Både i Danmark og flere af vores nabolande som Sverige, Tyskland og Holland er der stigende forekomster af såkaldte vancomycin-resistente enterokokker (VRE).
Udviklingen vækker stor bekymring, da vancomycin i dag er den primære behandling af alvorlige infektioner med antibiotikaresistente enterokokker, der kan give hjerteklapbetændelse og andre former for blodforgiftning.
»Vi står med en alvorlig problemstilling, fordi infektionerne kan være virkelig farlige for særligt ældre og i forvejen svækkede patienter. Så det er vigtigt at bekæmpe spredningen. Men vi har på nuværende tidspunkt ingen måder at behandle raske bærere af bakterien,« siger overlæge Robert Skov, der er områdechef for Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne på Statens Serum institut.
I Danmark blev stigningen først registreret på hospitalsafdelinger i Region Midtjylland fra 2010 til 2011, men siden er stigningen i VRE-infektioner også blevet en realitet på sjællandske hospitaler. Statens Serum Institut fik indberetninger om 54 tilfælde i 2012 og hele 248 året efter. Samme år afslørede screeninger yderligere 168 tilfælde af bakterien hos patienter, der endnu ikke viste tegn på infektion.
Ifølge Robert Skov kan infektioner med bakterien behandles, men da flere VRE også er resistente overfor ampicillin og gentamicin, er der ikke mange behandlingsmuligheder tilbage. Linezolid og daptomycin kan bruges, men disse antibiotika har alvorlige bivirkninger.
Årsag til stigningen endnu ukendt
Man ved ikke, hvad stigningen i forekomsten af VRE skyldes. Men det er sammenfaldende med et øget brug af vancomycin til behandling af såkaldte Clostridium difficile-infektioner, som primært er set på Sjælland.
Robert Skov er ikke i tvivl om, at bedre efterlevelse af de infektionshygiejniske retningslinjer på hospitalerne – herunder bedre håndhygiejne – vil kunne mindske spredningen.
»Så nu overvejer vi sammen med Sundhedsstyrelsen, de praktiserende læger og sundhedsklinikkerne, om vi skal ændre de infektionshygiejniske retningslinjer, så der bliver fokuseret mere på bekæmpelse af VRE-spredning,« siger han.
Smittebærere kan ikke behandles
Bakterien er meget robust og overlever derfor længe i omgivelserne. Erfaringerne fra både Danmark og og udlandet viser, at det kræver langvarig og intensiveret fokus – herunder screening og isolation af VRE-patienterne – at få bakterien under kontrol. Det giver store omkostninger for hospitalerne, hvis man igangsætter systematisk screening af risikopatienter, så det skal overvejes nøje, før det indføres, påpeger Robert Skov:
»Samtidig kan vi så ikke behandle de smittebærere, som screeningen måtte afsløre, så den eneste løsning vil være at isolere dem, indtil bakterien forsvinder, hvilket i praksis kan betyde under hele indlæggelsen, da man kan bære bakterien i måneder og år,« siger overlægen.
Følg kampen mod resistente bakterier – abonner på Ingeniørens nyhedsbrev
Derfor holder Serum Instituttet skarpt øje med, om stigningen i alvorlige infektioner fortsætter. For selvom en tredobling i tilfælde på et år virker voldsom, er de 248 patienter i 2013 ifølge Robert Skov stadig et relativt lavt antal.
Leave a Reply