Kampen for og imod netneutralitet kan være svær at forstå – indtil den dag video-streaming fra Netflix går fra smuk og flydende HD til en mere snusket kvalitet, fordi båndbredden mellem forbrugeren og Netflix-serverne falder.
Sådan ser kamppladsen i hvert fald ud for Netflix’ direktør Reed Hastings, som i et blogindlæg forklarer netneutralitet-diskussionen set med Netflix’ øjne.
Hos flere af de store internetudbydere i USA kunne Netflix nemlig måle dalende hastigheder for Netflix-signalet, og for at sikre Netflix-kunderne en god oplevelse, har streaming-giganten været nødt til at indgå aftaler med internetudbyderne, hvor Netflix betaler for at have direkte adgang til deres netværk (‘interconnection’).
Selvom det er den forkerte vej at gå, vil Netflix modvilligt fortsætte disse aftaler og betale for adgang, skriver direktøren.
»Netflix mener, at stærk netneutralitet er afgørende, men på kort sigt vil vi i nogle tilfælde betale denne told til de magtfulde internetudbydere for at beskytte kundeoplevelsen. Når vi gør det, betaler vi ikke for at blive prioriteret højere end konkurrenter, kun for direkte forbindelse,« skriver Reed Hastings.
Så selvom der ikke er tale om, at internetudbyderne direkte skruer ned for Netflix-trafikken på vej ud til forbrugerne, er effekten den samme. Og internetudbyderne kan løbende skrue op for prisen for at give indholdsleverandørerne en direkte linje ind til netværket, med mindre man indfører fuld netneutralitet, mener Netflix.
Andre firmaer kan godt få direkte adgang hos teleselskaberne ganske gratis, især hvis det handler om udveksling af data med andre teleselskaber. Netflix får at vide, at det er anderledes med Netflix, fordi datatrafikken kun går den ene vej. Men det argument køber Reed Hastings ikke.
»Men når vi spørger dem, om vi også vil leve op til kravene for direkte forbindelse, hvis vi ændrer vores produkt, så vi får lige så meget upload-trafik som download – og dermed også fylde deres upstream-netværk og næsten dobbelt så meget trafik – følger en akavet stilhed. Det er fordi, internetudbydernes argument ikke giver mening,« skriver Netflix-direktøren, med en fodnotehenvisning til peer-to-peer-netværk som en mulig måde for Netflix at levere streaming til kunderne på.
Andre store indholdsleverandører bliver også opkrævet gebyrer for at få direkte adgang til teleselskabernes core-netværk, hvis de vil undgå faldende båndbredde. Dermed stiger priserne i alle led. Og internetudbyderne kan slippe af sted med det, fordi konkurrencen er dårlig. Tit er der kun én eller to reelle leverandører af bredbånd, skriver Reed Hastings, og tit køber man internet i bundles, sammen med mange andre tjenester, der gør det kompliceret at skifte leverandør.
»Hvis denne her slags magt er effektiv mod Netflix, som er temmelig stor, forestil dig så problemerne for mindre tjenester i dag og i fremtiden,« skriver Reed Hastings.
En ny lovpakke om telemarkedet er netop blevet godkendt af industriudvalget i Europa-Parlamentet og mangler dermed i praksis kun turen igennem ministerrådet i EU, altså de enkelte medlemslandes godkendelse.
Her indgår for første gang i EU regler om netneutralitet, der forbyder teleselskaberne at forskelsbehandle trafikken gennem deres netværk. Men en undtagelse for ’specialtjenester’, som en internetudbyder gerne må kræve penge for at sikre høj båndbredde, har skilt vandene og fået blandt andet Piratpartiet i Europa-Parlamentet til at være meget kritisk over for aftalen. Frygten er, at den blødt formulerede paragraf gør det muligt for teleselskaberne i EU at lade undtagelsen omfatte tjenester som for eksempel Netflix, der så, ligesom i USA, kan risikere at skulle betale ekstra for at sikre en god ’modtagelse’ hjemme i de små hjem.
Leave a Reply