Vejrudsigten lover tørvejr, let vind, og delvist overskyet. Altså næsten perfekt til raketopsendelser, og denne gang skal det lykkes, lyder det fra formanden for raketforeningen Danish Space Challenge (DSC), Jeppe Locht.
Fredag mellem 11 og 15 vil DSC sammen med den tyske forening Forschungsgemeinschaft Alternative Raumfahrt (FAR) gøre et tredje forsøg på at opsende to raketter fra Holmsland Klit ved Nymindegab i Ringkjøbing-Skjern og Varde Kommuner.
DSC vil opsende sin 16 centimeter tykke og 3,5 meter lange fastbrændstofraket, SSRV2.2A, der medbringer en nyttelast bygget af elever fra Aalborg Katedralskole sammen med Aalborg Universitet. Tyskerne medbringer deres lignende fastbrændstofraket, Arguna 4.
Tidligere forsøg på opsendelser blev forhindret af et utal af problemer med affyringsrampen, sand i kølesystemet på en af foreningens både og udfordringer med at transportere ting ud i det sandede klitområde.
»Vi har haft et hav af udfordringer og er jo altså kun en frivillig organisation. Men nu er vi klar med en masse udstyr,« siger Jeppe Locht.
I år medbringer foreningen en affyringsrampe bygget på baggrund af en personlift, en såkaldt Omme-lift, som håndværkere ofte står på og arbejder. Rampen er bygget med en såkaldt underslung-skinne, så raketten hænger i en glideskinne.
DSC medbringer også to større biler, hvoraf den ene er en ombygget brandbil, rum til kontrolcenter, en militær strømgenerator, to speedbåde på syv meter til at bjærge nedfaldne raketter samt tre ATV’er til at køre rundt i klitterne.
Nymindegab er et nyt område, som raketfolkene har fået adgang til, og det ændrer deres højdebegrænsning fra fem til ni kilometer. DSC forventer dog, at deres raket maksimalt når fire kilometer. Brændstoffet er nemlig ikke det mest effektive, men til gengæld er det billigt og trygt at arbejde med. Det består af smeltet sorbitol, som er en sukkeralkohol, iblandet støv af kaliumnitrat.
Rørformet grain af sorbitol
Under størkning bliver brændstoffet holdt sammenpresset af stålfjedre, der fjerner hulrum, som kan give en ujævn forbrænding. Brændstoffet bliver støbt omkring en rundstok af teflon, som sikrer en ensartet brændstofstruktur, når teflonstokken bliver fjernet. Efter støbning står DSC tilbage med en tyk rørformet brændstofblok, såkaldt grain.
Ved tænding af raketten vil brændstofblokken både brænde fra ydersiden og fra indersiden. Denne metode vil sikre en mere ensartet forbrænding gennem flyvningen i modsætning til f.eks. klassiske stjerneformede grains, der giver en højere acceleration i starten.
»Vi har ikke haft brug for høj acceleration, måske før nu, hvor vi har fået tilladelse til højere flyvninger. Sorbitol-brændstoffet er egentlig ikke særlig interessant for os, men er bare en god arbejdshest,« siger Jeppe Locht.
Flyver med knap 1000 km/t
Når SSRV2.2A forlader startrampen, vil luftrummet være spærret af militæret. Raketten vil accelerere til en hastighed på knap 1000 km/t og ved toppunktet, det såkaldte apogee, vil en pyroteknisk ladning skille raketten i to dele og trække en faldskærm ud. Raketten vil lande i vandet mellem en til to kilometer fra kysten, og to GPS-modtagere samt en sender om bord skal gøre det muligt at finde den igen.
Næsekeglen på 70 centimeter er også lukket hermetisk og flyder. En del af raketten indeholder flamingo. Derudover indeholder næsekeglen et DY-80 sensorboard med 10 DOF (3 akset accelerometer, gyroskop, magnetsensor plus tryk- og temperaturmåler), og en Openlog-datalogger. Data sendes til jorden ved hjælp af et APC-220-radiomodul med fejlkorrigerende koder.
Næste raket bliver med flydende brændstof
Til næste affyring satser DSC på at bygge en raket med flydende brændstof. Den vil blive markant større, da rørføringer, ventiler og tanke er nemmere at få plads til i større udgaver.
»Hvornår vi opsender en væskeraket, tør jeg ikke sige. Det er stort set umuligt at sætte mål i en frivillig organisation, og øger vi raketternes størrelse, skal vi også have ny rampe, køretøjer osv. Men vores ambition er helt klart en væskemotor,« siger Jeppe Locht.
Leave a Reply