Monthly Archives: December 2015

Facebook-stifter Mark Zuckerberg markerer fødslen af sit første barn med en kontant meddelelse: Inden han dør, vil han forære 99 procent af sine aktier i Facebook væk.

Meldingen giver han i en meddelelse til sit nyfødte barn, der har fået navnet Max (men som er en pige).

Du kan læse hans brev til den nyfødte datter på Facebook her.

Mark Zuckerbergs andel af Facebook er i dag omkring 316 milliarder kroner værd.

Ifølge tal fra det amerikanske finanstilsyn vil han dog maksimalt forære aktier for en milliard dollar – syv milliarder kroner – væk årligt i de kommende tre år.

Facebook har en lidt speciel konstruktion, hvor aktie-kapitalen er opdelt i en særlig superklasse og en almindelig klasse.

Zuckerberg ejer en del af de specielle såkaldte ‘super voting’-aktier. Det betyder, at han kan forære sine almindelige aktier væk i stor stil uden at miste kontrollen over Facebook, da kontrollen ligger i super-aktierne.

Pengene skal gives væk via en fond, som Mark Zuckerberg nu etablerer sammen med sin hustru, Priscilla Chan, under navnet ‘Chan Zuckerberg Initiative.’

Ægteparret har i de senere år doneret mere end 10 milliarder kroner til velgørenhed – blandt andet til forskellige skoleprojekter i USA.

Inspirationen til fonden kan meget vel komme fra Microsofts Bill Gates, der for en årrække siden gik i gang med at forære sine penge væk via en fond, der på samme måde inddrager ham selv og hustruen i ‘The Bill & Melissa Gates Foundation,’ som i flere år har været blandt verdens største velgørende organisationer.

Mark Zuckerberg underskrev for fem år siden den såkaldte ‘Giving Pledge,’ hvor han forligtede sig til at forære en væsentlig del af sin formue væk til velgørende formål.

Det kan du læse mere om her: Mark Zuckerberg vil forære sin formue væk

Bill Gates roser i en udsendt pressemeddelelse Mark Zuckerberg for beslutningen med ordet: ‘Wow.’

“Dit arbejde vil bære frugt i mange år i fremtiden,” lyder det fra Bill Gates.

To måneder efter at Skat måtte lukke sit skandaleombruste it-system, EFI, er hullet i statskassen endelig blevet stoppet.

EFI kostede enorme summer for hele det offentlige system, fordi mange gældsposter simpelthen nåede at blive forældede, før det hårdt plagede system kunne kradse pengene ind.

Det kan du læse mere om Kommunerne er tossede: Skrottet it-system mangler at inddrive tre milliarder kroner til os

Sådan ser det ud, når et enigt folketing prøver at redde budgetterne. Foto: Skærmdump, Retsinformation

Pengene fossede udenom statskassen
Alene i 2014 mistede de offentlige kasser 2,3 milliarder kroner til forældelsesfrister.

Også i 2015 har staten og kommunerne måttet se hjælpeløse til, mens den ene enorme gældspost efter den anden har overskredet forældelsesfristen, før den kunne inddrives til de offentlige kasser.

I al stilfærdighed har Folketinget nu vedtaget en lovændring, som simpelthen suspenderer forældelsesfristen på al gæld til det offentlige.

17. november underskrev dronning Margrethe nemlig en ændring af loven om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Ændringen med den mundrette titel ‘Udskydelse af forældelse som følge af utilstrækkelig funktionalitet i Et Fælles Inddrivelsessystem’ flytter med et pennestrøg forældelsesfristen for al gæld til det offentlige mindst tre år ud i fremtiden.

Ikke mere enige, end at det gør ondt
Selv om samtlige partier i Folketinget har stemt for lovændringen, betyder det ikke, at alle, der stemte for, er glade for idéen.

Merete Riisager er skatteordfører for Liberal Alliance, og hun indrømmer blankt, at tiltaget ikke ligefrem er klassisk liberal politik.

“Det er ikke noget, vi er stolte af i LA. Men vi står i en absurd situation, hvor et forfejlet it-system gør, at man må tilpasse lovgivningen på en måde, som ellers aldrig ville være sket.”

Merete Riisager kan ikke på stående fod huske, hvor mange penge lovændringen skal redde hjem til staten, men det er ‘et betragteligt beløb’.

Nærmere end det kommer Skatteministeriet heller ikke.

Her er svaret simpelthen, at det har man ikke et bud på.

Det kan ske igen
Selvom Merete Riisager og resten af Liberal Alliance ikke er glade ved tanken om at pille ved reglerne om gæld til det offentlige, er der ingen garanti for, at den treårige suspendering af forældelsesfristen er nok til at rette op på situationen.

Hos Skatteministeriet kan man da heller ikke få lagt sin tvivl til ro.

Skatteministeriets pressetjeneste oplyser, at der ikke er nogen garanti for, at folketingets partier igen skal suspendere forældelsesfristen, når vi når frem til 2018.

To måneder efter at Skat måtte lukke sit skandaleombruste it-system, EFI, er hullet i statskassen endelig blevet stoppet.

EFI kostede enorme summer for hele det offentlige system, fordi mange gældsposter simpelthen nåede at blive forældede, før det hårdt plagede system kunne kradse pengene ind.

Det kan du læse mere om Kommunerne er tossede: Skrottet it-system mangler at inddrive tre milliarder kroner til os

Sådan ser det ud, når et enigt folketing prøver at redde budgetterne. Foto: Skærmdump, Retsinformation

Pengene fossede udenom statskassen
Alene i 2014 mistede de offentlige kasser 2,3 milliarder kroner til forældelsesfrister.

Også i 2015 har staten og kommunerne måttet se hjælpeløse til, mens den ene enorme gældspost efter den anden har overskredet forældelsesfristen, før den kunne inddrives til de offentlige kasser.

I al stilfærdighed har Folketinget nu vedtaget en lovændring, som simpelthen suspenderer forældelsesfristen på al gæld til det offentlige.

17. november underskrev dronning Margrethe nemlig en ændring af loven om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Ændringen med den mundrette titel ‘Udskydelse af forældelse som følge af utilstrækkelig funktionalitet i Et Fælles Inddrivelsessystem’ flytter med et pennestrøg forældelsesfristen for al gæld til det offentlige mindst tre år ud i fremtiden.

Ikke mere enige, end at det gør ondt
Selv om samtlige partier i Folketinget har stemt for lovændringen, betyder det ikke, at alle, der stemte for, er glade for idéen.

Merete Riisager er skatteordfører for Liberal Alliance, og hun indrømmer blankt, at tiltaget ikke ligefrem er klassisk liberal politik.

“Det er ikke noget, vi er stolte af i LA. Men vi står i en absurd situation, hvor et forfejlet it-system gør, at man må tilpasse lovgivningen på en måde, som ellers aldrig ville være sket.”

Merete Riisager kan ikke på stående fod huske, hvor mange penge lovændringen skal redde hjem til staten, men det er ‘et betragteligt beløb’.

Nærmere end det kommer Skatteministeriet heller ikke.

Her er svaret simpelthen, at det har man ikke et bud på.

Det kan ske igen
Selvom Merete Riisager og resten af Liberal Alliance ikke er glade ved tanken om at pille ved reglerne om gæld til det offentlige, er der ingen garanti for, at den treårige suspendering af forældelsesfristen er nok til at rette op på situationen.

Hos Skatteministeriet kan man da heller ikke få lagt sin tvivl til ro.

Skatteministeriets pressetjeneste oplyser, at der ikke er nogen garanti for, at folketingets partier igen skal suspendere forældelsesfristen, når vi når frem til 2018.

Kærligheden kan have en meget høj pris, hvis man lader sig forføre af online-svindlere på datingtjenester.

Det må en britisk forretningskvinde sande, efter hun over en periode på et lille års tid har overført store pengesummer til to mænd, der udgav sig for at være beundrere.

De to svindlere, nigerianerne Ife Ojo på 31 og Olusegun Agbaje på 43, har begge erklæret sig skyldige i datingsvindlen.

Undervejs i deres korrespondancer med den kærlighedstrængende kvinde havde de udgivet sig for at være henholdsvis studerende på School of Business and Finance samt administrationsassistent hos sundhedsvæsenet i Essex.

Det skriver The register med reference til London Politis hjemmeside.

Mister millioner til svindlere
Kvinden med det nu knuste hjerte og sønderflåede pengepung er langt fra den eneste, som falder for svindlere på datingtjenester.

Omkring 100 britere har i det seneste års tid tilsammen tabt godt 40 millioner kroner i dating-svindlere.

“De mistænkte har badet deres ofre i komplimenter og vækket tillid ved at fortælle om deres tilsyneladende inderste hemmeligheder. I mange af sagerne har de mistænkte talt med deres ofre hver dag i timevis over nettet eller i telefon,” lyder budskabet fra Londons Politi også kendt som Metropolitan Police.

Også det danske politi har tidligere advaret mod dating-fuskere, hvilket du kan læse mere om her:

Rigspolitiet: Danskere mister flere hundredetusinde kroner på dating-svindlere

Australiere mister 142 millioner kroner
De britiske summer er dog næsten vand ved siden af, hvad australiere hælder ind på dating-svindlernes konti.

For ifølge Den Australske Konkurrence- og Forbrugerstyrelse har over 1.000 australiere til sammen mistet over 142 millioner kroner til pengegriske hjerteknusere.

Styrelsen advarer mod, at udover potentielt kærlige partnere på datingtjenesterne ligger der også kriminelle på lur for at score en stor sæk penge eller to hos sårbare ofre.

“Disse snyderier kan også udgøre en personlig sikkerhedsrisiko, da fuskerne ofte er en del af et internationalt kriminelt netværk. Fuskere har snydt uvidende australiere og dermed bragt en række mennesker i farlige situationer, der kan ende med tragiske konsekvenser,” lyder det fra styrelsen downunder.

Læs også:

Latterligt billigt: Du kan blive hardcore it-kriminel for 12 kroner

Kærligheden kan have en meget høj pris, hvis man lader sig forføre af online-svindlere på datingtjenester.

Det må en britisk forretningskvinde sande, efter hun over en periode på et lille års tid har overført store pengesummer til to mænd, der udgav sig for at være beundrere.

De to svindlere, nigerianerne Ife Ojo på 31 og Olusegun Agbaje på 43, har begge erklæret sig skyldige i datingsvindlen.

Undervejs i deres korrespondancer med den kærlighedstrængende kvinde havde de udgivet sig for at være henholdsvis studerende på School of Business and Finance samt administrationsassistent hos sundhedsvæsenet i Essex.

Det skriver The register med reference til London Politis hjemmeside.

Mister millioner til svindlere
Kvinden med det nu knuste hjerte og sønderflåede pengepung er langt fra den eneste, som falder for svindlere på datingtjenester.

Omkring 100 britere har i det seneste års tid tilsammen tabt godt 40 millioner kroner i dating-svindlere.

“De mistænkte har badet deres ofre i komplimenter og vækket tillid ved at fortælle om deres tilsyneladende inderste hemmeligheder. I mange af sagerne har de mistænkte talt med deres ofre hver dag i timevis over nettet eller i telefon,” lyder budskabet fra Londons Politi også kendt som Metropolitan Police.

Også det danske politi har tidligere advaret mod dating-fuskere, hvilket du kan læse mere om her:

Rigspolitiet: Danskere mister flere hundredetusinde kroner på dating-svindlere

Australiere mister 142 millioner kroner
De britiske summer er dog næsten vand ved siden af, hvad australiere hælder ind på dating-svindlernes konti.

For ifølge Den Australske Konkurrence- og Forbrugerstyrelse har over 1.000 australiere til sammen mistet over 142 millioner kroner til pengegriske hjerteknusere.

Styrelsen advarer mod, at udover potentielt kærlige partnere på datingtjenesterne ligger der også kriminelle på lur for at score en stor sæk penge eller to hos sårbare ofre.

“Disse snyderier kan også udgøre en personlig sikkerhedsrisiko, da fuskerne ofte er en del af et internationalt kriminelt netværk. Fuskere har snydt uvidende australiere og dermed bragt en række mennesker i farlige situationer, der kan ende med tragiske konsekvenser,” lyder det fra styrelsen downunder.

Læs også:

Latterligt billigt: Du kan blive hardcore it-kriminel for 12 kroner

Det nyetablerede danske bredbåndsselskab Hiper går i luften med produkterne inden jul.

Det fortæller Stig Myken, der i sin tid var medstifter og direktør i Fullrate og nu indtager de samme roller i Hiper.

Det grundlæggende forretningskoncept hos Hiper er at sælge rå bredbåndsforbindelser uden tv-pakker eller andet, og at udnytte den infrastruktur andre selskaber allerede har etableret.

“Vi vil gerne på alle net, hvor der er åben adgang. Når vi går i gang, er det begrænset til TDC’s net, hvor der er en regulatorisk adgangs-forpligtigelse.”

“Det er primært fiber og kabel-tv, vi satser på, men også kobber,” siger han til Computerworld.

Skal bruge Dongs fibernet
Bag Hiper står Stig Myken og Nicolai Lamborg (begge var med til at stifte Fullrate) og Simon Skals, der har en baggrund fra blandt andet Cybercity og Telenor.

Det er ikke mindst Dongs fibernet, som TDC købte i 2009, Hiper vil satse på at udnytte:

“Vi vil gerne prøve at drive udviklingen på det fibernet. Det gør vi ved at sætte vores eget udstyr på. I stedet for bare at gensælge, så ‘unbundler’ vi simpelthen fiberen og går direkte til slutkunderne. Det, tror vi, vil have en ret stor appel.”

Stig Myken fra Fullrate-tiden. Nu er han klar til at satse igen på det danske bredbåndsmarked – denne gang med Hiper. 

Foto: Torben Klint. 

Rå bredbåndsforbindelser
Hiper vil primært satse på at sælge rå bredbåndsforbindelser uden tv-pakker og lignende.

“Det er simpelthen en ‘bit pipe’, og det er et strategisk valg, vi har taget,” forklarer Stig Myken.

“Hvis der er én ting, de andre teleselskaber bliver ved med at gentage, er det, at de ikke vil ende med bare at være en transportør af data, en bit pipe. Det betyder så, at den strategiske position er fuldstændig åben. De etablerede spillere ønsker den ikke.”

Læs også: Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

“Så vi kan tage den og lave en forretning på det – og så koncentrere os om at være ekstremt effektive og om at have en meget lille organisation med nogle meget simple produkter.”

“Vi servicerer den del af markedet, som de andre ikke ønsker,” lyder det her få uger før lanceringen fra Stig Myken.

Hiper er dog ikke helt ene om at udnytte TDC’s fibernetværk – det samme gør en spiller som Gigabit.dk.

Klar til at indlede priskrig
Hiper bygger sit forretningskoncept på det faktum, at flere og flere – især de yngre forbrugere – helt fravælger tv-pakker og i stedet går streamingvejen.

“Det er ikke nogen forretningshemmelighed, at vores forretningsmodel er baseret på, at vi rammer en lille, men voksende, del af markedet.”

“Vi kommer ikke til at overtage hele markedet, og det skal vi heller ikke. Men kan vi få lov til at få den niche og det hjørne af markedet, så tror vi faktisk, at vi kan tiltrække og fastholde kunderne.”

Klar til priskrig
Stig Myken afslører også, at det er Hipers plan at gå aggressivt til værks i forhold til prissætningen.

“Der er ingen tvivl om, at vi skal markere os. Det skal være helt tydeligt, hvem der er os, og hvem der ikke er os – også på prisen.”

De bredbåndsløsninger, Hiper vil levere på TDC’s kabel-tv-net, vil kræve at, man også vælger en tv-pakke, men YouSee har tidligere meldt ud, at man fra april næste år har mulighed for at udelukkende at få bredbånd på kabel-nettet, forklarer Stig Myken.

Læs også: Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

Det er dog stadig fiber, der skal være Hipers primære fokus.

Stig Myken fortæller, at flere jyske energiselskaber allerede har tilkendegivet, at de også har intentioner om at give andre adgang til at levere bredbånd på deres infrastruktur.

Skal Hiper vokse for at kunne blive solgt?
Hiper er finansieret både ved hjælp af stifternes egne midler og en kreds af private investorer. Stig Myken vil dog endnu ikke afsløre, hvem de eksterne investorer er.

“Vi har en kreds af investorer, tidligere erhvervsfolk, der alle har prøvet at starte virksomheder op,” fortæller han.

Det er ofte set i telebranchen, at nye selskaber ved hjælp af en aggressiv prisstrategi relativt hurtigt kan få skrabet mange kunder sammen, for så, når kundebasen er blevet tilstrækkelig stor, at blive opkøbt af en større spiller.

Er det også modellen her – at I skal have en stor kundebase og så lade jer sælge?

“Jeg kan jo ikke sige, at vi aldrig nogensinde vil blive solgt. Det er også en af konsekvenserne af at tage investorer om bord – de har også en interesse,” lyder svaret fra Stig Myken.

Han forklarer dog samtidig, at Hiper har ambitioner om også på sigt at kunne indtage en særlig rolle på det danske bredbåndsmarked.

Vil ind i varmen hos fiberselskaberne
“Der er en gryende forståelse blandt en masse fibernetværks-ejere for, at det ikke nødvendigvis er en god idé både at være en infrastrukturejer og service provider.”

“Vi satser på, at når vi kommer med det her basale produkt, der netop ikke konkurrerer med de traditonelle fiberselskabers tv-bundles, så er det måske mindre farligt for dem at lukke os ind på deres net. Vi satser på, at den forståelse er ved at brede sig derude.”

“Hvis vi kan komme på banen som en ‘preferred partner’, så ser jeg, at vi godt kan gå hen og blive en rigtig interessant spiller i det danske marked over nogle år.”

Hiper er klar med de konkrete bredbånds-produkter før jul.

Virksomheden er i gang med at rekruttere folk og regner med at have 12 ansatte ved opstarten.

Læs også:

Ny dansk bredbåndskurs rejser tre helt centrale spørgsmål

Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

YouSee tvunget til at splitte tv og bredbånd op: Nu kan du droppe tv-pakken

Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Det nyetablerede danske bredbåndsselskab Hiper går i luften med produkterne inden jul.

Det fortæller Stig Myken, der i sin tid var medstifter og direktør i Fullrate og nu indtager de samme roller i Hiper.

Det grundlæggende forretningskoncept hos Hiper er at sælge rå bredbåndsforbindelser uden tv-pakker eller andet, og at udnytte den infrastruktur andre selskaber allerede har etableret.

“Vi vil gerne på alle net, hvor der er åben adgang. Når vi går i gang, er det begrænset til TDC’s net, hvor der er en regulatorisk adgangs-forpligtigelse.”

“Det er primært fiber og kabel-tv, vi satser på, men også kobber,” siger han til Computerworld.

Skal bruge Dongs fibernet
Bag Hiper står Stig Myken og Nicolai Lamborg (begge var med til at stifte Fullrate) og Simon Skals, der har en baggrund fra blandt andet Cybercity og Telenor.

Det er ikke mindst Dongs fibernet, som TDC købte i 2009, Hiper vil satse på at udnytte:

“Vi vil gerne prøve at drive udviklingen på det fibernet. Det gør vi ved at sætte vores eget udstyr på. I stedet for bare at gensælge, så ‘unbundler’ vi simpelthen fiberen og går direkte til slutkunderne. Det, tror vi, vil have en ret stor appel.”

Stig Myken fra Fullrate-tiden. Nu er han klar til at satse igen på det danske bredbåndsmarked – denne gang med Hiper. 

Foto: Torben Klint. 

Rå bredbåndsforbindelser
Hiper vil primært satse på at sælge rå bredbåndsforbindelser uden tv-pakker og lignende.

“Det er simpelthen en ‘bit pipe’, og det er et strategisk valg, vi har taget,” forklarer Stig Myken.

“Hvis der er én ting, de andre teleselskaber bliver ved med at gentage, er det, at de ikke vil ende med bare at være en transportør af data, en bit pipe. Det betyder så, at den strategiske position er fuldstændig åben. De etablerede spillere ønsker den ikke.”

Læs også: Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

“Så vi kan tage den og lave en forretning på det – og så koncentrere os om at være ekstremt effektive og om at have en meget lille organisation med nogle meget simple produkter.”

“Vi servicerer den del af markedet, som de andre ikke ønsker,” lyder det her få uger før lanceringen fra Stig Myken.

Hiper er dog ikke helt ene om at udnytte TDC’s fibernetværk – det samme gør en spiller som Gigabit.dk.

Klar til at indlede priskrig
Hiper bygger sit forretningskoncept på det faktum, at flere og flere – især de yngre forbrugere – helt fravælger tv-pakker og i stedet går streamingvejen.

“Det er ikke nogen forretningshemmelighed, at vores forretningsmodel er baseret på, at vi rammer en lille, men voksende, del af markedet.”

“Vi kommer ikke til at overtage hele markedet, og det skal vi heller ikke. Men kan vi få lov til at få den niche og det hjørne af markedet, så tror vi faktisk, at vi kan tiltrække og fastholde kunderne.”

Klar til priskrig
Stig Myken afslører også, at det er Hipers plan at gå aggressivt til værks i forhold til prissætningen.

“Der er ingen tvivl om, at vi skal markere os. Det skal være helt tydeligt, hvem der er os, og hvem der ikke er os – også på prisen.”

De bredbåndsløsninger, Hiper vil levere på TDC’s kabel-tv-net, vil kræve at, man også vælger en tv-pakke, men YouSee har tidligere meldt ud, at man fra april næste år har mulighed for at udelukkende at få bredbånd på kabel-nettet, forklarer Stig Myken.

Læs også: Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

Det er dog stadig fiber, der skal være Hipers primære fokus.

Stig Myken fortæller, at flere jyske energiselskaber allerede har tilkendegivet, at de også har intentioner om at give andre adgang til at levere bredbånd på deres infrastruktur.

Skal Hiper vokse for at kunne blive solgt?
Hiper er finansieret både ved hjælp af stifternes egne midler og en kreds af private investorer. Stig Myken vil dog endnu ikke afsløre, hvem de eksterne investorer er.

“Vi har en kreds af investorer, tidligere erhvervsfolk, der alle har prøvet at starte virksomheder op,” fortæller han.

Det er ofte set i telebranchen, at nye selskaber ved hjælp af en aggressiv prisstrategi relativt hurtigt kan få skrabet mange kunder sammen, for så, når kundebasen er blevet tilstrækkelig stor, at blive opkøbt af en større spiller.

Er det også modellen her – at I skal have en stor kundebase og så lade jer sælge?

“Jeg kan jo ikke sige, at vi aldrig nogensinde vil blive solgt. Det er også en af konsekvenserne af at tage investorer om bord – de har også en interesse,” lyder svaret fra Stig Myken.

Han forklarer dog samtidig, at Hiper har ambitioner om også på sigt at kunne indtage en særlig rolle på det danske bredbåndsmarked.

Vil ind i varmen hos fiberselskaberne
“Der er en gryende forståelse blandt en masse fibernetværks-ejere for, at det ikke nødvendigvis er en god idé både at være en infrastrukturejer og service provider.”

“Vi satser på, at når vi kommer med det her basale produkt, der netop ikke konkurrerer med de traditonelle fiberselskabers tv-bundles, så er det måske mindre farligt for dem at lukke os ind på deres net. Vi satser på, at den forståelse er ved at brede sig derude.”

“Hvis vi kan komme på banen som en ‘preferred partner’, så ser jeg, at vi godt kan gå hen og blive en rigtig interessant spiller i det danske marked over nogle år.”

Hiper er klar med de konkrete bredbånds-produkter før jul.

Virksomheden er i gang med at rekruttere folk og regner med at have 12 ansatte ved opstarten.

Læs også:

Ny dansk bredbåndskurs rejser tre helt centrale spørgsmål

Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

YouSee tvunget til at splitte tv og bredbånd op: Nu kan du droppe tv-pakken

Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

I 19 år har Rigspolitiet fornyet sine kontrakter med CSC uden at sende dem i udbud, selvom det er et krav til alle offentlige kontrakter til mere end en halv million kroner.

CSC har lige så længe undladt at levere tilstrækkelig systemdokumentation til, at de opgaver, som it-giganten har for Rigspolitiet, kan sendes i udbud.

Rigspolitiet har forklaret for Computerworld, at netop den manglende systemdokumentation er medvirkende til, at det har været umuligt at lade andre it-firmaer byde på opgaven.

For uden systemdokumentation fra CSC ved Rigspolitiet simpelthen ikke nok om, hvad CSC egentlig gør, til selv at beskrive det for konkurrenterne.

Det kan du læse mere om her: Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år

Det er ikke nogen undskyldning
Men bare fordi Rigspolitiet ikke har fået ordentlig dokumentation fra den oprindelige leverandør, er det ikke nogen undskyldning for ikke at gennemføre en udbudsrunde, når den oprindelige kontrakt udløber.

Det er nemlig udbyderens ansvar, at kontrakten indeholder krav om tilstrækkelig systemdokumentation til, at andre leverandører kan overtage driften.

Det er dommen fra ekspert i EU udbudsret og lektor ved CBS, Grith Skovgaard Ølykke.

“Det er ikke en undskyldning, at man ikke har forberedt sig ordentligt, da man indgik den oprindelige kontrakt. Den originale leverandør har jo ikke noget incitament til at levere information, der gør det nemmere for en konkurrent, hvis det ikke står i kontrakten,” siger hun.

Det kan blive konsekvensen
Før sagen overhovedet kan få et efterspil, skal der imidlertid være nogen, som indgiver en klage til Klagenævnet for Udbud, forklarer Grith Skovgaard Ølykke.

“Det kræver, at nogen klager til Klagenævnet for Udbud. Hvis Klagenævnet for Udbud finder, at der skulle have været et udbud, kan en kontrakt erklæres for uden virkning,” siger hun.

I tilfældet med CSC og Rigspolitiet hvor der er leveret en løbende ydelse, er det selvfølgelig umuligt at ophæve den leverede del af ydelsen, men kontrakten kan ophæves fremover, og Rigspolitiet kan idømmes en bøde, forklarer Grith Skovgaard Ølykke.

“Hvis man har leveret en service, kan man ikke ophæve kontrakten med tilbagevirkende kraft, men ophæve fra nu, og man kan pålægge ordregiveren en bøde, hvis kontrakten ikke kan ophæves,” siger hun.

Før det kan nå så langt, skal Klagenævnet for Udbud dog først have en anmeldelse af sagen.

Sådan en kan eksempelvis komme fra en brancheforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller en it-virksomhed, som føler sig snydt for en mulighed for at byde på opgaverne.

Læs også: Dårlig dokumentation giver CSC 23 års kontrakt med Rigspolitiet

Her er de spørgsmål, som CSC og Rigspolitiet ikke vil svare på

Du kan blive klogere på reglerne for offentlige udbud på Udbudsportalen.dk

“Support på ældre versioner af Internet Explorer slutter den 12. januar 2016.”

Det oplyser på Microsoft på sin hjemmeside.

Det betyder, at kun den nyeste version af Internet Explorer vil blive supporteret af Microsoft fra starten af det nye år.

“Internet Explorer 11 er den sidste version af Internet Explorer og vil fortsætte med at modtage sikkerhedsopdateringer, kompabilitets-fixes og teknisk support på Windows 7, Windows 8.1 og Windows 10,” skriver Microsoft og opfordrer kunderne til at opgradere til denne version.

Edge erstatter Internet Explorer
“Det betyder, at du bør handle. Efter den 12. januar 2016 vil Microsoft ikke længere komme med sikkerhedopdateringer og teknisk support til ældre versioner af Internet Explorer.”

“Sikkerhedsopdateringer lukker sårbarheder, der måske kan udnyttes af malware, og hjælper med at sikre brugerne og deres data. Hyppige sikkerhedsopdfateringer hjælper med at beskytte computere mod ondsindede angreb, så det er vigtigt at opgradere og holde sig opdateret,” skriver softwaregiganten.

Mens Microsoft altså opfordrer kunderne til at opdatere til Internet Explorer 11, så vil også denne version have en udløbsdato, selvom den ligger et stykke tid ude i fremtiden.

Microsofts nye Edge-browser erstatter nemlig den aldrende Internet Explorer.

Edge er en af grundpillerne i det nye Windows 10 og Microsofts bud på, hvordan web-browsing kan ske sikkert og hurtigt.

Indtil videre har Edge dog kun haft begrænset succes med at vinde markedsandele. Læs mere om det her.

Læs også:

Til it-afdelingen: Tjek om I får problemer med Internet Explorer

Øger sikkerheden i Edge: Nu vil Microsoft blokere for bestemt browser-indhold

Nekrolog: Internet Explorer er død

Nokias har bygget et video-kamera, der kommer til at koste det samme som en bil i den pæne klasse.

Kameraet Ozo koster nemlig 60.000 dollar på bordet – omkring 425.000 kroner.

Der er tale om et 360 grader-kamera, hvilket vil sige, at kameraet kan filme hele vejen rundt om sig selv.

Selskabet betegner det som et virtuel reality-kamera.

Ozo er udstyret med otte kameraer og otte mikrofoner. Optagelserne bliver lagret direkte på en ekstern flash-enhed, der kan rumme 500GB data, hvilket svarer til omkring 45 minutters optagelser.

Flash-enheden koster knap 18.000 kroner ekstra oven i hatten.

Mere end 400.000 kroner for et kamera er jo en sjat penge, men for et kamera, der kan optage såkaldt sfærisk panorama – det vil sige alle vegne rundt omkring sig selv – er det ikke nok til, at Ozo ligger blandt de dyreste i verden.

Se bare på for eksempel Jaunt Neo-kameraet, der slet ikke kan købes, men kun lejes.

Der findes imidlertid også langt billigere sfæriske kameraer – eksempelvis GoPros Odessey, der koster godt 105.000 kroner.

I den billige ende finder vi projekter som 360cam og Bublcam.

Det har længe været muligt at bygge sfæriske kameraer, men interessen har været ret lille, da der ikke rigtigt har været nogle steder, hvor 360 grader-filmene har kunnet kommet til deres ret.

Det har imidlertid ændret sig i de senere år med blandt andet en række forskellige virtual reality-briller som Ocolus Rift, Carboard fra Google og Gear VR fra Samsung.

Dem kan du læse mere om her: Prøvekørt: Samsungs hemmelige Oculus Rift-brille – bare tag mine penge nu

Både Google og Nokia er på vej med software-løsninger, der kan udnytte billederne fra Ozo.