På blot to år er brugen af farlige kemikalier i den norske byggebranche steget med 25 procent. Det viser tal fra det norske miljødirektorat.
»De norske resultater indikerer, at vi har samme problem i Danmark,« siger professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut.
I 2010 ramte Norge ellers sit hidtidige bundniveau i anvendelse af farlige kemikalier i byggeindustrien, men siden er det gået støt opad igen. Det til trods for, at nordmændene har en liste over giftige stoffer, som skal udfases inden 2020.
Stofferne findes især i materialer, som anvendes til vedligeholdelse. Fyldningsmidler, maling og lim er de store syndere, mens konstruktionsmaterialer og gulvbelægninger går fri for anklage.
At det netop er vedligholdelsesmaterialerne, der er skyld i den opadgående kurve, får Lars Gunnarsen til at tro, at problemet også er dansk.
»I Danmark bygger vi stadigt flere huse, som eksempelvis skal males hvert 6.-8. år. Vi aner bare ikke, hvad der bedst at male med. Videngrundlaget er for spinkelt, når det kommer til kemikaliebrug i byggebranchen,« konstaterer han.
Dansk bygbranche er opmærksom på kemikalier
Det er især træhuse og huse beklædt med gips på ydersiden, der kræver vedligehold, og dem bliver der hele tiden bygget flere af i Danmark, omend ikke så mange som i Norge. De ‘lette’ huse er billigere end traditionelle konstruktioner af beton og og mursten, men de øger behovet for brug af eksempelvis fungicider, som skal slå skimmel- og svampesporer ihjel. Fungicider er blandt andet mistænkt for at forårsage kræft og er kendt for at give anledning til miljøproblemer.
Den norske undersøgelse viser blandt andet, at der er brugt fugeskum, som indeholder mellemkædede chlorparaffiner, der er under risikovurdering i EU, fordi de kan være kræftfremkaldende og på andre måder sundhedsskadelige.
Den norske byggebranche er underlagt en substitutionspligt, som pålægger bygherren at vurdere, om han kan anvende tilsvarende produkter, som har lavere indhold af farlige stoffer. Det samme gør sig gældende i Danmark, men problemet med ‘pligten’ er, at den kun forpligter til en vurdering, ikke en udskiftning af materialet.
Ifølge Dansk Byggeri er den danske byggebranche meget opmærksom på de kemikalier, der anvendes, og de fleste ved, at der findes miljømærkede alternativer til de fleste produkter, også til udendørs vedligeholdelse. Simon Gylling, miljøkonsulent i Dansk Byggeri, peger desuden på, at kemikalieindustrien er en af de mest regulerede brancher.
»Vi kan ikke blive ved at substituere, så vi til sidst skal klistre sammen med melklister. Det er op til den enkelte bygherre at vurdere, hvornår han vil skifte et materiale ud, og hvorvidt penge kommer før miljø,« siger han.
Landbruget er sorteper
Professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut mener, at der mangler regler for byggebranchen, når det kommer til brugen af kemikalier.
»I dag er det landbruget, der alene er sorteper. Men der er et hul i statistikken for eksempelvis brugen af pesticider, som landbruget altså ikke tegner sig for,« siger han.
Ifølge reglerne skal landbruget betale en skat for brugen af pesticider. Skatten går til forskning i stofferne. Det samme skal byggebranchen ikke.
»Der mangler regler for byggebranchen, hvis vi skal have skovlen under de værste kemikalier,« siger Lars Gunnarsen.
Men man kan ifølge Simon Gylling fra Dansk Byggeri slet ikke sammenligne byggebranchen med landbruget.
»Landbruget er en meget større forureningskilde, og derfor kan man ikke regulere byggebranchen efter de samme regler,« siger han.
Leave a Reply