Tror De, at forslaget om den fælles patentdomstol kun drejer sig om at gøre det lettere for små danske innovative virksomheder at få patenter på deres geniale opfindelser (noget opfundet af os danskere kan jo aldrig være mindre end genialt), så tro om.
Folkeafstemningen drejer sig også om at give EU-retten forrang, afskaffe danske domstoles kompetence på patentområdet, og at afskaffe dansk som tvunget processprog i patentsager mod danskere.
a) Om EU-rettens forrang: I 50 år, siden EF-dommen i sag 6/64 Costa mod ENEL, domssamling 1954-64 s. 531, har jurister diskuteret, om EU-retten havde forrang foran senere national lovgivning. Det er aldrig blevet traktatfæstet. Peter Biering skriver om det i EU-Karnov 2013 (redigeret af Biering, Danielsen, Holst-Christensen og kammeradvokat Hagel Sørensen) s. 17.
Det løses 25. maj 2014 med folkeafstemningen om Aftale af 19. februar 2013 om en fælles patentdomstol. Fortalen (præamblen) (s. 5 i lovforslaget), artikel 20, overskriften i kapitel IV og vækstminister Henrik Sass-Larsens bemærkninger til det (s. 90 i lovforslaget) lægger forrang til grund. Der er ingen forbehold om, at det kun er på patentområdet.
Konklusionen er klar. Bliver det et ja ved folkeafstemningen, har Danmark definitivt ved en suverænitetsafgivelse efter grundloven givet EU-retten forrang foran dansk – også nyere national lovgivning. Så skal vi ikke diskutere social turisme eller børnetilskud til børn, der bortset fra det aldrig har set eller hørt om Danmark. Folketinget skal bare rette ind efter tidligere EU-ret, for den kan det alligevel ikke lave om på.
b) Ved loven afskaffes danske domstoles kompetence på stort set hele patentområdet (art. 32-33).
c) Sager kan anlægges, hvor patentkrænkelsen har fundet sted (art. 33). Udenlandsk, national ret gælder også (art. 24 stk. 1, e). Hvis et stort selskab mener, at en lille dansk konkurrent har krænket – eller vil krænke – den store på et inferiørt udenlandsk marked, kan der i udlandet anlægges sag mod den lille.
Blot truslen om en sådan sag med fuldstændig uoverskuelige omkostningsmæssige konsekvenser kan lamme enhver mindre virksomhed og få den til med rette eller urette at opgive sit produkt.
d) Dansk er afskaffet som pligtigt processprog i danske patentsager med visse undtagelser – og fuldt for den centrale afdeling (art. 49). EOS officielle sprog er engelsk, tysk og fransk (forslaget s. 91).
e) Taberen skal betale sagsomkostninger {art. 69). Der er ingen indikation af, hvor store. I nyeste danske patentdom i Ugeskrift for Retsvæsen (UFR 2014 s. 488 H) tabte opfinderen Albert Hedegaard. Han havde 12 patenter og søgte at håndhæve et af dem over for Hardi International. Han blev dømt til at betale Hardi 2 mio. kr. i sagsomkostninger for Østre Landsret og 900.000 kr. for Højesteret foruden sine egne.
f) En fysisk person, men ikke et selskab, kan søge om retshjælp ved domstolen. Domstolens budget skal balancere (art. 36), så det bliver nok få.
g) Danske offentlige myndigheder, som sygehuse, der anvender en teknik, der kan være patenteret, kan blive slæbt for patentdomstolen et sted i udlandet. Så regionerne skal hensætte millioner til det eller bruge den
ældste teknik for at spare risikoen for patentretssager. Hellere penge til patenthoteller end patienthoteller.
h) Selv om Danmark ikke tilslutter sig patentdomstolen, kan danske virksomheder stadig ved et europapatent få fordelene af den. Det er en win/win-situation for Danmark.
Konklusion: Det er en rigtig god lov for dem med mange patenter og egen organisation og for patentrådgivere. Loven er som skrevet for og af dem; men ikke for almuen. Før begrænsedes konkurrencen med karteller; men det var ulovligt og dyrt. Nu skal man bruge patenter og trusler om patentsager. Det er lovligt, mere effektivt og meget billigere.
Loven tvinger små og mellemstore virksomheder til at opbygge egen patentorganisation – ikke at udvikle nye produkter. Ingen har opponeret, for: spørger De kun høgene, synes alle, at hønsejagt er godt!
Leave a Reply