Vi UX-specialister betragter os selv som brugernes fortalere med det hellige mål at skabe brugergrænseflader, der giver gode oplevelser, og hvor brugeren altid er i kontrol. Desværre bliver vores evner nogle gange udnyttet i mørkets tjeneste – det man i UX fagsprog kalder ’dark patterns’.
Dark patterns udnytter, at vi ofte klikker på knapper uden at læse teksten, og for eksempel tegner en ekstra forsikring eller får lagt flere ting i indkøbskurven, end vi bevidst ville vælge. Man udnytter altså mønstrene i en intuitiv brugergrænseflade til at narre brugeren.
Eksemplet er fra Pixmania.com (onlineshop med forbrugerelektronik), hvor brugeren meget let kan klikke sig videre til check-out uden lige at se det lille flueben ved 3 års garanti, der allerede er placeret for at ’hjælpe’ brugeren til at vælge denne forsikring.
Se flere eksempler på darkpatterns her:Darkpatterns.org
Stort problem i Storbritannien
I Storbritannien har man netop haft fokus på ’dark patterns’ i BBC’s forbrugerprogram, BBC Watchdog BBC Watchdog og her bliver ’dark patterns’ snart forbudt i følge af implementeringen af EU forbrugerdirektiv. Eksemplet fra dette program er da også mere groft end noget, jeg har oplevet i danske webshops: når man har valgt sin vare og går til check-out placeres et ekstra produkt i kurven, eksempelvis et magasin. Dette er først synligt senere i check-ud forløbet, og man skal som bruger gå tilbage til kurven for at fjerne dette, og derefter fortsætte check-ud forløbet.
Eksemplet kommer fra 90% of everything
Andre måder at vildlede brugerne på
Jeg har heldigvis aldrig oplevet noget lignende i danske webshops, men dark patterns handler også om de mindre åbenlyse vildledninger af brugeren. Det kan være at gemme vigtige informationer væk på undersider, således at informationen kun kan findes ved at søge på bestemte ord i søgefeltet. Et særligt grelt eksempel er, når begrebet endda skal staves lidt forkert, før søgningen giver resultat. Informationen findes altså på sitet, men er ikke umiddelbart tydelig eller tilgængelig for brugeren.
Det kan også være at lave teksten ved opt-in være så vildledende skrevet, at brugeren ikke forstår konsekvenserne af deres valg, men bare sætter fluebenet, fordi dette typisk er det bedste valg. Eksempelvis skal man være opmærksom på ikke ved et uheld at få installeret Ask, når man endnu en gang skal opdatere Java.
Et eksempel jeg selv oplever en del gange er, at man ikke kan framelde sig nyhedsbreve (læs: spam mail) uden at logge sig ind på den brugerprofil, man aldrig har oprettet. Jeg modtager selv nogle meget irriterende mails fra et flyselskab, men alle mine forsøg på at afmelde nyhedsmailen ender med, at jeg skal indtaste brugernavn og adgangskode – som jeg ikke aner, hvad er – og der er intet link til at få dette tilsendt. Et andet eksempel er, at ’unsubscribe’ er skrevet med så svag grå farve, at det næsten er usynligt – og signalerer, at linket er inaktivt.
Hvis I har oplevet eksempler på danske sites med Dark Patterns, vil jeg gerne høre om dem.
Virker Dark Patterns i længden?
Nej, det mener jeg absolut ikke, at de gør. Brug af Dark Patterns er en meget kortsigtet strategi. Som bruger bliver man irriteret og frustreret over at miste kontrollen, og det betyder, at man ikke ønsker at bruge sitet igen, og at man fraråder andre brugere at anvende det. Det samme gælder de irriterende mails, der nu ryger direkte i ’slettet post’, så jeg ikke længere ser de budskaber, afsenderen insisterer på at sende til mig.
Brug i stedet patterns til at hjælpe brugeren til at bevare kontrollen og skab dermed loyale brugere, der har lyst til at anvende løsningen igen og igen.
Lyst til at læse mere om, hvorfor Dark Patterns fungerer så godt? Se artiklen her: Hvorfor fungerer Dark Patterns
Leave a Reply