De 98 danske kommuner kan spille en helt central rolle, når det gælder om at fremme udbredelsen af hurtigt bredbånd. For kommunerne er det et spørgsmål om at understøtte bosætningen og erhvervsklimaet inden for kommunegrænsen, ved at sikre borgerne og virksomheder adgang til en digital infrastruktur i verdensklasse.
Kommunerne kan selv gøre meget for at fremme bredbåndsudviklingen, hvilket regeringen også anerkendte med sit bredbåndsudspil i marts måned. Af udspillet fremgår det:
Regeringen vil skabe klare rammer for, at kommunerne kan spille en aktiv rolle i at fremme bredbånd der, hvor markedet ikke dækker tilstrækkeligt. Ligesom staten kan stille dækningskrav i bestemte områder i forbindelse med frekvensauktioner, kan kommunerne stille dækningskrav i forbindelse med indkøb af bredbånd til kommunens institutioner. Konkret kan det ske ved, at kommunerne i forbindelse med indkøb til fx egne medarbejdere, folkeskoler og plejeboliger, stiller krav i udbuddet om, at de selskaber, der byder på opgaven, også skal tilbyde bredbåndsdækning i områder af kommunen, hvor dækningen er mindre god.
Med andre ord opfordres kommunerne til at lave intelligente udbud, hvor de sætter dækningskrav til at få udbredt hurtigt bredbånd. Det er helt nye vinde i den danske bredbåndspolitik. Hidtil har kommunerne spillet en stærkt begrænset rolle i bredbåndsudviklingen blandt andet grundet uklarheder om reglerne og lovgivningen på området. Det er samtidig tankevækkende, at kommunerne ikke er nævnt med ét eneste ord i det over 14 år gamle – og fortsat gældende – teleforlig. Det er blot endnu en grund til at tage forliget op til revision og få udstukket en ny, fremadskuende kurs for tele-og bredbåndspolitikken i Danmark. Forliget har jeg tidligere blogget om her.
Helt nyt område for kommunerne
For kommunerne er bredbånd et nyt og uberørt territorium for medarbejdere og politikere på de danske rådhuse.
Når kommunerne skal planlægge og gennemføre intelligente udbud med dækningskrav til bedre bredbånd, stilles der store krav til den teknologiske og juridiske viden. Her er det en udfordring, at mange kommuner selvsagt ikke har opdyrket de personalemæssige kompetencer, da de jo ikke har beskæftiget sig med området før. Desuden er der stor forskel på de ressourcemæssige muskler til at løfte denne nye infrastruktur-opgave i de 98 kommuner.
Samtidig giver det god mening at kommunerne deler best practice eller direkte går sammen om større udbud end hvis de blot står alene. Nogle kommunerne har – eller vil få – erfaringer som andre kommuner kan nyde godt af.
Der er således et stort behov for en udstrakt hånd til kommunerne, hvis de skal kunne leve op til regeringens opfordring til at lave intelligente bredbåndsudbud. Her er det en udfordring at bredbåndsområdet er spredt udover en række ministerier og styrelser. Det betyder, at de kommuner som gerne vil søge viden og bistand til at gennemføre et bredbåndsudbud, ikke har ét sted, som de kan henvende sig til, hvis de skal løfte opgaven som intelligente efterspørgere bedst muligt.
Én samlet indgang gennem et bredbåndssekretariat
For at sikre de 98 kommuner de bedste rammer til at agere intelligent og blive en medspiller på bredbåndsområdet i Danmark, er det oplagt med én samlet indgang til de statslige myndigheder.
Det kan ske gennem oprettelsen af et bredbåndssekretariat, som består af repræsentanter for de relevante myndigheder og kommunerne.
Sekretariatet kan blandt andet bistå kommunerne med at skabe deres egne kommunale bredbåndsstrategier, dele disse strategier med alle andre og bidrage med juridiske og tekniske kompetencer under planlægningen og gennemførslen af intelligente udbud. Derudover kunne sekretariatet rådgive kommunerne om ansøgninger til den lånepulje på 50 mio. kroner, der er afsat til at støtte kommunernes bredbåndsstrategier økonomisk, og som regeringen forventer, vil vokse i størrelse.
En vigtig funktion for et sådan sekretariat vil være den koordinerende rolle mellem kommunerne og regionerne og de statslige interessenter, så den gode viden – og de dybe tallerkener – rundt om i landet kan blive spredt.
I dag er denne viden alt for fragmenteret rundt om i landet, og statens rolle og regler indenfor bredbåndsudviklingen er spredt ud på bl.a. Erhvervs- og Vækstministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og tilhørende styrelser.
Hvis kommunerne fik én samlet indgang – i form af et bredbåndssekretariat – vil det kunne betyde en optimering af ressourcerne landet over. Mange af de problematikker kommunerne står overfor, når det gælder bredbåndsudvikling er således ens på tværs af de 98 danske kommuner.
Inspiration fra Sverige
Konceptet med en form for one-stop-shop er allerede etableret i blandt andet Sverige, hvor det såkaldte Länssamverkan Bredband (LSB) består af repræsentanter for regioner, bystyrer og myndighederne.
LSB’s rolle er blandt andet at sikre en samlet koordinering og fremdrift af den svenske regerings bredbåndsplan. Det sker gennem eksempelvis kompetenceudvikling, strategiarbejde og videndeling.
LSB fungerer dermed som bindeled mellem den svenske regering og de regionale og kommunale aktører, som har ‘hands-on’ i forhold til at få realiseret bredbåndsmålsætningerne.
Måske man med fordel kunne tage de bedste erfaringer fra den svenske tilgang, og bygge en dansk version heraf.
Det er meget positivt, at man fra Slotsholmen har indset at kommunerne kan spille en afgørende rolle i forhold til at få udbredt hurtigt bredbånd og at man direkte opfordrer kommunerne til at lave intelligente udbud. Med et bredbåndssekretariat giver man kommunerne bedre mulighed for at løfte opgaven uden for meget bureaukrati. Så kan kommunerne komme igang med at lave nogle velplanlagte og veldefinerede bredbåndsudbud til gavn for det digitale Danmark.
Leave a Reply