IDA: Løgn og latin at dansk ingeniørløn er for høj

Høje danske ingeniørlønninger er en trussel mod rådgivernes konkurrencedygtighed på de udenlandske markeder. Det skriver Børsen i dag.

Som konsekvens ansætter Danmarks tre største rådgivervirksomheder, Rambøll, Cowi og Niras, netop nu masser af ingeniører i lavtlønslande og lader dem udføre de grundlæggende beregninger til projekter over hele verden.

Opret dit cv på Jobfinder – og lad arbejdsgiverne komme til dig.

Ifølge Børsen er både Rambøll og Cowi travlt beskæftiget med at opbygge store organisationer i Indien, mens Niras gør brug af ingeniørerne i det polske datterselskab for at blive skarpere i den hårde konkurrence om de store projekter.

Arbejdsgiverne skulle hellere bruge kræfter på at ekspandere deres forretning end på at pive over, hvad de skal betale for vores ydelser.
Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.

I dag er knap hver tiende medarbejder hos Rambøll fra Indien. Målet er mere end 600 medarbejdere allerede i 2016, fortæller Jens Peter Saul, koncernchef i Rambøll, til Børsen:

Læs også: Næsten hvert andet rådgiverjob ligger nu i udlandet

»Der kommer hele tiden flere af de store internationale spillere ind på vores marked, og derfor må vi trække på et globalt miks af skandinavisk og global konkurrencedygtighed, så vi kan bruge ressourcerne der, hvor vi kan få de mest konkurrencedygtige leverancer,« siger han blandt andet til Børsen.

Her peger han også på, at Norge er det eneste land med højere ingeniørlønninger end Danmark:

Læs også: FRI: Også udsigt til lave lønstigninger de kommende år

Men den udmelding køber Ingeniørforeningen absolut ikke, fastslår Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, over for Jobfinder.dk:

»Der er åbenbart en person, der skal lære at regne lidt, fordi det er noget bavl. Det er simpelthen løgn og latin, når vi gang på gang får skudt i skoene, at lønningerne er for høje. Misforståelsen skyldes, at Danmark har de højeste direkte lønomkostninger. Flytter du bare til Sverige, fordobles de indirekte omkostninger ved at have folk ansat. Regner man på lønninger alene, har man ikke fattet, hvordan ens egen omkostningsbasis ser ud – og det er meget bekymrende,« siger Morten Thiessen til Jobfinder.dk.

Læs også: Hvordan forhandler jeg mig til en bedre løn?

De indirekte omkostninger dækker ifølge Morten Thiessen blandt andet social forsikring og andet, som betales over skatten herhjemme.

AR-formanden peger også på, at lønforskellen mellem en ingeniør og en timelønnet er mindre i Danmark end i f.eks. England og Tyskland.

»På det globale arbejdsmarked kan danske ingeniører få de samme lønforhold til en bedre købekraft. De 2.000 danske ingeniører, der arbejder i udlandet, går ikke til sulteløn – langtfra,« siger Morten Thiessen

Løn passer til marked

Han ser i øvrigt meget positivt på rådgivernes ekspansion i udlandet – ikke mindst på grund af de nuværende flaskehalsproblemer f.eks. inden for offshore- og byggeanlæg og udsigten til endnu større kamp om ingeniørerne de kommende år.

»Det er en god idé at komme til udlandet, men arbejdsgiverne skulle hellere bruge kræfter på at ekspandere deres forretning end på at pive over, hvad de skal betale for vores ydelser,« fastslår Morten Thiessen over for Jobfinder.dk.

Han mener, at et kig på de flotte 2013-regnskaber i de tre store rådgiverkoncerner giver syn for sagn:

»Hvis vi var frygtelig dyre, havde der nok ikke været så gode overskud. Så vores løn passer fint til det marked, vi befinder os i.«

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>