Vindmølleindustrien har oplevet politisk modstand tidligere. I 2000 var det regeringen, der satte en kæp i hjulet, nu er det et forslag om at genforhandle energiforliget og kommunalpolitikerne, der skaber usikkerhed.
2013 var et godt år, men 2014 bliver en ganske anden historie – både til lands og til vands. Hovedårsagen er, at planlægningen på land er stoppet i adskillige kommuner, og at der er skabt usikkerhed om de allerede planlagte havvindmølleparker.
Vindmølleindustrien efterlyser mere politisk mod, men årsagen skal nok ikke findes i politikernes manglende mod, men snarere i en voksende usikkerhed blandt borgerne, efterhånden som planer for vindmølleprojekter nærmer sig deres lokalområde. Nogle har dårlige erfaringer fra tidligere, andre frygter støjgener, og andre igen finder, at vindmøllerne skæmmer landskabet, osv. Denne usikkerhed har tilsyneladende også konsekvenser for havvindmølleparker fordi det udnyttes politisk.
Men industrien har en plan – eller har de? En rundspørge ved det nyligt overståede vindmølletræf, EWEA, i Barcelona, viste, at de fleste industrielle aktører havde meget svage risikoanalyser omkring manglende accept af vindmøller i befolkningen. Nogle afviste endda helt at tale om emnet.
En spansk projektudvikler, der gerne ville dele ud af sine erfaringer, berettede om et møde med en bevæbnet bonde, der ikke havde hørt om, at der skulle stå møller på nabomarken: ‘Hvis mine køer tager skade af de der vindmøller, så er jeg ikke bleg for at bruge den her’, sagde bonden og klappede på sit gevær.
Den danske vindmølleplanlægning er heldigvis nået længere, men det er langtfra godt nok. Hvis udbygningen af alternativ energiforsyning i Danmark skal fortætte, er det nu, der skal handles, for det bliver nemlig et langt og sejt træk, hvor der skal tænkes innovativt. Det gælder både med hensyn til tidlig borgerinddragelse, og helt nye typer samarbejdsrelationer på tværs af den offentlige og private interessesfære.
Den hidtidige strategi med at bagatellisere folks usikkerhed med tvivlsom henvisning til fakta er og bliver en fejltagelse. Det var præcis den strategi, der var en af hovedårsagerne til, at industrien bag genmodificerede fødevarer i 90’erne aldrig fik et gennembrud. Her henviste man også til videnskabelige fakta og undlod at forstå, hvorfor befolkningen var bekymret for udsætning af genmodificerede afgrøder.
Hvis man ikke anerkender befolkningens legitime bekymringer, vil modstanden vokse. Det er klart, at ikke alle vil komme til at elske vindmøller, men ved at imødekomme den voksende usikkerhed i befolkningen og tage større hensyn til lokale forskelligheder og værdier har Danmark en langt større mulighed for at nå det ambitiøse og nødvendige mål om at være uafhængig af fossile brændsler inden 2050.
På projektsprog hedder det stakeholder management, men det der mangler er en strategi for at håndtere de stakeholders som ikke umiddelbart har glæde af vindmøllerne, men alligevel har vist sig at være så magtfulde, at de kan stoppe planlægningen af vindmølleprojekter.
DTU står i spidsen for et nyt tværfagligt forskningsinitiativ Wind 2050, der har til formål at forstå dynamikken i modstanden mod vindmølleudbygningen. Formålet er at give planlæggere og projektleder nye værktøjer, der kan tage højde for borgeres og politikeres usikkerhed frem for at vente, til der opstår uløselige og dyre konflikter.
Leave a Reply