‘Kære miljøminister, jeg har set, de hælder affald ned i fjorden her i byen, og det er synd for naturen. Hvad vil du gøre ved det?’, skrev niårige Tobias i sommeren 2012 efter en sejltur ud for Qaqortoq. Dengang lovede daværende miljøminister Anthon Frederiksen at gøre noget ved problemet med deponering af affald, men trods løfterne skete intet, og nu må Tobias sætte sin lid til den nye miljø- og naturminister, Kim Kielsen.
Nu skal det nemlig være slut med affald i gaderne i Grønlands byer og bygder, slut med lossepladser, der forurener Grønlands havmiljø, og slut med alt for mange kommunale forbrændingsanlæg, der ikke fungerer.
Det fastslår Kim Kielsen, der sammen med Kujalleq Kommunes borgmester, Jørgen Wæver Johansen, har underskrevet en politisk hensigtserklæring, som skal bane vejen for en mere forsvarlig affaldshåndtering i kommunerne.
Hensigten er at rydde op i Grønlands lossepladser, de såkaldte dumpe, og i stedet etablere forsvarlige forbrændingsløsninger. I dumpene deponerer Grønland omkring halvdelen af sit skrald, bl.a. batterier, kemikalier og elektronik. Det betyder, at vandet, der strømmer fra dumpene, indeholder 1.000 gange så meget af miljøgiften dioxin som vand fra danske lossepladser.
At miljøproblemerne endnu ikke er løst, hænger også sammen med det, som en af Danmarks førende miljøretseksperter, professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, dengang karakteriserede som en svær opgave for den enkelte lille kommune:
»Kommunerne har jo generelt et problem med videnniveau og økonomi og har på det grundlag begrænsede muligheder for at håndtere deres opgaver,« sagde hun dengang til Ingeniøren.
Det er det, som landets nye regering forsøger at kompensere for. I første omgang bliver Kujalleq, den sydligste af Grønlands fire nydannede kommuner, forsøgskommune. På grundlag af erfaringerne fra Kujalleq skal affaldshåndteringen i hele landet moderniseres og gøres forsvarlig.
For selvom det er kommunernes ansvar at håndtere affaldet ordentligt, ved miljøministeren godt, at de ikke klarer den store opgave alene, siger han:
»Og jeg kan ikke acceptere, at der med fare for sundhed og helbred foretages åben afbrænding ganske tæt på befolkningen. Vi skal værne om vores unikke natur. Så både af hensyn til vores sundhed og natur haster det altså med at skabe mærkbare miljøforbedringer,« siger Kim Kielsen.
Siden Kim Kielsen i november overtog miljøministerposten efter Anthon Frederiksen, har han fokuseret på at sætte konkrete affaldsprojekter i gang i tæt dialog med Kanokuka, de grønlandske kommuners landsforening, fortæller han.
Samtidig har selvstyret besluttet at lade en miljøfond træde i kraft i 2015. I første omgang kommer midlerne fra de afgifter, der allerede er lagt på produkter til energifremstilling, men efterhånden bliver den også finansieret af miljøafgifter på ‘miljøbelastende produkter’.
De beskedne afgifter er dog langtfra nok til at rydde op i Grønlands affald, erkender miljøministeren:
»Miljøfondens midler alene er ikke nok. Kommunerne er fortsat hovedansvarlige for affaldshåndteringen og finansieringen heraf. Men det kræver hårdt arbejde, og der er stort behov for en ekstra indsats. Derfor skal vi i fællesskab bane vejen for mærkbart at forbedre miljøet,« siger Kim Kielsen.
Grønland overtog i 1989 kompetencen på affaldsområdet fra Danmark. Men selvom kommunerne har ansvaret for dumpene nu, er hele affaldssystemet med lossepladserne skabt af staten og overtaget af kommunerne.
Leave a Reply