Sådan regner DMI vejrudsigten ud med smart it

DMI har to supercomputere fra producenten Cray i kælderen. De har navnene Hugin og Munin, der stammer fra den nordiske mytologi, hvor det er to ravne, der hver dag bringer Odin nyheder fra nær og fjern.

Hugin anvendes til at udregne vejrprognoser og andre operationelle opgaver mens Mugin anden er forbeholdt forskning og udvikling af nye vejrmodeller.

De har hver 3072 kerner med en regnekraft på 60 teraflop. En teraflop er en billion beregninger per sekund.

De er forsynet med en hukommelse på otte terabyte ram.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872. I 2013 omfatter instituttet 350 medarbejdere.

DMI er en af Klima-, energi- og bygningsministeriet institutioner og har en årlig omsætning på omkring 285 millioner kroner.

DMI har ansvaret for prognosevirksomhed, men arbejder også med katastrofeberedskab, havis-overvågning ved Grønland, luftfart og forsvaret.

I dag er der et tæt samarbejde med resten af verden, da meteorologi bygger på globale forhold.

Det kan næsten ikke blive mere aktuelt.

Jeg besøger Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på Lyngbyvej i København dagen efter, at historiens værste storm har hærget Danmark med nedfaldne tage og knækkede træer i sit kølvand.

Bent Hansen Sass, der er leder af DMI’s center for meteorologiske modeller, har lovet at fortælle, hvordan en vejrudsigt bliver vækket til live gennem data, software og en supercomputer.

“Det er ret kompliceret.”

Efter en vridetur gennem bilkøerne på Lyngbyvej bliver jeg pænt modtaget og gelejdet ind i et møderum i den fjerneste del af DMI’s lokaler.

Her får jeg fortalt, at engang blev vejret forudsagt efter mavefornemmelse eller mundheld som: Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk.

Det er ikke sådan, man gør på DMI.

“Det er ret kompliceret,” fortæller Bent Hansen Sass.

Satellitter føder DMI med data
Det første trin i en vejrprognose er at hente friske data.

Satellitter, der kredser i forskellige baner rundt om Jorden, skal derfor tømmes for information. På den måde får man friske målinger af atmosfærens tilstand, der kan danne udgangspunkt for en analyse.

Data hentes eksempelvis også fra andre meteorologiske organisationer eller indsamles lokalt.

“Cirka hver fjerde time overflyves Danmark af en satellit, der sender en stor klods binær information til os. Ikke kun med vejrdata, men med alle mulige informationer” fortæller Bent Hansen Sass.

“Herefter skal vores software så finde frem til de informationer, der er relevante for en vejrudsigt.”

Begrundelsen for at sende en kæmpe stor klump ettaller og nuller stammer fra en tid, hvor der var mere besværligt at sende data. Det handler om hastighed.

Dagens teknologi er dog blevet mere effektiv, og man arbejder på at strukturere disse informationer langt mere systematisk.

“Vi er så småt begyndt at anvende en avanceret form for databaser, hvor informationer fra en satellit kan bearbejdes, før vi modtager dem. Det bliver nok den fremtidige måde at gøre det på,” fortæller han.

De data, som DMI modtager, indeholder eksempelvis informationer om tryk eller temperaturer.

Det geografiske område, der dækkes af satellitten, er opdelt i en masse kubiske bokse med hver sine vejrdata.

Fortsættes …