Højteknologisk chokoladelaboratorium dufter sødt af vækst

»Det er godt nok noget andet end bedstemors chokoladefabrik,« bemærker fotografen tørt.

Og han har ganske ret. Godt nok dufter der af chokolade overalt i det lyse lokale, men vi er langt fra vandbade, overtræksgafler, beskidte køkkenplader og Mette Blomsterberg-hygge.

I stedet befinder vi os i Aasteds klinisk rene showroom for nye teknologier inden for chokoladeproduktion.

Her er en netop patenteret tempereringsmaskine, som tempererer 800 kg chokolade i timen, men med et energiforbrug, der er halvt så højt som konkurrenternes; her er en maskine, som via et hydraulikstyret stempel støber skaller til chokoladeæg ved minus 22 grader; og her er ultrasoniske knive, som skærer chokoladen ud i præcise tykkelser.

»Vores kunder har normalt produktionslinjer, der er 100 meter lange og to til tre etager høje. Det er den størrelsesorden, vi taler om. Men det her er, hvad jeg har mulighed for at have herinde,« halvvejs sukker, halvvejs griner seniorspecialist Dennis Holmud, der viser os rundt i Aasteds 2.500 m2 store teknologicenter.

Højautomatiserede anlæg

Det er han chef for i den familie­ejede virksomhed, som i al ubemærkethed er vokset til med egne ord at være en af verdens tre føren­de producenter af procesudstyr til primært chokoladebranchen, men også konfekture- og bagerindustrien.

Med ‘kunder’ mener Dennis Holmud globale brands som Nestlé og Mars, og det er lækkerier som M&M’s, chokoladebarer og fyldte chokolader fra Tom’s, der passerer gennem proceslinjer udviklet og samlet her på fabrikken i Farum.

Da Dennis Holmud kom til virksomheden for 15 år siden, var de 120 mand. I dag er de 300, og der er trængsel på parkeringspladsen. Årsregnskaberne har været så pæne i de seneste år, at Aasted i år for første gang kom med på Børsens liste over gazellevirksomheder.

Chokoladefremstilling er en milliardindustri med dertilhørende kæmpe produktionsanlæg, og som Dennis Holmud konstaterer, er det ikke mange menneskehænder, der efterhånden når at røre ved en chokoladebar, før du selv pakker den ud af papiret.

»Når vi kommer hen på anlægssiden, snakker vi vison og robotter – you name it. Der er vel efterhånden kun to operatører, som reelt betjener mange af de her anlæg.«

Gardinerne er trukket for

Foruden at være chef for teknologicentret er han samtidig nørden, der sidder og kigger på krystalstrukturer i chokoladefedtet. Ham, der er med til at udvikle morgendagens teknologier. Det eneste område på Aasteds grund, hvor der er adgang forbudt, er således den bageste ende af teknologicentrets fritstående bygning.

Her er gardinerne trukket for. Dennis Holmud og hans otte mand store besætning sidder nemlig og udvikler på fem helt nye patenter, som efter planen skal præsenteres til foråret.

Dem må vi ikke se. Til gengæld vil Niels Runge Nielsen, Aasteds tekniske konstruktionschef, gerne vise rundt i montagehallen bagved, som udgør en væsentlig del af grundens i alt 17.500 m2 store produktionsareal.

Han er med egne ord en af de godt 300 personer her i landet, som ikke kan lade være med at inspicere overtrækket for luftbobler, når de spiser et stykke fyldt chokolade.

I montagehallen samles og testes samtlige anlæg, inden de skippes ud til kunderne. De fleste reservedele og komponenter kommer fra underleverandører over hele verden, men anlæggene samles altid her – lige ved siden af det sted, hvor de er tegnet, understreger Niels Runge Nielsen.

Flere tusinde konstruktionstimer

Midt i hallen, under portalkranerne højt oppe under loftet, står to næsten færdige proceslinjer. De skal bare software- og stresstestes, inden de ryger af sted til kunden, en af verdens absolut førende chokoladeproducenter.

Netop ordentlige test og let konfiguration er nøgleparametre, når Aasteds anlæg skal sendes til så fjerne destinationer som New Zealand, Afrika eller Brasilien.

»Det skal virkelig fungere, når det sættes op første gang. Kunderne forventer mere og mere, at det er plug-and-play-løsninger, hvor anlægget bare fungerer lige fra starten. For 10-15 år siden var indkøringsfaser langt mere accepteret,« fortæller Niels Runge Nielsen, mens han guider rundt mellem anlæggene.

Hver af de to linjer er omkring 50 meter lange og knap syv meter høje fordelt på flere etager. Med en anslået kapacitet på mellem tre og fem ton i timen bliver det til rigtig mange chokolader pr. dag, men rent faktisk er der kun tale om anlæg af middelstørrelse.

»Nogle spørger sikkert: ‘Hvor svært kan det egentlig være at lave et stykke chokolade?’. Men bag anlæg som de her vil der ligge flere tusinde konstruktionstimer. Det er derfor, vi er så ingeniørtunge, som vi er,« siger Niels Runge Nielsen.

Så det kan du tænke på, næste gang du sætter tænderne i en Ferrero Rocher.