Nasa er tilsyneladende ikke mere kriseramt, end at Det Hvide Hus nu har afsat knap 100 milliarder kroner til det amerikanske rumagentur i 2015. Dermed vil budgettet ligge kun en milliard kroner under niveauet for i år – hvis budgettet altså godkendes af Kongressen, skriver Scientific American.
Dermed er der penge til både at komme videre med de fleste nuværende projekter og åbne for en række nye. Ét projekt, der dog risikerer sparekniven er det 17 ton tunge flybårne teleskop Sofia (Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy) – i hvert fald hvis ikke den tyske rumcenterpartner bidrager med mere i det kommende år.
Fra begyndelsen har der været tale om et bidrag på 20 procent fra Tyskland ud af en samlet investering på tæt ved 3 milliarder kroner.
Sofia var allerede udfordret, da Nasa i 2006 svingede sparekniven – dengang var det 2,5 meter lange teleskop næsten færdigt og i gang med at blive bygget ind i en Boeing 747.
Det lykkedes dog at redde projektet, som gennemførte sin første testflyvning året efter og i 2010 foretog sin første natobservation af vores solsystem og galakse.
Dengang fortalte Nasa, at det var begyndelsen på en 20 år lang rejse, hvor teleskopet skulle bidrage med observationer fra sin højde på 14 km, hvor det er muligt at se en stor del af den kosmiske infrarøde stråling, som ellers bliver absorberet i Jordens atmosfære.
Men ifølge Nasa-repræsentanter bliver dette projekt tilsyneladende lagt i graven, hvis ikke tyskerne punger ud.
Af projekter, der ikke bliver rørt ved, kan blandt andet nævnes den nye Mars-rover, som er baseret på Curiositys design og skal afløse denne i 2020. Desuden får forskningsafdelingen også omkring 80 millioner kroner til at begynde arbejdet på en robotmission til Jupiters måne Europa – en mission, der skal launches efter 2020.
3,5 milliarder kroner skal gå til det store James Webb-teleskop, som samlet ser ud til at komme til at koste i nærheden af 50 milliarder kroner. Det er sat til launch i oktober 2018 fra Fransk Guyana.
Til gengæld beder Nasa om 1,5 milliarder kroner mindre end planlagt til sin nye bemandede deep-space-kapsel Orion, som skal i luften i 2017 – i første omgang som test uden astronauter om bord. De hopper først på i 2021, og planen er, at Orion med tiden når helt ud til både Mars og asteroider.
Dog vil agenturet stadig gerne have 15 milliarder kroner til formålet og skal herefter træffe endnu en beslutning på asteroideområdet om, hvorvidt de vil gå efter at hapse en mindre bid, der allerede flyver rundt i rummet, eller om de vil gå efter at hakke et stykke af en stor asteroide. Dette punkt kommer på programmet for 2016-budgettet.
Leave a Reply