver Flash – men dog kun er det i første omgang kun Flash-navnet, som dør.

For Flash Professional CC bliver nu omdøbt til Adobe Animate CC.

Det skriver Adobe på sin blog.

“For bedre at kunne repræsentere position som det førende animations-værktøj til web og andet, vil Flash Professional blive omdøbt til Adobe Animate CC fra den frigivelse i starten af 2016.”

“Vores kunder har gjort det klart, at de gerne vil have, at vores kreative applikationer udvikler sig til at understøtte flere forskellige standarder, og det er vi villige til at gøre,” lyder det fra Adobe på bloggen, hvor Animate CC bliver præsenteret som selskabets flagskib til at udvikle HTML 5-indhold med.

Har allerede omskrevet værktøjet
Selskabet forklarer samtidig, at Flash Professional over de seneste par år er blevet totalt omskrevet for bedre at kunne understøtte HTML 5 og WebGL.

“I dag anvender over en tredjedel af det indhold, der skabes i Flash Professional, HTML 5, og det når over en milliard devices på verdensplan.”

Men det er ikke sådan, at den nuværende og usikre Flash bare bliver dræbt, da Flash forsætter med at blive brugt i webspil og i videoer.

“Fremadrettet er Adobe opsat på at arbejde med industripartnere, som vi har med Microsoft og Google, for at sikre os, at der er en fortsat kompatibilitet og sikkerhed i Flash-indhold,” lyder det videre på Adobe-bloggen.

En skindød kigger fremad
Dermed må vi konstatere, at det kun er navnet Flash, der er aflivet, mens Flash-teknologien kun er skindød, efter det blev udråbt som den største sikkerhedstrussel i 2015.

Læse mere her: Sikkerhedstrussel: Her er de største software-syndere i 2015

I sin meddelelse sidestiller Adobe dog for første gang HTML 5 med sin eget sønderskudte Flash-platform med blandt andet lanceringen af en HTML 5 Player til desktop-folket.

Så selvom Adobe kun begrænser sig til en navneændring for Flash, må det trods alt tolkes som, at en standard som HTML 5 vinder indpas hos it-selskabet – både for sikkerhedsbevidste brugere og for Adobe selv.

“Fremadset opfordrer vi indholdsproducenter at bygge nye webstandarder, og vi vil fortsætte med at udbyde de bedste værktøjer og services for designere og udviklere i hjælpen med at bygge fantastisk indhold til nettet,” runder Adobe sin meddelelse af.

Læs også: 10 nemme og effektive måder at øge it-sikkerheden på i din virksomhed

Derfor er Flash så usikkert
Det er ikke uden grund, at Flash ofte bliver udråbt til lidt af en sikkerheds-synder.

I Ciscos sikkerhedsrapport for første halvår 2015 fremgik det, at “udnyttelsen af sårbarheder i Adobe Flash, der integreres i exploit kits som Angler og Nuclear, stiger.”

“Det skyldes manglen på automatiseret patching, og at brugere fejler med at opdatere med det samme,” lød forklaringen blandt andet fra Cisco.

Læs også: Slår alarm: Voldsom stigning i antallet af Flash-sårbarheder – og de udnyttes

“Det ser ud til, at mange brugere har svært ved at følge med i forhold til Adobe Flash-opdateringerne og måske ikke engang er opmærksomme på nogle af opgraderingerne,” skrev Cisco om sikkerhedsproblemerne med Flash.

Netop sikkerhedsproblemerne har også fået it-giganter som Google og Apple til på forskellig vis at sende Flash ud i kulden.

Det er efterhånden ikke mange, der bakker om Flash-teknologiens berettigelse i fremtidens webmiljø.

Dels er Flash en kilde til vedblivende sikkerhedsudfordringer, dels har HTML 5 overhalet Flash på en række områder og er en langt mere moderne og tidssvarende platform at bygge web-løsninger og -indhold på.

Nu tager producenten Adobe så konsekvensen og afliver Flash – men dog kun er det i første omgang kun Flash-navnet, som dør.

For Flash Professional CC bliver nu omdøbt til Adobe Animate CC.

Det skriver Adobe på sin blog.

“For bedre at kunne repræsentere position som det førende animations-værktøj til web og andet, vil Flash Professional blive omdøbt til Adobe Animate CC fra den frigivelse i starten af 2016.”

“Vores kunder har gjort det klart, at de gerne vil have, at vores kreative applikationer udvikler sig til at understøtte flere forskellige standarder, og det er vi villige til at gøre,” lyder det fra Adobe på bloggen, hvor Animate CC bliver præsenteret som selskabets flagskib til at udvikle HTML 5-indhold med.

Har allerede omskrevet værktøjet
Selskabet forklarer samtidig, at Flash Professional over de seneste par år er blevet totalt omskrevet for bedre at kunne understøtte HTML 5 og WebGL.

“I dag anvender over en tredjedel af det indhold, der skabes i Flash Professional, HTML 5, og det når over en milliard devices på verdensplan.”

Men det er ikke sådan, at den nuværende og usikre Flash bare bliver dræbt, da Flash forsætter med at blive brugt i webspil og i videoer.

“Fremadrettet er Adobe opsat på at arbejde med industripartnere, som vi har med Microsoft og Google, for at sikre os, at der er en fortsat kompatibilitet og sikkerhed i Flash-indhold,” lyder det videre på Adobe-bloggen.

En skindød kigger fremad
Dermed må vi konstatere, at det kun er navnet Flash, der er aflivet, mens Flash-teknologien kun er skindød, efter det blev udråbt som den største sikkerhedstrussel i 2015.

Læse mere her: Sikkerhedstrussel: Her er de største software-syndere i 2015

I sin meddelelse sidestiller Adobe dog for første gang HTML 5 med sin eget sønderskudte Flash-platform med blandt andet lanceringen af en HTML 5 Player til desktop-folket.

Så selvom Adobe kun begrænser sig til en navneændring for Flash, må det trods alt tolkes som, at en standard som HTML 5 vinder indpas hos it-selskabet – både for sikkerhedsbevidste brugere og for Adobe selv.

“Fremadset opfordrer vi indholdsproducenter at bygge nye webstandarder, og vi vil fortsætte med at udbyde de bedste værktøjer og services for designere og udviklere i hjælpen med at bygge fantastisk indhold til nettet,” runder Adobe sin meddelelse af.

Læs også: 10 nemme og effektive måder at øge it-sikkerheden på i din virksomhed

Derfor er Flash så usikkert
Det er ikke uden grund, at Flash ofte bliver udråbt til lidt af en sikkerheds-synder.

I Ciscos sikkerhedsrapport for første halvår 2015 fremgik det, at “udnyttelsen af sårbarheder i Adobe Flash, der integreres i exploit kits som Angler og Nuclear, stiger.”

“Det skyldes manglen på automatiseret patching, og at brugere fejler med at opdatere med det samme,” lød forklaringen blandt andet fra Cisco.

Læs også: Slår alarm: Voldsom stigning i antallet af Flash-sårbarheder – og de udnyttes

“Det ser ud til, at mange brugere har svært ved at følge med i forhold til Adobe Flash-opdateringerne og måske ikke engang er opmærksomme på nogle af opgraderingerne,” skrev Cisco om sikkerhedsproblemerne med Flash.

Netop sikkerhedsproblemerne har også fået it-giganter som Google og Apple til på forskellig vis at sende Flash ud i kulden.

Barcelona: Den digitale transformation af forretningsverdenen sætter et stort aftryk på Microsofts årlige Convergence-konference, som afholdes i denne uge i Barcelona.

Traditionelt har konferencen haft stærkt fokus på Microsofts økonomi- og forretningssystemer (ERP og CRM), der er samlet under fællesbetegnelsen Dynamics.

Men det er tydeligt, at Microsofts cloud-strategi lige så stille og roligt er ved at nedbryde grænserne mellem softwaregigantens produktsiloer.

Microsofts “cloud first – mobility first”-strategi overruler med andre ord fortidens sondring mellem rene forretnings-løsninger på den side og traditionelle produktivitets-systemer som Office, Sharepoint og Exhchange.

Og den lim, der holder det hele sammen, er cloud-teknologi.

Data flyder frit
Satsningen på at flytte kundernes software og over på en cloud-platform giver ifølge Microsoft store muligheder for at få data til at flyde frit mellem forskellige platforme indenfor devices, software og databaser.

Som eksempel er de nyeste versioner af softwaren i Dynamics-verdenen nu mere eller mindre fuldt integrerede med Office 365, Sharepoint og business intelligence, som alt sammen kan håndteres fra computere eller devices, uanset om de er baseret på Microsofts eget Windows, Googles Android eller Apples iOS.

I Microsofts cloud-evangelium styres det hele af cloud-platformen Azure, hvor kunderne i fremtiden skal hente de produkter og services, som for bare fem-ti år siden blev leveret i en boks.

I princippet skal en kunde i fremtiden kunne gå på nettet og sætte flueben ved de services, som man har brug for og som man derfor gerne vil abonnere på.

Tre elementer
Microsoft præsenterer sin produktstrategi ud fra tre grundelementer:

Mere (det vil sige bedre) personal computing: Her er det cloud-udgaven af den klassiske Office-pakke, der via devices skal kunne præsentere de services og apps, som brugeren abonnerer på.

Det kommer ifølge Microsofts vision til at fungere på tværs af platforme og operativsystemer. Microsoft foretrækker naturligvis at kunderne holder sig til Windows – og allerhelst en Surface-tablet.

Men det er bemærkelsesværdigt, at samtlige præsentationer på Convergence-konferencen ledsages af en bemærkning om, at den ene eller anden service, naturligvis også kan afvikles på Apples iOS, eller Android, der som bekendt er de dominerende operativsystemer i den mobile verden.

Element nummer to er Productivity, som strækker sig fra ERP-systemerne NAV og AX over CRM databaser, busines intelligence og de nye Power Apps, der skal give kunderne mulighed for selv at bygge apps, der trækker på data fra dine egne systemer.

Som tredje element taler Microsoft nu ikke bare om skyen, men om den “intelligente sky”. Her er det især den stemmestyrede digitale assistent Cortana, der er det store slagnummer, som har imponeret deltagerne på Convergence.

Læs også:

Algoritmernes tid er kommet – snart vil de ændre alt for din virksomhed

Nu spiller Microsofts Cortana sammen med Office 365: Det kan Cortana hjælpe dig med

Cortana har været på banen i mere end halvandet år og har hidtil været mest kendt som en stemmestyret udgave af søgemaskinen Bing.

Men med integration til Microsofts business software kan Cortana nu håndtere langt mere komplekse opgaver

Et af de eksempler, som flere gange er blevet trukket frem her i Barcelona, er at Cortana på basis af data fra eksempelvis Dynamics CRM selv analyserer data og præsenterer forslag til, hvilke produkter en bestemt kunde er moden til købe.

Gennem Cortana kan man også med ren stemmestyring oprette ordrer i sit indkøbssystem. Visionen er, at man som kunde hos Microsoft kan skabe “intelligente kunderelationer”.

Barcelona: Den digitale transformation af forretningsverdenen sætter et stort aftryk på Microsofts årlige Convergence-konference, som afholdes i denne uge i Barcelona.

Traditionelt har konferencen haft stærkt fokus på Microsofts økonomi- og forretningssystemer (ERP og CRM), der er samlet under fællesbetegnelsen Dynamics.

Men det er tydeligt, at Microsofts cloud-strategi lige så stille og roligt er ved at nedbryde grænserne mellem softwaregigantens produktsiloer.

Microsofts “cloud first – mobility first”-strategi overruler med andre ord fortidens sondring mellem rene forretnings-løsninger på den side og traditionelle produktivitets-systemer som Office, Sharepoint og Exhchange.

Og den lim, der holder det hele sammen, er cloud-teknologi.

Data flyder frit
Satsningen på at flytte kundernes software og over på en cloud-platform giver ifølge Microsoft store muligheder for at få data til at flyde frit mellem forskellige platforme indenfor devices, software og databaser.

Som eksempel er de nyeste versioner af softwaren i Dynamics-verdenen nu mere eller mindre fuldt integrerede med Office 365, Sharepoint og business intelligence, som alt sammen kan håndteres fra computere eller devices, uanset om de er baseret på Microsofts eget Windows, Googles Android eller Apples iOS.

I Microsofts cloud-evangelium styres det hele af cloud-platformen Azure, hvor kunderne i fremtiden skal hente de produkter og services, som for bare fem-ti år siden blev leveret i en boks.

I princippet skal en kunde i fremtiden kunne gå på nettet og sætte flueben ved de services, som man har brug for og som man derfor gerne vil abonnere på.

Tre elementer
Microsoft præsenterer sin produktstrategi ud fra tre grundelementer:

Mere (det vil sige bedre) personal computing: Her er det cloud-udgaven af den klassiske Office-pakke, der via devices skal kunne præsentere de services og apps, som brugeren abonnerer på.

Det kommer ifølge Microsofts vision til at fungere på tværs af platforme og operativsystemer. Microsoft foretrækker naturligvis at kunderne holder sig til Windows – og allerhelst en Surface-tablet.

Men det er bemærkelsesværdigt, at samtlige præsentationer på Convergence-konferencen ledsages af en bemærkning om, at den ene eller anden service, naturligvis også kan afvikles på Apples iOS, eller Android, der som bekendt er de dominerende operativsystemer i den mobile verden.

Element nummer to er Productivity, som strækker sig fra ERP-systemerne NAV og AX over CRM databaser, busines intelligence og de nye Power Apps, der skal give kunderne mulighed for selv at bygge apps, der trækker på data fra dine egne systemer.

Som tredje element taler Microsoft nu ikke bare om skyen, men om den “intelligente sky”. Her er det især den stemmestyrede digitale assistent Cortana, der er det store slagnummer, som har imponeret deltagerne på Convergence.

Læs også:

Algoritmernes tid er kommet – snart vil de ændre alt for din virksomhed

Nu spiller Microsofts Cortana sammen med Office 365: Det kan Cortana hjælpe dig med

Cortana har været på banen i mere end halvandet år og har hidtil været mest kendt som en stemmestyret udgave af søgemaskinen Bing.

Men med integration til Microsofts business software kan Cortana nu håndtere langt mere komplekse opgaver

Et af de eksempler, som flere gange er blevet trukket frem her i Barcelona, er at Cortana på basis af data fra eksempelvis Dynamics CRM selv analyserer data og præsenterer forslag til, hvilke produkter en bestemt kunde er moden til købe.

Gennem Cortana kan man også med ren stemmestyring oprette ordrer i sit indkøbssystem. Visionen er, at man som kunde hos Microsoft kan skabe “intelligente kunderelationer”.

Grr, hovsa og ups.�

Hvert år kårer Computerworld’s læsere Årets it-fuser, og 2015 er naturligvis ingen undtagelse.

Vi skal dog bruge DIN hjælp til at nominere et projekt, et forløb, en organisation eller person, som på på alle måder viser, hvordan man helst ikke skal gøre tingene.

Af tidligere vindere kan vi nævne NemID, Smartphone-skatten, Rejsekortet, Polsag og sidste års fuser, tys-tys-sagen med Nets, IBM og Se & Hør i hovedrollerne. 

Computerworld har nedenstående samlet en liste med vores indledende bud på Årets it-fuser 2015.

Men igen i år glæder vi os til at læse jeres bud på, hvem der fusede mest i det forgangne år. 

Politiet er tilbage igen
Politiets it-system Polsas har længe ventet på en afløser.

Oprindeligt skulle det have været ordnet i 2008 med efterfølgeren Polsag, som CSC skulle levere.

Polsag trak dog ud, inden stikket blev trukket, så det aldrig aldrig blev sat i værk uden for Bornholm. Prisen for det fejlslagne projekt løb op i cirka en halv millard kroner.

Siden da har Rigspolitiet arbejdet på at få en ny løsningsmodel, Polaris, op at køre, men også det projekt blev også sat i bero i november. 

Læs mere om Polaris her: Politi dropper kæmpe it-system på ubestemt tid: Længe ventet Polsag-afløser sendt til hjørne

Skats skandale koster kassen
Skat har ikke haft et godt år.

To direktører og en række chefer er blevet fritaget for tjeneste i kølvandet på den nærmest altomfattende EFI-skandale.

EFI-projektet blev påbegyndt i 2005, fik premiere i 2013 efter seks års forsinkelser og endelig droppet i år med hundredvis af millioner kroner på samvittigheden. 

Tilbage sidder et skattevæsen, som har mistet over tre milliarder kroner i forældede gældsposter og en direktør, som ikke kan se, at han selv skulle have opdaget, at EFI var en dødsejler.

Læs mere om EFI-skandalen her: Interview med Skats direktør Jesper Rønnow: Jeg får jo ikke løn for at være blåøjet

Trods skandalen med EFI fik Skats administrerende direktør alligevel 100.000 kroner udbetalt i bonus for igangsættelse af systemet, som du kan læse mere om her. 

Rigspolitiets evighedskontrakter med CSC
Rigspolitiet kan udover miseren med Polaris også smykke sig med sine nærmest evighedskontrakter med CSC, der i 19 år aldrig har været i udbud, som loven ellers kræver. 

Det kan du læse mere om her: Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år

Rigspolitiet undskylder sig med, at CSC ikke har leveret tilstrækkeligt med systemdokumentation til, at der overhovedet kunne skrives udbudsmateriale.

Dette er dog noget, der kan undre faste læsere af Computerworld, som måske kan huske, hvordan CSC’s nordiske direktør for public sector,  Jette Aagaard Madsen, udbredte sig om vigtigheden af netop systemdokumentation tidligere i på året.

Ved den seneste kontraktfornyelse i 2014 slog Rigspolitiet endelig fast, at CSC skal levere systemdokumentation. Den kan Rigspolitiet så bruge til at sende kontrakterne i udbud, når de udløber næste gang i 2019.

Atea, 3A-it og bestikkelsessagen
Årets selvmål kan meget vel være Ateas modstand mod udbryderne i 3A-it.

Hvad der ligner et forsøg på at få frataget 3A-it en kontrakt med region Sjælland har ført til en række af anholdelser og sigtelser for bestikkelse.

Det kan du læse mere om her: Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet

Indtil videre involverer sagen Atea selv, 3A-it og en række nuværende og tidligere medarbejdere i Region Sjælland og hos Rigspolititet.

I juni blev 13 personer anholdt og sigtet i sagen, der siden med jævne mellemrum har ført til nye sigtelser mod en stadigt voksende række af tidligere it-medarbejdere hos både Atea, 3A-it og region Sjælland.

Hele sagen kvalificerer sig i årets ræs mod bunden med sin evne til med ét slag at skyde hul i både tilliden til det offentlige og hele it-branchens renomme.

Telia og Telenor
Når to virksomheder så store som Telia og Telenor beslutter sig for at slå pjalterne sammen, ved man godt, at der ligger et enormt forberedelsesarbejde bag.

Derfor var det mildt sagt også en overraskelse for mange, at sammenlægningen af de to tele-kæmper den 11. september blev afblæst fra den ene dag til den anden.

Afblæsningen kom ni måneder efter, at sammenlægningen blev annonceret, og de to selskaber allerede forinden havde slået deres mobilnet sammen. 

Åbenbart kunne de to selskaber ikke nå til enighed med EU-Kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) i spidsen om acceptable betingelser, som det hed i det tidlige efterår. 

Den sag kan du læse mere om her: Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

It-uddannelserne afviser ansøgere
Når Dansk Industri efterlyser 3.000 it-medarbejdere til sine medlemmer, er det som udgangspunkt positivt, at der er efterspørgsel.

Problemet er bare, at mange af stillingerne kunne være besat allerede, hvis bare der blev uddannet flere it-folk.

Men it-studierne afviser kvalificerede studerende i hobetal hvert år, og alene i år faldt optaget på it-uddannelserne med 10 procent.

Computerworld talte efterfølgende med uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen (V), som har lovet at at komme med et udspil til, hvordan situationen an ændres til det bedre.

Læs mere om sagen her: Danmarks nye videnskabsminister: Vi har et problem med it-uddannelserne

Vi venter stadig, mens ministeriet og en række rektorer ser nærmere på den såkaldte dimensioneringsmodel, der skal fastslå, hvor stort optaget skal være på forskellige uddannelser.

Hvad mener du? 
Ovenstående var så bare nogle af vores forslag.

Vi har eksempelvis ikke medtaget diverse sikkerhedsfiaskoer og dankortets gentagende nedbrud.  

Du er derfor meget velkommen til at byde ind i den nedenstående debat om, hvilke kandidater vi skal have med i finalefeltet, inden vi kan kåre Årets it-fuser 2015. 

Du kan også sende en mail til os via mailadressen redaktionen@cw.dk, hvor du kan nominere en eller flere kandidater. 

Du er meget velkommen til at begrunde dit/dine valg.

Grr, hovsa og ups.�

Hvert år kårer Computerworld’s læsere Årets it-fuser, og 2015 er naturligvis ingen undtagelse.

Vi skal dog bruge DIN hjælp til at nominere et projekt, et forløb, en organisation eller person, som på på alle måder viser, hvordan man helst ikke skal gøre tingene.

Af tidligere vindere kan vi nævne NemID, Smartphone-skatten, Rejsekortet, Polsag og sidste års fuser, tys-tys-sagen med Nets, IBM og Se & Hør i hovedrollerne. 

Computerworld har nedenstående samlet en liste med vores indledende bud på Årets it-fuser 2015.

Men igen i år glæder vi os til at læse jeres bud på, hvem der fusede mest i det forgangne år. 

Politiet er tilbage igen
Politiets it-system Polsas har længe ventet på en afløser.

Oprindeligt skulle det have været ordnet i 2008 med efterfølgeren Polsag, som CSC skulle levere.

Polsag trak dog ud, inden stikket blev trukket, så det aldrig aldrig blev sat i værk uden for Bornholm. Prisen for det fejlslagne projekt løb op i cirka en halv millard kroner.

Siden da har Rigspolitiet arbejdet på at få en ny løsningsmodel, Polaris, op at køre, men også det projekt blev også sat i bero i november. 

Læs mere om Polaris her: Politi dropper kæmpe it-system på ubestemt tid: Længe ventet Polsag-afløser sendt til hjørne

Skats skandale koster kassen
Skat har ikke haft et godt år.

To direktører og en række chefer er blevet fritaget for tjeneste i kølvandet på den nærmest altomfattende EFI-skandale.

EFI-projektet blev påbegyndt i 2005, fik premiere i 2013 efter seks års forsinkelser og endelig droppet i år med hundredvis af millioner kroner på samvittigheden. 

Tilbage sidder et skattevæsen, som har mistet over tre milliarder kroner i forældede gældsposter og en direktør, som ikke kan se, at han selv skulle have opdaget, at EFI var en dødsejler.

Læs mere om EFI-skandalen her: Interview med Skats direktør Jesper Rønnow: Jeg får jo ikke løn for at være blåøjet

Trods skandalen med EFI fik Skats administrerende direktør alligevel 100.000 kroner udbetalt i bonus for igangsættelse af systemet, som du kan læse mere om her. 

Rigspolitiets evighedskontrakter med CSC
Rigspolitiet kan udover miseren med Polaris også smykke sig med sine nærmest evighedskontrakter med CSC, der i 19 år aldrig har været i udbud, som loven ellers kræver. 

Det kan du læse mere om her: Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år

Rigspolitiet undskylder sig med, at CSC ikke har leveret tilstrækkeligt med systemdokumentation til, at der overhovedet kunne skrives udbudsmateriale.

Dette er dog noget, der kan undre faste læsere af Computerworld, som måske kan huske, hvordan CSC’s nordiske direktør for public sector,  Jette Aagaard Madsen, udbredte sig om vigtigheden af netop systemdokumentation tidligere i på året.

Ved den seneste kontraktfornyelse i 2014 slog Rigspolitiet endelig fast, at CSC skal levere systemdokumentation. Den kan Rigspolitiet så bruge til at sende kontrakterne i udbud, når de udløber næste gang i 2019.

Atea, 3A-it og bestikkelsessagen
Årets selvmål kan meget vel være Ateas modstand mod udbryderne i 3A-it.

Hvad der ligner et forsøg på at få frataget 3A-it en kontrakt med region Sjælland har ført til en række af anholdelser og sigtelser for bestikkelse.

Det kan du læse mere om her: Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet

Indtil videre involverer sagen Atea selv, 3A-it og en række nuværende og tidligere medarbejdere i Region Sjælland og hos Rigspolititet.

I juni blev 13 personer anholdt og sigtet i sagen, der siden med jævne mellemrum har ført til nye sigtelser mod en stadigt voksende række af tidligere it-medarbejdere hos både Atea, 3A-it og region Sjælland.

Hele sagen kvalificerer sig i årets ræs mod bunden med sin evne til med ét slag at skyde hul i både tilliden til det offentlige og hele it-branchens renomme.

Telia og Telenor
Når to virksomheder så store som Telia og Telenor beslutter sig for at slå pjalterne sammen, ved man godt, at der ligger et enormt forberedelsesarbejde bag.

Derfor var det mildt sagt også en overraskelse for mange, at sammenlægningen af de to tele-kæmper den 11. september blev afblæst fra den ene dag til den anden.

Afblæsningen kom ni måneder efter, at sammenlægningen blev annonceret, og de to selskaber allerede forinden havde slået deres mobilnet sammen. 

Åbenbart kunne de to selskaber ikke nå til enighed med EU-Kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) i spidsen om acceptable betingelser, som det hed i det tidlige efterår. 

Den sag kan du læse mere om her: Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

It-uddannelserne afviser ansøgere
Når Dansk Industri efterlyser 3.000 it-medarbejdere til sine medlemmer, er det som udgangspunkt positivt, at der er efterspørgsel.

Problemet er bare, at mange af stillingerne kunne være besat allerede, hvis bare der blev uddannet flere it-folk.

Men it-studierne afviser kvalificerede studerende i hobetal hvert år, og alene i år faldt optaget på it-uddannelserne med 10 procent.

Computerworld talte efterfølgende med uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen (V), som har lovet at at komme med et udspil til, hvordan situationen an ændres til det bedre.

Læs mere om sagen her: Danmarks nye videnskabsminister: Vi har et problem med it-uddannelserne

Vi venter stadig, mens ministeriet og en række rektorer ser nærmere på den såkaldte dimensioneringsmodel, der skal fastslå, hvor stort optaget skal være på forskellige uddannelser.

Hvad mener du? 
Ovenstående var så bare nogle af vores forslag.

Vi har eksempelvis ikke medtaget diverse sikkerhedsfiaskoer og dankortets gentagende nedbrud.  

Du er derfor meget velkommen til at byde ind i den nedenstående debat om, hvilke kandidater vi skal have med i finalefeltet, inden vi kan kåre Årets it-fuser 2015. 

Du kan også sende en mail til os via mailadressen redaktionen@cw.dk, hvor du kan nominere en eller flere kandidater. 

Du er meget velkommen til at begrunde dit/dine valg.

De to forskere, postdoc Benjamin Bjerre Krogh og lektor Kristian Torp fra Institut for Datalogi ved Aalborg Universitet, har modtaget den eftertragtede “Best Paper Award” på den internationale konference ACM SIGSPATIAL i Seattle i USA.

ACM SIGSPATIAL er den årlige topkonference inden for Geographical Information Systems (GIS), hvor forskere fra hele verden mødes og fremlægger deres ideer.

De to datalogers resultater handler blandt andet om at få trafikken til at flyde uden irriterende og miljøbelastende ventetider.

Artiklen præsenterer en ny og meget effektiv metode til eksempelvis at finde de biler, der har fulgt en helt specifik rute.

Det har stor praktisk anvendelse en række steder eksempelvis i vurderingen af en “grøn bølge” i trafikken eller til med stor nøjagtighed at finde ud af, hvor lang tid det tager at komme fra en adresse til en anden.

Netop sådanne analyser har tidligere taget meget lang tid at foretage.

Læs også: besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

1.7 millioner ruter
Artiklen er en del af Benjamin Bjerre Kroghs nyligt forsvarede ph.d.-afhandling, og den er skrevet i samarbejde med to græske kollegaer.

Benjamin Bjerre Krogh er også ophavsmand til den bagvedliggende ide, som har vist sig at være meget effektiv.

I et konkret studie, hvor der blev benyttet data om 1.7 millioner ruter og 941 millioner individuelle gps-registreringer, blev hastigheden mangedoblet.

“Benjamin (Bjerre Krogh, red.) kom med denne nye fikse ide til at løse en velkendt og kompleks problemstilling, og løsningen har vist sig at holde vand. Dét, der gør løsningen specielt interessant, er, at den er simpel at implementere med eksisterende programmeringssprog. Jeg antager, at den derfor hurtigt vil finde anvendelse i både open-source og kommercielle produkter,” vurderer Kristian Torp, lektor på Institut for Datalogi i en pressemeddelelse.

Benjamin Bjerre Krogh er da også godt tilfreds med arbejdet – på sin egen stilfærdige måde.

“Når man ser på listen af personer, der kommer på konferencen, og de universiteter og firmaer de repræsenterer, så er det da personer, man fagligt gerne vil imponere,” siger han.

Læs også:
Mød den it-baserede trafikstyring: Sådan slipper du for rødt lys

Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi

Overvågning af dig og din bil giver billigere forsikring