DTU: Nu skal vi sætte turbo på energilagring

Teknologier til energilagring er stadigvæk ikke kommercielle og derfor relativt kostbare. Alligevel udgør de essentielle brikker i det fremtidige fleksible energisystem.

Derfor bør vi sætte turbo på udviklingen af lagringsteknologier i et særligt forskningsprogram, der også skal omfatte nye materialer.

Det er hovedanbefalingen i DTU’s årlige og 12. energirapport, som denne gang giver et grundigt overblik over en hel række energilagringsteknologier. Her er det beskrevet, hvor teknologierne er i dag, hvilke perspektiver forskerne ser i den pågældende teknologi, og hvad kan de hver især bidrage med til fremtidens energisystem.

Rapporten konkluderer, at lagringsteknologierne både er velegnede til at stabilisere elsystemet og optimere udnyttelsen af de vedvarende og lokale energikilder. Eller som vicedekan Hans Hvidtfelt Larsen udtrykte det ved præsentationen af rapporten:

»En gasturbine kan producere strøm, når vinden ikke blæser. Men den kan ikke stille noget op, når der er for meget vind. Flere af de omtalte teknologier kan hjælpe på begge situationer, og så tror vi vi da også, at det er muligt at reducere prisen på teknologierne hen ad vejen.«

Læs også: Solbrønde tester 40 år gammel idé til energilagring

Endnu er teknologierne dog langt fra markedet og derfor meget dyre, men Hans H. Larsen påpeger, at man med disse lagringsteknologier kan spare dyre transmissionsforbindelser til udlandet.

Rapporten behandler mange typer af lagringsteknologier, der spænder fra de termomekaniske, hvilket dækker over pumpelagre, svinghjul og trykluftlagre, over de elektrokemiske, som er batterier, til kemisk lagring, der for eksempel omfatter konvertering af strøm til brint.

Et forskningsområde for teknologier til at lagre energi bør ifølge DTU omfatte pilot- og demonstrationsanlæg. Desuden råder rapporten til at indrette energimarkedet, så det værdisætter lagringsfunktionen og til at indføre en lovgivning, der sikrer, at integrationen sker så effektivt og billigt som muligt.

Formand for EUDP Torkil Bentzen mente dog i den videre debat, at det ikke er nødvendigt at oprette et specielt program til lagringsteknologier, da der findes mange forskningsmidler rundt omkring, som snildt kan bruges til dette formål.

Læ rapporten her.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>