Her er vejene til Danmark uden olie og kul

Vind, brint eller biomasse? Ekstraomkostninger på 6 eller 29 milliarder kroner? Afhængighed af udenlandsk biomasse eller norsk strøm?

Det er nogle af de valg, som politikerne skal træffe inden for en overskuelig fremtid ifølge en ny scenarierapport. Den er en af seks rapporter, som klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) nu endelig har valgt at offentliggøre.

Offentliggørelsen skete ifølge Politiken på et møde i energiforligskredsen i går, hvor der fra oppositionens side var lagt i kakkelovnen til at barbere på den gældende energiaftale fra 2012.

Energiscenarierapporten, som er blevet til på regeringens eget initiativ, skal fungere som en samlet ramme omkring de fem øvrige rapporter. I scenarierapporten analyserer man forskellige udviklingsmuligheder frem til 2050.

De fem øvrige rapporter, som er aftalt i energiforliget fra 2012, handler om elnettets vilkår frem til 2050 og om naturgassystemets fremtidige rolle samt om anvendelse af bioenergi i Danmark, som Ingeniøren tidligere har omtalt dele af.

Også biogassens muligheder er der kigget nærmere på, og endelig har Energistyrelsen analyseret fjernvarmens rolle i fremtidens energiforsyning. En rapport, som Ingeniøren har fået aktindsigt i et udkast til.

Men tilbage til scenarierapporten, som overordnet viser fire veje til et fossiltfrit energisystem i 2050, som kan realiseres til en merpris på mellem 6 og 29 milliarder kroner i forhold til et fossilt energisystem.

De fem scenarier er et vindscenarium, et biomassescenarium, et såkaldt Bio+-scenarium, et brintscenarium og et fossilscenarium. Sidstnævnte skal betragtes som et alternativ, hvor man går efter billigst mulig energi og ser bort fra alle målsætninger om Danmark uden fossile brændsler i 2050.

• Vindscenariet forudsætter udbygning med en havmøllepark om året fra 2020 til 2050. Samtidig er der et bioenergiforbrug på ca. 250 PJ, hvilket svarer til, hvad vi selv kan producere herhjemme. Det kræver en massiv elektrificering i transport, industri og fjernvarme. Der gøres brug af brint i et vist omfang, bl.a. til opgradering af biomasse og biogas, så den rækker længere. Der er ingen centrale kraftvarmeværker.

• Biomassescenariet har et årligt bioenergiforbrug på omkring 450 PJ, hvilket altså indebærer import af biomasse. Transportsektoren er elektrificeret, og der er et stort bidrag fra vindenergi. Der anvendes ikke brint. Der er centrale kraftvarmeværker, men med en væsentligt lavere kapacitet end i dag.

• Bio+ scenariet indebærer et brændselsbaseret system, der minder om det nuværende energi- og transportsystem. Blot erstattes kul, olie og naturgas med bioenergi, herunder benzin og diesel med biobrændstoffer. Det vil sige ingen elbiler her.

• Brintscenariet har et meget lille bioenergiforbrug (under 200 PJ). Det indebærer betydelig anvendelse af brint – især til opgradering af biogas og biomasse – og en del mere vindkraft end i vindscenariet. Der er ingen centrale kraftvarmeværker.

• Fossilscenariet beskriver en teoretisk situation, hvor fossile brændsler anvendes, og hvor der ses bort fra alle målsætninger. Scenariet illustrerer et alternativ, hvor hovedfokus er lavest mulige omkostninger.

Bio+-scenariet er det dyreste og har det største brændselsforbrug, mens brintscenariet er det næstdyreste, men til gengæld har det laveste brændselsforbrug.

Kilde: Energistyrelsen

Hvad angår forsyningssikkerhed, er vindscenariet udfordret på elforsyningssikkerheden, men den kan sikres ved hurtigt regulerende gasturbiner og forøgede forbindelser til udlandet. Et bioenergibaseret system er udfordret på brændselsforsyningssikkerheden, hvilket ifølge rapporten kan klares ved at etablere et system, der også kan køre på fossile brændsler.

I alle scenarier undtaget Bio+ er indlagt elbiler til persontransport, og det er forudsat, at de fra 2030 kan opfylde samme kørselsbehov som traditionelle biler.

En helt fossilfri transportsektor lægger beslag på store mængder bioenergi i alle VE-scenarier til fly og tung trafik, i Bio+ også til persontransport. Det får stor betydning, om biobrændstoffabrikker ligger i Danmark eller ej, af hensyn til overskudsvarmen fra produktionen.

Alle scenarier regner med 2.000 MW solceller, men ikke med bidrag fra hverken bølgekraft eller alger, idet man ikke regner teknologien for tilstrækkelig moden.

Det er en forudsætning for scenarierne, at energiforbruget pr. leveret energitjeneste er 30-35 pct. lavere i 2050 end i dag.

Man kan fordybe sig meget mere i scenarierne og rapporterne her.