Det lykkedes hverken for Danmarks største forlag, Gyldendal, eller den daværende kulturminister, Uffe Elbæk (R), at komme igennem til de teknologiske magthavere Apple og Facebook. Peter Øvig Knudsens ‘Hippie’-bog med dokumentariske naturistfotos blev lyst i band. Det var ikke muligt at få dialog med giganterne om det danske frisind og det krænkende i den censur, de som meget dominerende private aktører praktiserede i et de facto fællesoffentligt rum. Men Morten Løkkegard (V) kom gennem nåleøjet til Facebook. For han var europaparlamentariker (MEP).
Vi bruger stadigt mere af vores liv og åndsressourcer i den digitale sfære, hvor vi står over for betydelige udfordringer med at håndhæve frihedsrettigheder og leve inden for de åbne rammer, som vi ellers tager for givet. En håndfuld globale teknologifirmaer kontrollerer betingelserne for vores færden i den virtuelle verden med deres mødepladser og indkøbscentre. Så stærke og normsættende er de, at det ikke batter meget, når små nationalstater vil håndhæve den formelle magt, eller når pressen udfordrer lukketheden. E-mails besvares ikke, breve forbliver uåbnede, og i telefonen svares ikke på kritiske spørgsmål.
Først når vi går helt op i vægtklasse, og EU melder sig på banen, brydes barrieren, og Google, Facebook eller Apple bliver nødt til at lytte og tilpasse sig politiske krav. Senest har en EU-dom bestemt, at Google fra 2015 skal kunne pålægges at fjerne uønskede søgeresultater om borgere. Det vil eksempelvis MEP Britta Thomsen (S) benytte sig af for derved at komme af med den falske påstand om, at hun er kønsskifteopereret.
EU har således de seneste år trådt offensivt frem som borgernes digitale beskytter. Ny EU-lovgivning er på vej med persondatabeskyttelse, der skal forhindre misbrug og overvågning. Meget kan gå galt i den bureaukratiske lovmaskine, som vi så det i implementeringen af cookie- direktivet, men intentionen er ædel nok. Heroverfor står det danske folketing, der synes langt mere optaget af at beskytte de systemer, der skal drive den digitale effektivisering af den offentlige sektor, end at stå vagt om borgernes rettigheder.
Går det efter planen, får danskerne allerede 1. juli en ny lov som grundlag for Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste. Loven har til formål effektivt at bekæmpe internetkriminalitet og hackeres angreb på danske computersystemer. Metoden er – uden retskendelser – at kunne kigge i indholdet af e-mails mellem borgere og myndigheder eller virksomheder som Dong. Og centeret kan operere uden at blive kigget i kortene, ligesom det er friholdt for at overholde dele af persondataloven.
Blandt mange kritikere finder vi MEP Jens Rohde (V), der vil have undersøgt, om loven bryder EU-traktaten, og andre spørger, hvordan man kan forhindre angreb, der oftest har international karakter (se f.eks. digitalattackmap.com), ved at masseovervåge egne borgere? Det er kommet dertil, at man må konkludere, at det i dag kun er EU, der har magt og agt til at stå fast på vores rettigheder. Nationalstaten ser ud til at krympe sig over de globale udfordringer og sin egen impotens og vælger derfor rådvildt at beskæftige sig med, hvad den kan overskue: systemet selv.
Leave a Reply