Vores data på tværs af mange registre kan umiddelbart bare sættes sammen. Er det godt nok at loven begrænser mulighederne eller skal der andre, evt. teknologiske, boller på suppen?
For blot 12 måneder siden blev den slags diskussioner holdt på snævre medier som version2.dk. Nu er de hotte. I seneste udgave (uge 19) af Weekendavisen tager David Simonsen i sin kronik “Something rotten in the State of Denmark?” det vigtige emne op, at uanset hvordan vi forsøger at lave regler for vores data mod misbrug og samkøring mellem datakilder, så bør vi også har en vis teknisk kontrol over hvordan data komponeres og ikke mindst kræve, at borgerne har mulighed for at sige til eller fra. Hvis I ikke kender David, så er han manden bag WAYF som jeg bloggede om for nogle år siden.
Her i landet er CPR-nummeret brugt til meget – rigtigt meget. På den positive side giver det Danmark en unik mulighed for at lade forskere finde mønstre på tværs af registre. Lederen i selvsamme udgave af Weekendavisen havde et tænkt eksempel:
Hvis en forsker i USA eller Sydkorea vil forske i den hypotese, at en særlig lidelse hos 60-årige har sammenhæng med, om de har læst bøger af Kaptajn Marryat før puberteten, kan han eller hun bare spørge danskerne. Vi har svaret.
(Anne Knudsen, Weekendavisen, leder, uge 19)
Gemmes biblioteksdata egentlig så længe? Hvis du har info om det, så sig gerne frem. Nå, men registerbaseret forskning kan give meget spændende resultater. Sundhedsområdet har haft god nytte af den type forskning … dog vist nok uden at korrelere med biblioteksudlån.
Nu ved jeg ikke med dig, men personligt er jeg egentligt ikke blevet spurgt om – endsige frivilligt har meldt mig til – at få mine data registreret til menneskehedens eller blot samfundets bedste. Det burde vel være vore egne valg hvad data om os bliver brugt til?
Hvad angår virksomheder bliver vi hele tiden klogere på effekten af de mange data, de har om os. Hvor vi tidligere måske troede, at vores data blot hjalp til at vise os mere relevante reklamer, ved vi nu bedre: Nu oplever vi med hoteller og flybilletter, at prisen for en vare stiger efterhånden som vi på vores customer journey cirkler længere og længere ned i købs-tragten. For mange data om os i modpartens hænder svækker vores forhandlingssituation og giver tab af magt. Blandt andet derfor vil EU indføre ”retten til at blive glemt” og har senest bestemt at Google skal behandle sager om fjernelse af oplysninger relateret til personer fra deres søgninger.
Når vi, berettiget, er bekymrede for kommercielle aktørers brug af vores data, hvor bekymrede bør vi være de mange flere data i offentlige registre?
Folketinget har med offentlighedsloven som bekendt arbejdet med Bismarcks tankegods om, at folket ikke bør vide hvordan hverken pølser eller politik bliver til. Måske er tiden inden til en ”omvendt Bismarck” – en diskussion af, hvor meget staten bør vide om borgerne, hvor længe og om de som minimum bør huske at spørge os pænt først.
(Davids kronik tager også andre emner op som afhængigheden af én leverandør til fx NemID, om US-ejede virksomheder i Danmark kan blive tvunget til at udlevere data om danske borgere uden at måtte informere danske myndigheder og det ufornuftige i at beskære Datatilsynet når vi står over for disse mange problemer. Weekendavisens indhold er ikke til at finde på nettet så hvis du vil læse kronikken må du nå ned til kiosken før næste uges Weekendavis overtager pladsen.)
PS: Jeg har uden held søgt efter links til at priser stiger efter intensiv søgning på fx rejse. Hvis du finde et, så giv gerne et tip.
Leave a Reply