Monthly Archives: December 2015

Det er flere år siden, at Mozilla-organisationen besluttede sig for at drosle kraftigt ned for udviklingen af mail-klienten Thunderbird for i stedet at lægge udviklings-ressourcerne over udviklingen af browseren Firefox.

Nu overvejer Mozilla at tage et skridt yderligere væk fra Thunderbird.

Mozilla-chef Mark Surman skriver, at Mozilla for tiden forhandler med ‘mindst en organisation, der overvejer at understøtte Thunderbird’ i fremtiden.

Desuden overvejer Mozilla at indføre en donations-ordning, hvor brugerne af Thunderbird bedes betale ‘lidt’ penge for brugen. Disse penge skal bruges til at holde Thunderbird-communitiet kørende.

Organisationens formand, Mitchell Baker, skriver desuden i en blogpost, at Thunderbird vil ‘trives bedst,’ hvis den adskilles helt fra Firefox – både når det handler om udviklingsressourcer og teknologi.

“Det nuværende setup er ikke stabilt, og vi bør begynde aktivt at kigge på, hvordan vi på en styret måde kan overgå til en fremtid, hvor Thunderbird og Firefix er separerede,” skriver hun.

Ifølge hende er det vigtigt for Mozilla at sikre, at Thunderbird har det helt rigtige hjem i fremtiden – både ‘juridisk og finansielt,’ som hun skriver.

Forvirring
I dag er der ifølge hende en del forvirring i organisationen om fordelingen af udviklingskræfter.

Det betyder, at udviklere, der arbejder på Firefox, ofte er i tvivl om, hvor meget de egentlig skal arbejde på Thunderbird – og om de overhovedet skal arbejde på mail-klienten.

“Disse konkurrerende behov er ikke gavnlige for nogle af projekterne,” lyder det fra formanden.

Ifølge hende mener et overvejende flertal i Mozilla, at fokus bør ligge på Firefox-browseren, som har en udbredelse, der gør, at den spiller en aktiv rolle i udviklingen af markedet.

Sådan en rolle er Thunderbird slet ikke i stand til at spille, skriver Mitchell Baker.

“I dag bruger Thunderbird-udviklerne meget af deres tid på at håndtere ændringer, der er blevet foretaget i Mozillas kernessystemer og -teknologier, mens Firefox-udviklerne fortsat betaler for at understøtte Thunderbird,” skriver hun.

Mozilla besluttede i 2012, at organisationens primære produkt var Firefox.

Det førte til, at videreudviklingen af Thunderbird i praksis blev stoppet i organisationen, der overlod udviklingen af mail-klienten til et community af frivillige udviklere.

Beslutningen dengang skyldtes en erkendelse af, at webbaserede mail-klienter var fremtiden, mens de desktopbaserede klienter ikke havde noget solidt grundlag.

Desuden vurderede Mozilla, at Thunderbird faktisk fungerede ret godt, og at brugerne var tilfredse med omfanget af features i klienten, der altså dermed ikke behøvede den store videreudvikling.

At købe en ny computer ikke bare lige til. Der findes et hav af computere på markedet, mange bedre end andre, og det er let at gå forkert og købe noget, som du fortryder senere.

Ligeledes er det også denne tid på året, hvor folk spørger dig, som har “IT” i din arbejdstitel om råd til, hvilken computer de skal købe.

Her kommer så fem grundregler, som du skal følge, når du skal vælge en ny bærbar computer.

Har du overhovedet brug for en computer?
Din første overvejelse bør ligge på, om du har brug for en ny bærbar computer, eller om du mere har brug for en tablet.

Hvis dit forbrug hovedsageligt ligger på forbrug – internetbrowsing, film, musik og lignende, skal du måske i højere grad kigge efter en tablet.

iPad Air 2 eller Sony Z5 Tablet er gode bud. Det er muligt at købe eksterne tastaturer til mange tablet-modeller, hvis du har brug for det.

En bærbar er i højere grad rettet mod det, som producenterne kalder for ‘productivity’ – altså på at producere dokumenter, indhold og lignende af den ene eller anden art.

Køb en model med mindst 4 GB ram
Hvis du har valgt at købe en bærbar computer, så kommer her den første grundregel:

Køb en model med 4 GB ram.

Du kan finde et hav af bærbare computere på markedet – ofte med en Atom-processor – som kun har 2 GB ram.

De fungerer udmærket, hvis du altså kun bruger et enkelt program ad gangen og kun få faner i din browser. Alt for hurtigt bliver det en tung og træls brugeroplevelse.

Gør dig selv en tjeneste og hold dig fra 2 GB ram-computere.

Har du råd til SSD så køb en 
Næste grundregel er at gå efter en SSD.

SSD står for Solid State Drive og er en lagerpladsenhed uden bevægelige dele til forskel fra en mekanisk harddisk.

Mekaniske harddiske larmer mere, bliver varmere, er større og går også lettere i stykker, hvis du skulle være så uheldig at tabe din computer.

Ligeledes er en SSD meget hurtigere og vil være en af de mest mærkbare dele i din computer.

Hvis du allerede har en computer, kan du med fordel udskifte din HDD til en SSD.

Du kan få inspiration til den operation her:

Vi skiftede ét stykke hardware – nu flyver fire år gammel computer som var den ny

En SSD resulterer dog også i, at en given computer stiger i pris, og der vil ofte være mere plads på en mekanisk harddisk (HDD). Ikke desto mindre er det de færreste, som fylder en SSD på 128 GB op, og gør du, så kan du købe en ekstern harddisk til dine film og billeder. Din computer-oplevelse bliver meget bedre af SSD.

Læs ikke kun én anmeldelse
Når du først har fundet en computer, som ser interessant ud, så husk at tjekke mere end én anmeldelse eller test af produktet.

Ja testredaktøren for Computerworld skrev lige, at du skal huske at kigge andre steder på nettet ud over her hos os, men research er en vigtig del af et køb.

Måske har vi fundet fejl ved produktet, som andre ikke har, eller også påpeger andre et specielt område, som du finder vigtigt.

Prøv den før du køber
Hvis du allerede har fundet din computer, så gør dig selv den tjeneste at gå ned i en butik og prøv den.

Hvad end det er hos en Elgiganten, Fona eller hos en anden forhandler, så er det vigtigt at have computeren i hænderne, så du kan få bekræftet potentielle minusser eller plusser fra anmeldelser.

Det er for eksempel meget individuelt, hvilke tastaturer folk kan lide, og om trackpadden god nok til dig.

Ikke mindst skal du også se om skærmen er god nok til dig. Forsøg altid at finde computeren i en fysisk butik.

Du behøver jo ikke at købe den der.

Hov! Hvad med processor, ram-type, grafikkort og… og… og…
Men hvad så med resten? Hvad med processoren?

Med mindre du har behov for en computer, som du skal kunne arbejde i tunge programmer på eller spille grafiske spil, så vil de fleste processorer være udmærkede – specielt hvis du alligevel har valgt en computer med SSD og over 4 GB ram.

Hvis du endelig vil have en hovedregel yderligere til den slags, så:

- Køb Intel.

- Core i5 er et sikkert valg. I3 kan være for svag og i7 er ofte alt for kraftig til dit forbrug.

- Hold dig fra Core M. Den har nogenlunde samme ydeevne som en Intel Atom-processor, lidt bedre batteri, men til en for høj pris.  

- Det samme med mærket af computeren. Om der står HP, Lenovo, Asus, Microsoft, Apple eller Acer på computeren, er langt hen ad vejen lige meget. De vil alle give en god brugeroplevelse. Ikke desto mindre kan du læse PCworld.coms tilfredshedsundersøgelse på de forskellige brands her.

Læs også: Fire dage med Surface Book: Det er en vild computer – men på flere områder fejler den alligevel

Jette Aagaard Madsen, nordisk direktør for public sector CSC, vil ikke svare på spørgsmål om hvordan CSC i næsten 20 år har undladt at levere brugbar systemdokumentation til Rigspolitiet.

Konstitueret direketør for Rigspolitiets Koncern It, John Vestergaard, aftalte at svare på Computerworld’s spørgsmål, men har ikke taget telefonen siden.

Når en offentlig instans skal købe en ydelse for mere end en halv million kroner, skal den sendes i udbud.

Sådan er reglerne ganske enkelt.

Men siden CSC med overtagelsen af Datacentralen i 1996 overtog en række driftsopgaver for Rigspolitiet, har opgaverne ikke været i udbud een eneste gang.

Det skyldes blandt andet, at CSC i 19 år ikke har leveret tilstrækkelig systemdokumentation til, at opgaven kan beskrives i et udbudsmateriale.

Det kan du læse mere om her: Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentationen mangler på 19. år.

Det vil Computerworld meget gerne tale nærmere om med både CSC og Rigspolitiets Koncern It, men hverken CSC eller konstitueret direktør for Koncern It, John Vestergaard, vil stille op til interview om problematikken.

Så kort kan det siges, når CSC ikke vil udtale sig. Foto: Skærmdump

I flere dage har Computerworld forsøgt at få CSC og John Vestergaard i tale.

CSC har fået pr-konsulent Markus Bjørn Kraft til at sende en mail til Computerworld.

I den står der kort, at CSC ikke har tænkt sig at udtale sig.

Computerworld har ellers tidligere talt med nordisk direktør for public sector hos CSC, Jette Aagaard Madsen, der fortalte om netop de mangeårige driftsopgaver.

I den samtale understregede Jette Aagaard Madsen, at systemdokumentation er et af de vigtigste værktøjer for både CSC og kunderne.

Det kan du læse mere om her.

Konstitueret direktør for Koncern It i Rigspolitiet, John Vestergaard, er indledningsvis mere samarbejdsvillig.

Da Computerworld først får kontakt til ham fredag 27. november, aftaler vi en telefonsamtale, som skal finde sted om eftermiddagen mandag 30. november.

Her forsøger vi gentagne gange at ringe til John Vestergaard, men han tager ikke længere telefonen, og han vender ikke tilbage til Computerworld.

Vi ville meget gerne have stillet de følgende spørgsmål til CSC’s nordiske direktør for public sector, Jette Aagaard Madsen og til konstitueret direktør for Rigspolitiets Koncern It, John Vestergaard:

Rigspolitiet har i snart 20 år fornyet udløbede kontrakter på en række driftopgaver med CSC uden at sende opgaverne i offentligt udbud.

Systemdokumentationen fra CSC er nemlig så mangelfuld, at ingen andre kan se, hvordan CSC egentlig løser opgaven, og det har betydet, at Rigspolitiet simpelthen ikke ved nok om opgaven til at beskrive den i et udbud.

Efter det såkaldte CSC-hack, hvor hackere fik adgang til data fra blandt andet CPR-registeret og Schengen-registeret, udtalte Datatilsynet en hård kritik af Rigspolitiet for ikke at stille hårde nok krav til CSC, der hostede de hackede data på en usikker facon.

Det kan du læse mere om her: Det store CSC-hack: Datatilsynet klar med hård kritik af Rigspolitiet

Siden hacket er kontrakten omkring opbevaring af data for Rigspolitiet blevet fornyet uden den offentlige udbudsrunde, som ellers er påkrævet ved kontrakter på mere end 500.000 kroner.

Eller som det hedder i en mail til Computerworld fra Rigspolitiets Koncern It:

“Forud for ophøret af den tidligere kontrakt med CSC undersøgte Rigspolitiet i 2013, hvorvidt der kunne gennemføres et udbud.”

Det mente Rigspolitiet ikke, at der kunne, blandt andet fordi, “…den tilgængelige systemdokumentation udgjorde en barriere for overdragelse til en anden leverandør, idet det ikke på det foreliggende grundlag var muligt at udarbejde et fyldestgørende udbudsmateriale.”

Arbejdede forgæves i to år
Den undersøgelse var ikke nogen lille operation.

Faktisk brugte Rigspolitiet næsten to år på at forberede de systemer, som driftes hos CSC, til en udbudsrunde.

I slutningen af 2013 blev det arbejde dog sat i bero.

Det var der ifølge Rigspolitiet tre grunde til.

- Mangelfuld og utidssvarende systemdokumentation, som blandt andet skyldtes, at “der er tale om et omfattende og komplekst systemlandskab, og at systemerne i vid udstrækning baserer sig på forældet teknologi.”

- Den mangelfulde dokumentation og systemets kompleksitet og forældelse betød, “at systemerne reelt ikke kan konkurrenceudsættes,” og at omkostningerne ved et udbud ville overstige mulige besparelser hos en ny leverandør.

- En række sikkerhedsmæssige forhold skulle udredes “på grund af et ændret trusselsbillede for it-sikkerhedsområdet.”

CSC gav mangelfuld rådgivning
Forløbet endte med, at Rigspolitiet i samarbejde med Kammeradvokaten genforhandlede kontrakten med CSC.

Forhandlingen indebar blandt andet, at at CSC måtte af med “en kompensation for den manglende dokumentation og mangelfulde rådgivning,” oplyser Rigspolitiet i en mail.

Størrelsen på kompensationen er ukendt, men den nye kontrakt med CSC lyder på 23 millioner kroner – otte millioner kroner mindre end den forudgående kontrakt gav it-kæmpen.

Rigspolitiet har tilsyneladende taget ved lære af forløbet og har understreget over for CSC, at “system- og driftsdokumentationen skal udarbejdes og holdes løbende opdateret,” som det hedder i et mail-svar fra Rigspolitiet.

Den genforhandlede aftale med CSC løber frem til 31. maj 2019, men giver Rigspolitiet en kattelem.

Rigspolitiet kan nemlig skriftligt opsige aftalen før tid – bare ikke før maj 2017.

Til den tid har CSC driftet systemerne i 21 år.

CSC udtaler sig ikke
Computerworld har i flere dage forsøgt at få en kommentar fra konstitueret direktør for Rigspolitiets Koncern It, John Vestergaard, samt CSC’s nordiske direktør for public sector, Jette Aagaard Madsen.

John Vestergaard meddelte i sidste uge, at han ville svare på Computerworld’s spørgsmål, men har ikke svaret på henvendelser siden.

Jette Aagaard Madsen har ikke taget telefonen og lader pr-konsulent Marcus Bjørn Kraft tale på sine vegne.

Marcus Bjørn Kraft meddeler per mail, at ‘CSC udtaler sig aldrig om kundeforhold til pressen’.

Jette Aagaard Madsen, har dog i et tidligere interview med Computerworld understreget, at netop systemdokumentation er vigtig for både kunderne og CSC.

Du kan læse dette interview her: Sådan beholder CSC sine kontrakter i 20 år.

“Der bliver opbygget en masse dokumentation gennem tiden. Vi har jo en forpligtelse til, at dokumentationen er så relevant, at den kan bruges til at sende en opgave i udbud. Det er et vigtigt krav, også på nogle af de gamle opgaver. Det er jo et redskab for os, og det er det også for kunden på udbudstidspunktet,” lød det dengang.

Rigspolitiets Koncern It er i de senere år flere gange blevet kritiseret voldsomt af både Rigsrevision og medarbejder-organisation.

Politiets medarbejdere har blandt andet kritiseret, at de i snit spilder hele 45 minutter om dagen på irriterende it-bøvl.

Det kan du læse mere om her: Så ringe er politiets it-systemer: Ansatte spilder 45 minutter om dagen på it-bøvl

Hertil kommer, at Rigsrevisionen i fjor rettede kraftigt kritik af Rigspolitiets it-sikkerhed.

Dengang bedyrede daværende CIO, Michael Steen Hansen, at problemerne ville blive løst.

Det kan du læse mere om her: Efter lammende kritik af politiets it-sikkerhed: Sådan vil CIO’en løse problemerne

Computerworld har gentagne forsøgt at få CSC og Rigspolitiet til at uddybe forløbet, men parterne vil ikke stille op til interview.

Du kan se de spørgsmål, som Computerworld gerne ville have stillet CSC og Rigspolitiet her: Total tavshed fra Rigspolitiet og CSC om manglende udbud: Her er Computerworlds spørgsmål.

Johan Brammer foralder TDC, oplyser selskabet.

En af TDC’s absolutte topchefer forlader nu selskabet.

Johan Kirstein Brammer, koncerndirektør for Consumer-divisionen, har takket ja til en stilling uden for koncernen, meddeler TDC.

“Jeg vil gerne sige tak til Johan for hans store indsats og bidrag til koncernens udvikling, senest som koncerndirektør for Consumer. Jeg ønsker Johan al mulig held og lykke i hans videre karriere,” udtaler Pernille Erenbjerg, koncernchef i TDC Group.

Blev ansat af Carsten Dilling
Johan Brammer har haft posten i TDC i under to år. Han blev hentet til teleselskabet af daværende koncernchef i TDC, Carsten Dilling, i februar 2014.

Læs også: Uret tikker for TDC og ny koncernchef: Snart lukker mulighedernes vindue

Johan Brammers exit sker blot få måneder efter, at Carsten Dilling måtte overlade koncernchef-posten i TDC til Pernille Erenbjerg.

Johan Brammer kom til TDC fra en stilling som konsulent i rekrutteringsfirmaet Egon Zehnde. Han havde dog også tidligere været chef for TDC Group Strategy og direktør for TDC’s mobildivision for privatmarkedet indtil 2012.

Her er afløseren
TDC meddeler i en pressemeddelelse, at der er fundet en midlertidig afløser for Johan Brammer:

“Vicedirektør Michael Moyell Juul er konstitueret i rollen som direktør for TDC Groups privatkundedivision.”

Michael Moyell Juul kom til TDC Group i 2011.

Han har siden 2013 været en del af ledelsen i Consumer, hvor han har haft ansvaret for strategi- og forretningsudvikling samt optimering af brand porteføljen.

TDC under pres
Det er et presset TDC, Johan Brammer forlader. I TDC’s regnskab for årets tredje kvartal var driftsresultatet før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) i Danmark faldet med hele 12 procent.

I regnskabet betegnede koncernchef Pernille Erenbjerg da også resultatet som “utilfredsstillende.”

Det er dog især erhvervsforretningen, TDC har problemer med i øjeblikket.

Johan Brammer forlader ifølge Business.dk TDC, fordi han skal være direktør for Tryg Privat Danmark.

Læs også:

Uret tikker for TDC og ny koncernchef: Snart lukker mulighedernes vindue

TDC klar med ny koncerndirektør: Her er han

Johan Brammer foralder TDC, oplyser selskabet.

En af TDC’s absolutte topchefer forlader nu selskabet.

Johan Kirstein Brammer, koncerndirektør for Consumer-divisionen, har takket ja til en stilling uden for koncernen, meddeler TDC.

“Jeg vil gerne sige tak til Johan for hans store indsats og bidrag til koncernens udvikling, senest som koncerndirektør for Consumer. Jeg ønsker Johan al mulig held og lykke i hans videre karriere,” udtaler Pernille Erenbjerg, koncernchef i TDC Group.

Blev ansat af Carsten Dilling
Johan Brammer har haft posten i TDC i under to år. Han blev hentet til teleselskabet af daværende koncernchef i TDC, Carsten Dilling, i februar 2014.

Læs også: Uret tikker for TDC og ny koncernchef: Snart lukker mulighedernes vindue

Johan Brammers exit sker blot få måneder efter, at Carsten Dilling måtte overlade koncernchef-posten i TDC til Pernille Erenbjerg.

Johan Brammer kom til TDC fra en stilling som konsulent i rekrutteringsfirmaet Egon Zehnde. Han havde dog også tidligere været chef for TDC Group Strategy og direktør for TDC’s mobildivision for privatmarkedet indtil 2012.

Her er afløseren
TDC meddeler i en pressemeddelelse, at der er fundet en midlertidig afløser for Johan Brammer:

“Vicedirektør Michael Moyell Juul er konstitueret i rollen som direktør for TDC Groups privatkundedivision.”

Michael Moyell Juul kom til TDC Group i 2011.

Han har siden 2013 været en del af ledelsen i Consumer, hvor han har haft ansvaret for strategi- og forretningsudvikling samt optimering af brand porteføljen.

TDC under pres
Det er et presset TDC, Johan Brammer forlader. I TDC’s regnskab for årets tredje kvartal var driftsresultatet før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) i Danmark faldet med hele 12 procent.

I regnskabet betegnede koncernchef Pernille Erenbjerg da også resultatet som “utilfredsstillende.”

Det er dog især erhvervsforretningen, TDC har problemer med i øjeblikket.

Johan Brammer forlader ifølge Business.dk TDC, fordi han skal være direktør for Tryg Privat Danmark.

Læs også:

Uret tikker for TDC og ny koncernchef: Snart lukker mulighedernes vindue

TDC klar med ny koncerndirektør: Her er han

Fjerde og foreløbigt sidste bølge af obligatoriske selvbetjeningsløsninger skyller i dag ind over danskerne.

23 områder er således fra i dag den 1. december påtvungne at selvbetjene sig selv på, hvis man ellers forventer at få noget svar, penge eller hjælp fra det offentlige.

Efter første selvbetjeningsbølge skyllede ind over danskerne for tre år siden med de lavesthængende frugter på menukortet, er det i dag en noget mere broget gryderet af løsninger, vi får serveret.

Meget blandet målgruppe
For de sidste 23 selvbetjeningsløsninger byder blandt andet på anmodning om sygedagpenge over ansøgning om særlige tillæg til pensionister med hårde økonomiske vilkår.

Flere af løsningerne hidrører også flygtninge og indvandrere, der eksempelvis skal ansøge digitalt om permanent opholdstilladelse på baggrund af asyl- eller familiesammenføring.

Derudover er den seneste bølge af selvbetjeningsløsningerne blandt andet målrettet jægere, klagende flypassagerer og gamblere, som ønsker at registrere sig over frivilligt udelukkede spillere.

Stammer fra 2011
Kravet om obligatoriske selvbetjeningsløsninger stammer oprindeligt fra staten, kommunerne og regionernes fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011 til 2015.

Det kan du læse mere om her: Kæmpe digitalt projekt på vej til dig og din familie

Med introduktionen af den fjerde fase af selvbetjeningerne og de seneste års digital post til både danskere og virksomheder har de offentlige myndigheder stort set fået gennemført strategien.

Mens denne strategi udløber, arbejder staten, regionerne og kommunerne så på en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der strækker sig frem mod 2020.

Det kan du læse mere om her: Kom med til snigpremiere: Sådan bliver den offentlige it-udvikling frem til 2020

Når det offentlige i mål?
En af hovedmålsætningerne med den tidligere fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har været, at 80 procent af danskerne kommunikerer digitalt med det offentlige ved udgangen af 2015.

Læs også: Så meget selvbetjening vil det offentlige tvinge dig til

Set over en bred kam er det endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt det offentlige når det mål ved årets udgang, da borgere kan framelde sig selvbetjeningsløsningerne og den digitale post.

Flere selvbetjeningsområder som eksempelvis ansøgning om folkepension og ansøgning om boligstøtte er dog meget populære og har rundet en brugertilslutning på 90 procent.

Læs også:
Hård kritik fra Rigsrevisionen: Offentlige selvbetjeningsløsninger alt for dårlige

Pressede kommuner har problemer med at nå digitale krav

Offentlig selvbetjening skal være sjov – her har du eksempler på rigtig god selvbetjening

Fjerde og foreløbigt sidste bølge af obligatoriske selvbetjeningsløsninger skyller i dag ind over danskerne.

23 områder er således fra i dag den 1. december påtvungne at selvbetjene sig selv på, hvis man ellers forventer at få noget svar, penge eller hjælp fra det offentlige.

Efter første selvbetjeningsbølge skyllede ind over danskerne for tre år siden med de lavesthængende frugter på menukortet, er det i dag en noget mere broget gryderet af løsninger, vi får serveret.

Meget blandet målgruppe
For de sidste 23 selvbetjeningsløsninger byder blandt andet på anmodning om sygedagpenge over ansøgning om særlige tillæg til pensionister med hårde økonomiske vilkår.

Flere af løsningerne hidrører også flygtninge og indvandrere, der eksempelvis skal ansøge digitalt om permanent opholdstilladelse på baggrund af asyl- eller familiesammenføring.

Derudover er den seneste bølge af selvbetjeningsløsningerne blandt andet målrettet jægere, klagende flypassagerer og gamblere, som ønsker at registrere sig over frivilligt udelukkede spillere.

Stammer fra 2011
Kravet om obligatoriske selvbetjeningsløsninger stammer oprindeligt fra staten, kommunerne og regionernes fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011 til 2015.

Det kan du læse mere om her: Kæmpe digitalt projekt på vej til dig og din familie

Med introduktionen af den fjerde fase af selvbetjeningerne og de seneste års digital post til både danskere og virksomheder har de offentlige myndigheder stort set fået gennemført strategien.

Mens denne strategi udløber, arbejder staten, regionerne og kommunerne så på en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der strækker sig frem mod 2020.

Det kan du læse mere om her: Kom med til snigpremiere: Sådan bliver den offentlige it-udvikling frem til 2020

Når det offentlige i mål?
En af hovedmålsætningerne med den tidligere fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har været, at 80 procent af danskerne kommunikerer digitalt med det offentlige ved udgangen af 2015.

Læs også: Så meget selvbetjening vil det offentlige tvinge dig til

Set over en bred kam er det endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt det offentlige når det mål ved årets udgang, da borgere kan framelde sig selvbetjeningsløsningerne og den digitale post.

Flere selvbetjeningsområder som eksempelvis ansøgning om folkepension og ansøgning om boligstøtte er dog meget populære og har rundet en brugertilslutning på 90 procent.

Læs også:
Hård kritik fra Rigsrevisionen: Offentlige selvbetjeningsløsninger alt for dårlige

Pressede kommuner har problemer med at nå digitale krav

Offentlig selvbetjening skal være sjov – her har du eksempler på rigtig god selvbetjening

Telia har bygget en cloud-tjeneste, der giver nyt liv til gamle biler.

Desuden skal løsningen give Telia et helt nyt forretningsområde, der handler om at sælge data til eksempelvis bilforsikringsselskaber.

I mange moderne biler i den lidt mere eksklusive ende af betalingsskalaen finder du it-løsninger, der giver alt fra internetforbindelse til mulighed for at låse dørene via din mobilos.

Med Telia-tjenesten, der er blevet døbt Sense, kan du få mange af de samme funktioner i din gamle øse ved at installere en lille boks, som kobles sammen med din bil via kørertøjets OBD-port.

En tilslutningsmulighed, der har været standard i benzinbiler fra 2001 og dieselbiler fra og med 2004 og som eksempelvis anvendes ved syn af kørertøjet.

På den måde tilføres en række funktioner til din bil, for boksen indeholder gps, accelerometer, gyroskop, WiFi og 4G-forbindelse med indbygget sim-kort.

Det give eksempelvis mulighed for WiFi til passagererne, eller du kan finde din bil på P-pladsen, hvis du lige har glemt, hvor du har parkeret.

Data fra bilen og boksen uploades så til skyen, og informationerne kan du tilgå via en app på mobilen.

Men det er ikke kun dig, der kan kigge med på disse data.

Det er faktisk meningen, at Telia vil sælge informationerne til interesserede firmaer.

Og den første løsning er allerede klar i vores broderland Sverige.

Det skriver Computerworld i netop Sverige.

Læs også: Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi

Kør pænt og få billigere forsikring
Det er nemlig meningen, at andre firmaer kan koble sig til Telia Sense-tjenesten.

Det har et af Sveriges største forsikringsselskaber, der hedder Folksam, allerede gjort med deres “Kør sikkert-produkt”.

“For os er det en ny type forsikring. Med Telia Sense vil vi forsøge at ændre bilisternes adfærd,” siger Daniel Eriksson, der er produktdirektør i selskabet, til vores svenske venner på Computerworld.

Kunden i forsikringsselskabet skal således installere en lille indikator, der er koblet sammen med Telia Sense-hardwaren, som i første omgang skal sikre, at der ikke køres for hurtigt.

“Hvis du er en dygtig bilist, får du rabat på den årlige præmie.”

Men det er kun det første skridt i fremtidens forsikringspræmie.

“Vi vil udvikle dette koncept og lære mere. Der er masser af sensorer, vi ikke har valgt at benytte i første omgang. Ligeledes har vi en plan om at benytte lignende løsninger indenfor andre forsikringsområder som eksempelvis vandskader, der er meget bekostelige,” siger forsikringsdirektøren.

Telia Sense lanceres i Sverige i løbet af 2016 efterfulgt af lanceringer i andre lande i den nordiske region, herunder Danmark.

Hvad er din holdning?

Vil du lade din bil overvåge for til gengæld at få billigere forsikring?

Læs også:
Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi

Telia har bygget en cloud-tjeneste, der giver nyt liv til gamle biler.

Desuden skal løsningen give Telia et helt nyt forretningsområde, der handler om at sælge data til eksempelvis bilforsikringsselskaber.

I mange moderne biler i den lidt mere eksklusive ende af betalingsskalaen finder du it-løsninger, der giver alt fra internetforbindelse til mulighed for at låse dørene via din mobilos.

Med Telia-tjenesten, der er blevet døbt Sense, kan du få mange af de samme funktioner i din gamle øse ved at installere en lille boks, som kobles sammen med din bil via kørertøjets OBD-port.

En tilslutningsmulighed, der har været standard i benzinbiler fra 2001 og dieselbiler fra og med 2004 og som eksempelvis anvendes ved syn af kørertøjet.

På den måde tilføres en række funktioner til din bil, for boksen indeholder gps, accelerometer, gyroskop, WiFi og 4G-forbindelse med indbygget sim-kort.

Det give eksempelvis mulighed for WiFi til passagererne, eller du kan finde din bil på P-pladsen, hvis du lige har glemt, hvor du har parkeret.

Data fra bilen og boksen uploades så til skyen, og informationerne kan du tilgå via en app på mobilen.

Men det er ikke kun dig, der kan kigge med på disse data.

Det er faktisk meningen, at Telia vil sælge informationerne til interesserede firmaer.

Og den første løsning er allerede klar i vores broderland Sverige.

Det skriver Computerworld i netop Sverige.

Læs også: Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi

Kør pænt og få billigere forsikring
Det er nemlig meningen, at andre firmaer kan koble sig til Telia Sense-tjenesten.

Det har et af Sveriges største forsikringsselskaber, der hedder Folksam, allerede gjort med deres “Kør sikkert-produkt”.

“For os er det en ny type forsikring. Med Telia Sense vil vi forsøge at ændre bilisternes adfærd,” siger Daniel Eriksson, der er produktdirektør i selskabet, til vores svenske venner på Computerworld.

Kunden i forsikringsselskabet skal således installere en lille indikator, der er koblet sammen med Telia Sense-hardwaren, som i første omgang skal sikre, at der ikke køres for hurtigt.

“Hvis du er en dygtig bilist, får du rabat på den årlige præmie.”

Men det er kun det første skridt i fremtidens forsikringspræmie.

“Vi vil udvikle dette koncept og lære mere. Der er masser af sensorer, vi ikke har valgt at benytte i første omgang. Ligeledes har vi en plan om at benytte lignende løsninger indenfor andre forsikringsområder som eksempelvis vandskader, der er meget bekostelige,” siger forsikringsdirektøren.

Telia Sense lanceres i Sverige i løbet af 2016 efterfulgt af lanceringer i andre lande i den nordiske region, herunder Danmark.

Hvad er din holdning?

Vil du lade din bil overvåge for til gengæld at få billigere forsikring?

Læs også:
Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi