Daily Archives: November 16, 2013

Måske griner du lidt af dem: Phablets.

Alene navnet er lidt komisk. De store mobiler, som egentlig gerne ville være tablet-pc’er. Eller er det omvendt?

Phablet er en sammentrækning af phone og tablet, og der er typisk tale om telefoner i størrelsen fra fem til syv tommer.

Det er seneste trin i mobilens udvikling, hvor displayet de seneste år er vokset dramatisk.

Kan du eksempelvis huske HTC Desire HD, som dukkede op i 2010 med en skærm på 4,3 tommer? Dengang – for blot tre år siden – var det en kæmpe, mens den i forhold til de nuværende phablets er en miniput.

Det kan minde lidt om det, som vi ser på fladskærmsområdet, hvor 32 eller 42 tommer for en håndfuld år siden blev betegnet som meget store fjernsyn, mens de i dag er overgået af modeller på 50, 60 eller ligefrem 80 tommer. Vores opfattelse af ‘stor’ har ændret sig.

Selv om vi måske ikke længere har samme berøringsangst for store mobiler, er der alligevel en udfordring ved phablets, da de ofte kræver tohåndsbetjening.

Samtidig er de sjældent særligt diskrete, hvis de placeres i bukselommen. Ja, hvis de overhovedet kan mases derned.

Kæmpestore i Asien
De gigantiske telefoner kan virke lidt fjollede, men de kommer måske i den nærmeste fremtid til at spille en væsentlig rolle på mobilmarkedet. Analytikere forventer, at salget af phablets vil runde 200 millioner i 2015.

Allerede nu hitter de store mobiler i Asien, hvor der i andet kvartal i år blev solgt 25 millioner phablets, og det overstiger antallet af solgte tablets og bærbare computere – til sammen.

Det var i Sydkorea, Hongkong og Singapore, at phablet-trenden først slog igennem, og den har nu bredt sig til befolkningsrige lande i Asien som Kina og Indien.

Mens de store mobiler har en mainstream-appel på det asiatiske marked, er phablets på vores breddegrader stadig forbundet med business-brug.

Med store batterier og større skærme end ‘normale’ mobiltelefoner har phablets været med til at give forretningsmanden et effektivt arbejdsredskab som supplement til den bærbare computer.

Test af to modeller
De gigantiske telefoner kan holde sig i live en hel dag – trods forholdsvis aktiv brug – og de store skærme gør det nemmere at overskue og arbejde med eksempelvis dokumenter, præsentationer eller regneark.

Men hvordan er de nye modeller egentlig ved daglig brug? Vi har testet Samsung Galaxy Note 3 og HTC One Max, der er to nye mobiler med henholdsvis 5,7 og 5,9 tommer skærme.

Det er altså nogle store drenge, som umiddelbart minder om forvoksede udgaver af Samsungs populære Galaxy S4 og HTC’s anmelderroste One.

Fortsættes …

Måske griner du lidt af dem: Phablets.

Alene navnet er lidt komisk. De store mobiler, som egentlig gerne ville være tablet-pc’er. Eller er det omvendt?

Phablet er en sammentrækning af phone og tablet, og der er typisk tale om telefoner i størrelsen fra fem til syv tommer.

Det er seneste trin i mobilens udvikling, hvor displayet de seneste år er vokset dramatisk.

Kan du eksempelvis huske HTC Desire HD, som dukkede op i 2010 med en skærm på 4,3 tommer? Dengang – for blot tre år siden – var det en kæmpe, mens den i forhold til de nuværende phablets er en miniput.

Det kan minde lidt om det, som vi ser på fladskærmsområdet, hvor 32 eller 42 tommer for en håndfuld år siden blev betegnet som meget store fjernsyn, mens de i dag er overgået af modeller på 50, 60 eller ligefrem 80 tommer. Vores opfattelse af ‘stor’ har ændret sig.

Selv om vi måske ikke længere har samme berøringsangst for store mobiler, er der alligevel en udfordring ved phablets, da de ofte kræver tohåndsbetjening.

Samtidig er de sjældent særligt diskrete, hvis de placeres i bukselommen. Ja, hvis de overhovedet kan mases derned.

Kæmpestore i Asien
De gigantiske telefoner kan virke lidt fjollede, men de kommer måske i den nærmeste fremtid til at spille en væsentlig rolle på mobilmarkedet. Analytikere forventer, at salget af phablets vil runde 200 millioner i 2015.

Allerede nu hitter de store mobiler i Asien, hvor der i andet kvartal i år blev solgt 25 millioner phablets, og det overstiger antallet af solgte tablets og bærbare computere – til sammen.

Det var i Sydkorea, Hongkong og Singapore, at phablet-trenden først slog igennem, og den har nu bredt sig til befolkningsrige lande i Asien som Kina og Indien.

Mens de store mobiler har en mainstream-appel på det asiatiske marked, er phablets på vores breddegrader stadig forbundet med business-brug.

Med store batterier og større skærme end ‘normale’ mobiltelefoner har phablets været med til at give forretningsmanden et effektivt arbejdsredskab som supplement til den bærbare computer.

Test af to modeller
De gigantiske telefoner kan holde sig i live en hel dag – trods forholdsvis aktiv brug – og de store skærme gør det nemmere at overskue og arbejde med eksempelvis dokumenter, præsentationer eller regneark.

Men hvordan er de nye modeller egentlig ved daglig brug? Vi har testet Samsung Galaxy Note 3 og HTC One Max, der er to nye mobiler med henholdsvis 5,7 og 5,9 tommer skærme.

Det er altså nogle store drenge, som umiddelbart minder om forvoksede udgaver af Samsungs populære Galaxy S4 og HTC’s anmelderroste One.

Fortsættes …

Lommelygte, papirkort, armbåndsur samt kamera og nå ja, kompas.�

Det er alle sammen ting, som vi ikke længere behøver at have med på farten, så længe mobiltelefonen er ens faste følgesvend.

De seneste 15 år har mobilen gennemgået en eksplosiv udvikling, og den er i dag vel mere en form for minicomputer end telefon.

Hvis du kan huske de populære Nokia-modeller fra slutningen af 1990′erne, kan du sikkert også huske spil som Tetris og Snake på de farveløse skærme.

Senere kom musikmobilerne, der kunne afspille MP3-filer, og vi fik kameraer i telefonerne.

Med iPhone og App Store blev dørene slået op til en helt ny verden, og det har været med til at forvandle vores telefoner til digitale schweizerknive, der kan bruges i et utal af situationer.

Udtrykket ‘There is an app for that’ er egentlig meget sigende.

BuzzFeed har brygget en lille video sammen, der viser 30 produkter, vores telefoner i dag til en vis grad har overflødiggjort.

Måske tænker vi ikke så meget over det i dag, men det er ikke mange år siden, at vi var stærkt afhængige af ting som vækkeure og gigantiske telefonbøger:

Lommelygte, papirkort, armbåndsur samt kamera og nå ja, kompas.�

Det er alle sammen ting, som vi ikke længere behøver at have med på farten, så længe mobiltelefonen er ens faste følgesvend.

De seneste 15 år har mobilen gennemgået en eksplosiv udvikling, og den er i dag vel mere en form for minicomputer end telefon.

Hvis du kan huske de populære Nokia-modeller fra slutningen af 1990′erne, kan du sikkert også huske spil som Tetris og Snake på de farveløse skærme.

Senere kom musikmobilerne, der kunne afspille MP3-filer, og vi fik kameraer i telefonerne.

Med iPhone og App Store blev dørene slået op til en helt ny verden, og det har været med til at forvandle vores telefoner til digitale schweizerknive, der kan bruges i et utal af situationer.

Udtrykket ‘There is an app for that’ er egentlig meget sigende.

BuzzFeed har brygget en lille video sammen, der viser 30 produkter, vores telefoner i dag til en vis grad har overflødiggjort.

Måske tænker vi ikke så meget over det i dag, men det er ikke mange år siden, at vi var stærkt afhængige af ting som vækkeure og gigantiske telefonbøger:

Læs også:

Dansk top-CIO fratræder efter uenighed med chefen

Stort nedbrud igen: Så ofte har dansk sundheds-system været nede på ni måneder

Nødprocedurerne aldrig testet før kæmpe EPJ-nedbrud

Region efter gigantisk EPJ-nedbrud: Helt uacceptabelt

Stort dansk EPJ-system ramt af totalt nedbrud

Region Midts it-chef, Jørn Lodahl, fratræder sin stilling ved månedens udgang, hvor han i stedet skal i gang med nye opgaver, som regionen endnu ikke har defineret.

Jørn Lodahl fratræder, fordi han efter eget udsagn ikke kunne blive enig med regionens sundhedsdirektør, Ole Thomsen, om vægtningen mellem strategisk og operationel fokus.

Det kan du læse mere om her: Dansk top-CIO fratræder efter uenighed med chefen.

Ole Thomsen, vil du betegne det her som en fyring af Jørn Lodahl?

“Det sker efter aftale.”

Ja, men er det en fyring?

“Det er efter aftale.”

Hvad er det helt konkret, som I ikke kan blive enige om?

“Jeg har udsendt en meddelelse, hvor jeg synes, at vi måske nok lukker mere op for posen, end man plejer, og den henviser jeg til.”

I meddelelsen skriver Ole Thomsen blandt andet, at drøftelserne har drejet sig om ‘forskelligt syn på balancen mellem opgaver, kvalitet og ressourcer på it-området” og om “forskellige syn på it-chefens prioritering af strategiske opgaver henholdsvis mere operationelle opgaver.”

Tre EPJ-nedbrud på ni måneder
Jørn Lodahls exit kommer tre uger efter, at Region Midts EPJ-system blev ramt af et langvarigt nedbrud på grund af et defekt batteri, som du kan læse mere om her: Stort dansk EPJ-system ramt af totalt nedbrud.

Det var det tredje nedbrud af EPJ-systemet på blot ni måneder.

Ole Thomsen sagde efter det store EPJ-nedbrud for godt tre uger siden, at han fandt det “næsten ubærligt,” at regionen igen blev ramt af et nedbrud, efter at regionen over et år har investeret 200 millioner kroner på bedre infrastruktur.

Det kan du læse mere om her: Stort nedbrud igen: Så ofte har dansk sundhedssystem været nede på ni måneder.

Fortsættes …

Læs også:

Dansk top-CIO fratræder efter uenighed med chefen

Stort nedbrud igen: Så ofte har dansk sundheds-system været nede på ni måneder

Nødprocedurerne aldrig testet før kæmpe EPJ-nedbrud

Region efter gigantisk EPJ-nedbrud: Helt uacceptabelt

Stort dansk EPJ-system ramt af totalt nedbrud

Region Midts it-chef, Jørn Lodahl, fratræder sin stilling ved månedens udgang, hvor han i stedet skal i gang med nye opgaver, som regionen endnu ikke har defineret.

Jørn Lodahl fratræder, fordi han efter eget udsagn ikke kunne blive enig med regionens sundhedsdirektør, Ole Thomsen, om vægtningen mellem strategisk og operationel fokus.

Det kan du læse mere om her: Dansk top-CIO fratræder efter uenighed med chefen.

Ole Thomsen, vil du betegne det her som en fyring af Jørn Lodahl?

“Det sker efter aftale.”

Ja, men er det en fyring?

“Det er efter aftale.”

Hvad er det helt konkret, som I ikke kan blive enige om?

“Jeg har udsendt en meddelelse, hvor jeg synes, at vi måske nok lukker mere op for posen, end man plejer, og den henviser jeg til.”

I meddelelsen skriver Ole Thomsen blandt andet, at drøftelserne har drejet sig om ‘forskelligt syn på balancen mellem opgaver, kvalitet og ressourcer på it-området” og om “forskellige syn på it-chefens prioritering af strategiske opgaver henholdsvis mere operationelle opgaver.”

Tre EPJ-nedbrud på ni måneder
Jørn Lodahls exit kommer tre uger efter, at Region Midts EPJ-system blev ramt af et langvarigt nedbrud på grund af et defekt batteri, som du kan læse mere om her: Stort dansk EPJ-system ramt af totalt nedbrud.

Det var det tredje nedbrud af EPJ-systemet på blot ni måneder.

Ole Thomsen sagde efter det store EPJ-nedbrud for godt tre uger siden, at han fandt det “næsten ubærligt,” at regionen igen blev ramt af et nedbrud, efter at regionen over et år har investeret 200 millioner kroner på bedre infrastruktur.

Det kan du læse mere om her: Stort nedbrud igen: Så ofte har dansk sundhedssystem været nede på ni måneder.

Fortsættes …

Der kommer et tidspunkt i enhver it-producents tilværelse, hvor man erkender, at man ikke kan styre en global salgsstrategi fra et hovedkontor i det nordlige Europa.

Sådan er det også gået for det danske sikkerheds-firma Secunia, som nu dropper sit direkte salg og i stedet går over til en klassisk kanalmodel, hvor produkterne bringes til markedet gennem distributører og forhandlere i de enkelte lande.

Secunia har derfor allieret sig med en række distributører, som dækker Europa og Mellemøsten. I den nordiske region er valget faldet på sikkerhedsdistributøren Infinigate, som nu skal ud og finde forhandlere, som kan få Secunias produkter på hylderne.

Den største del af Secunias omsætning er indtil nu blevet hentet hos enterprise-kunder. Og den nye salgsstrategi skal også åbne for øget salg til mindre kunder.

Skiftet kommer, kun et halvt år efter at Secunia ansatte den tidligere Microsoft-mand Peter Colsted i jobbet som koncernchef. Og han lægger ikke skjul på, at Secunia på flere strækninger kopierer Microsofts salgsmodel.

“Da jeg kom hertil, satte vi os ned og lavede en analyse af, hvordan mest effektivt kan gå til markedet. Vi sælger jo både til små og mellemstore kunder og helt store koncerner, og vi vil gerne sælge til dem i hele verden, og er det realistisk, at vi kan gøre det her fra København eller skal vi finde en anden model? Især små og mellemstore kunder køber typisk fra en lokal forhandler, som typisk køber fra en distributør. Det er forklaringen på, at vi nu vælger at sælge gennem kanalen,” siger Peter Colsted.

Han understreger, at den indirekte salgsmodel og så kommer til at omfatte de helt store enterprise-kunder.

“Vi vil fortsat have vores egne salgsspecialister, som sammen med forhandleren kommer til at arbejde med de store kunder, men kundens indkøb kommer til at gå gennem en distributør,” siger Peter Colsted.

Hos Infinigate siger den danske landechef Jan Minche, at teknologier som Secunias i stigende omfang bliver tilgængelige for mindre virksomheder, som derfor får et konkret behov for lokal servicering.

“Derfor har producenter som Secunia brug for en salgskanal, hvor vi kan gå ind som value-add distributør der kan service den del af markedet,” siger Jan Minche.

Han ønsker ikke give tal for, hvor stor en omsætning han forventer på salget af Secunias produkter.

“Vi kender tallene for, hvor meget der hidtil er blevet solgt til enterprise-kunder på det danske og det nordiske marked. Det er et pænt tal. Men jeg vil ikke for nuværende sætte tal på, hvor stor en omsætning vi kan sælge gennem kanalen,” siger han.

Infinigate er nu gået i gang med at lede efter de forhandlere, der skal stå for Secunia-salget. De mest oplagte kandidater til den opgave vil Jan Minche finde blandt rene Microsoft-partnere eller hos forhandlere, som er fokuseret på sikkerhedsløsninger.

“I Danmark får vi brug for seks til otte gode partnere, der virkelig kan flytte det her. Det bliver en opgave, som vi skal løfte de næste seks til otte måneder,” siger han.

Læs også:

Microsoft-veteran skal få dansk it-komet tilbage på sporet

Gammel kending i spidsen for Infinigate

Der kommer et tidspunkt i enhver it-producents tilværelse, hvor man erkender, at man ikke kan styre en global salgsstrategi fra et hovedkontor i det nordlige Europa.

Sådan er det også gået for det danske sikkerheds-firma Secunia, som nu dropper sit direkte salg og i stedet går over til en klassisk kanalmodel, hvor produkterne bringes til markedet gennem distributører og forhandlere i de enkelte lande.

Secunia har derfor allieret sig med en række distributører, som dækker Europa og Mellemøsten. I den nordiske region er valget faldet på sikkerhedsdistributøren Infinigate, som nu skal ud og finde forhandlere, som kan få Secunias produkter på hylderne.

Den største del af Secunias omsætning er indtil nu blevet hentet hos enterprise-kunder. Og den nye salgsstrategi skal også åbne for øget salg til mindre kunder.

Skiftet kommer, kun et halvt år efter at Secunia ansatte den tidligere Microsoft-mand Peter Colsted i jobbet som koncernchef. Og han lægger ikke skjul på, at Secunia på flere strækninger kopierer Microsofts salgsmodel.

“Da jeg kom hertil, satte vi os ned og lavede en analyse af, hvordan mest effektivt kan gå til markedet. Vi sælger jo både til små og mellemstore kunder og helt store koncerner, og vi vil gerne sælge til dem i hele verden, og er det realistisk, at vi kan gøre det her fra København eller skal vi finde en anden model? Især små og mellemstore kunder køber typisk fra en lokal forhandler, som typisk køber fra en distributør. Det er forklaringen på, at vi nu vælger at sælge gennem kanalen,” siger Peter Colsted.

Han understreger, at den indirekte salgsmodel og så kommer til at omfatte de helt store enterprise-kunder.

“Vi vil fortsat have vores egne salgsspecialister, som sammen med forhandleren kommer til at arbejde med de store kunder, men kundens indkøb kommer til at gå gennem en distributør,” siger Peter Colsted.

Hos Infinigate siger den danske landechef Jan Minche, at teknologier som Secunias i stigende omfang bliver tilgængelige for mindre virksomheder, som derfor får et konkret behov for lokal servicering.

“Derfor har producenter som Secunia brug for en salgskanal, hvor vi kan gå ind som value-add distributør der kan service den del af markedet,” siger Jan Minche.

Han ønsker ikke give tal for, hvor stor en omsætning han forventer på salget af Secunias produkter.

“Vi kender tallene for, hvor meget der hidtil er blevet solgt til enterprise-kunder på det danske og det nordiske marked. Det er et pænt tal. Men jeg vil ikke for nuværende sætte tal på, hvor stor en omsætning vi kan sælge gennem kanalen,” siger han.

Infinigate er nu gået i gang med at lede efter de forhandlere, der skal stå for Secunia-salget. De mest oplagte kandidater til den opgave vil Jan Minche finde blandt rene Microsoft-partnere eller hos forhandlere, som er fokuseret på sikkerhedsløsninger.

“I Danmark får vi brug for seks til otte gode partnere, der virkelig kan flytte det her. Det bliver en opgave, som vi skal løfte de næste seks til otte måneder,” siger han.

Læs også:

Microsoft-veteran skal få dansk it-komet tilbage på sporet

Gammel kending i spidsen for Infinigate

Patricia Florissi burde have et af den slags visitkort med en ekstra flap, som du kan folde ud – og hvor alle de imponerende titler kan oplistes: PhD, MBA og ikke mindst CTO hos storage- og cloud-giganten EMC.

Så jeg blinker en ekstra gang, da hun – efter sin keynote på EMC’s forum i København – starter med at byde mig et stykke ost fra en serviet, der indtil for to minutter siden lå i lommen.

Vi skulle egentlig snakke om it-afdelingerns rolle i en verden fascineret af big data-hypen, men den knap så corporate-tilgang til interviewet får mig til at starte et andet sted, imens jeg gumler på min velsmagende oste-gave:

Hvorfor diskuterer vi big data nu? Hvad er det, som er kommet på plads, så det er relevant?

“Det er der en meget simpel grund til. I starten af 90′erne havde virksomhederne købt it til enten forskning i for eksempel simuleringer eller til business-brug, som CRM eller økonomisystemer. Omkring år 2000 skabte Google skyen til noget, som hverken var forskning eller traditionel business. Det de gjorde var at bringe it til massemarkedet på en måde, som ikke var fysisk placeret hos folk.”

“Dermed så virksomhederne, at det var nemt at samle data. I 2010 viste Google så virksomheder, at de med deres tilgang også havde både skalerbarhed og var billigere. Det skulle på plads først,” forklarer Patricia Florissi.

Hun sammenligner udviklingen med den, som den traditionelle industriproduktion har gennemgået:

“Big data handler om de forskellige måder, som man gør tingene på. Men man skal have produkterne. Mange af de ting, vi kender i dag, kunne man ikke skabe, før aluminium kunne forarbejdes eller før fiber-teknologi – man skulle først opnå kvalitet og de rette forarbejdningsprocesser.”

De sidste år er big data-begrebet blevet brugt mere. Men hvordan definerer du big data? Hvad er det egentlig?

“Det er for mig et hvilket som helst dataset, som får dig til at tænke på en anden made. Så hvis du ikke er i gang med noget, som får dig til at analysere på en anden måde – som udfordrer den måde du tænker på – er det ikke big data. Big data er et relativt koncept, ikke et absolut”, forklarer Patricia Florissi og fortsætter:

“Big data handler for mig slet ikke om størrelsen. Langt hovedparten af data er nye data – det er data, som du ikke tidligere kunne få. Derfor handler det ikke om størrelsen, men om granuliteten i data, altså hvor fine data-kornene så at sige er.”

Fortsættes …