I kølvandet på Edward Snowden-afsløringerne greb de amerikanske myndigheder ind mod e-mail-tjenesten Lavabit, som var blevet brugt af Snowden. Lavabit tilbød nemlig stærk kryptering, som i udgangspunktet gjorde det umuligt for myndighederne at læse med.
Men ejeren af Lavabit, Ladar Levison, ville ikke udlevere nøglerne til kundernes e-mail og forsøgte at tage kampen op juridisk, uden held. I stedet valgte han at lukke tjenesten helt ned.
Nu fortæller han i et indlæg i avisen The Guardian for første gang mere detaljeret om, hvad der skete. Og i hans udlægning var det en højst ulige juridisk kamp, han kom ud i.
I første omgang blev han tvunget til at installere aflytningsudstyr, som kunne opsamle trafikken til og fra Lavabit-serveren. Men da FBI-agenterne også krævede, at han udleverede hovednøglen til krypteringen af indholdet på serveren, nægtede han, og sagen endte derfor i en hemmelig domstol, som Ladar Levison ikke måtte fortælle om.
Han kunne kun fortælle om sagen til advokater, i forsøget på at finde en, der kunne forstå teknikken bag krypteringen af Lavabit, og han endte med at måtte repræsentere sig selv, uden advokat, da han skulle møde op i en domstol i Virginia, 1.600 kilometer fra hans hjem. Med så kort varsel kunne advokaten, han fandt, ikke nå at komme med.
Udover krav om aflytning og udlevering af krypteringsnøgler blev Ladar Levison nu også præsenteret for ransagningskendelser, og hans forsøg på at appellere strandede, fordi han i sagen aldrig havde haft mulighed for at protestere over retskendelserne – og så vil appeldomstolen eller højesteret ikke tage sagen op.
Eneste mulighed, ifølge Ladar Levison, blev at lukke hele firmaet ned, for ellers ville amerikansk politi og efterretningsvæsen få fuld adgang til alle 400.000 kunders e-mails. Netop denne alt eller intet-adgang forsøgte han at gøre til omdrejningspunkt i den juridiske strid. På grund af krypteringen ville myndighederne skulle dekryptere al trafikken for at kunne finde data fra de personer, de var ude efter at overvåge. Men myndighederne mente, at så længe det blev foretaget af en maskine, ikke et menneske, var det inden for rammerne af reglerne om at gribe ind i meddelelseshemmeligheden. Og brugerne af Lavabit havde ingen juridisk grund til at forvente fuld beskyttelse mod, at andre kunne læse deres e-mails, lød konklusionen.
Leave a Reply